Grundlæggende webdesign – informationsarkitektur og navigation Bjarne Sandstrøm IT-højskolen 26.9.2002 5. FORELÆSNING.

Præsentationer af emnet: "Grundlæggende webdesign – informationsarkitektur og navigation Bjarne Sandstrøm IT-højskolen 26.9.2002 5. FORELÆSNING."— Præsentationens transcript:

1 Grundlæggende webdesign – informationsarkitektur og navigation Bjarne Sandstrøm IT-højskolen 26.9.2002 5. FORELÆSNING

2 Plan for i dag En rest fra sidst (typografi) Denim – den intuitive mapping Om navigation som pseudo-kommunikation Om hypertekst topografier og metodologier Informationssøgning Sitens som et oplevelsesrum Net-fortælling som en ny simulacra-orden Nettet som udstilling og webmaster som ‘kurator’

3 DENIM – det intuitive webmap Navigations-mapping som intuitiv proces ”DENIM, a system that helps web site designers in the early stages of design. DENIM supports sketching input, allows design at different refinement levels, and unifies the levels through zooming.” Adressen til DENIM : http://guir.berkeley.edu/projects/denim/ HTML-sider fra DENIM http://guir.berkeley.edu/projects/denim/denim_daily_fi les/page149.htmlhttp://guir.berkeley.edu/projects/denim/denim_daily_fi les/page149.html

4 Navigation Navigation er selve livsnerven i hypertekst ‘Navigator’ / ‘Explorer’ - opdagelsen af ukendte kontinenter og udforskningen af ukendte zoner Transparens som forudsætning for erkendelse –Det labyrintiske som mulighed (kunstnerisk hypertekst) og trussel Behovet for orienteringsmuligheder –Web-adresser annonceres gennem andre medier –siten må medbringe sit eget orienteringslys

5 ‘Maskine’ ‘Automat’ ‘Medie’ ‘Pseudo-medie’ ? En automat, der simulerer medie? Kommunikation med computeren

6 Pseudo-dialog Joseph Weizenbaums program ”Eliza” fra 1966, der ’psykoanalyserede’ brugeren. –den aktiverende dialog Douglas Engelbart –computeren er ikke en intelligent maskine, men en maskine, der gør brugeren intelligent Foran computeren stimuleres brugerens selvrefleksion

7 Nettet som medie Nettet simulerer –on line kontakt i fælles tid Nettets realitet er –kontakt i brugerens tid Ingen samtidighed mellem afsender og modtager Nettet har ikke i sig selv en tid Nettet er ikke et strømmende medie Nettet er et reservoir af information, som man kan tappe af, når man vil

8 Nettet som rum Den herskende metafor for nettets verden er ‘cyberspace’ Nettet opfattes som et rum, et informationsrum –som brugeren imidlertid kun kan tilegne sig tidsligt –og som gennem brugerens tidslige tilegnelse får tilføjet en sammenhæng og indre ‘logik’ (den ene side kommer før den anden, og den tredje følger efter den anden)

9 Kommunikationens dobbelthed Afsender skal gætte sig frem til brugerens behov og spørgsmål –hvilke behov har bruger? –hvad er brugers indgang til emnet? Brugeren vil ved mødet med siten gætte sig frem til (ane), hvorledes sitens information er organiseret –i hvilke kategorier er stoffet segmenteret? –hvilke spor kan man følge?

10 En model for analyse af hypertekst MODELLENS NIVEAUER –Emne & formål –Resurce / miljø – (dvs. brugeren som hhv. passiv læser / aktiv skriver) –Topografi (linkningens mønstre) –Metodologi –Markering af linkstyper –Tekstdel (lexia/node) [ ved Michael Barner-Rasmussen]

11 Fra viden til forståelse Der er forskel mellem informationsstruktur og argumentationsstruktur –hierarkiske link-metodologier (emnets struktur) Fra overordnede begreber til konkrete oplysninger. –psykologiske link-metodologier (erkendelsens stadier) Informationerne samles i stadigt større erkendelsesmønstre.

12 Topografier og metodologier Hypertekst topografi –træ-topografi (hierarki) –hjuleger topografi –netværks topografi (web) Link-metodologi –hierarkiske link-metodologier (begrebsmæssig struktur) –psykologiske link-metodologier (forståelsens udforskning)

13 De 4 grundstrukturer Sekvens Hierarki Grid Web L & H’s fire grundstrukturer

14 Struktur og erkendelsesvej Sekvens>Træningens og læringsvejen Grid>Stoffets ydre struktur Hierarki>Forståelsens indre truktur Net>Den fri udforskning

15 Skræmmebilleder (1)

16 Skræmmebilleder (2)

17 Skræmmebilleder (3)

18 Struktur og tidsforbrug

19 Link-typer og -markeringer Links fra menu grafisk markering kategorier træ-topologi ny side erstatter gammel i samme vindue Links fra tekst tekstmarkering præcise henvisning hjul- og net-topologi ny side supplerer gamle i nye vindue

20 Hvor er jeg? / ”Brødkrummespor” Hierarki

21 Identitet Valg Indhold Frames som grundlæggende side-form Eksemplet på frame-siden til højre består af: 1 html-side med URL, der er en tom frame-struktur, og 3 almindelige html-sider, der er indsat i den tomme struktur. Den tomme struktur Frames / Den rationelle side

22 Adobe’s grafiske intro

23 Adobe’s søgemaskine

24 Adobe’s alfabetiske søgning

25 Den ekstatiske* side David Weinberger taler om den ‘ekstatiske’ side, der ikke læses for sit indhold, men for relationerne til andet indhold. Han forudser et paradigmeskift, hvor det at kunne tænke relationelt bliver vigtigere end at besidde indhold. * ekstatisk betyder for Weinberger “at stå uden for sig selv”

26 Hvad er repræsentation? Baudrillards tre ordener 1. simulacra-orden fra renaissance til industrialisme –udtryk og indhold holdes rationelt sammen 2. simulacra-orden den industrielle periode –udtryk (vare) og indhold (pris) holdes sammen af arbejdet 3. simulacra-orden den postmoderne –forbindelsen mellem tegn og indhold er ødelagt

27 Tegnet som henviser Den moderne vision (fx Jakob Nielsen) –Tegnet / teksten henviser til / giver informationer om en reel genstands-verden. –Forholdet mellem udtryk og indhold holdes rationelt sammen. Den ideelle diskursform er den naturvidenskabelige. Den postmoderne vision (fx Siegel) –Tegnet / teksten henviser til en anden tegnverden (som man ser det i vare-æstetikken, hvor en vare tilskrives imaginære værdier). –Forholdet mellem udtryk og indhold er opløst. Den ideelle diskursform er derfor den ikke- lineære montage, hvor metonymi (billed-ombytning) erstatter kausalitet.

28 Fælles tid / Individuel tid Fx Jacob Nielsen –usability betyder “ikke at spilde tiden”, –“tiden” betyder her den fælles tid, dvs. arbejdstiden, der tilhører firmaet. Fx David Siegel –i oplevelsen glemmer man tiden, –den individuelle oplevelsestid fortrænger den fælles tid.

29 Museet / Udstillingen som model OPLYSNING versus OPLEVELSE –videnskab og formidling –museum vs udstilling –tempel for eliten / medie for demokratisk dannelse –det synlige (genstanden) og det usynlige (forståelsen) –historiens gang og naturens orden –at danne verdensbilleder gennem de repræsenterede genstande

30 Museets historie Renaissancen –henvisende funktion til Guds orden Klassicismen –naturens orden (komplette serier) Den franske revolution –historiens udvikling (kronologi og udviklingsstadier) Industrialiseringen –tableauet, interieur-princippet, panoptikon

31 Museumsplan / historiefilosofi 1

32 Museumsplan / historiefilosofi 2

33 Museumsplan / historiefilosofi 3

34 Kirsten Dehlholm (kendt fra teatret Hotel Proforma) foreslår en iscenesættelse af Grauballemanden –“museet skal repræsentere dybde og indsigt, for ikke at tale om andagt” –han skal have sit eget rum –man skal gå gennem en lav dør, så man må bukke hovedet –et rum belyst af fakler Hvordan vil jeg udstille Grauballemanden 1

35 Som en kriminalhistorie enten nutidig eller datidig (ca, 244 f.Kr.) Som offer for mosernes hemmelighed? (bevaret af humus og garvesyre) Det rituelle mord / ofring? Det (farefulde) daglige liv i Danmark i keltisk romersk jernalder? Som en kombination af overstående muligheder? (Teit Ritzau i ‘Fremtidens formidling af fortiden’, 1998) Hvordan vil jeg udstille Grauballemanden 2

36 Næste gang Det digitale billede –Scanning og billedformater, –forudsætningerne og mulighederne for manipulation –Lynch &Horton: "Web Graphics" (kap. 7) David Siegel: kap. 3