BEST PRACTICE CLEARING HOUSE Hvordan institutionaliseres brugen af Best Practice i NGO’erne?

Præsentationer af emnet: "BEST PRACTICE CLEARING HOUSE Hvordan institutionaliseres brugen af Best Practice i NGO’erne?"— Præsentationens transcript:

1 BEST PRACTICE CLEARING HOUSE Hvordan institutionaliseres brugen af Best Practice i NGO’erne?

2 Mindst krævende model  Er at udvikle en Best Practice tjekliste, som programmer kan planlægges ud fra, og som slutevalueringer kan måles op imod  Hvis vi i forvejen definerer mål for forandring, må vi også kunne have en spændende proces med at sætte særskilte mål for vores praksis  I virkeligheden er det en organisations (internationale) strategi omsat til praksismål

3 Kvalitetssikring – til slut  Alle har kvalitetssikringsmekanismer i forbindelse med bevilling af programmer (eksempelvis Red Barnets “Program Management Meeting”, hvor alle programmedarbejdere fungerer som review board på baggrund af en indstilling (“Assessment”) skrevet af en fagmedarbejder  Men hvad med slutevalueringer? Sikrer vi også dem?

4 Best Practice Clearing House  Et første tilløb til at etablere et “clearing house” kunne derfor være at aktivere samme kvalitetssikringsmekanisme til at vurdere et programs succes efter dets udløb  Forudsætningen herfor er, at organisationen på forhånd definerer relevante og standardiserede kriterier for vurdering af programmer (udvikling af en tjekliste, der logisk set er knyttet til jeres strategi)

5 Vertikale og horisontale muligheder  Vertikale: Når danske NGO’er arbejder med best practice i regi af deres globale platform (f.eks. DRK/IRC; FKN/ LWF-WWC-ACT; Red Barnet/Save the Children Alliance; MS/Action Aid; Ibis/Alliance2015)  Horisontale: Når danske NGO’er arbejder på tværs af organisationerne i regi af eksempelvis NGO- netværkene og bruger hinanden i “multi-agency review boards” til vurdering af best practice  Involvering af konsulenter og akademikere?

6 Clearing house illustration

7 “Mercedes” modellen  Gruppe af eksperter inden for et givent område vurderer indsendte programmer og sætter dissemination af best practice på formel (f.eks. en database eller en hjemmeside)  Eksempler på imponerende best practice “clearing houses”:  UNESCO’s MOST (Management of Social Transformations)  Advance Africa’s “multi-agency review board”

8 Dissemination  Bevægelse væk fra den journalistiske vinkling af “rørende historier fra de varme lande” (sådan som vores kommunikationsafdelinger drømmer om, at vi skriver dem)  Bevægelse hen imod klare beskrivelser af, hvilke elementer i et givet program, der kan siges at være “simply the best”  Mulighederne er: trykte hæfter, hjemmesider, databaser, og i sjældne tilfælde film

9 Gruppediskussion 1  Diskutér fordele og ulemper ved at etablere horisontale best practice clearing houses i det danske NGO-miljø.  Ville din egen organisation være interesseret i at deltage i et horisontalt samarbejde?  Hvordan kunne det tage sig ud?

10 Gruppediskussion 2  Diskutér fordele og ulemper ved vertikale best practice clearing houses for danske NGO’er.  Er din egen organisation gearet til at deltage i et internationalt best practice samarbejde?  Hvordan kan du/I bidrage?

11 Spørgsmål til plenumdiskussion  Hvilke muligheder er der for at arbejde med best practice i det danske NGO-miljø?  Hvilke tiltag er nødvendige for at hjælpe best practice bedre på vej?  Hvad kan vi selv gøre i den nærmeste fremtid?