Góð tretivu ár við Kristin í Geil og Tingakrossi – frá radikalismu til tjóðskap 1901 - 1935 Kristin í Geil (1877-1935) Tingakrossur (1901 - ) Fyrilestur.

Præsentationer af emnet: "Góð tretivu ár við Kristin í Geil og Tingakrossi – frá radikalismu til tjóðskap 1901 - 1935 Kristin í Geil (1877-1935) Tingakrossur (1901 - ) Fyrilestur."— Præsentationens transcript:

1 Góð tretivu ár við Kristin í Geil og Tingakrossi – frá radikalismu til tjóðskap 1901 - 1935 Kristin í Geil (1877-1935) Tingakrossur (1901 - ) Fyrilestur 8. apríl 2013 á Háskúlanumn Fyriskiparar: Føroya Fólkaháskúli og Fróðskaparsetur Føroya Rógvi Thomsen

2

3 1901

4 Kristin í Geil (1877 – 1935) Tingakrossur nr. 2, 9. januar 1901 Det beror paa os, om vi vil tage vor Del i den politiske og sociale Udvikling. Som gennemtrtængende hele Evropa, fortsætter sig Aar for Aar, eller om vi vil synke tilbage i Betydningsløshed og Forglemmelse. Thi vor Tids Samfund er ikke stillestaaende. Det befinder sig i en stadig vækst og i dets Skød avles nye Kræfter, der bereder sig til at sprænge de gamle Forhold. Vor fremtid som folk afhænger af om vi optager disse Kræfter i os og gør deres Virken til vor.

5

6

7 ... thi de er bange for at Proletariatet (de ejendomsløse), som siden Fiskeriets Opkomst har formaaet at frigøre sig for Husmandens Trællekaar Tingakrossur nr. 12, 20 mars 1901

8

9 1906 Pablo Picasso (1881 – 1973) Frøkurnar úr Avignon (1907) Systemskifti Anno 1906 tegner til at blive det store Valgaar i færøsk Historie. Som en naturnødvendig Følge af de Bestræbelser for at bringe de fjærnere liggende Dele af Danmark op i Kultur gennem friere Lokalforvaltning og udvidet Selvstyre......Systemskiftets Tid er inde ogsaa for os Tingakrossur nr. 15, 11. April 1906

10 Valget i Fredags betegner indledningen til et bornert og snæverhjærnet Enkelmandsvælde i færøsk Samfundsforvaltning, en Stilstandsperiode i vor politiske Udvikling, et Dødvande, hvor enhver kraftig Livsytring henimod politisk og social Frigørelse paa Forhaand vil være viet Haabløsheden. Tingakrossur nr. 26, 27. Juni 1906

11

12 Tingakrossi nr. 51, 19. desember 1906, ”En velkendt københavnsk Original, den indremisssionske Pastor Schak, der ligervis som hans Trosfæller heroppe finder en barnlig Fornøjelse i at tilsudle at, hvad der har Betydning i vor tids Aandsliv, lige fra Henrik Ibsen til Politiken. Samtidig faar man at vide, at det er fra denne næppe helt tilregnelige Præstemand, at ”Dimma” har ”laant” sine sindsforvirrede Udtryk om ”flydende moral” o. desl.”

13

14

15 Georg Grosz (1893 -1959) Metropolis 1916/1917

16 Nu efter mere end tre Aars uafbrudt Blodudgydelse var det dog sikkert paa Tiden, at Evropas Folk begyndte at protestere imod at lade sig opofre til Fordel for en Skare imperialistiske Forbrydere..... De Allierede har trodset Prolitariatet og kastet Hansken til de socialistiske Arbejderklasser. Tingakrossur nr. 2, 9. Januar 1918

17

18 Menn kunnu vera so ymissir í hugsunarhátti teir vera vilja: radikalir, sosialistar ella kommunistar, vinstra ella høgrimenn í føroyskum stjórnarpolitikki eru teir kortini bert eitt av tveimum: Sjálvstýrismenn ella sambandsmenn. Eisini teir kunnu vera ójavnir í lyndi og hugsunarhátti, men høvuðsmiðini eru bert tey tvey: Heimastýri ella fremmandastýri. Tingakrossur nr.27, 3. Juli 1929

19 Tingakrossur nr. 34, 18. august 1930 Um flaggið: hóast hesin dúkurin júst eigur tað gávu, sum Dannebrog ongantíð hevur átt, “at elda túsindir av føroyskum hjørtum í samhugaða fosturlandskenslu.”

20

21

22 Her brestur ríkisfelagsskapurin fyri íhaldslyndinum, myrkamannahatið móti politiskari radikalismu, andsfrælsi og sosialum rættvísi – eins og hjá “nazi”. Tað er bert tann munur at teir seta sín vilja ígjøgnum við sansaleysum harðsskapi og knæsa, alla frælsishugsan, allan fríheiltsvilja undir jarnhógvum – hjá sambands-blaðstjóranum verður tað einans til skról á einum veljarafundi. Tingakrossur nr. 23, 2 juni 1933