Jobcenter Høje-Taastrup Foranstaltninger i Lov om aktiv beskæftigelsespolitik kontra begrebet arbejdsprøvning Dok.nr. 82070-12.

Præsentationer af emnet: "Jobcenter Høje-Taastrup Foranstaltninger i Lov om aktiv beskæftigelsespolitik kontra begrebet arbejdsprøvning Dok.nr. 82070-12."— Præsentationens transcript:

1 Jobcenter Høje-Taastrup Foranstaltninger i Lov om aktiv beskæftigelsespolitik kontra begrebet arbejdsprøvning Dok.nr. 82070-12

2 Jobcenter Høje-Taastrup Problemstilling Høje-Taastrup Kommune har store udfordringer, når borgeren har en agenda ift. bevilling af en social foranstaltning af varig karakter (fleksjob eller førtidspension) og ønsker arbejdsprøvning, men hvor de helbredsmæssige forhold ikke taler for en så radikal nedsættelse af arbejdsevnen, og de faglige og praktiske kompetencer er fuldt forenelige med både skånehensyn og arbejdsfunktionerne på arbejdsmarked.

3 Jobcenter Høje-Taastrup Nævnets afgørelser Det er særligt problematisk, når Nævnet træffer afgørelse i sygedagpengesager jfr. §27.1.2 (nærmere afklaring) mhp. arbejdsprøvning, og når sagerne på kontanthjælpsområdet hjemvises til fornyet behandling af samme årsag. Begrebet Arbejdsprøvning giver borgeren associationer om tidligere tiders revalideringsinstitutioner, hvor formålet var at dokumenterer alle begrænsningerne men ikke ressourcerne. Et dokumentationsgrundlag om begrænsninger bliver – som hovedregel –resultatet, når borgeren henvises tilbud mhp. beskrivelse af arbejdsevnen efter en nævnsafgørelse, med mindre Nævnet er enig med Kommunen i, at tilbuddet skal målrettes det ordinære arbejdsmarked.

4 Jobcenter Høje-Taastrup Arbejdsprøvning Hvor i lovgivningen giver vi tilbuddet ? Lov om aktiv beskæftigelsespolitik, §32, er kun til vejledning og opkvalificering mod arbejdsmarked, og gælder ordinære uddannelsesforløb, stk. 1 eller særligt tilrettelagte projekter, stk. 2. Det er præciseret i stk. 3, at tilbuddet skal udvikle eller afdække de faglige, de sociale og de sproglige kompetencer og altså ikke efterprøve de lægefaglige oplysninger. Lov om aktiv beskæftigelsespolitik, §42, er kun til virksomhedspraktik, enten for at afklare konkrete beskæftigelses mål eller for at bakke op om en tilknytning til arbejdsmarked på trods af borgerens vanskeligheder med de faglige, de sproglige eller de sociale kompetencer og altså heller ikke bruges for at efterprøve de lægefaglige oplysninger. Lov om aktiv beskæftigelsespolitik, §51, er løntilskud målrettet tilknytning til arbejdsmarked.

5 Jobcenter Høje-Taastrup Ankestyrelsen mener, at der ikke er tale om en principiel beslutning, når Nævnet træffer beslutning om arbejdsprøvning, og at Kommunerne bør standse udbetalingen, hvis borgeren ikke medvirker / er motiveret for at deltage. Høje-Taastrup mener, det er en økonomisk administrativ stor byrde at give LAB tilbud, hvor vi på forhånd ved, borgeren ikke medvirker på grund af anden agenda.

6 Jobcenter Høje-Taastrup En konkret sag (og jeg har flere på lager) 53 årig kvinde sygemeldes 1. september 2009 grundet psykisk stress som følge af opsigelse samt rygproblemer. Har tidligere – i 2005 – været sygemeldt af psykiske årsager. Fraskilt men samlevende med mand født 1947, der i 2009 angives at være ramt af blodprop og som nu er i ordinært arbejde. Endvidere 2 voksne børn. Har været ansat i samme bank gennem 37 år, årsag til opsigelse er omstrukturering. Var på tidspunktet for sygemeldingen ansat på 25 t/u, oplyser hun var på deltid af helbredsmæssige årsager – smerter fra ryggen samt psykisk sprødhed. Arbejdsfunktionerne var dokumenthåndtering, bogføring, indtastning, registrering og andet administrativt arbejde, borgerens egne oplysninger.

7 Jobcenter Høje-Taastrup En konkret sag (fortsat) Om de lægelige forhold kan oplyses, at hun gennem en del år har været on and off i antidepressiv behandling, angiver selv behandlingen har været uden effekt. Ved sygemeldingen ordinere egen læge antidepressiv medicin i november 2009 og henviser først til psykiater i januar 2010, da behandlingen fortsat er uden effekt. Pgl. tilkendegiver gennem hele sagsforløbet, at hovedproblemet er rygsmerterne. Derfor indhenter Jobcentret reumatologisk speciallægeerklæring i januar 2010. Det fremgår, at der kun medicineres med ibuprofin 600 mg ved behov, at hun aktuelt ikke er medtaget men lettere overvægtig. Der er tale om degenerative forandringer, men ingen destruktioner eller hvirvelsammenfald, ingen defekt i glidningen mellem ryghvirvlerne og upåfaldende bækkenled. Jobcentret konkluderer, at der er tale om alderssvarende slidtage, hvad der burde kunne forenes med administrativt arbejde – som der pgl. har faglige erfaringer inden for. Af reumatologisk speciallægeerklæring fremgår, at pgl. er i dialog med kommunen om førtidspension, da hun ser sig ude af stand til at arbejde ??? Det fremgår af opfølgningen, at pgl. angiver at have kognitive forstyrrelser i form af hurtig udtrætning som følge af smerter, hukommelses- og koncentrationsproblemer. Derfor henvises til neuropsykolog i oktober 2010, der konkluderer, at der er ikke er sammenhæng mellem sagens øvrige oplysninger og det udviste præstationsniveau, der på baggrund af testresultaterne burde indikerer en person, der har et intellektuelt niveau svarende til mental retardering, hvilket neuropsykologen konkluderer, ikke hænger sammen med en bankuddannelse og den udviste ordforråd og almenviden i anamneseoptagelsen. Sagen har yderligere løbende været oplyst af behandlende psykiater, der konkluderer, at belastningstilstanden er varig, samtidig med at pgl. tilkendegiver, at den psykiske tilstand ikke er problematisk. Virksomhedspraktik blev tilbud men pgl. så sig ude af stand til at deltage heri, idet samlever var ramt af blodprop, hvilket – sammenholdt med belastningsreaktionen på opsigelsen – belastede hende meget.

8 Jobcenter Høje-Taastrup En konkret sag (fortsat) Kommunen traf afgørelse ved varighedsbegrænsningens indtræden om, at der ikke var grundlag for forlængelse, idet de helbredsmæssige klager ikke stod mål med de objektive fund, men at pgl. fortsat – grundet de psykiske forhold – måtte antages at være uarbejdsdygtig. Set i bagklogskabens lys burde vi have standset udbetalingen på §7, idet tilstanden fra psykiater er vurderet som stationær og de reumatologiske fund er fuldt forenelige med de faglige og praktiske kompetencer. Oplysningerne om de kognitive problemer gav dog støj på ”linjen”. Hertil kom, at pgl. selv havde givet udtryk for ikke at kunne deltage i aktivitet, og havde givet udtryk for, at hun så sig uden for arbejdsmarked og ønskede pension. Pgl. klager og angiver nu at ville deltage i arbejdsprøvning. I februar 2011 er noteret i sagen, at pgl. møder i kontanthjælpsafsnittet og gerne vil arbejdsprøves og afklares til fleksjob. Nævnet traf maj 2011 afgørelse om, at udbetalingen skulle genoptages efter §27.1.2 (nærmere afklaring), og at kommunen skulle foranstalte arbejdsprøvning.

9 Jobcenter Høje-Taastrup En konkret sag (fortsat) Udbetalingen blev genoptaget og virksomhedspraktik efter LAB §42 tilbudt, indledningsvis efter LAB §32 mhp. vejledning ift. relevante beskæftigelsesområder. Pgl. deltog selv aktivt i planlægningen af jobplanen ved personlig samtale i Jobcentret. Efter 3 uger i kommunens erhvervsafklaring blev tilbuddet standset af kommunen (LAB §32, nående aldrig ud i virksomhedspraktik), idet pgl. kun var i stand til at møde mellem 8 og 11 og i hele forløbet angav at være smerteplaget, grædende og konfus – og helt ude af stand til at bruge computer, til trods for at dette har været et primært arbejdsredskab gennem ansættelsen i bank ?? Dette medførte, at udbetalingen standsede uden grundlag for yderligere forlængelse, da §27.1.2 udløb med udgangen af juli 2011. Afgørelsen er påklaget og behandles i Nævnet, borgeren ønsker forlængelse efter §27.1.4 (afklaring mellem fleksjob og førtidspension).

10 Jobcenter Høje-Taastrup En konkret sag (fortsat) På foranledning af Jobcentret – efter ophør af LAB §32 tilbud - søger pgl. egen læge og henvises til neurolog. Dette på baggrund af pgl.s fortsatte klager over de kognitive problemstillinger. Neurologen konkluderer, at der ved den objektive neurologiske undersøgelse og anamneseoptagelse er der ikke fundet tegn på kognitiv dysfunktion. Neurologen finder, på baggrund af den neuropsykologiske undersøgelse, der allerede foreligger, ikke er grundlag for yderligere undersøgelse, hvilket han forholder borgeren. Reaktionen må have gjort indtryk på neurologen, der finder anledning til at skrive til Jobcentret ”jeg fortæller hende dette, hvilket hun tydeligvis er fornærmet over”. Der er søgt fleksjob i september, afslag i oktober, da arbejdsevne på de foreliggende oplysninger ikke ses at være varigt og væsentlig nedsat. Afgørelsen er påklaget og behandles i Nævnet.

11 Jobcenter Høje-Taastrup Afrunding Begrebet arbejdsprøvning skal ikke italesættes, skrives til borgere, da dette ikke er en mulighed jfr. LAB. Nævnet skal bakke op om en kommunal vurdering, når det af akterne åbenlyst fremgår, at der er tale om manglende vilje til at genindtræde på arbejdsmarked. Når tilbuddene iværksættes og motivationen ikke er til stede, er det en økonomisk byrde for kommunerne, dels fordi LABtilbud koster penge, dels fordi der er administrative omkostninger ved at varsle og træffe afgørelser på SDP §21.1.1 (manglende medvirken)/ LAS §41 (afvisning af tilbud).