DCUM Oprettet 2002 – indskrevet i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø fra 2001 Sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø gennem videnindsamling,

Præsentationer af emnet: "DCUM Oprettet 2002 – indskrevet i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø fra 2001 Sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø gennem videnindsamling,"— Præsentationens transcript:

1 Konflikthåndtering i klasserummet – Studievejlederkonference på Nyborg Strand 2006

2 DCUM Oprettet 2002 – indskrevet i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø fra 2001 Sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø gennem videnindsamling, rådgivning, vejledning, værktøjer, netværk, dialog mv. Fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø Børnemiljøloven af 2006

3 UMV’en Kortlægning Beskrive og vurdere problemer
Handlingsplan for problemløsning Retningslinjer for opfølgning på handlingsplan Minimum hvert 3. år Samarbejde mellem ledelse og elever/studerende

4 Hvad skal vi omkring i dag?
Temaet konflikter og konflikthåndtering – hvorfor nu det? Og hvordan hænger det sammen med undervisningsmiljøet og studievejledningen? Konfliktforståelse: paradigmer, konflikttyper, konfliktmønstre og konflikttrappen Dialog/øvelse Konflikters sprog og empatisk sprog Mægling – skolemægling Opsamling: organisering, redskaber og en sløjfe

5 Hvorfor konflikthåndtering?
Konflikthåndtering, redskaber hertil og kompetenceudvikling et mere udbredt tema Alle håndterer konflikter – og alle er en del af konflikter Behovet for at håndtere tilspidsede situationer på en mere konstruktiv, fremadrettet og professionel måde er noget nyt Hvorfor? Den generelle samfundsudvikling: kulturel kompleksitet, fragmentering, forskellighed og et væld af muligheder; individualitet og realisering, forskellige/modsatrettede krav og forventninger, øget ansvarlighed, krav om fleksibilitet, samarbejdsevner og dialogkompetencer mv. Et bedre undervisnings- og arbejdsmiljø

6 De unges konflikter i skolen
Problemer i/med familien, men også store krav/forventninger og forskellige forestillinger om det at gå i gymnasiet Problemer med at finde en position i klassen/fællesskabet Kampe om at være god/bedst At være smart, cool, sej og ”gøre de rigtige ting” – forbrug, penge, tid, interesser (social kapital og tørre finanser) Studieteknik og faglig support Konflikter med lærere Identitetsproblemer og at give plads til hinanden En hård omgangstone, manglende respekt Mobning, social udstødelse

7 Undervisningsmiljø og konflikthåndtering
Undervisningsmiljøer er også identitetsskabende og fordrer sociale kompetencer blandt andet Skolerne skal fremstå attraktive for de unge og tilbyde en vifte af muligheder, fagligt og socialt med eleverne i centrum Mange forskellige mennesker i skolemiljøet – kræver dialogkompetence, at kunne tackle forskelligheder, demokratiske kompetencer osv. Et godt undervisningsmiljø hænger bl.a. sammen med at blive inddraget, taget alvorligt, hørt og være med på råd, at få lært og tilegnet sig en række faglige og sociale kvalifikationer. Konflikthåndtering er en del af dette.

8 Definition af konflikt
”Konflikter er uoverensstemmelser, der medfører spændinger i og mellem mennesker” Center for konfliktløsning Konflikten foreligger, når blot én af parterne oplever den Det er ikke nødvendigt, at spændingen er formuleret, udtalt eller andet for at man kan tale om en konflikt En konflikt kan være i den enkelte person, og den kan være mellem personer Det er måden vi håndterer konflikten på, der er afgørende for, om konflikten udvikler sig konstruktivt eller destruktivt.

9 Konventionelt paradigme
- gengældende retfærdighed Alternativt paradigme - genoprettende retfærdighed Konflikter er forstyrrende og skal fjernes. I skolen bliver dårlig opførelse/krænkelse et brud mod skolens rytme, hensigt og regler. Det bliver individet (med dårlig moral, uansvarlighed) mod skolen. Konflikter er et livsvilkår og det er vigtigt at forhold sig til dem. Dårlig opførelse/krænkelse/ bliver i skolen et spørgsmål om skade mellem nogle konkrete personer. Relationen påvirkes negativt, men den kan genoprettes, og man kan lære af situationen. Konflikter overlades til autoriteter. Voksne autoriteter med magt afgør en eventuel straf eller sanktion, der stemmer overens med skolens regler. Parternes følelser er ikke relevante. Parterne tager selv ansvar. Parterne i konflikten forhandler løsninger gennem dialog i overensstemmelse med de følelser og behov, der er i spil. Parternes følelser er relevante.

10 Konventionelt paradigme
- gengældende retfærdighed Alternativt paradigme - genoprettende retfærdighed Parterne er modparter Hvem er skyldig? Anklager og forsvar med fokus på fortid, fx hvorfor gjorde du det? Søger objektiv sandhed og retfærdighed Parterne er fælles om og i konflikten Begge parter i sagen er involveret i at udtrykke hvad der er sket, og hvordan det påvirker dem. Fokus på forståelse og fremadrettede løsninger, der tilgodeser begge parter. Ingen har patent på hele sandheden og retfærdighed er en kontekstuel størrelse. Sanktionsmulighed er nødvendig Sanktion er til for at afskrække og sætte eksempler for andre. Den skyldige skal på ansvarlig vis modtage sanktionen. Fokus på gengældende retfærdighed/læring. Sanktioner uden betydning Forsoning eller forståelse. Ansvarlighed er at forstå handlingens virkning, være ansvarlig for valg og for, hvordan handlingens skadelige virkning kan udbedres. Fokus på genoprettende retfærdighed/læring.

11 Konventionelt paradigme
- gengældende retfærdighed Alternativt paradigme - genoprettende retfærdighed Fokus på resultat – helst en objektiv/retfærdig løsning og vinder/taber. Sagen skal afsluttes, regler skal overholdes – Den skyldige/enkelte må indrette sig. Vinder/taber. Magten/skolen har talt. Fokus på proces og mindre resultat. Fokus på hensyn til begge parter og flere mulige løsninger. Proces og dialog er vigtig sammen med sag og relation. Begge parter skal vinde noget og komme styrket ud. Empowerment.

12 At møde konflikter Tre grundlæggende måder:
Angribe – eks. gennem anklager og konkurrence. Flygte – eks. gennem at undvige og imødekomme/give ret. Åbent – eks. gennem dialog/samarbejde og kompromis/tilpasning. Alle tre måder kan være hensigtsmæssige, afhængigt af situationen. Hvis en måde dominerer, kan man tale om et mønster.

13 Konfliktdimensioner Instrumentelle konflikter: Uenighed om konkrete mål og midler Håndtering: Forhandling Ønsket resultat: Blive enige, komme videre Interessekonflikter: Knaphed på ressourcer, sammenfaldende interesse i konfliktens genstand Ønsket resultat: En aftale

14 Konfliktdimensioner fortsat
Værdikonflikter: Personlige eller kulturelle værdier, man finder rigtige, fx moralske, religiøse, politiske Håndtering: Dialog Ønsket resultat: Gensidig forståelse Personlige konflikter: Identitet, selvværd, loyalitet, tillid, afvisning m.v. Instrumentelle konflikter Handler om uenighed om konkrete mål og midler Håndtering: Forhandling Ønsket resultat: Blive enige, komme videre Interessekonflikter Skyldes ofte knaphed på ressourcer. Handler ofte om, at parterne har sammenfaldende interesse i konfliktens genstand og derfor kæmpes en kamp. Ønsket resultat: En aftale Værdikonflikter Handler om personlige eller kulturelle værdier, man finder rigtige: f.eks. moralske, religiøse, politiske. Håndtering: Dialog Ønsket resultat: Gensidig forståelse Personlige konflikter Handler om identitet, selvværd, loyalitet, tillid, afvisning m.v. Strukturelle konflikter Vedrører den struktur, konflikten foregår i og har ofte med magt at gøre. Det kan f.eks. være forholdet mellem ledere og medarbejdere eller mellem lærere og elever. Det kan være retningslinjer fra kommunen om, hvordan skolerne skal arbejde i teams. Strukturelle dimensioner har vi sjældent indflydelse på og kan derfor være svære at ændre på.

15 Konfliktdimensioner fortsat
Strukturelle konflikter: Vedrører den struktur, konflikten foregår i og har ofte med magt at gøre. Fx forholdet mellem ledere og medarbejdere eller mellem lærere og elever. Pålæg/krav fra ministerium eller anden myndighed. Strukturelle dimensioner har vi sjældent indflydelse på og kan derfor være svære at ændre på. Pointe: Ofte flere dimensioner i samme konflikt. Kunst at finde tyngdepunktet i dimension og imellem sag eller relation

16 Konflikters eskalering
Uoverensstemmelse: vi vil ikke det samme. Personificering: den andens skyld. Problemfeltet udvides: der er meget i vejen. Samtale opgives: det nytter jo ikke. Fjendebilleder: modparten er forkastelig. Åben fjendtlighed: i vredens vold. Polarisering: der er ikke plads til os begge.

17 Øvelse/dialog Hvilke typiske konflikter har I på din skole?
Hvordan påvirker konflikterne undervisningsmiljøet? Er tyngden på instrumentelle, interesse eller værdi- og personkonflikter? Hvilke konfliktmønstre er dominerende på din skole? Hvilken konfliktforståelse har I som den dominerende på din skole? (gengældende/genoprettende) Hvordan kan du/I bruge konflikttrappen? Hvad er din rolle? Hvordan bliver du brugt som studievejleder? Hvornår er du i et dilemma?

18 Konflikters sprog Optrappende sprog Afspændende sprog Du-sprog
Jeg-sprog Afbryder Lytter til ende Ligeglad Interesseret Ledende spørgsmål Åbne spørgsmål Bebrejder/kritiserer/kræver Udtrykker sit ønske Abstrakt Konkret Generaliserer Holder sig til sagen Placerer skyld og dømmer Tager ansvar Fokus på fortid Fokus på nutid/fremtid Går efter personen Går efter problemet/sagen

19 Ikkevoldelig kommunikation
Fakta – hvad sker der? Følelser – hvordan har jeg/du det med det skete? Behov – hvorfor har jeg/du det sådan? Anmodning/handling – hvad kan der gøres ved det? Ikkevoldelig kommunikation handler om at få tingene sagt på en anden måde: Hvad handler det om for mig, når jeg kritiserer og bebrejder andre? At holde egen banehalvdel. At bruge følelser/oplevelser til at finde behov. Ikkevoldelig kommunikation handler også om at lytte på en anden måde: Hvad handler det om for dig, når du kritiserer og bebrejder andre? At kunne give dig banen og høre, hvad du har på hjerte. Uden at tage skylden for dine følelser Uden at jeg opgiver min egen banedel/behov

20 Grundantagelser Mennesket vil helst frit give og modtage
Vores følelser hænger tæt sammen med vores behov samt tolkninger af dét, som vi ser, oplever eller observerer i forskellige sammenhænge Det er en hjælp at adskille fakta, følelser, tolkninger, vurderinger samt behov og ønsker Bag enhver aggression, dom, kritik er der et menneske med umødte følelser og behov Vi skal være mættede med empati, før vi mødes om løsninger Hvorfor Giraf? Girafsprog er udviklet af den amerikanske psykolog, Marshall Rosenberg som en kommunikationsmodel til at fremme kontakt, dialog og ikkevoldelig konfliktløsning. Giraffen er valgt som symbol på ikkevoldelig kommunikation fordi, giraffen har et stort hjerte – girafsprog er et sprog fra hjertet til hjertet. Giraffens lange hals giver udsyn og overblik. Giraffen: Taler i jeg-sprog Har fokus på egne følelser og behov Tager ansvar Adskiller person og sag Ulven er valgt som symbol på voldelig kommunikation, fordi den snerrer, angriber og forsvarer. Der tænkes og tales om rigtigt/forkert, fejl og mangler, skyld og anger osv. Ulven: Taler i du-sprog Har fokus på fejl og mangler Giver skyld Sammenblander person og sag Ved at træne girafsprog fremmes: Dialog og ikkevoldelig kommunikation Konfliktløsning Muligheden for at give empati og fuld opmærksomhed/nærvær Muligheden for at møde alles behov En mere respektfuld og ligeværdig relation Husk at empati Er en måde at være til stede på med nærvær og med et ønske om at vise forståelse og medfølelse. Og ikke må forveksles med: At trøste og vise sympati At du er enig med den anden At give den anden ret og opfylde den andens behov At give råd og fortælle historier, der ligner At du tager skylden eller ansvaret på dig og forpligter dig til at handle/gøre noget for den anden.

21 Empatisk kommunikation
Husk at empati: Er en måde at være til stede på med nærvær og med et ønske om at vise forståelse og medfølelse. Og ikke må forveksles med: At trøste og vise sympati At du er enig med den anden At give den anden ret og opfylde den andens behov At give råd og fortælle historier, der ligner At du tager skylden eller ansvaret på dig og forpligter dig til at handle/gøre noget for den anden

22 4 positioner Empatisk ind – indre dialog gennem empati
Empatisk ud – jeg-sprog, dialog med udgangspunkt i egen banedel OG at give plads til den anden part Fordømmende ind – den indre dommer Fordømmende ud – du-sprog, dømmer/anklager den anden Giraf ind En form for indre dialog, hvor man giver sig selv empati. Det kan være for selv at få styr på en situation, at få klarhed og analysere sig frem til følelser, behov og handling. Giraf ud Når man kommunikerer egne budskaber i jeg-sprog og ved at blive på egen banedel. Og når man giver den anden empati ved at lytte og spørge ind til følelser og behov. Ulv ind Igen en indre dialog, men denne gang i følelsernes vold igennem selvbebrejdelser, skyld, skam, aggression vendt mod sig selv og en indre dommer. Ulv ud Når man kommunikerer sine ulvefølelser ud på du-sprog ved at anklage og bebrejde den anden, vende aggressioner udad mod andre, er dommer i forhold til rigtigt og forkert samt tildeler skyld og evt. straf. Pointe: Alle kender både til ulv og giraf. Fornægt ikke ulven, men lyt til den med giraførerne ved at forsøg at nå følelser og behov bag ulven. Ulven er en ressource og sprængfyldt med energi og vigtige budskaber, som der trænger til at blive lyttet til og få klarhed over. En ulv er en giraf i forklædning!

23 Basal konfliktløsning
1. Afdækning af fakta 2. Forskellige oplevelser og følelser 3. Hvad er behovene/ønskerne? 4. Konkrete løsninger og aftaler Følgende 4 trin er basale og går igen i de forskellige metoder og modeller til konfliktløsning. Trinene kan anvendes til at håndtere en konflikt konstruktivt – til at nedtrappe konflikter. Det kan være konflikter, som man selv er en del af, konflikter, hvor man er tredjepart eller en gruppekonflikt. Afdækning af fakta Hvad er der sket? Hvad er problemet? Hvem er involveret, hvornår, hvor osv. Vigtigt at adskille fortolkninger og følelser fra konkrete handlinger og begivenhedsforløb. Forskellige oplevelser og følelser Hvordan oplever de forskellige parter konflikten. Undgå beskyldninger, men fremhæv den enkeltes egen oplevelse og de følelser, der knytter sig til konflikten, hændelserne, oplevelserne osv. Det vigtige her er ikke at placere skyld og årsager, men at parterne bliver hørt og får lov at fortælle deres subjektive oplevelser og følelser. Det kan i sig selv give en mulighed for at lytte på ny og udrede misforståelser. Hvad er behovene/ønskerne? Hvad vil du/I/de gerne imødekommes på i forhold til værdier, behov, ønsker, interesser osv? Hvad er det bedste, der kunne ske i situationen? Hvilke muligheder er der for at løse konflikten? Hvilke konkrete handlinger kan iværksættes? Alle konfliktens parter bidrager til at finde løsningsmuligheder dog uden at vurdere forslagene. Konkrete løsninger Løsningsforslagene vurderes og der forhandles/samarbejdes om at finde de mest optimale, realistiske og praktiske aftaler, som tilgodeser parternes interesser og behov. Klare aftaler indgås.

24 Definition af mægling En frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere upartiske tredjepersoner hjælper parterne med selv at forhandle sig frem til en for dem tilfredsstillende løsning gennem en struktureret proces. Tredjepersonen træffer ingen afgørelse i sagen. Vindeløv, Vibeke: Konfliktmægling. Side 96. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, 2004

25 Principper i mægling Frivillighed Tavshedspligt og fortrolighed
Mægler er neutral Parterne er eksperter på egne konflikter Dialog der forandrer Respekt for forskellige oplevelser Fokus på fremtiden Løsninger for alle

26 Værdier i mægling Konflikter er et livsvilkår. Konflikter er hverken gode eller dårlige. Det er måden, de bliver mødt på, der afgør om konflikter er konstruktive eller destruktive. Parterne er eksperter i eget liv. Tillid til at parterne ved, hvad der er bedst for dem selv og dermed selv skal være de aktive i at løse egne konflikter. Hvis parterne vil, er det muligt at nå frem til gensidigt tilfredsstillende løsninger. Dialog er både mål og middel.

27 Faser i mægling 1. Mæglers velkomst – åbning
2. Parternes redegørelse – dialogfasen 3. Problemfelter præciseres og tematiseres – omdrejningspunkt, der vender fremad. 4. Løsningsforslag – brainstorm 5. Forhandling – løsninger imødekommer handlingsorienteret parternes behov og bekymringer 6. Aftale – konkret og

28 Skolemægling Konfliktløsning blandt eleverne
Konfliktløsning i personalegruppen Gruppemægling Elev- eller voksenmægling Indsigt og redskaber Kompetenceløft – socialt og personligt Konflikthåndterende skolekultur Forbedret undervisningsmiljø

29 Kursus for eleverne Konfliktforståelse
Kommunikation, verbal, nonverbal, aktiv lytning – adskille fakta, følelser, behov og ønsker Samarbejde Mægling

30 Opsamling på redskaber: konfliktforståelse
Bruges når du vil.. Fokuspunkter kunne spotte, hvilken type konflikt, der er tale om/ hvilke dimensioner er der Instrumentelle konflikter interessekonflikter værdikonflikter personlige konflikter at undvige at svare aggressivt at undersøge åbent kunne spotte, om der er et mønster for, hvordan du selv eller andre møder konflikter

31 Konflikttrappen Bruges når du vil..
Kunne identificere, hvor på trappen to parter er, når du involveres i deres konflikt Kunne nedtrappe andres konflikter Vide, hvordan du selv undgår at optrappe egne konflikter Kunne nedtrappe egne konflikter Synliggøre for elever, at konflikter ikke har deres eget liv, men at vi som parter har et valg

32 Ikkevoldelig kommunikation
Bruges når du vil.. Sikre en ikkevoldelig dialog, der ikke er optrappende Undersøge, hvilke følelser og behov, der ligger bag den andens adfærd, kritik, dom, krav Give dig selv empati / at tæmme din indre dommer/ulv Undersøge, hvad kritik/dom/ krav gør ved dig ”Screene” elever for, om de er i besiddelse af empati og har ord for følelser og behov Arbejde anerkendende

33 Mægling Bruges når du vil..
Løse en opstået konflikt ved hjælp af dialog Have de konfliktende til at tage ansvaret for deres konflikt Udnytte de ressourcer, der ligger hos de konfliktende parter Finde frem til holdbare løsninger med de konfliktende Genoprette sociale relationer Supplere en straf/sanktion med en gensidig forståelsesramme for de konfliktende

34 Elevmægling Bruges når du vil.. …som ovenfor
Styrke elevernes valgmuligheder og konstruktive handlemuligheder i konfliktsituationer – empowerment Frigøre tid fra konfliktløsning i klassen til undervisning Arbejde hen mod en bedre trivsel, mere læring, mindre mobning og en skolekultur, der er mere rummelig Systematisere og målrette arbejdet med elevernes sociale og demokratiske kompetencer, evne til dialog og en ikkevoldelig konfliktløsningsmetode

35 Konflikthåndtering ind i undervisningsmiljøet
Undervisningsforløb i konflikthåndtering og mægling Perspektiv i fagene, fx tekstanalyse, samfundsanalyse Individuelle samtaler, handleplaner, elevplaner, social og demokratisk kompetenceudvikling Undervisningsmiljø og elevinddragelse: gør undervisningsmiljøet til en aktiv og nærværende del af skolelivet Benyt de redskaber og værktøjer, der systematiserer og letter arbejdet i hverdagen

36 Studievejledningens rolle
Samtalepartner Konfliktanalyse Konfliktmægler Uddanne elevmæglere Coache elevmæglere Coache kollegaer Øvelser: teambuilding, drama, dialog osv.

37 Sløjfen Et godt undervisningsmiljø, der blandt andet kan håndtere forskelligheder, uenigheder, konflikter og dialog på en hensigtsmæssig og konstruktiv måde er vigtig for at tiltrække og fastholde elever Et godt undervisningsmiljø kan blive et blandt flere konkurrenceparametre blandt ungdomsuddannelserne

38 Tak for i dag Og kom godt hjem Karin Villumsen