Økonomistyring HA 4. semester forår 2009

Præsentationer af emnet: "Økonomistyring HA 4. semester forår 2009"— Præsentationens transcript:

1 Økonomistyring HA 4. semester forår 2009
v/ Jens Godik Højen, 9. marts 2009 Kl

2 Learning points fra sidst
”Different costs for different purposes!” Omk. vs. udgifter Variable vs. kapacitetsomk. Direkte vs. indirekte omk. CVP analyse prognosticere indtjening ved forskellige aktivitetsniveauer Kort sigt vs. lang sigt Omk. struktur under forandring

3 Agenda – AKMY kapitel 3 Learning points fra sidst
Forskellige cost management systemer Job order costing Job bid sheet Cost drivers Process costing

4 Cost management systems
Modeller Bidragsmodeller (ingen fordeling af faste omkostninger) Fordelingsmodeller (fordeling af faste omkostninger) Grundlæggende 3 systemer Job order costing Process costing ABC Alle systemer fungerer principielt på samme måde Omkostningskategorier fastlægges hvorefter omk. henføres til afdelinger, aktiviteter Omkostninger henføres derefter til omkostningsobjekter f.eks. produkter Det er måden hvorpå omkostningerne henføres og aktiviteterne defineres som adskiller systemerne!

5 ”Job Order Costing versus Process Costing
Job order costing system estimerer omkostningerne ved at producere produkter til forskellige jobs som indgår i en specifik kundeordre Anvendelig i virksomheder der behandler hvert individuelt job som en enkelt outputenhed Process costing er anvendelig når alle enheder produceret indenfor et givet tidsrum behandles som én outputenhed Alle enheder der produceres indenfor det samme tidsrum behandles som værende identiske De tildeles så en enhedsomkostning (ens for alle) Job costing og process costing er to ekstremer på et kontinuum!

6 Job Order Costing - illustreret
Støtteomkostninger (maskinrelaterede) Støtteomkostninger (lønrelaterede) Antal maskintimer Antal løntimer Indirekte omkostninger Direkte omkostninger Direkte materialer Direkte løn

7 Behov for Job Order System
Hvis produkter er forskellige mht. Materialeindhold Antal arbejdstimer Antal maskintimer Behov for ressourcer fra produktionssupport Individuel tilpasning til kundekrav ….så har ledelsen behov for information om omkostningerne for de individuelle produkter/job så produkt- og kundeprofitabilitet kan opgøres! Særligt relevant hvis ordren udbydes f.eks. v. licitation!

8 Behov for Job Order System
Industrier der typisk bruger Job Order Costing er: Byggeri Trykkeri Møbelproduktion Specialtilrettede maskiner Generelt produktion af skræddersyede produkter …men også: Bilværksteder Konsulentbranchen Der kan også være industrier som bruger process-costing til en del af produktionsprocessen og job costing til en anden del! Dvs. findes både i produktionsindustrier og i ikke-produktion!

9 Cost flow model anvendt i et job order costing system

10 Omkostninger og Markup
Fordeles vha. Cost Driver Rates Omkostninger og Markup Job cost = direkte materialer og direkte løn plus supportomk. De fleste bruger en markup på job cost i form af en margin eller markup-procent for at beregne pris/fortjeneste. Markup-procenten afhænger af følgende faktorer: Størrelsen på de ikke fordelte omkostninger Forventningen til afkastningsgrad Konkurrencemæssig intensitet Tidligere budstrategier fra konkurrentside Efterspørgselsforhold Generel produkt-markedsstrategi Pricing gennemgås i Kapitel 6

11 Job bid sheet

12 Fastlæggelse af cost driver raten
Alle omkostninger relateret til en cost driver akkumuleres separat i en cost pool Hver cost pool har således en separat cost driver Cost driver raten er forholdet mellem supportomkostningerne i en cost pool og niveauet for cost driver aktiviteten Activity cost driver rates = Der er normalt mange andre faktorer end maskintimer og direkte løn som driver supportomkostninger. Normal cost of support activity Practical capacity of cost driver

13 Fastlæggelse af cost driver raten - eksempel
Ti medarbejdere til set-up aktiviteter á $810 pr. uge Cost poolen for set-up aktiviteten er $8.100 pr. uge (10*810) Hver medarbejder kan håndtere 15 set-ups pr. uge Cost driver aktiviteten er 150 set-ups pr. uge Cost driver raten er $54 pr. set-up (8.100/150) Bemærk! På kort sigt holdes raten fast/stabilt selvom aktivitetsniveauet varierer

14 Problemet med at bruge varierende cost driver rater
F.eks. hvis raten baseres på kvartalsvise cost driver niveauer: Raten stiger hvis aktivitetsniveauet falder f.eks. i lavsæson Raten falder hvis aktivitetsniveauet stiger f.eks. i højsæson Omkostningerne ser ud til at være lavere i højsæsonen og dermed risikerer man at priser baseret på estimeret cost bliver lavere i højsæsonen hvor de måske burde være højere Omvendt burde priserne måske være lavere i lavsæsonen F.eks. 10 set-ups i stedet for 15 giver $81 pr. set-up i stedet for $54 F.eks. 20 set-ups i stedet for 15 giver $40,5 pr. set-up i stedet for $54

15 Eksempel: Ken’s Auto Service
Direkte løn Støtteomk. (planlægning m.v.) Afskrivninger Profit Mekanikere (ekspert) Mekanikere (alm.) Fryns Administration Afskrivninger (alm.) Afskrivninger (special) Omkostninger i alt Antal timer = = 51 * 1,20 = 61,20 $/time Antal direkte timer Indirekte omkostninger Direkte omkostninger Direkte materialer

16 Traditionel omkostningsfordeling
Traditionel omkostningsfordeling, som benytter volumen som fordelingsnøgle, kan forvrænge produkt omkostninger, hvis den bryder med årsag-virknings sammenhænge. Produkt Direkte omk. Faktor Indirekte omk.

17 Eksempel: Ken’s Auto Service - ændringer
Støtteomkostninger vedr. specialværktøjer Andre støtteomkostninger Specialtimer Løntimer Indirekte omkostninger Direkte omkostninger Direkte materialer Direkte løn (alm.) Direkte løn (special)

18 Eksempel: Ken’s Auto Service
Lønsats, almindelig mekaniker: Løn Fryns (105/( ) Subtotal Profit ( * 20%) Lønomkostninger Antal timer Lønsats pr. time ,67 Lønsats, ekspertmekaniker: Løn Fryns (120/( ) Subtotal Profit ( * 20%) Lønomkostninger Antal timer Lønsats pr. time ,00 Sats, specialudstyr Afskrivninger Profit ( * 20%) Støtteomkostninger (special) Antal specialtimer Sats pr. specialtime ,00 Sats, almindeligt udstyr Afskrivninger Administration Subtotal Profit ( * 20%) Støtteomkostninger (alm) Antal timer (special + alm.) Sats pr. time ,00

19 Eksempel: Ken’s Auto Service
Gamle omkostningssystem Ordre # Ordre # 2326 Direkte materialer , ,00 Løn + overhead 2 * 61, , * 61, ,20 Omkostninger i alt , ,20 Nye omkostningssystem Direkte materialer , ,00 Direkte løn (ekspert) 0 * 56, ,00 4 * 56, ,00 Direkte løn (almindelig) 2 * 32, ,34 2 * 32, ,34 Støtteomkostninger (special) 0 * 18, ,00 4 * 18, ,00 Støtteomkostninger (andre) 2 * 12, ,00 6 * 12, ,00 Omkostninger i alt , ,34 Hvordan kan forskellene forklares? Hvilke potentielle fejlkilder ligger i det nye system?

20 Process Costing Systems
Problemstillingen: En stor serie af ens produkter skal fremstilles Hvad er omkostningen pr. produkt? Fremgangsmåde Da alle produkter er ens, kan det ikke svare sig at omkostningsbelaste dem individuelt I stedet findes en gennemsnitomkostning pr. tidsenhed for de forskellige procestrin Det enkelte produkt belastes med omkostninger i forhold til det antal tidsenheder, det optager pr. procestrin

21 Multistage Process Costing Systems
Industrier der typisk bruger Process Costing Systems er: Kemisk industri Glas Tandpasta Fødevarer …men kunne også bruges f.eks. i elektronikindustrien (hvis store serier af ens produkter) …eller i ikke-produktion f.eks. post sortering

22 Multistage Process Costing – et eksempel
Omkostninger vedr. Blanding Omkostninger vedr. Forarbejdning Omkostninger vedr. Pakning Tidsenheder i processen Tidsenheder i processen Tidsenheder i processen Indirekte omkostninger Direkte omkostninger Råvarer Pakkematerialer

23 Multistage Process Costing – et eksempel
Råvarer Blanding Forarbejdes Pakkes m.v. Færdig Conv. cost $ $ $ Total procestid t t t Cost/tid $44/t $40/t $58/t Tidsforbrug/ton: 6 t 24 timer 4 timer I alt Omkostning/ton $ $ $ $1.462 Samlede omkostninger pr. ton: Råvarer $1.240 Emballage $146 Tidsforbrug $1.462 I alt $2.848 ”Conversion cost” er direkte løn og support aktiviteter der bruges til at omdanne materialerne/ produktet i hvert procestrin

24 Sammenligning med job order costing
Begge har til formål at henføre omkostninger til materialer, direkte løn og produktionssupport til produkter Faktorer Job order Multistage processing Produktion Udført i mange forskellige Udført kontinuert, semi-kontinuert jobs eller i store serier Produktions Forskellig for forskellige jobs Homogen på tværs af produkter/jobs Krav Omkostninger Opgøres for individuelle jobs Opgøres for individuelle procestrin Varianser Mellem realiseret og budget Mellem realiseret og budget for for direkte løn og materialer individuelle proces-trin bestemmes for individuelle jobs

25 Service Department Cost Allocations
Appendix 3-1

26 Afdelingsstruktur Produktionsafdeling: Afdelinger som har direkte ansvar for at “konvertere” råmaterialer til færdige produkter Serviceafdelinger: Udfører aktiviteter der understøtter produktionen. Eksempelvis: Vedligehold Produktionsplanlægning Alle service afdelinger er indirekte support aktivitetsomkostninger fordi de ikke vedrører direkte produktions aktiviteter

27 Two-Stage Cost Allocation i traditionel cost accounting
Allokeringen fra serviceafdelinger sker ikke direkte til produkter, men sker i to trin (via produktionsafdelingerne) Omkostninger i serviceafdelinger henføres til produktionsafdelinger Omkostninger i produktionsafdelinger henføres til produkter/services vha. Cost driver rater Afdelingsstrukturen påvirker første trin i allokeringsprocessen

28 Two-Stage Cost Allocation

29 Allokering fra serviceafdelinger til produktionsafdeling
Der er tre måder hvorpå omkostninger i service afdelinger kan allokeres til service afdelinger: Direkte allokering Trinvis allokering allocation (Sequential allocation) Reciprok allokering (Reciprocal allocation) De to sidste bruges når serviceafdelinger bruger ydelser fra andre serviceafdelinger

30 Eksempel – omk. fordelt på serviceafd. og prod. afd. som vist

31 Allokeringsbasis

32 Allokerings rater 300,000 / 1,200,000 = 0.250

33 Allokering af service afdelingensomkostninger
$160,000 x = $40,000 Herfra fordeles omkostninger ud til produkter f.eks. ud fra maskintimer (Casting og Machining) eller direkte løntimer (Assembly og Packing)

34 Trinvis og reciprok allokering
Trinvis eller reciprok allokeringsmetoder bruges når en serviceafdeling bruger services fra en anden serviceafdeling Den trinvise allokeringsmetode allokerer serviceafdelingsomk. til en serviceafdeling ad gangen i sekventiel orden Først rangordnes serviceafdelingerne Der kan ikke allokeres omk. til en serviceafdeling, når først dennes omkostninger er blevet allokeret Den reciprokke allokeringsmetode fastlægger allokeringen af serviceafdelingens omkostninger simultant

35 Den sekventielle allokeringsmetode
Service Departments Production Departments Item Power Engineering Machining Assembly Totals Services Used: Kilowatt hours Eng’ring hours 100,000 480,000 2,000 220,000 800,000 4,000 Allocation ratios: 0.125 0.600 0.500 0.275 1.000 Directly identified costs $320,000 $180,000 $120,000 $80,000 $700,000 480,000/800,000 = 0.600 2,000/4,000 = 0.500

36 Den sekventielle allokeringsmetode
Service Departments Production Departments Item Power Engineering Machining Assembly Totals Directly identified costs $320,000 $180,000 $120,000 $80,000 $700,000 Cost Allocations: (320,000) 40,000 (220,000) 192,000 110,000 88,000 $ 0 $ 422,000 $ 278,000 $ 700,000 $320,000 * = $ 192,000 ($180, ,000) * = $ 110,000

37 Reciprokke allokeringsmetode
Hvis begge serviceafdelinger i ovenstående eksempel bruger service fra den anden, så er den reciprokke allokeringsmetode relevant Den sekventielle allokeringsmetode ignorer eller undertrykker sådanne reciprokke relationer

38 Den reciprokke allokeringsmetode
Service Departments Production Departments Item Power Engineering Machining Assembly Totals Services Used: Kilowatt hours Eng’ring hours 1,000 100,000 480,000 2,000 220,000 800,000 5,000 Allocation ratios: 0.200 0.125 0.600 0.400 0.275 1.000 Directly identified costs $320,000 $180,000 $120,000 $80,000 $700,000 480,000/800,000 = 0.600 2,000/5,000 = 0.400

39 Den reciprokke allokeringsmetode
Power’s totale omk. er $320, % af Engineering’s totale omk. (P=320, *E) Engineering’s totale omk. er $180, % af Power’s totale omk. (E=180, *P) P=320, E, hvor E=180, P P=320, (180, P) P=320, , P P-0,025P=320, ,000 0.975P=320, ,000 P=356,000/0,975 P= $ 365,128 E=180, P E=180, (365,128) E=180,000+45,641 E= $ 225,641

40 Den reciprokke allokeringsmetode
Service Departments Production Departments Item Power Engineering Machining Assembly Totals Directly identified costs $320,000 $180,000 $120,000 $80,000 $700,000 Cost Allocations: (365,128) 45,128 45,641 (225,641) 219,077 90,256 100,410 90,257 $ 0 $ 429,333 $ 270,667 $ 700,000 0,125* 0,2* ($320, ,128) * = $ 192,000 ($180, ,641) * = $ 110,000

41 En bemærkning The two-stage allocation metoden bygger på en antagelse om at der ikke er et stærkt link mellem support aktiviteterne og de producerede produkter Activity-based costing forkaster denne antagelse og antager i stedet at der er et direkte link

42 Næste forelæsning Næste gang: 16. april 2009 kl ERP – v. Henrik F. Fladkjær