Påske Selve begrebet Påske stammer fra 2. Mosebog og betyder "forbigang" (underforstået dødens forbigang). Jøderne fejrer Påsken til minde om udfrielsen.

Præsentationer af emnet: "Påske Selve begrebet Påske stammer fra 2. Mosebog og betyder "forbigang" (underforstået dødens forbigang). Jøderne fejrer Påsken til minde om udfrielsen."— Præsentationens transcript:

1 Påske Selve begrebet Påske stammer fra 2. Mosebog og betyder "forbigang" (underforstået dødens forbigang). Jøderne fejrer Påsken til minde om udfrielsen af Egypten, mens de kristne fejrer Påsken til minde om Jesu lidelseshistorie, død og genopstandelse.

2 Skærtorsdag Navnet er afledt af "skær", som betyder ren, og denne helligdag falder altid på en torsdag. Denne dag vaskede Jesus disciplenes fødder, og det var endvidere denne dag Jesus blev forrådt af Judas, og nadveren blev indstiftet

3 Langfredag Denne dag blev Jesus korsfæstet - og dagen fejres
både som en helligdag og som en sørgedag. I gamle dage spiste man den ringeste mad - for eksempel rugmelsgrød. Det var heller ikke tilladt at strikke, sy, spinde og så videre. Hvis man brød disse regler ville det gå grueligt galt i det kommende år. Strikkede man på langfredag, fik man for eksempel bulne fingre!

4 Påskelørdag Denne dag er der tradition for, at man dekorer æg. I
gamle dage legede børnene også med æggene. De rullede dem ned af en skråning eller et bræt, og lykkedes det at ramme et andet æg, så fik de det. Traditionen findes stadig mange steder

5 Påskedag/ Påskesøndag
Denne dag fejrer vi, at Jesus stod op fra graven, levende, præcist som han havde lovet disciplene og som det er forudsagt i det Gamle Testamente. Før i tiden brugte man denne dag til at stå tidligt op, for at se morgensolen danse. I vore dage er denne skik flyttet til pinsemorgen.

6 Dato for påsken Datoerne for påskeugen varierer fra år til år, fordi
påskedag ifølge traditionen skal falde første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det betyder, at påskedag kan falde tidligst den 22. marts og senest den 25. april

7 Påskeæg har været kendt længe, men først i 1900-årene kom
chokoladeæggene. For år siden, kendte man også til påskeæg. Ikke som chokolade-, sukker- eller konfektæg, men som almindelige hønseæg. Disse blev kogt med forskellige naturfarvemidler fx løgskaller og evt yderligere dekorerede. Man kunne dekorere æggene ved at ridse i skallen på de farvede æg, eller ved at tegne mønstre med tælle, inden de blev lagt i farvebad. Æg symboliserer opstandelsen I gamle dage var det et sikkert forårstegn, når hønsene begyndte at lægge æg igen. Æg er forårs mad, som også symboliserer opstandelsen. Derfor pynter vi med æg og kyllinger til påske. Ægget er siden den tidligste kristendom blevet brugt som symbol på opstandelsen.

8 Påskeharen Påskeharen er ikke en gammel dansk tradition.
Påskeharen er et ”dyr”, som er indvandret fra Tyskland. Den hopper først over grænsen i Sønderjylland i begyndelsen af 1900-årene. Her har den fungeret som æggegemmer. I fx. Sønderjylland og på nogle af de sydfynske øer blev æggene gemt i gærder, under buske og andre steder i naturen. Børnene skulle så finde de æg, som "haren" havde efterladt

9 Heksenes påske Tidligere forbandt man heksene med påske.
Navnlig til skærtorsdag mente man at de var aktive. I bondesamfundet mente man, at heksene var særligt aktive aftenen før Skærtorsdag. Dagen kaldtes St. Skadeaften, og man mente, at heksene samledes i følge med skaderne, for at drage til Bloksbjerg i Harzen eller Troms Kirke i Norge for at holde heksemøde. 

10 Bindebreve - gækkebrevenes "forløber"
Gækkebrevenes "forløber" var de tyske bindebreve, som har været brugt i Danmark fra 1600-årene og frem til 1800-tallet. Et bindebrev var også et "drillebrev".  Man kunne blive bundet med bindebrev på sin navnedag. Det gjaldt om at placere brevet et sted, hvor modtageren ville få fat i det og dermed "binde vedkommende". Bindingen kunne også ligge i, at modtageren skulle løse en knude eller en gåde, som lå i brevet. Knuden kunne ikke løses op, fordi den enten var bundet meget fast i meget tynd tråd eller tegnet.

11 Vintergæk eller sommergæk?
I dag er vi ikke tvivl om, at den lille hvide forårsbebuder hedder en vintergæk. Men sådan har det ikke altid været. Gækkenavnet optræder først i 1800-tallet, og da kaldes blomsten for sommergæk. Efterhånden begyndte navnet vintergæk at vinde frem

12 Påskelam Lam symboliserer påskens budskab.
Vi spiser lam til påske, fordi det er forårsmad, som symboliserer påskens budskab. Jesus blev ofret som et uskyldigt lam.