Unges brug og ikke-brug af museer Seminar i Viborg, Mercantec 2011 Ane Hejlskov Larsen, lektor i museologi og formidling Center for Museologi, Institut.

Præsentationer af emnet: "Unges brug og ikke-brug af museer Seminar i Viborg, Mercantec 2011 Ane Hejlskov Larsen, lektor i museologi og formidling Center for Museologi, Institut."— Præsentationens transcript:

1 Unges brug og ikke-brug af museer Seminar i Viborg, Mercantec 2011 Ane Hejlskov Larsen, lektor i museologi og formidling Center for Museologi, Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet

2 Den nationale brugerundersøgelse

3 Hvorfor er der så meget fokus i dansk kulturpolitik på den sværeste gruppe af museumsbrugere?

4 Grunde til øget fokusering på unge og museer Ifølge Museumsloven skal museerne være tilgængelige for alle: Ikke kun fysisk, men kulturelt, økonomisk og formidlingsmæssigt. Alle har en demokratisk ret til adgang til kulturarven. Museerne har en væsentlig rolle i et demokratisk samfund, hvor livslang læring opfattes som central for at sikre alle deltagelse. Uddannelsesinstitutionerne spiller en vigtig rolle i opkvalificeringen af de unges museumsbrug. Museerne og uddannelsesstederne skal bidrage til at styrke de unges deltagelse i kultur og demokrati. Kunst og kultur rummer nøgle til viden, udvikling, kulturforståelse, anerkendelse og demokratiske fællesskaber.

5 Hvem står bag Center for museologi? Unges museumsbrug: en kvalitativ undersøgelse for Kulturarvsstyrelsen. Hvorfor? Internationale erfaringer og forskning Hvilke udfordringer står museerne overfor ifølge de unge selv? Hvilke barrierer er der på museerne ifølge museerne selv? Anbefalinger – en opsummering Unges brug og ikke-brug af museer

6 Center for Museologi – for og med hvem?

7 Center for Museologi – et tværfakultært center på Institut for Kommunikation og Æstetik Udbyder uddannelser Fælles forskning og konferencer Udbygning af internationale kontakter Fælles udgivelser

8 Unge er ikke en homogen gruppe. Undersøgelsen dækker dog unge fra 15 til 30 år. DE UNGE – ungdommen varer fra puberteten til et mere stabilt voksenliv i 20’erne. Kendetegnet af samfundssortering, uddannelse, indtræden på arbejdsmarkedet og måske etablering af familie. Identitetsdannelse står derfor som en stor personlig opgave.

9 Målgruppen af unge : Hvilke faktorer spiller ind på de unge museumsbrug? Faktorer, som vi i starten troede påvirkede de unges museumsbrug: - Udannelsesbaggrund - Familiebaggrund - Erhverv/arbejdssituation - Bopæl (adgang til kulturtilbud) Men disse faktorer spillede en mindre vigtig rolle i de udvalgte casebyer. Derimod havde følgende faktorer ifølge de unge selv en stor indflydelse på deres museumsbrug eller manglende museumsbrug: - Museumsbesøg i uddannelsesregi - De sociale adfærdskoder blandt de unge og på museet - Formidlingen og det fysiske museumsrum - Information og viden om museernes tilbud

10 Unges museumsbrug analyse udarbejdes af konsulentfirmaet DAMVAD og Center for Museologi, Aarhus Universitet, for Kulturarvsstyrelsen Tre byer i Danmark

11 Analyser fra Australien Se f.eks. http://australianmuseum.net.au/Young-People-and-Museums Identitetsspørgsmål appellerer til dem: Unge er optagede af deres personlige identitet og værdier. Bland ikke unge med børn: I overgangen fra barn til voksen søger de unge væk fra oplevelser ’for børn’, og hvis de opfatter museernes formidling som børneorienteret, vil de undgå at komme. De unge ser fremad: Formidling skal være relevant i forhold til deres samtid. Dialog og social interaktion: Unge er interesserede i at dele deres oplevelser og erfaringer. De vil ikke bare være tilskuere. Unge skal involveres: De vil tales med – ikke til. Unge er meget selvbevidste og vil gerne udvikle sig og vise deres evner. De responderer positivt på anerkendelse, når de involveres. Unge har fokus på at udvikle deres evner og interesser: Udnyt også det i fritiden. Mange unge er under uddannelse. Samarbejder med uddannelsesforløb også ud over grundskolen øger museernes relevans for en bredere gruppe af unge. Mange unge er under uddannelse på fuld tid. Et stærkt didaktisk fokus i museernes fritidstilbud kan fremstå som anstrengende og mindre appellerende for dem. Unges museumsopfattelse skal udfordres: Mange ser museer som kedelige og utilgængelige og uden relevans for deres eget liv.

12 I udlandet har museerne længe haft stor fokus på de unge

13

14

15

16

17

18

19 Når man have en indgang for ældre klubmedlemmer. Hvorfor så ikke for unge?

20 Undersøgelsesdesign

21 De udvalgte museer i undersøgelsen

22 Centrale pointer i de unges udsagn om deres brug og ikke-brug af museerne

23 Pointer Alle unge i undersøgelsen havde museumserfaring. Unge er generelt mere positive overfor udenlandske museer og museer i andre dele af landet end lokale museer. De unges museumsopfattelse formes i folkeskolen. Interessen hos de unge motiverer frem for alt. Det er altafgørende for de unge at føle sig velkommen. Museumsbesøget opfattes som en social aktivitet. Formidling som inddrager.

24 De unge er usikre på de uskrevne regler på museerne, som ofte ikke er i overensstemmelse med deres egne ønsker. Både de fysiske rammer og uskrevne adfærdsregler skaber afstand og hindrer de unges interaktion med udstillinger, genstande og med hinanden. En dialogskabende formidling er afgørende for at appellere til de unge. De unge foretrækker den gode historie og den praksisorienterende og - involverende formidling. De unge har i højere grad fokus på hvorfor (historie og sammenhængen) frem på hvad (genstanden i sig selv). Formidlingen skal tale ”med” dem og ikke ”til” dem. De unge vil ikke nøjes med at være tilskuere, de vil inddrages og involveres og tiltrækkes derfor af formidling, som fremmer viden og dialog via aktive læreprocesser. Skole- og uddannelsestilbud påvirker i væsentligt grad de unges indgangsvinkel til museerne, og det er derfor afgørende, at uddannelsestilbuddene er af høj kvalitet og er integreret del af undervisningens indhold. De unges læring og refleksion finder i høj grad sted i en social proces. Behov for rum til social adfærd på museet.

25 De unges syn på de lokale museer i de tre byer. De lokale museer har en begrænset synlighed. De unge efterlyser større synlighed på de steder, som de selv befinder sig. De unge efterlyser tydelig markedsføring om, hvad lokale museer kan tilbyde dem. De unge efterlyser flere skiftende udstillinger frem for statiske permanente samlinger på lokale museer. Begivenheder og særudstillinger kan tiltrække de unges opmærksomhed. Tværinstitutionelt samarbejde mellem flere lokale kulturaktører udvikler museernes praksis og fanger de unge.

26 Hvilke barrierer er der på danske museer? Hvilke barrierer findes på museerne? Ifølge museerne selv

27 Museumslederne har mange forudfattede meninger om de unge, som ikke bygger på konkret viden og konkrete undersøgelser. Arbejdet med ungegruppen sker i formidlingsafdelingen, som er meget præget af skoletjenesteformen og fokuserer på viden og læring til især folkeskoler. Museerne opfatter børn og unge som en samlet gruppe. Museerne kommunikerer ikke direkte med de unge selv. Museerne er bange for, at formidlingen til unge koster for mange ressourcer. Museerne mangler en samlet strategi overfor unge.

28 Anbefalinger til museerne: at museerne i højere grad bruger partnerskaber med ungdomsuddannelser og videregående uddannelser mere aktivt for at få viden om de unge, og til gensidig erfaringsudveksling om brugen af forskellige læringsmiljøer, og ad denne vej klæder ansatte og lærere bedre på til at bruge museerne i undervisningen. at museerne sikrer, at deres tilbud til skoler, ungdomsuddannelser og andre uddannelsestilbud benytter forskellige kommunikationsmåder og læringsstile, hvor museernes fortrin i højere grad udnyttes. at tale de unges sprog i markedsføring i medier og miljøer, hvor de unge færdes. Eventuelt brug af fokusgruppe til at finde ud af, hvordan markedsføringen bedst fanger de unge. at det enkelte museum sikrer den institutionelle forankring af ansvaret for arbejdet med unge.