Thomas Ryberg Professor mso, MA, PhD Institut for kommunikation, AAU

Præsentationer af emnet: "Thomas Ryberg Professor mso, MA, PhD Institut for kommunikation, AAU"— Præsentationens transcript:

1 Hvad forskere (i hvert fald én ) har behov for i PURE - Udfordringer og Problemer
Thomas Ryberg Professor mso, MA, PhD Institut for kommunikation, AAU E-learning Lab – center for brugerdreven, innovation, læring og design

2 Agenda A critique of PURE reasoning – mening med kant
Nogle web-trends – sociale medier og web 2.0 Hvordan kan PURE blive forskerens ven og ressource

3 Disclaimer Jeg er ikke nødvendigvis en repræsentativ forsker
Fra Humaniora – men opflasket med tidsskrift traditionen Teknologi-vant og interesseret Forsker i kreativ brug af sociale medier Vil gerne have ejerskab over systemer Indberetter selv til PURE og er faktisk PURE-lover (I tror det ikke – men det er sandt ) Rolle: provokere, inspirere, gå i dialog – tag kritik med et gran salt – tingene er sagt i bedste mening Måske er jeg bare en tosse!

4 A critique of pure reasoning

5 PURE som vidensbaser for offentligheden
”Forskningsdatabasen er offentlig tilgængelig og leverer viden til gavn for lokale virksomheder og forskningsaktiviteter” ”Basen formidler AAUs forskning til samfundet og den enkelte borger i almindelighed”

6 PURE som kontrol og overvågning af den enkelte medarbejder
Ekstrem kontrol og overblik over den enkeltes produktion Instrumentialisering og kvantificering Tællemaskine – der nu bliver brugt til ansættelse, fordeling af midler (evt. helt ned på videngruppe) 6 point for at blive lektor – kr for level 2 artikel (lokale regler) – bonus for særligt produktive forskere

7 Frygten og usikkerheden
Thomas mangler 2.5 point for at opfylde årets minimum-kvote Effektivitet skal øges med 145% for at være professor MSO-egnet 78% af de ansatte producerer mere end Thomas Thomas’ indtægt (baseret på BFI) til AAU er snoldede Thomas’ Publish-to-Perish-ratio er 0.25 (under 0.10 er perish)

8 AAU: Fyringsrunde på samfundsvidenskab
ForskerForum 10. Oktober: ”Årsagen til fyringerne er, at instituttet ikke genererer penge nok, så der er underskud i forhold til bemandingen. Ledelsens fyringskriterier har været en vurdering af de enkelte medarbejderes kompetenceprofil og performance: Scorer man bfi-publiceringer og dermed forskningsbevillinger? Skaffer man eksterne indtægter? Er man central og efterspurgt underviser?”, forklarer DJØF-tillidsmand Jesper Lindgaard Christensen. Så deeet…

9 Men det er da ikke PUREs skyld
Nej, men PURE er en vigtig spiller i det urolige forskningspolitiske hav Ikke neutralt, men den materielle basis og infrastruktur for BFI og hele tællesystemet Johannes Andersen fra AAU erklærede et år boykot af systemet – men er vist faldet til patten  Overblik over den enkeltes eller enheders produktion muliggør bonus-ordninger etc. (idiotien varierer dog fra uni til uni og inst til inst.) Virker til at der er brugt mere krudt på tælle-apparat, administration og ledelsesoversigt end på at systemet skal være en ressource for forskerne Ledelsens prioriteringer og ønsker (fair nok – det sker med alle vores systemer, der bruges til at løse administrationens problemer)

10 PURE 1.0 sat meget på spidsen 
Regler for PURE: Du skal som forsker bruge tid på det, og indtaste korrekt (ve dig hvis du vælger lokal database!) Det er vigtigt at du giver systemet en masse oplysninger – men det er mindre vigtigt, at du selv kan benytte disse på de måder, du selv gerne vil Ydermere så kan vi bruge data imod dig ud fra ikke nærmere fastlagte principper som ikke er gennemskuelige Kun det som systemet og ledelsen synes er relevant vedr. din forskeridentitet er noget der bør fremgå af siden – du er et nummer og antal af publikationer Vi tager dine data ind og så præsenterer vi dig efterfølgende for dem Dette vil jeg sige er prototypen på et administrativt system 1.0 Lad os se lidt på nogle af de web-trends der gør dig gældende

11 Web 2.0 og sociale medier

12 Trends: Personalisering og individualisering og samtidig socialt
Det individualiserede kollektiv Fra konsument til co-producent – øget kontrol og ejerskab til den enkelte bruger Crowdsourcing, samarbejde, 2-vejs-kommunikation Personlige netværk og strømme

13 Web 2.0 typology – Dalsgaard & Sorensen
Dalsgaard, C., & Sorenson, E. (2008). A Typology for Web 2.0. In Proceedings of ECEL 2008 (pp. 272–279). Presented at the ECEL 2008, Greece. But these happen across different levels of scale from individual to collective Web Organizing communicative processes Networking and awareness-making Text forums Chat Video phone Person-centred social networking sites Networked weblogs Micro-blogging Weblogs Podcasts Wikis Application sharing services Object-centred social networking sites Social bookmarking Creating Sharing Dialoging Organizing resources

14 Sociale konstellationer – nye arkitekturer for læring
Gruppen Medlemskab, stærke bånd, tæt samarbejde Team, projektgruppe Netværket Flydende medlemskab, mere løse bånd, inspiration og udveksling Vidensnetværk, interessegrupper Kollektiver Eks. Tag-clouds, Google Search Rank - Ikke bevidst medlemskab – ingen bånd, aggregering af ukoordinerede individuelle handlinger, twitter-tags? Lærende i centrum: Skabelse af transparens ml. niveauerne Picture taken from: (Andersson, 2008)

15 Skabelse af Personlige Læringsnetværk
Individet i centrum for selv-genererede personlige netværk – forbindelse til grupper, netværk og kollektiv Strømme af information tikker ind fra dette netværk Indhold afhænger af netværkets sammensætning – hvem man følger og forbinder sig til Facebook News-feed, Diigo, Twitter, Researchgate, Academia.edu

16 Delicious.com eller Diigo
Online repræsentation af bookmarks Del, forbind og udforsk andres bogmærker Følg med i hvad dit netværk bookmarker eller se hvad der er populært (tags) Brug: del med verden, en gruppe, måske et semester – det udvidede klasserum – trække på et kollektiv Generere strømme af potentielt relevant materiale

17 Lifestreaming – microblogging - Twitter.com
Microblogging værktøj til 140 chars tweets (status updates) Følge folk (ikke nødv. gensidigt) – Lance Armstrong, Howard Rheingold etc. Lave fokuserede strømme (e.g. #huminf #iranelection) Brug: Holde sig opdateret gennem skabelse af professionelt netværk – udvidet klasserum der spænder over – klasse, semester mellem uddannelser Fokuserede strømme til events #ThisorThatEvent?

18 Case: eLL eLLs website – samling og synliggørelse af strømme (via bl.a. PURE) Eksempel på hvordan PURE kan gøre livet lettere for folk

19 PURE: is just a friend you haven’t met

20 Centrale punkter for sociale teknologier
Ejerskab – egen profil – stærk personlig og faglig ’presence’ Brugeren som medproducent Privatisering & kollektivisering Leg, kreativitet – blanding mellem formel og uformel kontekst Fra ’mindre’ fællesskaber til mere flydende netværk og kollektiver Strukturer og forbindelser skabes gennem aggregering af ukoordinerede handlinger Deling af eget og andres indhold (musik, billeder, video, bookmarks, tweets) Medejerskab ifht. relevans – kollektivet som redaktør (folksonomi) Både enormt individuelt og kollektivt Social filtrering gennem ens netværk (gode bookmarks, bog-anbefalinger, videoer) Direkte og automatiserede anbefalinger fra kollektivet

21 Udfordringer og muligheder for PURE
Det fundamentale problem: PURE et system, der kommer ovenfra og grundlæggende er ibrugtaget til overvågning og kontrol…selve anti-tesen til web 2.0 (men det er naturligvis blevet mere og bedre end det ) Kan der skabes systemer, der giver: Letter livet! (Gode eksempler - Publikationer på projekter, RSS) Autonomi, ejerskab, medproducent-status, mulighed for import/export Visualisering af netværk og samarbejdsrelationer, samt mulighed for at ’forbinde’ sig til andre – hvilke universiteter samarbejder AAU med – cluster/netværksanalyse Evne til at håndtere strømme af information og indhold fra andre netværk og kollektiver (nye) forbindelser mellem folk og mellem folk og indhold – anbefalinger, ’awareness’ om andres aktiviteter (Et klon af FB news-feedet )

22 Resarchgate.net & Academia.edu
Jeg bruger dem egentlig ikke særlig aktivt, men er alligvel logget ind et par gange om ugen… Forbindelser til andre forskere – strømme af information (papers, spørgsmål, forbindelser) Kløen-på-ryggen (academic vanity) – mail-opdatering, statistikker – så mange har downloadet dine publikationer / søgt på dig på Google Problem – partielt og lidt tilfældigt netværk (men dog internationalt) Der er meget, som PURE ikke skal være 

23 PURE 2.0 Jeg kan danne forbindelser til andre forskere, som jeg har samarbejde med eller gerne vil følge Jeg har større bestemmelsesret over min profil og de oplysninger der er i den – desuden kan den importere/eksportere til LinkedIn eller andet Jeg kan integrere indhold udefra (Slideshare, delicious, bibsonomy, Zotero, wordpress) – blog posts, tweet-stream Jeg kan ‘favorite’/’read later’ en kollegas artikel, så jeg kan samle min egen oversigt over gode artikler – mine favorites kan ses af andre Jeg kan klikke på et emneord (tag) og se lignende publikationer Jeg får automatisk besked, når der kommer noget der ligger inden for mit fagområde (tag)? (har f.eks. selv sat en ifttt op til PBL) Jeg får forslag til publikationer eller personer, jeg måske vil finde interessant Man udnytter “kollektivet” og kan lege med repræsentationer og mening ifht de forskellige data Special request: Fange at der er citationer med Zotero oa. Så man automatisk kan hente referencen

24

25

26

27

28

29