Jødedom.

Præsentationer af emnet: "Jødedom."— Præsentationens transcript:

1 Jødedom

2 Jødedom Jødedommen er den eldste av de tre store monoteistiskeverdensreligionene jødenes religiøse kultur og moderreligion for kristendommen. Trosprinsippene og historien til jødedommen danner hoveddelen av grunntammen til de abrahamittisk religionene, innbefattet kristendommen og islam avledede Den hebraiske Bibelen, Tanákh, er delt inn i tre skrifter, Toraen (Loven), Neviim (profetene) og Ketuviim (skriftene). Tanákhen er også en hellig skrift for de kristne og kalles av dem det Gamle Testamentet.

3 Jødedom De siste ca årene har jødedommen ikke vært monolittisk i praksis, og har ikke rettet seg fullt ut etter noen enkelt sentralisert og allment godkjent autoritet eller bindende dogme. Til tross for dette har jødedommen i alle sine variasjoner holdt seg relativt tro mot en rekke religiøse prinsipper. Det mest sentrale av disse er troen på én enkelt, allvitende transcendent Gud som skapte universet og fortsatte å spille en rolle i det.

4 Jødisk tegn.

5 Sabbat Den vigtigste helligdag i jødedommen er sabbatten; en ugentlig helligdag, der fejres fra solnedgang om fredagen til solnedgang om lørdagen. Tager som sit forbillede beretningen fra 2. Mosebog, hvor Gud efter på seks dage at have arbejdet med at skabe verden, hvilte på syvendedagen. Sabbatten tjener således som en hviledag, der samler hele familien, og hvor det ikke er tilladt at arbejde. Sabbatten er foreskrevet i de ti bud.

6 Pesach En af de vigtigste fester i jødedommen er Pesach, tilsvarende den kristne påske. Pesach fejres til minde om udfrielsen fra slaveriet i Egypten (exodus) og kaldes også "De usyrede brøds fest", fordi usyret brød spiller en central rolle både før og under festen. Huset renses omhyggeligt for alt syret (gæret) og alt husgeråd, der har været i berøring med syrede fødevarer, erstattes af særligt Pesach-service. Højtidens centrale begivenhed er seder, et fællesmåltid, der afholdes på festens første aften, hvor der spises en række traditionelle retter, der symbolsk knytter an til flugten fra Egypten.

7 Shavout Ifølge 3. mosebog er jøderne forpligtede til at tælle 7 uger fra Pesachs anden dag. Efter disse 7 uger (49 dage) kommer man frem til Shavuot -festen. Shavuot betyder egentlig "uger". På shavuot takker jøderne Gud for modtagelsen af Torah.

8 Sukkot Sukkot eller løvhyttefesten ihukommer israelitternes vandring gennem ørkenen efter flugten fra Egypten og falder sammen med frugthøsten. Sukkot fejres ved, at man konstruerer små hytter, der dekoreres med frugt og grøntsager. I disse hytter spiser og sover man de syv dage, festivalen varer.

9 Rosh Hashanah Rosh Hashanah betyder "årets begyndelse (egtl. hoved)" og fejres som det jødiske nytår, omend højtiden falder på den syvende måned i den jødiske kalender. Festen fejrer verdens skabelse og indleder dertil de såkaldte bodsdage, ti dage, der varer indtil Yom Kippur, under hvilken folk opfordres til at undskylde over for folk, de har gjort uret.

10 Yom kippur Forsoningsdagen Yom Kippur var i førkristen tid den ene dag om året, hvor den jødiske yppersteprest trådte ind i templets allerhelligste rum for udføre et ritual, der skulle skaffe hele det jødiske folk soning for deres synder. I moderne jødedom er dagen helliget bøn, faste og bodsgerninger centreret om renselse og Guds nåde. Yom Kippur er således kulminationen på bodsdagene og regnes ofte for den mest betydningsfulde enkeltstående helligdag.

11 Chanukah Chanukah også kendt som Hanukkah kaldes den jødiske lysfestival. Ordet Chanukah betyder "at dedikere", og helligdagen falder typisk omkring den kristne helligdag jul. Chanukah fejres ved at tænde de 8 lys i lysestagen kendt som menorah over de 8 dage Chanukah varer. Dette skal symbolisere de 8 dage hvor den jødiske gruppe Maccabeerne fik en lampes olie til at vare 8 dage, selvom det blev vurderet kun at have olie nok til en dags brug. Helligdagen er blevet mere populær efter julen har fået et større kulturelt indhug i den vestlige verden, og anses nu for at være en helligdag henvendt specielt børn. I den forbindelse er det en norm at give gaver til hinanden hver dag i de 8 dage, og give chokolade kendt som Hanukka Gelt (Gelt er et yiddish og tysk ord der betyder penge) der er formet som guldmønter til sin familie.

12 LAGET AV MARIUS,SONDRE OG BENDIK.