SÅDAN SKABER DU ET MILJØ AF SELVKØRENDE BORGERE

Præsentationer af emnet: "SÅDAN SKABER DU ET MILJØ AF SELVKØRENDE BORGERE"— Præsentationens transcript:

1 SÅDAN SKABER DU ET MILJØ AF SELVKØRENDE BORGERE
Kursus v. EnviNa V. Julia Bjerre Hunt, NGO Academy

2 Program Forudsætninger for den gode inddragelse Organiseringsmodellen
Gruppedynamik og selvkørende grupper Selvkørende borgere Konfliktforebyggelse -forståelse og –håndtering Den selvkørende balance og organisering heraf Motivation i praksis

3 Præsentation Præsenter jer med navn, arbejdsplads og jeres primære årsag til at være på dette kursus.

4 Hvorfor borgerinddragelse?
Der er nogle vigtige overvejelser, som i skal gøre jer, forud for enhver inddragelsesproces: Hvorfor inddragelse? Hvordan inddragelse? Inddragelse i hvad?

5 Det skal give mening! JERES KOORDINERING! Mening for organisationen/
kommunen Mening for borgeren/erne JERES KOORDINERING!

6 Hvad giver mening? Hvilke beslutninger og processer, kan borgere rent faktisk få indflydelse på? Hvilken organisering kan jeres organisation rumme og håndtere? Hvad vil borgerne – hvad giver mening for dem? Hvordan kan det gå op i en højere enhed?

7 Hovedreglerne Inddrag tidligt. Så tidligt som muligt
Inddrag ærligt. Vær tydeligt om, hvad der er mulighed for, at få indflydelse på Kommunikér tydeligt. Hav løbende information og dialog, og kom med tilbagemeldinger på inputs af alle slags.

8 Organiseringsmodellen
Har I brug for kernefrivillige, og hvad skal de lave? Fx dem der er i kontakt med jer, sidder med i offentlige udvalg og/eller beslutningsorganer Fx tovholdere ude lokalt, i borgerdrevne initiativer Har I brug for tovholdere, og hvad skal de lave? Fx dem der på daglig basis, holder gang i borgerinitiativer Har I brug for loyale frivillige, og hvad skal de lave? Har I opgaver til de nysgerrige, som kan give anledning til vedvarende engagement?? Fx deltagere på borgermøder, workshops

9 Kortlæg jeres behov Hvem har i brug for? Hvad skal de lave? HUSK:
Det skal give mening!

10 Pause

11 Selvkørende grupper Ingen bliver selvkørende af sig selv
Det kræver en indsats fra jer – og fokus på hvilken fælles sag, formål, identitet og fællesskab der skal være i gruppen Det er sagen og/eller aktiviteten der tiltrækker, men det er fællesskabet og identiteten der fastholder

12 De klassiske faser

13 Startfasen Man ønsker accept af de andre
Uenigheder og konflikter undgås Man søger at skabe rammer og rutiner Man viser sig fra sin bedste side Energien er hos den enkelte, og på egne ønsker og behov Fokuser på: At skabe klarhed omkring roller og organisering, fælles formål og få dem til at danne relationer. Sørg for forventningsafstemning. Flyt dem: Ved at udfordre det ’hyggelige’ - skab forstyrrelser og få dem til at reflektere.

14 Udfordringsfasen Gruppen er etableret som en enhed > hvem er med
Meget er til forhandling og alt er på spil Man kæmper om at ’vide’ og ’kunne’ -magten Konflikter opstår, alle vil have fokus på deres Arbejdsformer afprøves – ledelsen udfordres Fokuser på: At bruge konflikter konstruktivt, og skabe en god kultur og tone i gruppen. Formuler et fælles formål – for gruppen OG samarbejdet med kommunen. Flyt dem: Ved at lave spilleregler for gruppens arbejde. Husk, at din rolle og engagement skal tænkes ind.

15 Normdannelse Skrevne og uskrevne normer etableres
Arbejdsopgaverne løses jf. aftaler og fordelinger Man arbejder efter et fælles mål – og har en plan Egne behov og ønsker opgives til fordel for det fælles Alle har ansvar for fællesskabet, formålet og opgaven Fokuser på: At skabe et fællesskab, hvor de frivillige forpligtiger sig overfor hinanden, og ikke overfor dig og/eller projektet. Flyt dem: Ved at fokuserer på styrker og svagheder i gruppen, og hvordan alle bidrager og er afhængige af hinanden.

16 Præstation – den selvkørende gruppe
Alle udfører deres opgaver effektivt Der stilles spørgsmål ved normer, rutiner og metoder Uenighed og konflikter håndteres åbent og effektivt Gruppen fungerer som en beslutningskompetent enhed

17 Der er et fælles meningsfuldt formål opnået igennem åben diskussion
Gruppen er bevidst og reflekterer åbent over egne processer, normer og forventninger Der er i gruppen tydelige og krævende målsætninger Der er ofte en uformel og afslappet stemning Der er mange diskussioner hvori alle deltager Gruppen taler frit og åbent om ideer, følelser og holdninger Lederskabet i gruppen er flydende Alle bidrager med det de kan Beslutninger træffes med udgangspunkt i enighed eller kompromis Der er uenighed, og det ses som en styrke Kritik er velkomment, og gives direkte og i en god tone

18 Men ’selvkørende grupper’ er ikke altid løsningen!
Selvkørende ≠ uden ledelse (gratis) Der skal være stor mulighed for indflydelse og ejerskab, på egne præmisser Gruppen skal kunne være en enhed, med et fælles formål, over tid I skal have organisatorisk råderum, og ledelsesmæssige ressourcer til at håndtere selvkørende grupper

19 Selvkørende borgere Hvis ikke selvkørende grupper - så måske selvkørende borgere Det kræver et ansvarsområde, med mulighed for selvstændighed og beslutningstagen, som giver mening for begge parter, og som er nogen den enkelte borger brænder for Jo større mulighed for indflydelse og ansvar – des bedre chance for selvkørende borgere

20 Grupper eller borgere Skriv ned for jer selv:
Ift. hvilke opgaver/emner/sammenhænge kunne det give mening med selvkørende grupper – og hvor det giver mening med selvkørende frivillige?

21 Frokost

22 Hvad er en konflikt? ”Konflikter er uoverensstemmelser, der indebærer spændinger i og mellem mennesker” Enhver konflikt er centreret omkring dels en sag og dels en relation En løsning af konflikten indebærer et fokus på både sag og relation

23 Konflikters positive potentiale
Konflikter er uundgåelige – det betyder folk brænder for noget, og har noget på spil Konflikter kan medføre bedre kommunikation og fællesskab Konflikt skaber forandring og forandring skaber konflikt - for individer, grupper og samfund

24 Konflikter er ikke i sig selv gode eller dårlige – det er håndteringen heraf, som gør udslaget
Man skal ikke nødvendigvis forebygge konflikter – men man skal lære at håndtere dem, og skabe en kultur hvor konflikter håndteres konstruktivt Man skal gå til konflikten med et reelt ønske om, at finde en fælles løsning og forståelse. Det handler ikke om ’bare’ at skabe et kompromis, for det er ikke bæredygtigt

25 Retfærdighed Det er oplevelsen af uretfærdighed som danner grundlag for en konflikt Vi lægger ikke altid mærke til retfærdighed – men uretfærdighed mærkes med det samme, ved hjælp af en indre rettesnor

26 Bag konflikten En konflikt bygger på et uopfyldt behov
Det er ikke ytringerne, men de behov som de udspringer fra, som man skal arbejde med De basale menneskelige behov som har betydning er sikkerhed, identitet og ankerkendelse

27 Konfliktoptrapning Vi kan ikke være sammen Vi er modstandere
Du er ikke et ordentligt menneske Det kan være lige meget Sådan er det altid Det er din skyld Vi vil ikke det samme

28 Forstå konflikten Konflikten består af et hvem og et hvad
Hvem er i konflikt: Er det enkeltpersoner, grupperinger eller gruppen som hele? Hvad handler konflikten om: Er det personlige forhold, metoder og prioriteringer eller sagen?

29 Konfliktmatrixen Hvem/Hvad Personlige forhold/kemi
Metoder og prioriteringer Sagen Enkeltpersoner Grupperinger Hele gruppen

30 Personlige forhold og kemi
Man kan ikke altid løse konflikter der baserer sig på, at man ikke kan lide hinanden Man kan hjælpe den gode kemi på vej ved at fokusere på gruppedynamik, anerkendelse og de fælles mål I gruppen: Ofte mangler der tillid og åbenhed i gruppen – og det er her løsningerne skal søges I relationen til jer: Fokuser på, at I er medspillere, og vil det samme – bare med forskellige forudsætninger.

31 Metoder og prioriteringer
Handler ofte om, at der ikke er synlighed, gennemsigtighed og stringens i forhold til metoder og prioriteringer Det handler også om den oplevede uretfærdighed i forhold til eksempelvis hvem der får lov til at bestemme/sætte rammer for hvad Skab forståelse for rammerne – det er ikke sikkert, at alt det der er indlysende for jer (fx § og snitflader) er det for dem Vær tydelig om, hvad der er til diskussion og hvad der ikke er – hvad kan man få indflydelse på, og hvad kan man ikke

32 Sagen Det er sværest med sagen, fordi vi er så tæt på
Min måde at forstå sagen på, hænger tæt sammen med de basale behov Hvis ikke der er enighed om sagen, skaber det konflikt på alle niveauer Hav fokus på de fælles værdier og målsætninger – det I kan opnå i fællesskab. I skal have en fælles sag.

33 Undgå konflikter Vær åbne omkring processer og rammer
Vær ærlige om bevæggrunde og beslutninger Hav gennemsigtighed i forhold til indflydelse Vær stringente i forhold til inddraglsen Tag udgangspunkt i borgernes behov (ikke jeres) Send kritikken det rigtige sted hen – vær tydelige om forskel på politik og forvaltning! I må ikke lade som om – inddrag kun, når der er mulighed for indflydelse, og kun i det omfang i kan håndtere ideer og ønsker. Det må ikke handle om strategi eller at kunne skrive det i en rapport.

34 Hvilke konflikter oplever I?
Hvilke konflikter oplever I, i jeres arbejde? Hvad kunne de skyldes? Hvilke redskaber savner I, for at kunne håndtere det? Walk and talk i par. Vi mødes kl

35 Hvilke værktøjer? Hvad ligger bag – hvordan finder man ud af det?
Anerkendelse af følelsen – uden at løse problemet Samtaleteknik – tal med folk der er skide sure Bevar roen – hvordan har man is i maven Embedsrollen/personen ’mig’ - hvor går grænsen? Loyal overfor politiske ’lorte’ beslutninger - forklaring heraf? Nedtysning af dem der larmer og fylder – ordet til de positive Exitstrategier, pitstops – hvordan kommer man ud/retter op Mod – hvordan får man dem taget? Undgå at blive part – ’kuppet’ til den ene side Ingen løsninger – lyt, send tilbage.

36 Hvad ligger bag? Hvad ligger så bag – hvordan finder man ud af det?
Behovet for sikkerhed og tryghed -> snæversynethed og forstokkethed Behovet for identitet - > indspisthed Behovet for anerkendelse -> magtsyge Den oplevede uretfærdighed -> fornærmet, tolker alt i værste mening

37 Exitstrategier og pitstops –
Aftal med både borgere, ledere og politikere, hvordan processen skal være, og hvordan og hvornår I evt. trækker i håndbremsen Vær ærlige i alle retninger; politikere, forvaltning, borgere – hvad kan lade sig gøre – hvad giver mening – hvad kan blive en sucecs? Gør ikke noget, I ikke selv kan stå inde for Send kritik i den rigtige retning – og støt den (bagom) hvis berettiget

38 Konfliktnedtrappende sprog
Undersøg Vis ægte interesse Udtryk bekymringer og behov Hold dig til kendsgerninger Fokuser på problemet Udtrykke sig og lytte Vær oprigtig Vær beroligende ift. fremtiden Give ærlige undskyldninger Reagere automatisk på følelser Negligere og afbryde Bebrejdelser Overdrive og generalisere Angribe den anden – skyld Forsvare sig selv Bruge sarkasme True Overfladiske undskyldninger Kan bruges, hvis i skal bevare roen, jeres embedsrolle, tale med folk der er sure eller undgå at blive part i sagen.

39 Coaching – tal dem ned 1:1 Hvad vil du gøre? Hvad tænker du?
Tanke Følelse Handling Hvad vil du gøre? Hvad tænker du? Hvad føler du?

40 Få dem taget Forbered jer: Hvad vil jeg sige?
Hvordan vil jeg sige det? Hvorfor vil jeg sige det? Hvordan forventer jeg de vil reagere? Hvordan vil jeg håndtere det? Hvad vil jeg have ud af det? Hvad er til diskussion, hvad er ikke? Hvor går mine grænser?

41 Få allierede Det er meget nemmere, hvis en af de andre borgere påtaler en konflikt eller en udfordring, end hvis ’kommunen’ gør det. Skab relationer med nogle af de stærke, og få dem med på udfordringerne – og løsningerne, og tag dem i ed på, at de støtter dig.

42 Tys de larmende ned Giv dem taletid – men luk også ned for dem
Vær modige – spørg om andre deler holdningen, eller måske er helt uenige? Gør dem enten til allieret (Ja, Hans ved så meget, så jeg tænker at han kan svare) eller udgræns dem fra gruppen (Er der nogen der mener, at vi skal bruge tid på dette – eller skal vi gå videre)…

43 Selvkørende borgergrupper
R ammer O rganisering L edelse F rivillige

44 Rammer Mulighed for indflydelse og ansvar
Accept og anerkendelse i organisationen Tydelighed omkring forventninger

45 Organisering

46 Ledelse Fast kontakt til kommunen Tydelige rammer for arbejdet
Hjælp og sparring på deres præmisser Giv ansvar - og tag det igen uden sure miner Der skal altid være et sikkerhedsnet!

47 Frivillige - borgere Det skal give mening for dem
De skal være drevet af en lyst til reel indflydelse (ikke bare brok) Det skal være motiverede af ansvar og ejerskab Der skal være en form for indignation, noget de vil forandre, en ’ild’ i dem

48 Kan I huske det? O R L F ROLF SKAL VÆRE SELVKØRENDE!

49 NU bliver det sjovt Når jeres frivilliggrupper er dér, kan de begynde at tage initiativ, ansvar og selv organisere arbejdet – og involvere andre borgere I skal opretholde ROLF, og hele tiden sikre, at det er indenfor det fælles formål – og i tråd med jeres vilkår, rammer og lovgivning

50 Motivér borgerne Motiver de rette borgere, på den rigtige måde, på de rigtige tidspunkter: Hvem: Fokuser på toppen og bunden – og få dem til at motivere de andre Hvordan: Ved hjælp af ansvar, ejerskab, anerkendelse og/eller resultatorientering Hvornår: For at holde dampen oppe, eller få den tilbage. Gør det nok – men ikke for meget.

51 Motivation i praksis Hvordan kan I arbejde med motivation i praksis?
Fokus på målet Hvor skal vi hen? Fokus på metoden Hvordan skal vi gøre det? Fokus på den enkelte Hvilken forskel har du gjort? Fokus på resultater Hvad har du/vi opnået? Hvordan kan I arbejde med motivation i praksis?

52 Koordinerende borgere
Klæd dem på Bak dem om Vær tydelig om dit engagement Giv dem tydelige rammer for beslutninger, økonomi, udmeldinger mv. Find sammen ud af, hvor det giver mening at få flere med, og til hvad Hold kontakten – uden kontrol

53 Summegrupper Gå sammen i små grupper og snak om:
Hvad er dagens vigtigste pointe? Hvad er det positive? Hvad er udfordringerne? Hvad skal jeg hjem og gøre anderledes?

54 Opsamling Hvad har i snakket om?

55 Tak for i dag Skriv gerne feedback og ideer til eller ring