SKAL MAN VÆRE RASK FOR AT VÆRE SYG? Social ulighed i sundhed og nye krav til klientkompetencer Katrin Hjort, Professor dr.phil. Syddansk Universitet.

Præsentationer af emnet: "SKAL MAN VÆRE RASK FOR AT VÆRE SYG? Social ulighed i sundhed og nye krav til klientkompetencer Katrin Hjort, Professor dr.phil. Syddansk Universitet."— Præsentationens transcript:

1

2 SKAL MAN VÆRE RASK FOR AT VÆRE SYG? Social ulighed i sundhed og nye krav til klientkompetencer Katrin Hjort, Professor dr.phil. Syddansk Universitet

3 DET 21. ÅRHUNDREDES STRIDSPUNKT I VELFÆRD VIL BLIVE SPØRGSMÅLET OM ADGANG TIL EXCELLENT OMSORG. DK MAJ 2013 HVAD BETYDER MODERNISERINGEN AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR FOR PROFESSIONALISERING AF VELFÆRDSARBEJDE OG DEMOKRATISERINGEN AF SAMFUNDET?

4 Dødelighed efter indlæggelse ved apopleksi og hjertesvigt. CASA 2014 RESSOURCESTÆRKERESSOURCESVAGE Apopleksi Døde inden 30 dage -Pensionister -Beskæftigede 8,3 % 4,7% 18,0 % 7,3 % Hjertesvigt Dødelighed inden 365 dage -Pensionister -Beskæftigede 8,9 % 3,2 % 19,4 % 3,2 %

5 Udgifter og kvalitet til apopleksibehandling CASA 2014 RESSOURCESTÆRKE Døde inden 30 dage RESSOURCESVAGE Døde inden 30 dage Indlæggelsesdage i alt129 Udgift pr. dag24.411 kr16.207 kr RESSOURCESTÆRKE Overlevede 30 dage RESSOURCESTÆRKE Overlevede 30 dage Indlæggelsesdage i alt.2017 Udgift pr. dag15.683.kr13.868 kr Rigtig behandling + overleve 30 dage 46%37%

6 Konkurrerende velfærdsmodeller i dag VELFÆRDSSTAT National fordelings- og forsikringsmodel Vi betaler TIL velfærd MINIMALSTAT Kommercialiseret og privatiseret model Vi betaler FOR velfærd KONGLOMERATSTAT ? KONKURRENCESTAT National investeringsmodel Velfærd skal kunne betale sig for os.

7 Organisationsteknologier TEAMLEANSTREAMKEEN IntentionKontaktEffektivitetKommunikationTryghed ImplikationAnonymitetAtomisering”Autisme”Afmagt

8 Klientkompetencer AFFEKTIVEKOGNITIVESOCIALEØKONOMISKE KravPositionere sig positivt i relationerne til de professionelle Orientere sig og navigere i organisationens procedurer Etablere relevante netværk i og uden for sundhedssyste met Foruddiskontere potentielle behov for hjælp og støtte Færdig heder Vise brug for hjælp og vilje til selvhjælp Forklare sig og forstå de professionelles forklaringer Finde infor- mationer og kommunikatio ns kanaler, influere på beslutninger Indhente viden om supplerende eller alternativ finansiering af sundhedsydelser Forud sætning er Erkende egne behov og anerkende de professionelles indsats Holde styr på og styre logistik og koordinering Skabe tillidsforhold til personer med indsigt og indflydelse Skaffe finansiering via arbejdsplads- eller private forsikringer

9 Adgang til excellent omsorg HANDLEKRAFTFORHANDLINGS KRAFT KØBEKRAFT KULTUREL KAPITAL SOCIAL KAPITAL ØKONOMISK KAPITAL SUNDHEDSKAPITAL

10 Lous, J., K. Friis, A.L. Vinding, K.Fonsager (2012):”Social marginalization reduces use of ENT physicians in primary care” International Journal of Pediatric Otorhinolaryngology 76 370-373 Pedersen, O.K (2011): Konkurrencestaten, Kbh.: Hans Reitzels Forlag Pedersen, O.K. (2014): Markedsstaten, Kbh.: Hans Reitzels Forlag Prætorius, Nadja U. (2012): Den etiske udfordring i en global tid, Dansk Psykologisk Forlag Roin, Jesper (2014) Introduktion til Thomas Pikettys KAPITALEN I DET ENOGTYVENDE ÅRHUNDREDE. Kbh.: Informations Forlag Standing, Guy (2011): The Precariat – the new dangerous class. London/NY: Bloomsbury Academic Sundhedsstyrelsen v. Finn Diderichsen, Ingelise Andersen og Cecilie Manuel (2011): Ulighed i sundhed – årsager og indsatser. http://www.stt.dk 2014-15-10http://www.stt.dk Piketty, Thomas (2014): Capital in the Twenty-First Century. NY: Harward University Press