TR STORMØDE RESULTAT ORIENTERING.

Præsentationer af emnet: "TR STORMØDE RESULTAT ORIENTERING."— Præsentationens transcript:

1 TR STORMØDE RESULTAT ORIENTERING

2 FREMTIDENS LØN

3 Lønudvikling i perioden
OK-resultater Indhenter efterslæbet i 2011 Generelle lønstigninger i 2012 Reguleringsordningen videreføres Ad realløn: Økonomisk råd forventer prisstigninger på ca. 2 % generelt, og da OK11 sikrer en større lønudvikling ( næsten 3 %), er reallønnen sikret. Reguleringsordningen videreføres både i Kommuner og regioner, dog lidt forskelligt. I kommunerne vil udmøntningen fra reguleringsordningen fremover kun indeholde den kommunale lønudvikling. I regionerne vil udmøntningen fra reguleringsordningen fremover være baseret på både den regionale og kommunale lønudvikling.

4 Den økonomiske ramme -Kommuner og regioner-
2012 Regioner Kommuner Generelle lønstigninger* 2,65 pct. Lønforbedringer, øvrige 0,34 pct. 0,29 pct. Løn i alt 2,99 pct. 2,94 pct. * inkl. skøn fra reg.ordningen ATP-forbedringer 0,02 pct. Seniorordningen videreføres 0,07 pct. Rammen i alt 3,08 pct. 3,03 pct. Ingen lønstigning i 2011 pga ”efterslæbet” fra reguleringsordningen fra 2010 Indgik aftale der sikrede at INGEN er gået ned i bruttoløn, og gælder er betalt. Forskellen på rammen på KL og DR skyldes forskelle i betaling af gælden til reguleringsordningen. Lønforbedringer, øvrige: I KL er midlerne anvendt på fritvalg ordningen. I DR er de anvendt til generelle lønstigninger

5 Rammen regioner 1.4.2011 1.1.2012 1.10.2012 Samlet i perioden
Generelle lønstigninger 1,70 1,23 0,18 3,11 Skønnet reguleringsordning -1,17 0,05 0,67 -0,45 Tilgodehavende reg.ordningen 2010 -0,53 0,53 0,00 Lønforbedringer, øvr. 0,33 ATP 0,02 Senior 0,07 I alt 2,23 0,85 3,08

6 Rammen kommuner 1.4.2011 1.1.2012 1.10.2012 Samlet i perioden
Generelle lønstigninger 1,84 1,10 0,20 3,14 Skønnet reguleringsordning -1,23 0,10 0,64 -0,49 Tilgodehavende reg.ordningen 2010 -0,61 0,61 0,00 Lønforbedringer, øvr. 0,28 Pension, kost 0,01 ATP 0,02 Senior 0,07 I alt 2,19 0,84 3,03

7 Særlige grupper OK resultatet: - Der indføres en ny bestemmelse i overenskomsten vedr. atypiske stillinger - Atypiske stillinger adskiller sig væsentligt fra en almindelig basisstilling, herunder en sædvanlig specialiststilling el. lign.

8 Særlige grupper REGIONER
Eksempler på atypiske stillinger i regionerne: - Konsulentstillinger (særlige) - uddannelses- og udviklingsstillinger Kvalitetssikringsstillinger Forskningsstillinger Stillinger, der dækker bredt i regionen Stillinger med et særligt tværgående ansvarsområde Stillinger, hvortil der efterspørges særlige kompetencer i form af formel videreuddannelse, forskningskvalifikationer, typisk Ph.D eller stillinger, der kræver anden form for specialistkompetence

9 Særlige grupper KL Eksempler på atypiske stillinger i kommunerne:
- Specielle uddannelses- og udviklingsstillinger Kvalitetssikringsstillinger Forskningsstillinger Stillinger, der dækker bredt og tværgående i kommunen Stillinger med et særligt ansvarsområde

10 Særlige grupper: GRUNDLAGET
Hvorvidt en stilling er atypisk aftales lokalt KL: DR: Grundløn: (1.1.06), En samlet årlig pensions- med mulighed for lokale tillæg givende løn Pensionssats følger basis OK Stillinger uden højeste arbejdstid Lokalt aftales om stillingen arbejdstidsregelsættes eller er uden højeste arbejdstid Perspektivering til kravet om

11 Særlige grupper OK resultatet (fortsat): DR: SHK og/eller de enkelte organisationer kan sammen med DR i OK-perioden afdække sammenhænge mellem funktioner, kompetencer og lønmæssige udfordringer for særlige grupper af medarbejdere Det er her at Kost krav om særlige lønforbedring til de erfarne Pb’ere er pakket ned.

12 Fokus på særlige grupper KL
Resultat: KL vil gerne i perioden drøfte, hvordan nye vilkår for daginstitutionerne berører de kostfagligt eneansvarliges arbejdssituation Kravet kommer af, at vi står i en situation hvor det, bl.a. pga. lov om fleksibel frokostordning omkring frokosttilbud i dagtilbud, er svært på nuværende tidspunkt at forudse, hvordan arbejdsmarkedet for kostfagligt eneansvarlige udvikler sig i fremtiden, daginstitutionerne bliver større, der ansættes flere kostfaglige i en institution og der skal laves mad til flere institutioner. Der kan være mange scenarier, og i mange af situationerne kan de kostfagligt eneansvarlige ikke lægges ind under de beskrevne kriterier i overenskomsten. SHK løftede kravet under fokus på særlige grupper, fordi der er behov for, at parterne i fællesskab får afdækket sammenhængen mellem funktioner, kompetencer, særlige problemstillinger og aflønning. KL er indstillet på i perioden at drøfte overenskomstforhold.

13 Særlige Grupper KL: Pensionen for økonoma/Pb’er udenfor fritvalgsordningen stiger pr. 1.jan. 12 fra 13,05% til 13,40% Pb’er i fritvalgsordning indplaceres pr. 1.jan 12 på 17,3% Kl. diætist indplaceres i 4-7 ordning jf. øvrige MVU’er i SHK lønmodel

14 Løn VOKSENELEVLØN KL: pr. 1. januar 2012 fra kroner om året til kroner Danske regioner: pr. 1. januar 2012 fra kr. om året til kroner.

15 Lokal løn OK resultatet:
- Ingen større ændringer i den lokale løndannelse Der afsættes ikke overenskomstmidler til lokale forhandlinger i perioden (forlodsfinansiering) Lokal løn gennemføres jf. ”Aftale om lokal løndannelse” – det lokale økonomiske råderum, dvs. udgangspunktet er stadig en årlig lokallønsforhandling Der er ikke aftalt loft over midler til lokal løn Forbedret statistikmateriale. Arbejdsgivernes krav: Fjernelse af centralt fastsatte procedureregler Modernisering af forhandlingsretten (KL) Modernisering af aftaleretten – gøres individuel (DR) Bortfald af centralt fastsatte funktions- og kvalifikationsløndele Bortfald af gennemsnitsløngarantien Bortfald af udmøntningsgarantien (DR) Harmonisering af aftalerne om lokal løndannelse (DR)

16 ATP - Pension ATP sats ”D” forhøjes 1. januar 2012 for
Økonomaer og kliniske diætister A-satsen er højeste sats (3.240 kr.) og forhøjes ikke Gruppe ATP sats Ernæringsassistenter Kostfaglige eneansvarlig A Økonoma Klinisk diætist, PB’ere Sygepl., ergo- og fysioterapeuter D forhøjes fra kr. til 2.073,60 kr. pr. år ( sats C) Sats ”D” forhøjes med kr. 345,60 pr år Alle vores medlemmer på nær Økonona og klinisk diætisk er på højeste ATP-sats

17 PENsion OK resultat hele SHK:
mulighed for ekstra egen indbetaling af pension Særligt KL: Fritvalg ml. løn eller pension på 0,34% pr Muligheden for egen indbetaling, går på eventuel lokalt aftalte løndele.

18 Pension OK resultat, særligt for KOST:
Forhøjelse af pensionen på 13,05% til 13,40% pr for økonoma/Pb (minus fritvalgsordning) Fritvalgs Pb indplaceres pr på 17,3% Bemærk: stigningerne er kun i kommunerne Her må vi godt prale: ingen andre har fået generelle pensionsforbedringer for nogle af deres grupper. Perspektivering: Fritvalgsordning giver den enkelte mulighed for at accelerere sin pensionsindbetaling – dog vigtigt at holde fast i at vi som organisation og kartel, stadig har en ambition om fælles pensionsprocent på 18% Forbundets særlige pensionsforbedringer gør at vi har taget hul på ambitionen om de 18% - vi har en gruppe vi kan bruge som løftestang

19 FREMTIDENS FAG

20 Faglig og professionsrettet udvikling
OK-resultat, DR: For at understøtte den faglige og professionrettede udvikling oprettes en central udviklings- og forskningspulje på 12 mio. kr., der bl.a. kan anvendes til: - udvikling og forskning (herunder løn og evt. stillinger) Projekter om overførsel af viden mellem institutioner Samarbejde med uddannelses-/forskningsinstitutioner Udvikling af ny praksis og dokumentation SHK krav: Den faglige og professionrettede udvikling skal styrkes Sikring af de nødvendige rammer og betingelser for udvikling af kompetencer og kvalitet i sundhedsvæsnet

21 Faglig og Professionsrettet udvikling
OK-resultat KL: Aftalt projekt med det formål at: afdække behovet for kliniske retningslinier for sundhedsindsatsen i kommunerne - beskrive hvordan man får retningslinier til at virke i praksis OK resultat KL (fortsat): Projektet udspringer af argumentet om, at det at skabe bedst mulig sundhed for pengene forudsætter, at man kender effekten af den indsats, der igangsættes. Det kræver solid faglig viden og kompetence, støttet af kliniske retningslinier, at sikre, at den enkelte borger får det rette tilbud.

22 FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

23 Arbejdstid KL Arbejdsgivers krav (eksempler): - Plustid AFVIST
- Smidig og enkel arbejdstilrettelæggelse som munder ud i kravene: - Ansatte der arbejder på samme arbejdsplads og varetager samme arbejdsopgaver, skal følge de samme arbejdstidsregler PROJEKT - Mere fleksible og enkle arbejdstidsregler, herunder harmonisering af bestemmelser om tjeneste på særlige fridage AFVIST - At drøfte initiativer med henblik på at øge arbejdskraftudbuddet PROJEKT KL ønskede plustid: Ønsket var, at der mellem den ansatte og ansættelsesmyndigheden kunne indgås aftale om arbejdstid ud over den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Kravet vedr. plustid blev aflyst af SHK, det er ikke tiden til sådan et krav pt. hvor så mange bliver bedt om at gå ned i tid eller afskediget. I stedet kan KL sørge for, at vores medlemmer har mulighed for at komme på fuldtid. Under kravet om mere fleksible og enkle arbejdstidsregler, fremkom KL med kravet om, at ernæringsassistenter, kostfagligt eneansvarlige og økonomaer skulle være selvtilrettelæggende …det skulle skabe en større smidiggørelse og et ønske om ikke at have mange detaljerede regler. KL mente ikke, at Kost behøvede at være døgndækket, det skabte for meget administration og de kunne ikke se, at vores grupper fik tillæg efter de arbejdstidsbestemte ydelser. Konsekvensen ville være, at det var lagt ud til det lokale niveau at aftale hvordan aften og weekendhonorering skulle foregå, og vi ville få en yderligere opgave ved at sikre vores medarbejdergrupper. Kost afviste kravet. KL stillede forslag om ændring af de særlige fridage. Forslagene gik blandt andet på, at SHK skulle havde samme regler, men det blev frafaldet på grund af forlig med FOA, som ikke kom til at indeholde den forenkling KL havde håbet på. Hvis det er interessant at nævne blev også DSR bedt om at tænke over nytårsaften. De to øvrige punkter ”Ansatte der arbejder på samme arbejdsplads og varetager samme arbejdsopgaver, skal følge de samme arbejdstidsregler” og ”at drøfte initiativer med henblik på at øge arbejdskraftudbuddet” er der fremkommet to projekter på baggrund af. Se næste slide.

24 Arbejdstid KL Resultat: To fælles projekter med FOA og socialpædagogerne - Samme arbejdsplads /samme arbejdstidsregler - Skal bl.a. udarbejde forslag til muligheder for at øge medarbejdernes indflydelse på egen arbejdstid - Et led i arbejdet med et serviceeftersyn af overenskomster og aftaler - Fremtidens behov for arbejdskraft - Sætter fokus på den fremtidige arbejdskraftudfordring - Skal udfordre vanetænkning omkring opgavevaretagelse og arbejdsmetoder, - samt afdække de gode eksempler på arbejdstilrettelæggelse, herunder medarbejdernes indflydelse på tilrettelæggelse Projekterne bliver der arbejdet på i perioden.

25 Arbejdstid Regionerne
Arb.giverkrav -Danske regioner eksempler: - Individuelt aftalt PLUSTID AFVIST Normperioden på 14 uger ved opgørelsen af en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer forlænges AFVIST Overarbejde opgøres ved normperiodens afslutning i stedet for ved overskridelse af den fastsatte daglige arbejdstid AFVIST - Lettere adgang til at omlægge tjenesten AFVIST Danske regioner fortsat: Varslingsreglen på 4 døgn for afvikling af afspadsering henholdsvis aflysning af afspadsering forkortes. -At teksten ”Personalet har i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges: 1. maj, grundlovsdag og nytårsaften i tiden fra kl. 12 til kl. 24 ændres til ”personalet har i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges: Nytårsaften i tiden fra kl. 12 til kl. 24 og 1. maj eller ”personalet har i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges: nytårsaften i tiden fra kl. 12 til kl. 24 og grundlovsdag.

26 Arbejdstid regionerne
Resultat: Ændringerne er gældende fra 2012 1. maj - Personalet har i videst muligt omfang ret til frihed uden at normaltjenesten omlægges fra dagtjenestens begyndelse til kl. 24. - Medarbejdere på arbejde honoreres med søndagsbetaling - Der gives ikke erstatningsfrihed Grundlovsdag - Almindelig arbejdsdag Det er udgangspunktet, at man har fri den 1. maj, men det kan ændres således at man bytter om betingelserne for grundlovsdag og 1. maj. Det skal aftales i den enkelte region/arbejdsplads?

27 Arbejdstid regionerne
- Varslingsbetaling for inddragelse af fridøgn forhøjes: - Før 31. marts 2012: 469,39 kr. (nutidskroner) - Fra 1. april 2012: 485,29 kr. (nutidskroner) - Projekt i overenskomstperioden om fremtidens arbejdskraftproblemer. Skal se på forskellige problemstillinger vedr. deltidsarbejde, herunder: - I hvilket omfang det er medarbejderne selv eller regionerne, der ønsker ansatte på deltid - Hvor meget muligheden for indflydelse på arbejdstilrettelæggelse betyder for valg af deltid/fuldtid

28 senior Danske Regioner
Valg ml. bonus, dage, pension, kompetenceudvikling eller en kombination * Sædvanlig løn= bruttoløn inkl. tillæg, særydelser, særlig feriegodtgørelse og pension, men ekslkusiv overarbejde Alder Bonus i pct. Af sædvanlig løn* Seniordage Pensions-indbetaling i pct. af sædvanlig løn Kompetenceudvikling pct. af sædvanlig løn 60 år 0,8 % 2 dage 61 år 1,2 % 3 dage 62 år 1,6 % 4 dage

29 senior KL Valg ml. seniordage, bonus eller pension *Pensionsgivende løn= grundløn inkl. Pensionsgivende tillæg og særydelser, men ekskl. Særlig feriegodtgørelse, pension og overarbejde. 0,47 % af den pensionsgivende løn svarer i gns. Til 0,4 % af den sædvanlige løn Alder Seniordage Bonus i pct. af pensionsgivende løn* Pensionsindbetaling i pct. af pensionsgivende løn 60 år 2 dage 0,94 % 0,8 % 61 år 3 dage 1,41 % 1,2 % 62 år 4 dage 1,88 % 1,6 %

30 Ligestilling i aftaler og overenskomster
OK resultat: Ligestilling sættes i fokus – begge områder i form af undersøgelser og drøftelser

31 Arbejdsmiljø og trivsel
OK-resultat: Arb.miljølov → effektivisere arb.miljøindsats på arbejdpladsen →implementeres i MED- håndbøgerne DR: styrket fokus på arb.miljø via MED systemet

32 TR/SU/MED OK-resultat DR: Tillæg til AMiR (indgås v/ forhåndsaftale) KL: Tillæg til AMiR – kan aftales KL: Forbedret opsigelsesvarsel for TR og AMiR ved arbejdspladsmangel - opsigelsesvarsel mindst 6 mdr. DR: styrket fokus på kompetenceudvikling (TR)

33 TR/SU/med OK-resultat Forenkling af MED systemet
Færre skal-bestemmelser Aftaler som er ændret fra skal til kan: - aftale om integrations- og oplæringsstillinger - aftale om deltidsansattes adgang til højere timetal - rammeaftale om seniorpolitik

34 Sammenskrivning af OK Kommunale overenskomst
sammenskrivning af OK med de øvrige SHK grupper Fordele: - Bestemmelsen om transpormiddel gælder alle - PB skrives ind i - Timelønnede får større beskyttelse, så de ikke opsiges automatisk ved sygdom

35 OverEnskomstens Dækningsområde
OK resultat: KOST fik OK-dækket følgende: Ernæringshjælperne (KL) Kliniske diætister (KL) Ernæringsteknologerne – her fik vi anerkendt vores forhandlings- og aftaleret. Aftalt at der indledes forhandlinger om selve overenskomsten i perioden. I forhold til de øvrige af SHK fremsatte krav blev disse afvist af arbejdsgiverne – henholdsvise KL og DR Bemærk ernæringshjælperne er allerede OK-dækket i forhold til DR KL krav: Fremsatte krav om drøftelse af overenskomstforholdende for Pb’ere i Ernæring og Sundhed. Kravet blev udfoldet som dekret om, at hvis ikke parterne (DLF og KOST) fandt en løsning under OK-forhandlingerne ville KL underkende fælles protokollatet og udsendes administrativ instruks til kommunerne vedr. aftale- og forhandlingsretten for Pb’ere i Ernæring og Sundhed.

36 Overenskomstens Dækningsområde
OK resultat – KOST i fokus: Klarhed over forhandlings – og aftaleretten for Pb’ere i Ernæring og Sundhed i forhold til KL og Danmarks lærerforening – indgåelse af selvstændig delforlig. Køkkendøren åbnet op over for den brede sundhedsfremme og forebyggelsesindsats Introduktion af fritvalgsordning

37 Overenskomstens dækningsområde
Konkrete stillinger i fritvalgsområdet: - forebyggelseskonsulent - sundhedsfremmekonsulent projektleder/ projektmedarbejder i relation til sundhedsfremmeprojekter stabsmedarbejder i sundhedsforvaltninger, der arbejder med udviklingen af kommunale sundhedspolitikker sundhedskoordinator Arbejdsfeltet er atså bredt funderet i den kommunale sundheds- og forebyggelsesfelt: fra sundhedscenter med rehabilitering, herunder patientskoler til politik/ strategiudviklinger i den kommunale sundhedsforvaltning.

38 URAFSTEMNING