Program – dag 1 Programpunkt 1.1.1

Præsentationer af emnet: "Program – dag 1 Programpunkt 1.1.1"— Præsentationens transcript:

1 Program – dag 1 Programpunkt 1.1.1
Velkomst FRS globalt og lokalt Familiens ressourcer. Hvordan får vi øje på dem? Gennemgang af FRS – beslutningsmodellen Initiativtagerroller Et eksempel på en rådslagning Deltagernes refleksioner over deres initiativtagerroller Hvilke børn/familier skal holde FRS? Børn og FRS Afslutning Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 1

2 Hele forløbet: Programpunkt 1.1.1
Fællesdag for implementeringsansvarlige og tovholdere afholdt december 2004. 3 undervisningsdage Familierådslagninger i praksis ½ Erfa-dag for alle på holdet ½ Erfadag for alle på holdet Slutkonference for alle i landet d Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 2

3 Hvad er familierådslagning? Programpunkt 1.1.1
Et møde hvor et barn/en ung og dets forældre, suppleret med familie og venner, træffer nødvendige beslutninger i forhold til et barn/en ung Mødet kan foregå i forvaltningsregi, og i andre regi De beslutninger familien træffer danner grundlag for planer for barnet/ den unge Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 3

4 Familierådslagning globalt Programpunkt 1.2.1
1979 nedsat børnekommission i New Zealand Rapport afdækkede strukturel racisme i NZ og undersøgelse af maori pegede bl.a. på: Mangler i lovgivning og praksis i sagsbehandling Umyndiggørende og institutionel behandling Behov for at styrke familie, klaner og stammer 1989 children, young persons and their families act Kilde: Empowering practice? A critical appraisal of the family group conference approach. Carol Lupton and Pau Nixon. The Policy Press University of Bristol. ISBN s. 60- "Emphasis away from intrusive and disempowering interventions" renewal of the original draft of the 1986 Bill. The 1998 Bill replaced the previously central child protection Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 4

5 Family Group Conference i andre lande Programpunkt 1.2.1
FGC en ret i NZ Samordneren er overordnet i NZ I UK skal myndighederne indgå partnerskab med forældrene FGC bl. a.i NZ, Australien, USA, Sydafrika, Israel, Canada, Sverige, Norge, Finland, Island, Holland, UK. osv Maoribørn var i NZ overrepræsenterede i foranstaltninger selvom de var en minoritet Der blev ikke taget hensyn til familiens kultur og baggrund 1989 gennemførtes Children and Young People and their Families Act Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 5

6 Den udvidede familie Programpunkt 1.2.1
Består af barnet/ den unge og dets forældre Søskende Familie Venner og bekendte Andre Tegn barnet og moder-fader i en cirkel. Tegn de øvrige i cirkler udenom. Bed deltagerne kommentere, hvem der konkret falder inden for kategorierne som er nævnt. og hvem der er udenfor. Kan "professionelle" komme med til FRS? ja som informatører i trin 1. og i trin 3. Normalt ikke i trin 2 som er familiens møde. Hvis de er "familie" er det ok. Det er vigtigt at professionelle ikke er i rummet. Professionelle tiltrækker ofte opmærksomhed ved vores viden og kunnen og kan komme til (ubevidst) at præge afgørelserne, som familien så ikke vil stå inde for bagefter. Måske har de følt sig "presset". Pleje- og støttefamilier er ikke en del af familien. De er almindeligvis informatører og samarbejdspartnere, der er med i trin 1 og 3. Hvor barnet er forældreløst, eller hvor naturlige forældre ikke kan stille op, kan der være plejefamilie med i trin 2. Husk at det alene er samordneren, der hjælper familien med at udforske netværk og at bestemme, hvem der konkret skal med. Initiativtagerne har ikke nogen kompetence på dette felt. Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 6

7 Hvad ligger der bag tanken om familierådslagning? Programpunkt 1.2.1
Empowerment Sense of Coherence Myndiggørelse Og borgerinddragelse og retssikkerhed Det er vigtigt at familierådslagning ikke blot og bare er teknik. Hvis man afholder rådslagninger med spørgsmål, som ikke er i overensstemmelse med forældre og børns oplevede behov, afgiver informationer som familie og børn finder stemplende og krænkende, laver rammer som er tendensiøse og snærende eller undlader at godtage den udvidede families plan - så er der jo ingen grund til at afholde FRS overhovedet. I givet fald er det bedst at vedgå, at her på stedet, er det os, der bestemmer og ikke at foregive partnerskab og brugerindflydelse udover minimumskravene. Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 7

8 Empowerment Programpunkt 1.2.2
Empowerment er en proces, der foregår inde i hver enkelt deltager og mellem deltagerne. Processen involverer fælles respekt og kritisk tænkning, hvorved mennesker og kontrollerende systemer forandres på måder, der tilgodeser indflydelse og påvirkningsmuligheder i retning af at opnå et bedre liv og en mere ligeværdig status i samfundet. Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 8

9 Empowerment – en konstruktion på flere niveauer. Programpunkt 1.2.2
Det individuelle – det personlige og – intrapsykiske plan Det interpersonelle plan Det (lokal)samfundsmæssige plan Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 9

10 Fire paradigmer i Socialt arbejde
Fire paradigmer i Socialt arbejde. Hvilket paradigme ligger til grund for Familierådslagning Programpunkt Paradigme-analyse (En metateoretisk og praktisk rammesætning for det sociale arbejde med familier) Udøvelse af principper, modeller og metoder i socialt arbejde baserer sig på et sæt styrende forudsætninger - et paradigme -, der omfatter den professionelles værdisystem, menneske- og samfundssyn. Paradigmet er indlejret som forudsætninger i den professionelles perspektiv i udførelsen af det sociale arbejde. Iflg. Howe fastsættes et paradigme i det sociale arbejde som en overordnet begrebsramme, der omfatter en helhed af alle de antagelser, teorier, opfattelser, værdier og metoder, som udgør et særligt og foretrukket syn på verden. Det kommer til udtryk ved: · Udformning af den professionelles faglige og personlige rammesætning for det social arbejde · Kommunikation med familien/forælder/barn · Anvendelse af principper og metoder i arbejdet med familier. Videnskabsteoretisk skelner man - i flg. Frankfurterskolen og socialliseringsteorier - i mellem 3 -4 paradigmer: Ø Det positivistiske Ø Det hermaneutiske Ø Det kritisk teoretiske Ø Det marxistiske Perspektivvalg Perspektivet på det sociale arbejde defineres i flg. Sven Hessle således: Perspektivet bygger på de principper, efter hvilke mennesket gennem perceptionen organiserer det kaos af indtryk, som ustandseligt strømmer til udefra. Perspektivet er en afgrænsning af virkeligheden - en ramme til at fortolke det, vi kommer til at se og formidler det indhold, vi kalder "betydning". Der sker en monopolisering af virkeligheden og der konstrueres et virkelighedsbillede, som danner rammen for fortolkning og handling. "En menneskelig og social problematik, som er genstand for analyse, får forskellige fremtrædelsesformer og resulterer i forskellige forslag til foranstaltninger på grund af forskellige perspektivvalg." (Hessle S, 1995: Samtaler med B. Hans Reitzels forlag) Den objektive verden: Orienteret mod årsager; adfærdsmønstre; den ydre og virkelige verden - neutralitet. Den subjektivt orienterede verden : Verden kan kun forstås gennem mennesker; der er ingen sociale kendsgerninger - kun meninger/sociale konstruktioner. Konsensus/konflikt - eks. vanskeligheder med et barn i skolen. Fixerne. - Traditionelt socialt arbejde. Ø Antisocial adfærd betragtes som patologisk og kræver behandling Ø Problemorienteret - rettet mod at skaffe praktisk mulige løsninger på praktiske problemer. Ø Hvis systemet udsættes for hårdt pres, iværksætter systemet pr. automatik bevidst planlagte reformer for at lette det truende pres på stabiliteten og ordenen. Ø Den menneskelige naturer determineret og ikke bestemt af den fri vilje. Forklaringer fra brugerne har ikke passende lødighed Ø Undersøgelser af personen og hans situation retter sig mod at måle, kategorisere og etablere forklaringer Ø Påberåber sig neutralitet - den aktuelle virkelighed bliver observeret og registreret Ø Tilhænger af systemteori - genopretning af balancen/orden/homeostase Problemdef.: Indiviorienteret: - menneskelig tragedie og personlig utilstrækkelighed er et resultat af personlige mangler. Forklaring/vurdering: - diagnose og rationalitet; identifikation af mangler og hvad der forårsagede vanskelighederne; Mål: ved informationsgivning hjælpes klienten til at erkende sine vanskeligheder Metoder - den prof. er eksperten; han finder løsningsmulighederne; anvender psykodynamiske teorier og systemiske behandlingsmetoder; behaviouristiske behandlingsmetoder (problemorienteret, opgaveorienteret. tidsbegrænsning) Meningssøgerne: Ø Finder en plads indenfor det bestående samfunds rytme og reglementer Ø Skaber selv aktivt sin egen verden Ø Objektive studier fortæller intet om menneskers håb, ønsker, planer og følelser Ø Menneskers hverdagserfaringer er basis for at forstå den menneskelige situation Ø Kvalitet og ikke kvantitet Ø Klientcentreret - Carl Rogers teorier Ø Mennesket har det positive potentiale til at blive mere fuldt menneskelig Ø Klienten ved bedst, hvad der er galt, hvad der er brug for at undersøge og hvad der skal gøres Ø Ikke anvendelse af måleredskaber Problemdef.: - hvordan klienten def. problemet er vigtigt; klienten efterlyser mening og formål; ønsker at være aktiv deltagende og tage ansvar Forklaring/vurdering: - indsamle oplysninger i naturlige omgivelser; søge at forstå andres erfaringer, tro på klienternes udsagn; være opmærksom på stemplingseffekt Mål: - opnå større forståelse mellem parterne; bedre mulighed for redefinering af problemet; ønsker ikke umyndiggørende behandling; målet er at hjælpe og ikke at helbrede Metode: - professionelle skal kæmpe mod fordomme for alle udsatte grupper; etablere fælles forståelse; partnerskab fører til mindre rigid, mindre institutionelle fremgangsmåder; den professionelle er facilitator ; processen er vigtig mere vigtig end at kende det endelige mål. Samvittighedens stemme: Ø Blanding af humanisme og politik. Vægt på subjektets egenbetydning - kæmpe for at forbedre de objektive vilkår. Ø Radikal kritik af samfundets ulige fordeling af goderne. Sætter fokus på dehumaniserende tendenser i samfundet. Ø Stille krav til handling - ikke kun snakke om forskellene, men løslade og frigøre energierne og skabe bedre udviklingsmuligheder for alle. Ø At skabe forbedringer for een generaliseres til at omfatte den andens og fællesskabets forhold. Stor vægt på fællesskabets betydning. Ø Gør opmærksom på den vestlige verdens kolonisering af menneskers liv via forskellige former for input: videnskabelige, teknologiske, uddannelserne, velfærd, sprog, familieliv, kunst, musik, etc. Vi er på vej til at skabe det endimensionelle menneske. Ø Både psykologien og psykiatrien har været med til at cementere samfundets behov for at stadfæste sine afvigere og fastholde dem i den situation. Ø Medieverdens enorme påvirkningskraft, der skaber vores udseende, svækker vore sanser og kanaliserer vore ønsker bestemte steder hen. Problemdef.: - tage hånd om menneskers frustrationer, der aldrig kun er af personlig art. Selv med til def. af problemet. Forklaring/vurdering: personlige problemer kan aldrig kun forstås som personlige problemer Mål: - brug for at genopnå kontrol over eget liv; det er forandring inde fra mennesket selv via bevidstgørelse og ikke forandring af samfundet. Samfundet er i os - det skal udfordres. Metode: - i grupper at opnå større kontrol over den service, resurser, som samfundet har til rådighed. Ikke passive , men aktive producenter.- Udfordre givne kategorier og tanker, som styrer hverdagen. Udvikle strategier til at modvirke ydre konrollerende begrænsninger og styrke den enkeltes bevidsthedsniveau. --- refleksion - handle - transformere. Empowerment. Samfundsomvæltende: Ø For den radikale strukturalist er det væsentligt at afsløre de modsætninger og forhold omkring økonomi og magt, der kendetegner strukturen i samfundet. Ø Et af de afgørende krav for radikale strukturalister er at forstå/afsløre på hvilken måde det økonomiske system influerer på alle aspekter af livet. Problemdef.:- det kapitalistiske system er hovedårsag til menneskers magtesløse og resursefattige situation. Mennesker er objekter for kapitalen, der flytter rund med arbejderne, som det passer den. Forklaring/vurdering: strukturel samfundsanalyse Mål: - omfordele værdier og magt. Metoder: - politisk ændring gennem aktion. Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 10

11 4 paradigmer- forenklet Programpunkt 1.2.2
konflikt 3. Radikale humanister, radikalt social arbejde, de som vækker bevidsthed 1. Radikale strukturalister marxistisk socialt arbejde, revolutionære Menneske som subjekt Menneske som objekt 4. Fortolkerne interaktionistisk socialt arbejde meningssøgerne 2. Funktionalisterne traditionelt socialt arbejde, fikserne harmoni Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 11

12 Det (lokal)samfundsmæssige plan – de samfundsmæssige institutioner og sammenhænge, der sætter nogle almene rammer for hverdagslivets udformning Programpunkt Empowerment sigter mod at reflektere, bevidstgøre og aktivere handling med henblik på at ændre de (nære) betingelser, der virker hindrende for borgernes handlemuligheder i hverdagen. Ikke kun ændring af rammen, men også betingelserne for rammesætningen. Kodeord: Kritisk refleksion – realisering af handle-planer. Det (lokal)samfundsmæssige plan I denne sammenhæng et det relevant at inddrage Paulo Freire (1973) igen, da han siger noget centralt om refleksion og handling med baggrund i dialogen som det centrale medium. I den ægte dialog, der "kræver en sand tro på mennesket" (Freire:66), lærer man af hinandens erfaringer, reflekterer over disse og engagerer sig i kritisk tænkning. Denne læringspraksis består af 2 elementer: refleksion og handling. Og det er netop disse to begreber - refleksion og handling - som forsøges praktiseret i FRS. I flg. Freires tænkning kan FRS betragtes ud fra det han kalder prøvende handlinger, der kan afsløre uprøvede muligheder, hvor den professionelle og samordneren som medvandrer forsøger at respektere og inddrage familien og netværkets egne erfaringer. Men i flg. Freire er det ikke tilstrækkeligt at parterne bliver bevidst om situationen og får forståelse for de beskrevne vanskeligheder. Bevidstgørelse skal ikke blot komme til udtryk i ord, men også i handling. Den tankemæssige analyse og bearbejdning skal ikke forblive en abstrakt foreteelse. Tænkning uden handling er verbalisme og praksis uden refleksion er aktivisme. Som Paulo Freire siger i følgende citat, drejer det sig ikke kun om at reflektere eller at handle, da de to elementer relaterer sig til hinanden og er indbyrdes afhængige: "Når et ord berøves sin handlingsdimension lider refleksionen automatisk; når ordet ændres til ørkensløs sludren, til verbalisme, til fremmedgjort og fremmedgørende "bla bla". Det bliver et tomt ord, der ikke kan fordømme verden , for fordømmelsen er umulig uden forpligtelse til at ændre - og der er ingen ændring uden handling. Hvis der på den anden side udelukkende lægges vægt på handling - til skade for refleksionen - forvandles ordet til aktivisme. Dette sidste - handling for handlingens skyld - ophæver den sande praksis og umuliggør dialog. (Paulo Freire, 1973 : 62) Handling er i denne sammenhæng ikke kun et spørgsmål om at udføre Familierådslagninger, men at bane vejen for nødvendige ændringer i det faglige perspektiv, at fremme kvalitative løft i familiearbejdet, samt initiere og skabe forhold i forvaltningen og organisationskulturen, som frigør muligheder for at implementere familierådslagning eller ditto værdigrundlag Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 12

13 Det interpersonelle plan – det mellemmenneskelige, relations- og gruppeorienterede plan. Programpunkt På dette plan sigter empowermentorienteret arbejde især på social kompetence, sam-arbejdet i fællesskaber i forskellige sammen-hænge. Dialog, formulering og vurdering af strategier med henblik på at skabe bedre betingelser for deltagerne i deres hverdagsliv. Der udvikles handlemuligheder. Det interpersonelle plan Et af de væsentligste aspekter på dette plan omfatter betydningen af, at der etableres et bæredygtigt netværk - en kollektiv styrke og et fællesskab, hvor man sammen kan mobilisere de kræfter, der er nødvendige for at kunne udnytte de mulighedsbetingelser, der står til rådighed. I FRS er familien og dens netværk et skabende, støttende og psykisk stabiliserende forum. Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 13

14 SOC: Sense of coherence Programpunkt 1.2.2
Den enkeltes mulighed for at opleve sammen-hæng i sit liv FØSAM: Begribelighed, håndterbarhed meningsfuldhed Kilde: A. Antonowsky Antonowsky refereres der tit til i forbindelse med stresshåndtering. Han har forsket i menneskers evne til at håndtere stressende situationer. Han fandt at evnen til at medvirke positivt (cope) - at mestre var størst når stressfaktorerne var begribelige håndterlige og meningsfulde. I flg. Aaron Antonovsky Det salutogene paradigme: Følelsen af sammenhæng - FØSAM. (på svensk KASAM) - 3 komponenter: · Begribelighed Informationer er ordnede, sammenhængende, strukturerede og tydelige: forudsigelige eller kan ordnes og forklares. Man formår eller får chancen til at gøre verden begribelig for sig selv. · Håndterbarhed Den grad hvorved man oplever, at der står resurser til ens rådighed ved hjælp af hvilke, man kan møde de krav, man bombarderes med. Resurser, som er under ens egen kontrol eller som tilbydes af andre eks. Venner, familie, etc. Har man en udpræget følelse af håndterbarhed, kommer man ikke til at føle sig som offer for omstændighederne. · Meningsfuldhed Henviser til betydningen af at være deltager, som proaktiv i de processer, som skaber ens hverdagserfaringer. Motivationskomponent. Problemer, krav eller byrder, som livet stiller, er værdifulde at investere energi i. Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 14

15 Lovgivning Programpunkt 1.2.3
Familierådslagning er en måde at træffe beslutninger på Solidt funderet på regler i: - Retssikkerhedslov - Servicelov - Menneskerettighedskonvention - Børnekonvention Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 15

16 Lovgivning og familierådslagning 1 Programpunkt 1.2.3
Retssikkerhedslovens § 4: Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag: Kommunerne tilrettelægger på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 16

17 Lovgivning og familierådslagning 2 Programpunkt 1.2.3
SEL § 32 stk. 2. Støtten må ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtte må i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns/unges forhold. Stk 3. Barnets/den unges synspunkter skal altid inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Stk 4. Vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 17

18 Lovgivning og familierådslagning 3 Programpunkt 1.2.3
§ 38 stk. 2: ...undersøgelse skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være. Der skal være oplysninger om, hvordan forældre-myndighedens indehaver og barnet stiller sig, og om de forhold i familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne. Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 18

19 Klip fra forskning Programpunkt 1.2.4
Risikovurderinger i børnesager er ikke baseret på verificeret kundskab – er ikke ”videnskabeligt” Tine Egelund CUS skrift 2000:2 Else Christensens kvalitative undersøgelse Anbringelser af børn fastslår at ca. ½ af psykosocialt arbejde er succesfuldt. (Ibidem s. 20.) Hermed mener vi, at der er basis for hele tiden at afsøge ny veje i socialt arbejde med udsatte børn og deres familier. Faktum er, at det er et område, hvor overordentligt indgribende foranstaltninger kan komme på tale. Derfor må vi hele tiden forsøge at udrede, hvilken effekt de foranstaltninger vi iværksætter har på børnenes liv. Området er uudforsket, men der er forskning på vej i såvel DK som i Norden og udenfor Norden. Vi finder, at der er belæg for at bruge familierådslagning, partnerskab og planlægning med familien, da der er resultater der tyder på, at familiens opbakning og medvirken kan være afgørende for, om en foranstaltning bliver en succes (ibidem s. 22.). Risikovurderinger er ikke udtryk for videnskabeligt arbejde. Vi må vel erkende, at det er vurderinger, der afgives på den konkret indsamlede erfaring om et konkret barn og dets familie, og hvor det kan være umuligt at forudsige noget sikkert om fremtiden som andet end et skøn. Et skøn som rådgivere tvinges til at foretage, når et barn af andre skønnes at have brug for hjælpeforanstaltninger. Vignetundersøgelser som bl.a. Tine Egelund har foretaget viser at 2 forskellige rådgivere ikke bedømmer en konkret families problemer på samme måde. Egelund,T &Thomsen,S.A. (2002) Tærskler for anbringelse. En vignetundersøgelse om socialforvaltningers vurderinger i børnesager. Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 19

20 Anbringelser Programpunkt 1.2.4
Over er anbragt og børnenes familier er socioøkonomisk dårligt stillet Gruppen tidligere anbragte klarer sig som voksne uforholds-mæssigt dårligt Langvarige anbringelser bringer generelt ikke børnene på niveau med andre som voksne Søskende og andre slægtsmedlemmer fylder meget i børnenes bevidsthed Anbragte børn har uforholdsmæssigt mange skoleproblemer Familiepleje i egen slægt giver grund til opmuntring Vi ved ikke i dag om kontakt med forældre er positiv, negativ eller neutral. Bevar forbind-else medmindre særdeles vægtige hensyn taler imod Opmærksomhed på et partnerskab med børn og forældre er begrænset Kilde: Anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet. En forskningsoversigt. T. Egelund & A-D Hestbæk. SFI 03:04. I kapitlet om anbringelsers stabilitet s konkluderes, at sammenbrud i en anbringelse ikke er en sjældenhed. især for større børn er sammenbrud hyppigt forekommende. Sammenbrud betyder, at planer ikke realiseres, genanbringelser og øget ustabilitet i børnenes allerede ustabile liv. I afsnit om konsekvenser for praksis står bl.a. at ældre børn selv må samtykke, at slægtsanbringelser er værd at arbejde mere bevidst med, at der må være ekstra støtte de første år af en anbringelse, at unge og forældre må orienteres om sammenbrudsfrekvensen som "brugerinformation", og at man må arbejde med reserveplaner. Endelig anbefales det, at området følges tæt med lokale evalueringer af indsatsen. Når man arbejder med FRS er der tendens til, at slægtsanbringelser kommer hyppigere på tale end ved andre beslutningsmåder. Der er forsøg i gang p.t. med slægtsanbringelser som led i KABU projekt. se I rapport om kulegravning af særlig-støtte området 2003 er en af anbefalingerne, at den stigende professionalisering af familieplejeområdet skal gennemtænkes. Undersøgelse om slægtsanbringelser( Kinship Care. the placement choise for children and young people. Bob Broad (Ed) Russel House Publishing ) anbefaler, at slægtsanbringelser bakkes op med samme service som professionelle anbringelser. Alt taler for at man prøver alternativer til det bestående, hvor professionelle overvejende designer planer og vurderer barnets behov kun ud fra professionel viden. Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 20

21 Ressource / problemanalyse Programpunkt 1.3.1
Ressourcer 3 1 Samfunds- og institutions-niveau Individniveau og familieniveau 2 4 Problemer Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 21

22 Risikofaktorer Programpunkt 1.3.1
Det er en myte, at det kan forudses, hvordan konkrete børn kommer til at klare sig som voksne Det kan være relevant at identificere risikofaktorer konkret, og herefter at vurdere hvor store de er, og om der kan kompenseres for disse risici, eller om de kan fjernes Kilde: Social arv begreb og realitet. Susi og Peter Robinsohns Fond Består af oplæg ved konference afholdt februar 2003 i samarbejde med DS. Morten Ejrnæs, s refererer til den doktorafhandling Gustav Johnsson lavedei 50'erne og han gør rede for, at begrebet social arv er blevet et populært begreb og en tankefigur, der spiller stor rolle i socialpolitikken og det sociale arbejde. Det har forskellige betydninger: Chanceulighed ( Erik Jørgen Hansen) der har forsket i uddannelse og status. Risikofaktorer i barndommen som Mogens Nygaard Christoffersen benævner de belastninger, som børn evt. bliver udsat for i deres barndom. Risikobørn er Schultz Jørgensens begreb for forhold der øger chanchen for at børn får sociale problemer. Det er her vigtigt, at over 90 % af børn der har en høj risikofaktor undgår problemet. .." ingen af de forhold, man i disse undersøgelser har kunnet identificere som risikofaktorer, giver mulighed for meningsfuldt at forudsige, at det enkelte barn vil få sociale problemer, hvis en bestemt risikofaktor er til stede." Risikofaktorer i barndommen kan erstatte begrebet social arv, som ikke bør bruges som fagligt begreb, på grund af dets upræcise definition og faren for, at det virker stigmatiserende på familierne. Fagfolk ønsker ikke at konfrontere familier med, at de er ramt af social arv siger ½ af en udspurgt gruppe socialfolk. Socialarbejderen må i den enkelte sag forsøge at identificere og specificere de biologiske, genetiske, psykologiske, socialpsykologiske og sociologiske mekanismer, som gør sig gældende i forhold til det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilke mekanismer eller processer betyder noget i det enkelte tilfælde? Hvilke begreber og teorier kan skabe forklaring eller forståelse af disse mekanismer? På den baggrund kan der overvejes hvilke indsatser, indgreb eller metoder, der kan tænkes at igangsætte de mest positive udviklingsforløb. Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 22

23 Mål for Familierådslagning Programpunkt 1.4.1
At sætte fokus på barnet At den udvidede familie får mulighed for at påtage sig øget ansvar At tilgodese og at anvende den udvidede families ressourcer At finde løsninger der er holdbare på længere sigt At forbedre samarbejdet mellem familie og socialforvaltning Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 23

24 Familierådslagningsprocessen Programpunkt 1.4.1
Forberedelsesfasen Rådslagningsfasen Implementerings- og opfølgningsfasen Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 24

25 Familierådslagning som ramme om en beslutningsproces : Programpunkt 1
Processen og beslutningen er lige vigtige Initiativtageren tager initiativ til en rådslagning eller bakker en familie op, der ønsker en familie-rådslagning En samordner faciliterer processen for barn/ ung og forældre og for initiativtager og dennes arbejdssted En familierådslagning er ikke en foranstaltning Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 25

26 Initiativtager til familierådslagning Programpunkt 1.4.1
Kan være ansat i institutions- PPR og sundhedsregi som f. ex. pædagog, psykolog, lærer, sundhedsplejerske eller socialrådgiver Kan være ansat i en forvaltning som sagsbehandler/rådgiver med kompetence til at træffe myndighedsafgørelser Familierådslagning kan som nævnt iværksættes i de 2 nævnte regi. Hvis der er tale om en rådslagning i "institutionsregi" er planen der lægges helt frivillig , sådan at forstå at den ikke er en formel afgørelse i retlig forstand. Omvendt vil man forvente at såvel familie som institutionspersonalet vil leve op til de frivillige aftaler, der er indgået med henblik på barnets bedste. Planer, der lægges på familierådslagning, der har karakter af foranstaltninger i henhold til Servicelovens § og hvor en sagsbehandler med kompetence til at træffe myndighedsafgørelser er til stede, bliver formelle så snart de formelt er aftalt/indskrevet som en plan eller en del af en sådan i forvaltningsregi. Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 26

27 Familierådslagnings-processen Programpunkt 1.4.1
Forberedelse af familierådslagning Udformning af spørgsmål og rammer Implementering og opfølgning Familieråd-slagningens trin 1, trin 2 og trin 3 Samordner inddrages Netværk kortlægges, invitationer udsendes Samarbejdsaftale indgås Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 27

28 Forberedelsesfasen Programpunkt 1.4.1
Initiativtager modtager ansøgning / tilbyder FRS evt. efter undersøgelse spørgsmål og rammer aftales og udformes informatører udpeges samordner ind-drages, samarbejds-aftale skrives Samordner udforsker netværk med familie. Inviterer til FRS, rådgiver de tværfaglige parter om forventningerne til deres medvirken Alle professionelle udformer deres information og delagtiggør familien og barnet i den før FRS Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 28

29 Familierådslagningens 3 trin Programpunkt 1.4.1
Informationsdelen Trin 2 Familiens private møde Trin 3 Beslutnings- og aftaledel Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 29

30 Trin 1 Programpunkt 1.4.1 Samordner er vært og ordførende
Deltagerne i rådslagningen præsenteres for hinanden Informatører holder korte oplæg Udvidet familie får svar på spørgsmål Spørgsmål til familien og rammer refereres Samordner orienterer om rammer for rådslag-ningen, og om at det kan blive nødvendigt med yderligere specificeringer af familiens plan så trin 2 måske må genoptages i trin 3 Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 30

31 Trin 2 Programpunkt 1.4.1 Familiens uforstyrrede møde
Børnene kan gå ind og ud Samordner, initiativtager og informatører afventer familiens svar på spørgsmålene. Samordner, initiativtager og informatører sidder udenfor - kan indkaldes, hvis det er nødvendigt. Det er altid samordner der går ind til familien. Denne kan hente andre, der skal besvare spørgsmål fra familien. Efter besvarelse af spørgsmål, går alle ud igen. Dette er samordners ansvar Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 31

32 Trin 3 Programpunkt Samordner genoptager mødet og udforsker enigheden om svarene på spørgsmålene Udvidet familie fremlægger deres svar Der tages stilling til plan Samordner sørger for referat Dato for næste rådslagning Farvel Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 32

33 Initiativtager Implementering af planer og aftaler : Programpunkt 1. 4
Sørger for, at aftalt plan sættes i værk Følger op med de personer, der er lavet aftale med Aftaler med barn og familie, hvilket tema der skal drøftes på den opfølgende FRS Kontakter samordner for opfølgende FRS ca uger før aftalt dato Initiativtager aftaler på familierådslagningen, hvem der kan/ skal kontaktes indtil næste familierådslagning, hvis der skal følges op på aftaler undervejs i forløbet. Hvis initiativtager skal tale med andre end kernefamilie/ børnene/ de unge, skal det være klart aftalt og være en del af planen og stå i referatet. Samordneren har alle navne og adresser på gæsterne til næste FRS og kan bare ringe rundt til alle de kendte fra den udvidede familie. Hvis der skal nye folk med, bør de besøges. Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 33

34 Særligt om initiativtager Programpunkt 1.4.1
Deltager i trin 1 og trin 3 i FRS Deltager i godkend-else af eller /god-kender hele planen eller dele af den (afhængigt af myndighedsstatus) Iværksætter egen del af planen og er koordinerende i forhold til generel iværksættelse af- og opfølgning på plan. Sætter proces med opfølgende rådslagning i gang Konkretiserer grundlaget for rådslagningen Samarbejder med familien og barn om at formulere rammer og spørgsmål Vælger informatører i samarbejde med kernefamilie Udarbejder sin egen information Hvis initiativtager kan træffe myndighedsafgørelser, bliver rådslagningen det forum, hvor foranstaltninger vælges. Hvis rådslagningen foregår i f.eks. dagtilbud eller i en skole formuleres der som standard et spørgsmål, om der er noget institutionen kan iværksætte til gavn for barnet sammen med de øvrige spørgsmål. Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 34

35 Særligt om samordner Programpunkt 1.4.1
Brobygger mellem familie-udvidet familie og myndigheder Udforsker netværk med familien og inviterer og melder tilbage til familien Planlægger og iværksætter alt praktisk Formidler FRS for alle deltagere Inviterer tværfaglige parter og orienterer dem om deres rolle Er vært ved FRS Deltager i trin 1 og 3 som mødeleder Udforsker enighed om planen i trin 3 og for-anstalter godkendelse af plan. Ansvarlig for referat. Sætter opfølgende rådslagning i gang efter aftale med initiativtager Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 35

36 De tværfaglige partnere Programpunkt 1.4.1
Forelægger selv teksten på FRS trin 1 og er forberedt på at svare på uddybende spørgsmål fra udvidet familie, herunder om ressourcer man kan stille til rådighed . Følger op på aftalt plan i eget system Sammenfatter deres informationer og konklusioner herpå til en kort og styrkefrem-hævende tekst. Denne tekst godkendes af familie og barn før FRS Deltager i FRS trin 1 og 3 Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 36

37 De 4 hjørnestene i FRS Programpunkt 1.4.1
Fritstående samordner Udvidet familie deltager Andersson, Britt og Bjerkman, Anders; Mellan myndighet och familj. en kvalitativ undersökning av familjerådslag i Sverige. Familien holder møde uden myndigheds-indvolvering Familiens plan vedtages Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 37

38 Rådslagning i forvaltningsregi Programpunkt 1.4.1
Initiativtagerne må have kompetence og ram-merne må være tilstrækkelige og fleksible. Forvaltningen lever op til sine aftaler, som familien forventes at gøre det. En familierådslagning er ikke en optakt til ”hold det offentlige udenfor”, men til partnerskab. Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 38

39 Initiativtagere Der kan træffe myndighedsafgørelser 1: Programpunkt 1
FRS som led i at vælge foranstaltninger og hvor familiens plan indgår i officiel handleplan. Forarbejdet er almindeligvis en problem-formulering fælles med kernefamilie og undersøgelse jf. SEL § 38. Denne munder ud i vurdering af, om der bør iværksættes hjælpeforanstaltninger, og familien lægger planerne konkret. Spørgsmål udformes i fællesskab med kernefamilie, og rammer aftales. Det aftales, hvem der skal være informatører og initiativtager orienterer dem. Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 39

40 Initiativtagere Der kan træffe myndighedsafgørelser 2: Programpunkt 1
Kontakter samordner og får underskrevet samarbejdsaftale Udformer en kort konkluderende styrkefremhævende tekst til brug for trin 1. Får denne godkendt af kernefamilie Tager om nødvendigt en ekstra samtale med barn/ forældre før FRS Møder op til trin 1 og holder sit oplæg - besvarer spørgsmål og venter under trin 2 Lader samordner atter føre ordet i trin 3 og koncentrerer sig om, hvorvidt familiens plan kan tilfredsstille barnets behov. Beder evt. om time-out til at tænke - kontakte andre Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 40

41 Initiativtagere Der kan træffe myndighedsafgørelser 3: Programpunkt 1
Efter rådslagningen: Ring til kernefamilien og hør hvordan de har oplevet deres FRS Gå i gang med papirarbejdet/iværksættelse af plan hurtigst muligt Hold møder med de aftalte parter og følg op Lav spørgsmål til næste rådslagning Kontakt til samordner om ny rådslagning Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 41

42 Andre initiativtagere, der ikke kan træffe myndighedsafgørelser 1 Programpunkt 1.5.1
Lav problemformulering fælles med kernefamilie Udform spørgsmål og rammer sammen med kernefamilie. Husk altid et spørgsmål om ønskede ændringer i forhold til institutionen Knyt samordner til og skriv samarbejdsaftale Udform et kort styrkefremhævende oplæg til trin 1 Tag evt. En samtale med barn/forældre før FRS Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 42

43 Andre initiativtagere, der ikke kan træffe myndighedsafgørelser, 2 Programpunkt 1.5.1
Mød op til trin 1, hold dit oplæg og besvar spørgsmål Deltag aktivt i trin 3. Vedtag familiens plan. De bestemmer Iværksæt planen og hold kontakt efter aftale Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 43

44 Et eksempel på en samarbejdsaftale Programpunkt 1.5.1
Barnets/den unges navn, adresse og cpr.nr Forældremyndighedsindehaverens navn, adresse og cpr nr Institutionens navn; Initiativtagers navn og tlf. nr. Samordners navn og tlf. nr. Det aftales herved, at der snarest muligt afholdes en familierådslagning for ovennævnte barn, og at ovennævnte samordner ansættes til at arrangere familierådslagningen. Samordnerens opgave er dels, efter aftale med jer som familie, at invitere familie, slægt og andre relevante personer til en familierådslagning, dels at stå for det praktiske arrangement Foruden jer selv, repræsentanter for jeres familie og venner medvirker ovennævnte initiativtager samt informatører udvalgt efter aftale. Samordneren inviterer også disse deltagere. Rent praktisk skal nogle spørgsmål besvares ved familierådslagningen. Disse kan læses på side 2. Samordneren bliver præsenteret for disse spørgsmål, men har ellers ikke kendskab til jeres situation på forhånd. Ved jeres godkendelse af denne aftale, sker der en godkendelse af, at samordneren i forbindelse med invitationerne videregiver nogle informationer til de inviterede, som på forhånd er aftalt med jer. I løbet af familierådslagningen (på selve dagen for mødet) får alle deltagere informationer om barnets/den unges og familiens situation. Denne information skal I som barn/ung og familie kende på forhånd. OBS: Såfremt samordneren får viden om forhold, som han/hun vurderer truende for barnet/den unges aktuelle trivsel, har denne pligt til at underrette kommunen. Underskrifter og dato: barn/ ung, forældre, samordner, initiativtager Her er et eksempel på en tekst til en samarbejdsaftale. Det er bevidst at begrebet "kontrakt" ikke bruges her. Dette for ikke at forveksle familierådslagning med metoden "familiekontrakter" idet denne metode (så vidt vi er orienteret) bygger på et andet paradigme end familierådslagning. Familierådslagning skal være frigørende. Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 44

45 Deltagernes refleksioner over deres initiativtagerroller lige nu Programpunkt 1.7.1
1. Gå i smågrupper i 20 minutter 2. Hvilke overvejelser gør I jer lige nu i forhold til familierådslagning? 3. Vælg/ skriv ned 3 eksempler på konkrete overvejelser. Vælg én, som I vil dele med de andre til plenum 4. Opsamling i plenum Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 45

46 Øvelse om valg af familier til FRS. Programpunkt 1.8.1
1. Brug 5 minutter. Siddende på din plads overvejer du, hvilket konkret barn/ familie du ville tilbyde FRS. Nedskriv karakteristika på barn/ familie 2. I smågrupper drøftes valgte eksempler. Nedskriv karakteristika 3. I plenum kommer deltagerne med 1-2 eksempler I plenum sørger underviser for, at hver gruppe får nævnt 1 eller 2 eksempler. Gruppér disse på tavlen i forhold til f. ex. problemformulering. Almindeligvis vil det vise sig, at der er stor bredde i forhold til hvilke familier, der kan bruge FRS til beslutning. Måske falder nogen udenfor. Almindeligvis foreslås her meget vold, stort misbrug og seksuelle overgreb. Af og til viser det sig, at disse familier alligevel kan afholde FRS. Men Samordner og familie må arrangere FRS således, at ingen lider overlast. Måske skal voldelig person ikke være til stede - kan i stedet skrive et brev til udvidet familie, som samordner kan læse op- eller andre foranstaltninger kan gøres. Der er ikke nogen familier, der principielt ikke kan bruge FRS til beslutning. Det vil altid komme an på... Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 46

47 Børn og FRS Børns ret til inddragelse 1: Programpunkt 1.9.1
Retssikkerhedslovens § 4: Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunerne tilrettelægger på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed SEL § 32 stk 3: Barnets / den unges synspunkter skal altid inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Jfr. ”Vejledningen” skal barnet hjælpes til at udforme sine egne synspunkter i alle faser af under-søgelser og indsatser, der vedrører det selv Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 47

48 Børns ret til inddragelse 2 Programpunkt 1.9.1
SEL § 58: Forinden myndigheden træffer afgørelse i en sag om foranstaltninger efter kapitel 8, og forinden der træffes afgørelse i en sag om ophør af en anbringelse, skal der finde en samtale sted med barnet/ den unge herom stk. 2. Samtalen kan undlades i det omfang barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres skal barnets holdning til den påtænkte foranstaltning og til spørgsmålet om ophør af anbringelse søges tilvejebragt Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 48

49 Opsummerende om børns ret til inddragelse Programpunkt 1.9.1
Der skal tales med barnet i forbindelse med undersøgelsen, og det er væsentligt, at barnets egen mening kendes Der skal tales med barnet om påtænkte foranstaltninger og om ophør af anbringelse; barnet bør inddrages i opfølgning af deres sag Barnet kan afslå Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 49

50 Litteratur til emnet: Uden for nummer. 4. årg. Nr. 6. Børnesamtalen: Karen Asta Bo & Ingrid Gehl. "Det er jo os det handler om". Birgitte Roth Hansen At tale med børn. Haldor Øvreeide. Hans Reitzels Forlag 2. udgave 2004 s. 84. i Øvreeide. Fra spæd til 1½ år er førsproglig alder. Barnet har evne til at give udtryk for tydelig diskriminering mellem kendte og ukendte uden at der ligger egentlig kvalitetsvurdering heri. Med trianguelering menes, at der er en tredje person til stede ved samtalen, som barnet kender og er tryg ved. Det vil ofte være en af barnets forældre. Øvreeide foreslår, at kendt person, evt. forældre medvirker ved samtalen for at skabe tryghed. Opmærksomhedspunkter i forbindelse med samtaler med børn 1 Programpunkt Dialogen med barnet præges af barnets alder og udvikling Barnets evne til at vurdere tidsperspektiv Tryghed i samtalen, brug triangulering 1½-4 år. Barnet kommunikerer via voksnes fortolkning af og reaktion på barnets emotionelle udtryk og gestus. Barnet på 4 kan være aktivt sprogligt og kan ved leg give udtryk for sin oplevelse og mening. Kommunikerer her og nu. Har svært ved at kommunikere om noget der er sket, men associationer kan udløse hukommelse præcist. Tegning, rollespil kan udløse genkendelser og beskrivelser. Sproget bruges til at strukturere her og nu. Sprog er præget af globale kategorier eller knyttet til specifikke fænomener." Barnet kan ikke lægge noget særligt indhold i relationelle og tidsmæssige begreber og virkelighedsopfattelse er afhængig af, at det får social bekræftelse på sine beskrivelser og oplevelser." Fra 2-3 år fornemmelse af rigtigt -forkert. Fra 4-8 år. Barnet udvikler et sandhedsbegreb og et rudimentært tidsbegreb og andre simple kategorier. Kan kun spænde over begrænset tidsrum og det er vanskeligt for barnet at rekonstruere meget tidlige erfaringer i nutidig form. Når barnet nærmer sig skolealder vil det udvikle en regeletik og opfatte handlinger som rigtige eller forkerte herunder kende til uretfærdighed. 8-12 år. Barnet kan nu skelne mellem oplevet virkelighed og fortællinger styret af ønsker og søgen efter social bekræftelse.Først når barnet bliver ældre kan det placere socialt ansvar og skyld i en mere voksen moralsk forståelsesramme. 12 år og opefter. "En veludviklet 12 årig kan i store træk følge med en " voksen" verbal dialog". Planer og forestillinger kan nu bearbejdes intellektuelt uden direkte tilknytning til bestemte realiteter. Barnet kan fremstille erfaringer og hændelser i en tidsmæssigt sammenhængende, logisk struktur. Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 50

51 Opmærksomhedspunkter i forbindelse med samtaler med børn 2 Programpunkt 1.9.1
Hvad er formålet? Identifikationsmarkører? Planlagte tema Afslutning Litteratur som forudgående dias. Strukturer samtalen og tag ansvar for den. Sid ikke så du kigger barnet i øjnene. sid på skrå. Brug papir og farver til tegninger. Mange samordnere bruger barnets tegninger til indbydelsen. Tips. Identitetsmarkører: Lær noget om barnet før du kommer og indled med at tale om det. Du går til ridning!! Osv. Formålet. Gør klart for barnet hvad dit ærinde er. Fortæl barnet, at det er frivilligt om det vil tale med dig. Brug aktiv lytning. Udsagn frem for spørgsmål til mindre børn- spørgende konstateringer- gentag barnets udsagn. Lav opsummeringer undervejs og til slut. Bliv ikke ved når barnet er træt. Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 51

52 Især om familierådslagning og børn Programpunkt 1.9.1
Børn medvirker sædvanligvis ved FRS, hvis de vil og går til og fra, som de vil! Børn er medbestemmende om, hvem der skal med til deres FRS. Samordner forsøger at aktivere barnets netværk Børn spørges, om de har spørgsmål til rådslag-ningen; de er med til at formulere spørgsmål og rammer Alle børn har en ”talsmand” eller en støtteperson under rådslagningen og samordner instruerer denne person, der før FRS drøfter med barnet, hvordan støtten skal gives Initiativtager er empatisk i forhold til om barnet har brug for en samtale mens rådslagningen arrangeres og orienterer samarbejdspartnere om, at der er noget i gang og beder dem være tålmodige FRS er så meget på barnets præmisser som muligt. De fleste børn vil gerne med. I tiden der går mens rådslagningen arrangeres, kan der være behov for en ekstra samtale med barnet. Barnet kan være præget af, at der snart skal ske noget vigtigt, og kan måske forstærke de symptomer som samarbejdspartnere påtaler som ikke i orden. Husk at bede samarbejdspartnere om at samarbejde om at barnets forhold forbliver så stabile som muligt op til en rådslagning. Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 52

53 Program – dag 2 Programpunkt 2.1.1
Velkomst At fortælle hvad FRS er - hvori består en samordners rolle? Samordnerens særlige pligter i forhold til børn Samordneren som brobygger Fokus på spørgsmål, rammer og informationer Eksempel på konkret FRS Hvilke kvalifikationer skal en initiativtager have? Video om FRS Forberedelse til realitetsspil Afslutning Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 53

54 Hvad er familierådslagning? Programpunkt 2.2.1
Opgave: Bliv på plads, vend jer mod sidemand /kvinde. Forestil jer, at I er til selskab. Fortæl bordherren, hvad familierådslagning er Byt efter 5 minutter og gentag med ny taler/ borddame. Opsamling i plenum på erfaringen. Denne opgave kan gentages med fordel, hvis der er tid i programmet. Lad konteksten være, at en initiativtager fortæller en mor om familierådslagning. Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 54

55 Særligt om samordner Programpunkt 2.3.1
Brobygger mellem familie - udvidet familie og myndig-heder Udforsker netværk med familien og inviterer og melder tilbage til familien Planlægger og iværksætter alt praktisk Formidler FRS for alle deltagere; familien som professionelle Inviterer alle, herunder tværfaglige parter og orienterer dem om deres rolle Er vært ved FRS Deltager i trin 1 og 3 som mødeleder Udforsker enighed om planen i trin 3 og for-anstalter godkendelse af plan. Ansvarlig for referat Sætter opfølgende rådslagning i gang efter anmodning Det er samordneren og familien, der sammen sammensætter listen over den udvidede familie til en FRS. Samordneren vil på dialogisk vis forsøge at få samlet et så bredt netværk som muligt af hensyn til barnet. Vil altid forsøge at få inviteret begge barnets forældre eller nogen andre fra begge sider af familien. Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 55

56 Samordnerpraksis Programpunkt 2.4.1
Støttepersoner til børn/ barnets talsmand Støttepersoner til voksne Hvordan finder vi dem? Hvordan instrueres de? Ordstyrer Referent Referat fra rådslagningen Praksis har vist, at det er meget vigtigt at samordneren arbejder bevidst med instruktion af barnets talsmand (et lille barn) og barnets støtte, hvis det er et større barn. Almindeligvis findes barnets støttepersoner indenfor den udvidede familie. Kun i ekstreme situationer kommer der en "professionel" ind til familiens eget møde. Der kan være voksne, der har behov for at have en bisidder eller en støtteperson til stede under rådslagningen. Samordner sørger for at dette afklares og for evt. invitation og instruktion af denne. Vedrørende referat fra rådslagningen. Det er samordner, der sørger for at få det godkendt/underskrevet af den udvidede familie. Det er kernefamilien der bestemmer, hvem der må få kopi af referatet. Almindeligvis skal alle deltagere i rådslagningen have et referat. Andre kan få det, hvis det er ok med kernefamilie. Ikke tilstedeværende tværfaglige parter får besked om beslutninger, der angår dem, når myndigheden har gjort vedtagede elementer til del af plan. De skal almindeligvis ikke have referat fra rådslagningen, når de ikke er med. Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 56

57 Øvelse Programpunkt 2.5.1 I 20 min. I smågrupper drøfter deltagerne, hvilke samarbejdsrelationer de forventer at få med samordnere Og deres forventninger til samordner i forbindelse med at blive tværfaglige parter Plenum med opsamling af forventninger til samordner Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 57

58 Initiativtager - øvelse Programpunkt 2.8.1
30 minutter. I smågrupper drøftes hvilke kvalifikationer/viden/kompetence en initiativtager skal have for at tage initiativ til FRS og aktivt deltage i processen Skriv op på flip-over Hvilke kvalifikationer har I allerede? Opsamling i plenum på plancher Det vil oftest vise sig, at majoriteten af initiativtagerene har de kvalifikationer der skal til allerede. I modsat fald må der laves en plan for, hvordan disse kvalifikationer kan erhverves. Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 58

59 Spørgsmål og rammer til de konkrete cases Programpunkt 2.10.1
Opdel i 2 hold (dan grupper på 4-6 personer). Hvert ½ hold arbejder med spørgsmål til hver sin case Opgave: Formuler rammer og 2 spørgsmål til cases Husk de ”faste spørgsmål” Plenum: Formuler endelige spørgsmål og rammer til de 2 cases til brug for næste dag. Skriv spørgsmålene ned og kopier dem Hvis ikke der er nok folk til 2 cases, så vælg den der passer til flertallet. Spørgsmål skal være fremtidsrettede, uden svære ord, og åbne. (Der må ikke kunne svares ja eller nej) De formuleres altid på grundlag af fælles problemformulering med familien og enighed om ordlyd og "tonefald". Samordner får spørgsmålene og giver kopier til alle i den udvidede familie, der er inviteret. Også til tværfaglige parter, der skal deltage. Kun 1 spørgsmål i hver hovedsætning - gerne et bredt. Ikke for mange spørgsmål. Yderligere spørgsmål kan stilles senere i processen ved de opfølgende rådslagninger. Spørgsmålene bør ikke "insinuere" at nogen er skyld i noget. De skal formuleres positivt - altså ikke noget i retning af.... ”så ikke det og det”. I stedet: hvad kan være en god idé ”så det og det” bliver rart for Lise. Faste spørgsmål: Udover de ca. 2 spørgsmål der skal formuleres i samarbejde med barn og familie, er der 2 faste spørgsmål: Det ene er: ”Hvad der i nærværende institution kunne gøres bedre”. Det andet er: ”Hvornår næste rådslagning skal afholdes”. Det er hurtigst og nemmest at aftale dato, når alle er til stede. Husk at kursisterne skal have et eksemplar af casen uden tillægget med oplæg og spørgsmål. Hvis I som undervisere har brug for disse oplæg og eksempler på spørgsmål, kan I finde dem i mappen under samordnere. Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 59

60 Program – dag 3 Programpunkt 3.1.1
Velkomst Informationsforberedelse Optakt til realitetsspil Konstituering af familien og andre deltageres forberedelse Trin 1, Trin 2, Trin 3 Opsamling på spil Hvordan får familier lyst til FRS? Hvad skal være på plads, for at vi er klar til FRS? Opsamling af undervisningsdage Evaluering, afslutning og farvel Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 60

61 Oplæg til familierådslagning Programpunkt 3.2.1
Opdelt i 2 grupper med initiativtagere der kan træffe myndighedafgørelser, og initiativtagere der ikke kan træffe myndighedsafgørelser Hver gruppe udformer 2 oplæg. Et ”initiativtageroplæg” og et ”tværfagligt” oplæg Oplæggene må fylde max 1 side, og de skal være balanceret i forhold til styrker og vanskelig-heder. Sammentænk før, nu og fremtid Husk at du kan finde et eksempel på oplæg og spørgsmål til de 2 cases i samordnermappen Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 61

62 Optakt til realitetsspil Programpunkt 3.3.1
I hver af grupperne fordeler deltagerne det afmålte antal roller imellem sig Underviserinitiativtager går med det ene hold, og undervisersamordner går med det andet hold Tovholder er behjælpelig generelt og holder tiden Lav en tegning af den "familie" der skal spilles på et stykke flip-over papir og sæt det op med tape. Lav tegningen som et netværkskort med alle navne tydeligt skrevet. Sæt en klisterlap der kan flyttes over hvert navn, hvorpå rollenavnet står med stor skrift. Husk nøje at tælle hvor mange roller der er folk til. Der skal være en samordner, en initiativtager og en tværfaglig i alle spil, foruden de familiemedlemmer der er folk til. Deltagerne tager en løs lap hver og sætter den på tøjet. Nu spiller de den person, de har valgt. Vi plejer at bruge post-it lapper. De sidder ikke så godt, så det er en god ide at have nogle sikkerhedsnåle til at fæstne med. Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 62

63 Konstituering i rollerne Programpunkt 3.4.1
”Familiemedlemmerne” samles, overvejer hver sin rolle. Husk ikke at overspille!! Barnets støtteperson m.fl. gennemtænker deres rolle, spørger barnet om dets forventninger Tværfaglige parter, initiativtager læser på oplæg og samordner gør sig klar Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 63

64 Familierådslagningen Programpunkt 3.5.1
Trin 1 Ledes af samordner. Informationsdelen. Trin 2 Er familiens eget møde. Trin 3 Ledes af samordner. Undersøg om der er enighed om familiens svar på spørgsmål, få dem fremlagt. Send evt. familien ud igen i kort tid, hvis der er tvivl om vigtige detaljer. Få planen skrevet sammen og godkendt. Lav aftaler herunder om næste rådslagning. Sørg for referat til alle. Tag afsked. Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 64

65 Hvordan får familierne lyst til at beslutte sig til FRS? Programpunkt 3.7.1
Opgave: Bliv på pladsen og drøft med sidemanden, hvad der kan fremme, at familierne siger ja til at beslutte sig til FRS. (5 minutter) Opsamling på tavlen om fremmende tiltag på organisationsniveau, på professionsniveau og på relationsniveau Skriv de 3 kategorier op på tavlen og placer deltagernes svar i de respektive kategorier. Fremhæv, hvis der er et niveau, der er mere tekst i end i de andre. Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 65

66 Opgave Programpunkt 3.8.1 I smågrupper drøfter deltagerne, hvad er skal være på plads, for at man er klar til at tilbyde FRS til familierne i kommunen (35 minutter) Hvad er allerede på plads? Hvad mangler - og hvem tager sig af det konkret? Skriv op på flip-over Hvilken rolle har de implementeringsansvarlige. Kan alle familier få FRS? Skal der reklameres lokalt? Skal der skrives en pjece? Hvor mange FRS må en initiativtager lave på sit arbejdssted? Hvem sørger for kontakt til samordnere og det økonomiske med dem? Er der samordnere nok? Skal vi have en brochure? Familierådslagning – Initiativtagere Faureholm & Brønholt 66