Forandringskompas på udsatte- og psykiatriområdet Foreløbige erfaringer med effektdokumentation fra København Kvalitetsnetværk – 6. juni 2012 V/ Robin.

Præsentationer af emnet: "Forandringskompas på udsatte- og psykiatriområdet Foreløbige erfaringer med effektdokumentation fra København Kvalitetsnetværk – 6. juni 2012 V/ Robin."— Præsentationens transcript:

1 Forandringskompas på udsatte- og psykiatriområdet Foreløbige erfaringer med effektdokumentation fra København Kvalitetsnetværk – 6. juni 2012 V/ Robin Vickery – Socialforvaltningen, København

2 Oplæg om forandringskompas i Københavns Kommunes Socialforvaltning
Introduktion til forandringskompasset Foreløbige erfaringer og opmærksomhedspunkter Kobling til kvalitetsmodel til det.

3 Introduktion til forandringskompasset

4 Hvad er forandringskompasset?
10 dimensioner med relevans for effekt af indsats Forandringsskalaer fra 1-10 med guidende eksempler

5

6

7 Målgruppespecifikke Forandringskompasser i SOF
Udsatte børn og unge Misbrugere Voksne med handicap Voksne med handicap Udsatte borgere (Herberg, Krisecentre og plejetilbud) Børn med handicap Børn med handicap Brugere i Socialpsykiatrien

8 Formål At generere viden og dialog om effekter af vores arbejde
Opbygge et fælles sprog (med brugeren og mellem medarbejdere) Løbende evaluering af samarbejde og fremskridt i terapi/forløb Skabe en styringsdialog baseret på viden om de forandringer der sker for borgerne

9

10 Dimensioner i kompasset på udsatteområdet
1. Bolig 2. Økonomi 3. Beskæftigelse og uddannelse 4. Fysisk helbred 5. Psykisk helbred 6. Brug af alkohol og stoffer 7. Familie og sociale relationer 8. Interesser og fritid 9. Oplevet vold/trusler om vold 10. Egenomsorg / Forælderressourcer

11 Forandringsskala: Familie og sociale netværk

12 Forandringsskalaer udsatteområdet
Forandringsskalaer udsatteområdet – 5 gennemgående faser Forberedelse Overvejelse Handling 5 6 Vedligeholdelse Førovervejelse 7 3 4 8 9 10 1 2

13 Forandringsskalaer udsatteområdet
Forandringsskalaer udsatteområdet – 5 gennemgående faser Forberedelse Overvejelse Handling 5 6 Vedligeholdelse Førovervejelse 7 3 4 8 9 10 1 2 ingen intentioner om forandring eller handling afviser at tale om vanskelighederne oplever intet problem

14 Forandringsskalaer udsatteområdet
Forandringsskalaer udsatteområdet – 5 gennemgående faser Forberedelse Overvejelse Handling 5 6 Vedligeholdelse Førovervejelse 7 3 4 8 9 10 1 2 oplever at have problemer og overvejer gøre noget ved det begyndende accept af hjælp har endnu ringe tro på at kunne gøre noget ved det eller er ambivalent i forhold til beslutningen

15 Forandringsskalaer udsatteområdet
Forandringsskalaer udsatteområdet – 5 gennemgående faser Forberedelse Overvejelse Handling 5 6 Vedligeholdelse Førovervejelse 7 3 4 8 9 10 1 2 har besluttet sig for at skabe forandringer har en begyndende tro på at livet kan blive anderledes har evt foretaget mindre adfærdsændringer fordele ved forandring overstiger væsentligt omkostningerne ved at skabe forandringerne

16 Forandringsskalaer udsatteområdet
Forandringsskalaer udsatteområdet – 5 gennemgående faser Forberedelse Overvejelse Handling 5 6 Vedligeholdelse Førovervejelse 7 3 4 8 9 10 1 2 tager åbenlyse skridt til ændring af sine handlinger skaber aktive livsstilsforandringer observerbare handlinger for udefrakommende

17 Forandringsskalaer udsatteområdet
Forandringsskalaer udsatteområdet – 5 gennemgående faser Forberedelse Overvejelse Handling 5 6 Vedligeholdelse Førovervejelse 7 3 4 8 9 10 1 2 er mindre tilbøjelig til tilbagefald og har tro på at kunne fastholde forandringerne integration af livsstilsforandringer borgeren har ikke behov for støtte

18 Opbygning af forandringsskalaer
Faser (Går på tværs af alle dimensioner) Overskrifter (opbygget ens i alle dimensioner) Vejledende eksempler (forskellige for alle dimensioner)

19 Fortolkning af skalaer
Borgeren behøver ikke svare til alle eksempler Eksempler er Vejledende Skalaer er til brug medarbejderne Den afgørende vurdering ligger i faserne

20 Ex på materiale til at inddrage borger
Ex på materiale til at inddrage borger Forberedelse Overvejelse Handling 5 6 Vedligeholdelse Førovervejelse 7 3 4 8 9 10 1 2

21 Udfyldelse af kompasset i praksis
Kompasset udfyldes ved samtalen om opholdsplan/pædagogisk plan (udviklingsplan) Udfyldes hver 3-6 måned Det er medarbejderens vurdering, der er afgørende for scoring i kompasset Mulighed for at udfylde et borgerkompas

22 Foreløbige erfaringer og opmærksomhedspunkter

23 Modtagelse af kompasset
Reaktioner har været alt fra…: ” det er dét vi har gået og ventet på ” ” endelig noget der rent faktisk viser vores arbejde” ”optur!” …Til ”hvorfor?” ”hvad skal tallene bruges til?” ”kan det skade relationen?”

24 Styrker ved tilgangen Synliggør ”de små skridt”
Ikke kun et måleredskab – også et pædagogisk aktivt redskab og et ”fælles sprog” Afsæt til at stille spørgsmål: ”Hjælper det vi gør? Eller skal vi forsøge med noget nyt?” Forandringskompasset kan sikre at ”man kommer hele vejen rundt” Godt med et visuelt udtryk for forandring Spørgsmål til data kan være afsæt for en ”styringsdialog”

25 Fokus på det fælles eller det lokale
Tilpasse konceptet til de enkelte målgrupper og tilbud Opbygge et fælles sprog og skabe muligheder for at se på tværs af tilbud

26 Fælles vs. lokale - én løsning
5 fælles faser Tilpasset målgrupper

27 Inddragelse af borgeren
Udgangspunktet er medarbejderens faglige vurdering… …men hvad hvis borger er uenig i vurderingen? Én løsning: borger- og medarbejdervurdering Kompasset kan influere på mødet med borgeren og relationen

28 At beskrive et liv i 10 dimensioner
Familie og sociale relationer → Medarbejderen må foretage en afvejning

29 Objektive vs. relative skalaer
Vurdering af borgerens niveau kan fortolkes udfra: Objektive kriterier (ex borgeren har reduceret alkoholforbrug til X genstande pr. uge) Mestring (ex. Borgeren mestrer sit alkoholforbrug, så det ikke griber afgørende ind i familierelationer) Slutmål i kompasset (trin10) kan være: Objektive (ex borgeren har egen bolig) Relative til borgerens egne mål og muligheder (ex borgeren er i den boligform, der bedst understøtter et selvstændigt liv på egne præmisser)

30 Kobling til kvalitetsmodel

31 Akkreditering = processer VS. Forandringskompas = effekter
Proces vs. effekt? Er der en modsætning i det to tilgange?: Akkreditering = processer VS. Forandringskompas = effekter Forandringskompasset ligger i forlængelse af flere kriterier: Målgrupper metoder og ydelser (ydelsesbeskrivelse) Planer og dokumentation (udviklingsplaner)

32 Hvordan arbejdes med kompasset?
Hvordan anvendes kompasset fagligt? At resultater i kompasset anvendes i det daglige’ At resultaterne drøftes i tilbuddet

33 Vil du vide mere? Information om forandringskompas i SOF link Kontakt:
Udsatte: Robin Vickery Socialpsykiatri: Lotte Larsen Udsatte børn: Martin Nabil Korsbæk Handicap: Stine G. Page Misbrug: Lene Lauter Bay

34 Diskussionspunkter Hvem skal foretage vurderingen i kompasset:
Medarbejderen? Borgeren selv? Begge? Skal forandringsskalaer: Fokusere på objektive parametre? Fokusere på relative mål og muligheder hos den enkelte bruger? Hvordan kan forandringskompasset indgå i en kvalitets- og akkrediteringsmodel?

35 Ekstra slides

36 De fem forandringsfaser
Andre udtrykker bekymring men jeg oplever ikke at have et problem med dette Jeg overvejer hvilke skridt, jeg kan tage for at handle anderledes/undgå disse situationer men jeg er ikke sikker på, at jeg kan ændre det Jeg oplever, at mine handlinger /disse situationer kan have negative konsekvenser for mig og/eller andre, Jeg er begyndt at gøre noget for at handle anderledes /undgå disse situationer Jeg oplever små tilbageskridt, men har redskaber til hurtigt selv at komme tilbage på sporet Forberedelse Overvejelse Handling 5 6 Vedligeholdelse Førovervejelse 7 3 4 8 9 10 1 2 Jeg har en plan for, hvad jeg vil gøre for at handle anderledes / undgå disse situationer Jeg er usikker på, om jeg kan handle anderledes i disse situationer, hvis jeg besluttede mig for det Andre har bemærket min ændrede adfærd Jeg har ingen problemer på dette område, og har ikke brug for hjælp Andre udtrykker bekymring men jeg ønsker ikke hjælp med dette Forandringskompas på udsatteområdet

37 Eksempel på dimension handicapområdet
Psykisk trivsel og tryghed Beskrivelse af dimensionen Indikatorer Skala / graduering Scoring Emotionel Adfærd Omverden Dimensionen omfatter overordnet en indikation af borgerens trivsel, livsglæde og livskvalitet. Borgerens trivsel udtrykkes gennem følelsesmæssige reaktioner (verbalt og non-verbalt) og er i større eller mindre grad er påvirket af de fysiske og psykiske omgivelser. Det er individuelt bestemt, hvad der skaber livsglæde for den enkelte. Hvad kan skabe positive forandringer og dermed give borgeren trivsel, tryghed og livskvalitet ? Er ikke bevidst om følelser. Fortrænger følelser. Giver ikke udtryk for følelser Passiv / apatisk Apatisk / isolere sig. Meget sensitiv Ingen indsigt givne valg slet ikke 1 Har begrænset / minimale udtryk for følelser. Sensitiv over for forstyrrelser og andres adfærd. Viser sig ved fravigende/passiv adfærd eller konstant opsøgende adfærd. Overvejende apatisk. Viser begrænset reaktion / påvirkning. 2 Spørgsmålene nedenfor er mulige perspektiver til at spore sig ind på, hvor borgeren er ift. motivation, indsigt i egne ressourcer, og evnen til at regulere sin adfærd. Trivsel Udviser borgerens adfærd og sindstemning tryghed ? Hvordan udtrykker borgeren glæde eller tilfredshed (verbalt/ nonverbalt) ? Er borgeren iImpulsstyret eller evner han/hun at håndtere sine impulser ? Kan borgeren kommunikere om sine følelser og reaktioner? Omverdenen /kontekst / situation Hvilken situation / kontekst befinder borgeren sig i ? Hvilken kontekst skal borgeren ses i ? I vante eller ikke vante rammer ? Er det i forhold til familie, venner, øvrige beboere / brugere, personalegruppe. Hvordan klarer borgeren forandringer i omgivelserne ? Hvordan tilpasser borgeren sin adfærd til situationer ? Udtryk og adfærd / Tidsperspektiv Hvordan er borgerens humør, energi og trivsel på kort og lang sigt ? Hvad der har været den overvejende stemning ? Hvordan er borgerens dømmekraft og kan han/hun sætte sig i andres sted ? Hvordan reagerer borgeren på forskellige former for stimuli ? Hvad gør sansestimuli for borgeren ? Viser følelsesmæssig reaktion Svært ved at rumme egne følelser. Meget sensitive reaktioner i forhold til omgivelser. Har ikke indsigt /forståelse for andres reaktioner og handlinger. udtrykke ønske sporadisk 3 Reagerer umiddelbart på egne impulser og følelser. Impulsstyret adfærd. Tryghedssøgende og opsøgende 4 Handler begyndende kontekstafhængigt ift. følelser. Har begrænset håndtering ift. impulsstyring. Kan i begrænset omfang aflæse / tolke andres reaktioner. Tegn på forståelse af andres reaktioner. af og til 5 Udviser ændret adfærd ved oplevelsen af utrygge situationer og pludselige forandringer. Indsigt kan ikke selv 6 Har lært mestringsstrategier til at håndtere emotionelle udsving. Evner at udtrykke sine følelser verbalt/tegn Er opmærksom på andres velbefindende. Har svært ved at udsætte egne behov. for det meste 7 Overvejende stabil i sin adfærd Varierer sin adfærd - primært via mestringsstrategier Kan veksle mellem at se andres behov og udsætte egne af hensyn til andre. 8 Evner at omsætte følelser til handling. Har indsigt i egne følelser. Kan håndtere uforudsete hændelser og handler oftest hensigstmæssigt. kan selv kontniuerligt 9 Kan tilpasse sin adfærd ift. situation / relation og forandringer Indgår i samspil med andre. Mestrer uforudsete hændelser. 10 Overordnet mål for indsatsen: udvikle vedligeholde Vælg afgørende indikatorer for scoringen:

38 Sammenhæng i styringsredskaber for tilbud på voksenområdet
MÅL OG STANDARDER MÅLEREDSAKBER Audit -akkreditering Prognoser og økonomi -opfølgning Resultat- kontrakter og -aftale Kvalitets- model -akkreditering Ledelsestilsyn Forandrings- kompas Budgetter og VUM OPFØLGNING OG LÆRING Mission og Vision, pejlemærker og målgruppestrategi OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER: CENTERSTRATEGI VIDENSOPSAMLING OG LÆRING Hvordan nås fælles og lokale visioner, missioner og mål LIS-rapporter/ Målvinduet Evaluering Læring på tværs

39 Sammenhæng mellem VUM, kompas m.v. Udsatte
Myndighed ”godkender” endeligt kompas 1 gang årligt Myndighed Bestiller Dialog Udredning af funktionsevne på 11 parametre – 1 gang årligt VUM Kompas (myndighed) Samlet vurdering pba. af VUM samt andre relevante forhold Faglig vurdering Kompasmåling/opholdsplan over-drages , informerer og kvalificerer dialog §141 handleplan Effektmåling af indsatsen på 10 dimensioner. Hver tredje eller sjette måned. IT (IMU) Kompas (tilbud) Indsatsmål Opholds-plan Konkret tilrettelæggelse af og mål for ophold/fokusområder for borgeren. Opdateres 3/6 måned. – skal der arbejdes med indsatsmål? Udredning Dialog Udredning/opfølgning på: Bolig, økonomi, misbrug af alkohol/stoffer, fysisk helbred, psykisk helbred, egenomsorg/forældrekompetencer, familie og socialt netværk, vold, beskæftigelse, interesser og fritid Tilbud Udfører Selv-henvender Udsatte version

40 Sammenhæng mellem VUM, Kompas m.v. Socialpsykiatri
Myndighed godkender endeligt kompas 1 gang årligt Myndighed Bestiller Udredning af funktionsevne på 11 parametre – 1 gang årligt VUM Dialog Kompas (myndighed) Samlet vurdering pba. af VUM samt andre relevante forhold Faglig vurdering Kompasmåling over-drages , informerer og kvalificerer dialog §141 handleplan Indsatsformål Indsatsmål Effektmåling af indsatsen på 10 dimensioner minimum 3 gange årligt. IT (IMU) Kompas (tilbud) Rygsæk (økonomi) Økonomi til tilbudet Omsorgs og/eller udviklingsydelser Pædagogisk plan Bestilling Konkret tilrettelæggelse af og mål for indsats -/fokusområder for beboeren. Evalueres 3 gange årligt – skal der arbejdes med indsatsmål? Faglig vurdering, data, mål, ydelser, koordinering Baggrunds-beskrivelse Dialog Faglig udredning fx neuropsykolog, ergo-/fysioterapeut, psykolog, læge mm. Tilbud Udfører Redigeret efter møde med JE 23. juni 2011

41 Kompasset er en anledning til at stille vigtige spørgsmål
Borger/medarbejder relation: Bevæger vi (kontaktperson og borger) i den rigtig retning? Profiterer borgeren af terapien/opholdet? Skabes forandring? Er der noget vi kan/bør gøre anderledes? Tilbud: Har borgerne den rette kontaktperson? Matcher kontaktperson og borger? Er der bestemte områder hvor vi som tilbud ikke skaber forandringer? Hvorfor? Forvaltning: Er borgerne placeret på de rette tilbud? Har vi den rette tilbudsvifte? Er der områder hvor vi ikke skaber forandring? Hvorfor?

42 Forskellige interesser
Forskellige interesser i kompasset: Medarbejdere på tilbud: Skabe et visuelt billede af borgers situation Sætte mål frem mod nærmeste udviklingssone – mange forskellige mål Centralforvaltning/direktion: Skabe en tværgående dialog om effekter Skabe et fælles sprog Validitet/reliabilitet i vurdering Mål i kompas: fælles og objektive