Biblioteket som medspiller i børns sprog- og læseudvikling

Præsentationer af emnet: "Biblioteket som medspiller i børns sprog- og læseudvikling"— Præsentationens transcript:

1 Biblioteket som medspiller i børns sprog- og læseudvikling
Anvendelse af letlæsningsbøger i praksis.

2 Den halve time Præsentation Før: projekt – nu: hverdag
Teorien bag projektet Teori og projekt… men hvordan i hverdagen? Udvælgelse af letlæsningsbøger Tid til spørgsmål

3 Min baggrund. Uddannet folkeskolelærer og læsevejleder, samt en PD i læsning og skrivning Beskæftiget mig med børns sprog- og læseudvikling - altid. Arbejdet på skoler, tværkommunalt og på PPR Nu ansat ved Ishøj Bibliotek som Pæd.konsulent

4 Hvorfor ”projekt medspiller”
Vi arbejder alle på det samme projekt: At give børn lyst til at læse – og gøre dem dygtige til det… Giver kunder i biksen Vi har en viden og materialer som andre kan bruge Skabe bedre kontakt mellem skoler, institutioner og biblioteket Samarbejde med center for børn og undervisning (skoleforvaltningen)

5 Startprojekt: 1.klasses læsning.
Formål: at markere biblioteket som medspiller skabe tidlig kontakt til skolerne (bib-orientering) Rykke biblioteket ud på skolerne (a la børnehavebiblioteker) Skabe kontakt mellem biblioteket, forældre/børn og skole Give børnene hurtig adgang til litteratur der passer til deres alder/læseudvikling Formidle viden til forældre om børns sprog- og læseudvikling bl.a. via hjemmesiden Viden = Konkret information og ideer til materialer og gode øvelser/lege

6 Hvorfor? Der er brug for mindst 5 relevante bøger pr. barn for at tilvejebringe blot det mest elementære tekstbaserede miljø. (Neumann, S.B. Books make a difference: A study of access to literacy.) Relevant: Bøgerne skal passe i sværhedsgrad og interesser til det enkelte barn, samt skal afspejle forskelligheder i kulturel og familiemæssig baggrund.

7 Hvorfor? Reading makes you smarter.
(Anne E. Cunningham: The cognitive consequences of reading volume). Mængden af tid brugt på læsning har indflydelse på udviklingen af en lang række kognitive domæner: Ordforråd, læseforståelse, kritisk og analytisk tænkning og viden om verden.

8 Læsning er anderledes end andre medier
Bøgerne præsentere os for langt flere sjældne og nye ord, når vi læser eller får læst op, end vi gør ved noget andet medie eller samtale. Børnebøger har generelt et sprog der er mere varieret end sproget i en samtale mellem to veluddannede voksne.

9 Anne E. Cunnighams opfordring til fagpersonale der har at gøre med børn:
Alle børn – og særligt de svage læsere – kommer i kontakt med så meget tekst som muligt. De svage læsere kan benytte lydbøger: det vigtige er den dosis af ord børnene bliver præsenteret for dagligt. De bøger vi læser højt for børnene skal ligge over det niveau de selv mestre, da det vil give dem et forspring når de selv skal til at læse svære tekster.

10 Men det kræver at børnene (og lærerne) har adgang til litteraturen Steffensen og Weinreich: Børn læser bøger, 2000

11 Indholdet i 1.klasses læsning:
1. klasserne bliver inviteret på biblioteksbesøg: Mini-biblioteksorientering + udlån af læse-mix kasse. Læse-mix kasse = en kasse med letlæsningsbøger tilpasset klassens læseprofil. Info-brev til forældrene om barnets besøg på biblioteket og bibliotekets tilbud: info om hjemmesiden, folder om gode bøger m.m. Mulighed for at forny læse-mix kassen løbende gennem skoleåret.

12 Nu: (3 år efter start) Ikke mere 1.klasseslæsning
Ordningen er udvidet så den gælder for bh.kl. til og med 3.kl. Dog kun 1.klasse der kommer til biblioteksorientering

13

14

15

16 Resultat: En succes. Gået fra 1.kl. til at gælde bh.kl. – 3.kl.
CA. 7 besøg ud af 11 mulige. Lærerne ønsker at forny deres læse-mix kasser Vi udfylder et tomrum på skolebibliotekerne Lærerne er begyndt selv at rette henvendelse OBS!!! Kun en succes så længe man følger skolerne med tæt kontakt og opfølgning. De skal holdes i ørerne ;-)

17 Valg af materialer Hvordan udvælger vi de letlæsningsbøger vi har i udlånet Hvilke kvalitetskriterier vægter vi

18 Udvælgelse af serier Der skal være et bredt udvalg af materialer til både begynderlæseren og den mere øvede Der skal være drama, fantasy, eventyr, pigebøger, drengebøger, sjove bøger og …

19 kvalitetskriterier Bøgerne skal være læsepædagogisk bearbejdet
Illustrationerne skal svare til målgruppen – og ikke være for barnlige Sproget skal være korrekt og ikke forenklet med det ene formål at holde lix-tallet lavt Ingen tekst ind over billeder En læsbar typografi

20 Bøgerne er sat op efter sværhedsgrad – og ikke nødvendigvis deres lix-tal.
Bøgerne er duttede med 1 til 4 dutter

21

22

23

24 Hvorfor ikke lix-tal? Lix-tallet er ikke nødvendigvis et udtryk for om bogen er let eller svær at læse. Der er mange andre faktorer der spiller ind.

25 Hvad gør det svært at læse en tekst:
Konsonantophobning i start/slut Ord med lydfølgeregler Stumme bogstaver Kunstigt sprog Manglende forhåndsviden om emnet

26 Eks. på Lix 4-bog. Emil og Luna i Tivoli af Jørn Jensen
Eks. på Lix 4-bog. Emil og Luna i Tivoli af Jørn Jensen. Lydret PS fra Alinea 2 prikker

27 Eks. På lix 4 bog – lydret PS. Emil og Luna i Tivoli af Jørn Jensen

28 Eks. På ca. lix 4 – bog. Max og Alf i bio af Helle Dyhr Fauerholdt
Eks. På ca. lix 4 – bog. Max og Alf i bio af Helle Dyhr Fauerholdt. Lydret Dingo fra Gyldendal 1 prik

29

30 Eks. på Lix 5-bog. Kloge Åge i fars mave af Kasper Syhler Forlaget Så til hest 3 prikker

31 Billede af Siv og flyet

32 Eks. på lix 6-bog. Søn af en bøddel af Lene Møller Jørgensen Forum Placeret i LET og ikke BLÆS

33

34 Eks. på lix 8-bog. Viola og spøgelset af Søren Vagn Jacobsen. Gyldendal. Grøn Dingo 3 prikker

35 Billede Viola og spøgelset

36 Eksempel på lix 8-bog. Sarin i Svovldalen af Benni Bødker. PS Fantasy
Eksempel på lix 8-bog. Sarin i Svovldalen af Benni Bødker. PS Fantasy. Alinea. I LET og ikke BLÆS

37 Billede Sarin i svovldalen

38 Fra start til nu. Vi har udlånt godt 40 læsemix-kasser i dette skoleår af ca. 90 bøger Børnene er blevet meget dygtigere, så vi skal ændre indkøb Udvidet samarbejdet med skolerne Tab: Der er mistet 1 kasse under kørslen, og der forsvinder bøger. Ca. 2 pr. klasse pr. år

39 Rikke Myhlendorph rbm@ishoj.dk
Flere spørgsmål? Rikke Myhlendorph