Optimalt samarbejde på tværs mellem industrien, forsyningen og myndigheden 03-04-2017 Niels Henrik Johansen.

Præsentationer af emnet: "Optimalt samarbejde på tværs mellem industrien, forsyningen og myndigheden 03-04-2017 Niels Henrik Johansen."— Præsentationens transcript:

1 Optimalt samarbejde på tværs mellem industrien, forsyningen og myndigheden
Niels Henrik Johansen

2 Agenda: Problemet: Overbelastning , Udlederkrav
Baggrund: Info om Skagen RA Konsekvensen: Udvikling i COD og N belastning Samarbejdet: Forsyning, Kommune og industrien Metoderne: Teknologioptimering, genanvendelse, simpel rensning Redskaberne: Viden, Egenkontrol, Handlinsplan, Rensning Eksempler: Nyt procesudstyr, Udligning, Mek. Rensning, Effekten: Udvikling i COD og N belastning Besparelsen: Afgift, energi og slam Konklusionen: Undgik en katastrofal udbygning Niels Henrik Johansen

3 Problemet: Udlederkrav
Samarbejdet mellem Forsyningen, Kommunen og industrien blev affødt af at Skagen RA gennem 2007 og 2008 var så kraftigt overbelastet at kapacitet var overskredet i en grad der medførte en markant periodisk reduceret effekt og dermed en forringet renseeffekt. Overbelastningerne af Skagen RA skete dels på grund af stigende industriel aktivitet, og dels på grund af mere koncentreret produktionsperioder hen over året. Niels Henrik Johansen

4 Problemet: Belastningsudvikling
Samarbejdede blev affødt af at Skagen renseanlæg gennem 2007 og 2008 blev så kraftigt overbelastet at renseanlæggets kapacitet var overskredet i en grad der medførte at effekten i perioder blev markant reduceret og dermed en forringelse af rensegraden. Niels Henrik Johansen

5 Baggrund: Skagen RA - flowsheet
Niels Henrik Johansen

6 Baggrund: Skagen RA - Nøgletal
Skagen RA bygget i 1994 og udbygget i1999. Dimensioneret til PE i gennemsnit og PE i spids Anlægget modtager ca. 2,8 mio. m3 spildevand om året. 90% Industriel spildevand og 10 % husholdningsspildevand. Belastning – 2010: kg COD/d 660 kg N/d 108 kg P/d Udledning – 2010: kg COD/d 44 kg N/d 1 kg P/d Skagen RA producerer årligt ton A-slam (23% TS) Anlægget producerer årligt: El: MWh el og MWh Varme Der er ansat 7 personer på renseanlægget. Niels Henrik Johansen

7 Baggund: belastningsfordeling
Niels Henrik Johansen

8 Konsekvensen: Døgnbelastning til Skagen Renseanlæg 2007 - 2008
Niels Henrik Johansen

9 Konsekvensen: Udledning af kvælstof fra Skagen RA, 2007-2008
Niels Henrik Johansen

10 Konsekvensen: Synlige problemer
Primærfældningen blev periodisk overbelastet, og slammet kunne ikke tilbageholdes. Biodelen blev over-belastet, og nitrifikations-processen blev reduceret. Slamegenskaberne blev dårlige. Overbelastningen medførte store driftstekniske problemer med heraf følgende voldsomme stigninger i drifts-omkostningerne til elektricitet, mkemikalier og slambortskaffelse . Beregnet til mellem (2-3 mio. kr). Driftsomkostningerne stegOverbelastning medførte store driftstekniske problemer og en voldsom stigning i driftsomkostningerne til elektricitet, kemikalier og slambortskaffelse – (2-3 mio kr). Niels Henrik Johansen

11 Samarbejdet: Forsyning, kommune og industrien.
Frederikshavn Forsyning og Frederikshavn Kommune og indledte i december 2008 et frivilligt samarbejde med de 8 største fiskeindustrier i Skagen. Planens formål var, gennem dialog, at nedbringe belastningen til Skagen renseanlæg ved at reducere belastningen fra de enkelte industrier. Niels Henrik Johansen

12 Metoderne:  Renere teknologi: Indførelse af renere teknologi hvor den enkelte industri arbejder målrettet med at reducere tab af produkt gennem forarbejdning samt introducere besparelse af vand i forarbejdningsprocessen.  Individuel rensning: Forbedret spildevandsrensning hos industrien gennem rensning af enkeltstrømme samt opgradering af eksisterende forrensningsanlæg.  Genanvendelse: Reduktion, genbrug og genanvendelse af vand med henblik på at reducere af spildevandsmængden.  Separering: Separering af affaldsstrømme med henblik på at øge genanvendelse og dermed reducere belastningen. Niels Henrik Johansen

13 Redskaberne: Indsamling af viden om de enkelte industriers produktion og interne spildevandsrensning. Egenkontrol – målrettet. Handlingsplaner for de enkelte industrier Implementering af forbedringer og/eller optimering af industriens interne spildevandsrensning i henhold til handlingsplan. Niels Henrik Johansen

14 Redskaberne: Handlingsplaner
Med baggrund i procesteknisk gennemgang af de enkelte virksomheder, sammenholdt med indsamlet data for industriernes sammensætning i spildevand, blev der i samarbejde mellem Frederikshavn Forsyning, Frederikshavn Kommune og industrien, udarbejdet handlingsplaner, hvor af det fremgik hvad den enkelte industriens reduktionspotentiale i spildevandsbelastning var og hvad der kunne realiseres og til hvilken økonomi. Niels Henrik Johansen

15 Eksempler: Implementeret aktiviteter.
Bevidsthed hos personale Separation af affaldsstrømme Flytte belastning til fast affald => genanvendelse Ændring af skæremaskiner Undgå udvaskning af fast affald til spildevand Reduktion af spild Håndtering af råvare Identifikation (pH og ledningsevne) Håndtering af saltlager – Udligning Nyt blødgøringsanlæg Online overvågning af afledning – Proaktiv styring Niels Henrik Johansen

16 Eksempler: Ledningsevne og pH
Voldsomme udslag i ledningsevne og pH var sammen med den generelt høje belastning årsagen til at Skagen RA i perioder fik processen ødelagt. En opsporing af årsagen resulterede i en målrettet løsninger på problemstillingen. Niels Henrik Johansen

17 Eksempler: Ledningsevnen
Ledningsevne variationerne kom fra den periodiske afledning af saltlage. Løsningen blev at de saltlageproducerende virksomheder skulle udligne saltlagen, samt implementere online registrering af afledt mængde, således at Skagen RA kunne agere proaktivt i forhold til den varierende produktion. Niels Henrik Johansen

18 Eksempler: pH pH problematikken kom noget bag på os. Det vise sig at stamme fra et blødgøringsanlæg, som udledte lavt pH under regenerering. Dette blødgøringsanlæg er udskiftet til et nyt anlæg som ikke udleder syre ved regenerering. Det var overraskende at pH variationen kunne slå igennem Niels Henrik Johansen

19 Effekten: Organisk stofbelastning
Stofbelastningen til Skagen er gennem 2009 og 2010 blevet reduceret med ca. 40 % i forhold til belastningen i Samtidig er vandmængden [m3/år] kun blevet reduceret med 16 %. Det er i overvejende grad spidsbelastningerne der er blevet reduceret, hvilket viser at fiskeindustrien har formået at reducere og udjævne den afledte forurening. De kraftige spidsbelastninger påvirker i første omgang renseanlæggets evne til at rense kvælstof. Niels Henrik Johansen

20 Effekten: Døgnbelastningen til Skagen 2009- 2010
Niels Henrik Johansen

21 Effekten: Udledning af kvælstof fra Skagen RA - 2009-2010
Niels Henrik Johansen

22 Effekten: Kvælstofbelastning
Forudsætningen for et velfungerende renseanlæg er en god reduktion af ammonium. I perioden 2009 og 2010 skete der en reduktion af afledt ammonium på 82 %. I samme periode sket der en reduktion af udledt totalkvælstof på ca. 56 %. Niels Henrik Johansen

23 Effekten: COD belastning Middel vs 90% frak
Niels Henrik Johansen

24 Besparelsen: Fiskeindustriens udvikling
Den reducerede belastning til Skagen renseanlæg er ikke sket ved at nedgang i fiskeindustrien, kun i sidste kvartal af 2010 har dette været gældende. Der har i slutningen af 2010 været en nedgang i råvare tilgangen til Skagen fiskeindustri, og i januar 2011 måtte i af Skagens store fiskeindustrier desværre lukke produktionen. Niels Henrik Johansen

25 Besparelsen: Spildevandsafgift
Skagen RA reducerede sin spildevandsafgift i 2009 med ca. 40% i forhold til 2008. 2009: ca. 37 % reduktion, svarende til kr. 2010: ca. 50 % reduktion, svarende til kr. Niels Henrik Johansen

26 Besparelse: Energiomkostninger
Elforbruget er i 2009 på den ene side faldet proportionalt med den faldende belastning, og på den anden side steget med den øget reduktion i renseanlægget. Resultater er: 2009: ca. 13 % reduktion, svarende til kr. 2010: ca. 24 % reduktion, svarende til kr. Niels Henrik Johansen

27 Besparelse: Slam Slammængden er reduceret:
2009: ca. 30 % reduktion, svarende til kr. 2010: ca. 50 % reduktion, svarende til kr. Det vil sige, at der i forhold til 2008 er sket en reduktion af udgifterne til slambort-skaffelse på ca. 2,0 millioner kr/år. Niels Henrik Johansen

28 Besparelsen: Hjælpestoffer
Der anvendes hjælpestoffer i forskellige procestrin på Skagen renseanlæg. De væsentligste mængder hjælpestof anvendes i primærfældningen, fosforfjernelsen samt i slambehandlingen. Når belastningen reduceres vil mængden af hjælpestoffer også blive reduceret. Reduktionen af hjælpestoffer fra 2008 til 2010 har været på ca. 20 % svarende til en økonomisk besparelse på ca kr/år. 2010: ca. 20 % reduktion, svarende til kr. Niels Henrik Johansen

29 Konklusionen: Det lykkedes for Skagen RA, at ændre sammensætning og mængde af det tilførte spildevand – nok til at sikre stabile procestekniske forhold på renseanlægget, og dermed være i stand til at overholde udlederkrav. Alternativet ville være en meget omkostningstung udvidelse af Skagen RA, som i dag – set i bagklogskabens (ikke ulidelige klare lys) men ”klare kendsgerning om økonomisk recession” ville have været endnu et søm i ligkisten til en i forvejen hårdt belastet industri i ”udkants Danmark”. . Niels Henrik Johansen

30 TAK TIL Driftsleder Poul Holme Pedersen Skagen RA for hjælp til redigering af indlæg
Niels Henrik Johansen

31 SLUT Spørgsmål ? Niels Henrik Johansen