Mini-innovationsforløb Elevcamp

Præsentationer af emnet: "Mini-innovationsforløb Elevcamp"— Præsentationens transcript:

1

2 Mini-innovationsforløb Elevcamp
En god start At opdage At få idéer og udvælge den bedste At udvikle idéen At præsentere idéen Når vi skal arbejde med Projekt Edison skal vi arbejde i 5 faser. I fase 1 ‘ En god start’ handler det om, at finde ud af, hvad udfordringen går ud på - Hvad er det for en problemstilling I skal finde en løsning på. Det er også i denne fase, I vil finde nogle øvelser i at træne kreativitet inden arbejdet går i gang. I anden fase ‘Opdagelsesfasen’ handler det om at få noget viden om det emne I skal arbejde med og at få etableret et godt samarbejde i gruppen. Idéfasen er den periode, hvor I arbejder med at finde på en hel masse nye idéer og herefter vælge, hvilken af de mange idéer I vil gå videre med. I Udviklingsfasen udvikler I så på den eller de ideér I valgte at gå videre med og får lavet en prototype (model) af jeres idé. Til sidst kommer præsentationsfasen, hvor I skal pitche (fremlægge) jeres idé. Her vil I også få feedback fra nogle gymnasieelever, der har faget innovation.

3 En god start Udfordringen Opvarmning af jeres kreativitet
I den første fase ”en god start” skal vi undersøge udfordringen lidt nærmere og vi skal lave nogle ‘opvarmningsøvelser’ så vi får sat gang i jeres kreativitet som I skal bruge resten af dagen.

4 Udfordringen Udfordring på Campus Vejle
Mette Høxbro, bibliotekschef, Vejle Bibliotek ”Hvordan kan biblioteket og dets omgivelser gøres mere attraktivt for unge på jeres alder. I kan komme med forslag til, hvordan biblioteket kan bidrage til at skabe værdifulde fællesskaber”. Dette slide bruges hvis I er på elevcamp på Campus. Hvis I skal på Rødkilde eller Vejle Tekniske Gymnasium kan slidet slettes på forhånd.

5 Udfordringen Udfordring på Rødkilde
Arkitekt Kamilla Jørgensen, Vejle Kommune: ”Hvordan kan havneområdet gøres mere attraktivt for unge. I kan komme med forslag til, hvordan biblioteket kan bidrage til at skabe værdifulde fællesskaber”. Dette slide bruges hvis I er på elevcamp på Rødkilde. Bare slet det, hvis I er på elevcamp et andet sted.

6 Udfordringen Udfordring på HTX Citychef Marianne Jeppesen:
”Hvordan kan Nørretorv gøres mere attraktivt for unge. I kan komme med forslag til, hvordan Nørretorv kan bidrage til at skabe værdifulde fællesskaber”. Dette slide bruges, hvis I afholder elevcamp på HTX. Hvis I er et andet sted kan slidet slettes på forhånd.

7 Kreativitet- opvarmning
Det at få nye idéer, opfinde noget nyt eller finde på nye måder at kombinere ting, der allerede er opfundet kræver kreativitet. Man kan træne sin kreativ ved at øve sig i at tænke ud over sine sædvanlige tankeretninger. Man skal altså gøre et bevidst forsøg på at prøve at forstå en situation eller en ting på nye måder og fra nye vinkler. Når vi træner kreativitet findes der ingen forkerte svar – så sæt gang i fantasien!

8 Pålægsbørsten Kilde: idetræning.dk Øvelsen laves i par
Forestil jer, at I arbejder hos et forlag, der vil udgive en fremtidsordbog. I fremtidsordbogen introduceres ord, som endnu ikke findes. I skal finde på definitioner/forklaringer af disse ord. I skal nu udvikle en interessant og meningsfuld forklaring på ordet ‘pålægsbørste’ . Når I har lavet en definition/forklaring på ordet skal I lave så mange sætninger som muligt, hvor ordet indgår naturligt nu eller i fremtiden. Som eksempel kan vi bruge et andet ord fra fremtidsordbogen, nemlig ordet ‘stolehandske’. En definition på det ord kunne være: En handske, der trækkes over en stol for at undgå fedtede børnefingre under måltiderne. En sætning med ordet kunne så være : Nej, du sætter dig vel ikke i stolen, før den har fået en stolehandske på. Kilde: idetræning.dk

9 Fodboldbanen Parøvelse
En dag I er ude og besøge den lokale fodboldbane, ser I, at en tømrer er ved at sætte en trædør op midt på banen. I skal du udvikle så mange forklaringer som muligt på, at tømreren sætter en trædør op midt på banen. Et eksempel kunne være, at der skal være byfest og byen har i år valgt, at holde festen i en midlertidigt opsat bygning midt på fodboldbanen.

10 At opdage At få viden om det emne eller den problemstilling udfordringen handler om At lære noget om, hvordan I kan arbejde godt sammen i gruppen Vi går nu ind i den næste fase – opdagelsesfasen. Her handler det om at få noget mere viden om det emne udfordringen handler om. Her på elevcamp får I en udfordring, der er ”lige til at gå til” fordi I primært skal bruge viden om jer selv og andre unge på jeres alder, viden om hvad unge på jeres alder godt kan lide. Den viden har I allerede. Derudover skal I bruge lidt viden om Campus elevcamp: biblioteket Rødkilde elevcamp: havneområdet Vejle Tekniske Gym. Elevcamp: Nørretorv. Når vi skal arbejde med emnet Værdifulde Fællesskaber i selve projektet, skal I tilegne jer meget mere ny viden i denne fase. I opdagelsesfasen skal I også lave nogle øvelser, der får jer til at opdage noget om jer selv og om dem i arbejder sammen med og om hvordan man arbejder sammen.

11 Viden om udfordringen I skal nu lave en vidensvæg. Det er en væg, hvor vi samler al den viden vi tilsammen har om emnet. Om lidt får alle nogle post it lapper i forskellige farver og så skal I hver i sær skrive alle de ting, der falder jer ind om emnet. Når I ikke kan finde på mere må I sætte jeres lapper op på væggen. Den viden I skal samle er al jeres viden om det sted udfordringen handler om, jeres viden om hvad man kan der, jeres viden om, hvad unge på jeres alder synes om stedet som det er nu og hvorfor. Når vi alle sammen har sat nogle lapper på laver vi en runde, hvor vi samler lidt op på, hvad I har skrevet.

12 Samarbejde I opdagelsesfasen skal i som sagt også lære noget/opdage noget om samarbejde. I skal nu op at stå og stå sammen med dem I er i gruppe med i dag. Hver gruppe skal danne hver sin lille rundkreds. I holder hinanden i hånden og kigger alle sammen ind mod midten af rundkredsen. Når alle grupper står rigtigt gælder det så om, at I skal vende vrangen ud ad rundkredsen uden at slippe hinandens hænder og uden at ændre på den måde I holder sidemandens hånd på. I skal altså ende med at have ryggen til hinanden….. Refleksion når øvelsen er slut: Hvad var svært? Hvad er vigtigt, når man samarbejder? Hvilke roller opstod der i samarbejdet? ( hvem tog styringen? Hvordan reagerede de andre på det ?) Hvilke udfordringer opstod der? Hvad har øvelsen lært jer om samarbejde?

13 Idéfasen At få idéer At udvælge den bedste idé
I kender nu den udfordring I skal løse. I har tilegnet jer viden om emnet og I har arbejdet med at etablere godt samarbejde i jeres grupper. – Alt sammen i mini-udgave i forhold til selve projektperioden. Nu skal vi arbejde med at få idéer og med at finde ud af og blive enige om, hvilken idé I så vil udvikle videre. Først gælder det om at få så mange idéer som overhovedet muligt. Senere får I nogle øvelser, der handler om at udvælge blandt de mange idéer. Om en idé er brugbar eller mindre brugbar vurderer vi senere. I første omgang handler det om at få idéer!

14 Idémylder eller brainstom
Brainstorm Skriv alle de tanker, ideer og associationer ned, du får, når du tænker på udfordringen. Kig eventuelt på de billeder, du har taget. Ingen vurdering. Ingen censur. Tøm hovedet. Én ide på én post-it. Brug 5 minutter. Det handler om at skabe så mange idéer som muligt på kort tid. Man må ikke tale sammen under øvelsen Man kan skrive eller tegne sine idéer Det er OK at hente inspiration fra vidensvæggen Efter 5 minutter kan man høre et par ideer i plenum, resten af idéerne beholder eleverne indtil videre for sig selv.

15 Min top tre Se på dine egne idéer. Vælg de 5 du allerbedst kan lide.
Når du skal vælge dine tre yndlingsidéer skal du overveje om idéen er ny eller om det er en videreudvikling af en eksisterende idé. Den skal også løse udfordringen I har fået stillet.

16 Mødet på midten I skal nu i grupper fortælle hinanden om de 5 idéer I hver især har valgt og sammen skal I finde ud af, hvilke idéer gruppen gerne vil arbejde videre med. I skal bruge et stykke A3 papir i hver gruppe. Inddel papiret sådan at hvert gruppemedlem har sit eget felt. Desuden skal der være et felt i midten som på billedet her. Sæt jeres egne 5 idéer ind i jeres eget felt. Fortæl på skift gruppen om jeres idéer. Gruppen må kun lytte! IKKE komme med kommentarer! Når alle har fortalt om deres fem idéer, kan der stilles opklarende spørgsmål til hinandens idéer. Herefter vælger I hver isæt på skift én af jeres egne idéer og en af de andres idéer, som I gerne vil arbejde videre med. Hvis en idé allerede er taget, vælger man sin 2. prioritet. Alle i gruppen skal til sidst have valgt 2 idéer hver. Til sidst sættes alle de valgte idéer ind på det fælles felt i midten af arket. Det er de idéer, I skal arbejde videre med i gruppen. De fravalgte idéer gemmes, så I har dem, hvis I skulle få brug for dem senere.

17 Værdiskema Ideudvælgelse 1 Lav selv et værdiskema, hvor I
fordeler jeres udvalgte ideer. Sæt post-it på skemaet Y-aksen: Hvor meget værdi skaber ideen? X-aksen: Hvor original er ideen? 5 minutter i gruppen I denne opgave skal I hjælpe hinanden med at vurdere alle de idéer, som I valgte i mødet på midten. I skal bruge værdiskemaet. I dag handler det om at placere jeres ideer i skemaet alt efter, hvor meget værdi idéen skaber og i forhold til hvor original idéen er. Inden vi går i gang kan vi lige tale om, hvad det egentlig vil sige, at skabe værdi? Og hvad betyder det, at en idé er original? Når I har udfyldt skemaet skal I se på

18 Fra mange idéer til een I skal til at vælge, hvilken idé I vil arbejde videre med i dag. Se på jeres værdiskema fra før. Hvilke idéer ligger højt både på værdiskabelse og originalitet? Hvis der er flere kan I lave en runde, hvor alle i gruppen argumenterer for den idé de brænder allermest for uden at de andre i gruppen kommenterer. (i projektperioden, når vi arbejder med værdifulde fællesskaber, laver vi flere øvelser, der hjælper med at få den gode idé og at vælge og blive enige om den bedste, men i dag, hvor vi afprøver en mini-innovationsproces skal I træffe en beslutning nu) Kan I blive enige? Hvilke kompromisser er nødvendige for at nå til enighed?

19 Idéudvikling At udvikle og forbedre idéen At lave en prototype
Nu går vi ind i den fase, hvor I skal arbejde med jeres idé og udvikle den fra at være en tanke, en idé til at være et konkret bud på, hvordan udfordringen kan løses – eller i hvert fald et bidrag til, hvordan den kan løses. I denne fase skal I dels forbedre/udvikle jeres idé og I skal lave en prototype. Er alle med på hvad en prototype er? Processen har indtil nu været meget styret; I har fået at vide, præcist hvad I skulle, og hvor lang tid I havde til det. I de næste kapitler er det jer selv i grupperne, der skal styre, hvem der gør hvad og hvornår. Nu er det op til jer som gruppe at få det bedste ud af den tid, I har til projektet. I træffer selv jeres beslutninger - men husk at lytte til gode råd og at spørge om hjælp, hvis I har brug for det. Det er jeres ansvar, at I kommer omkring alt, hvad I skal nå.

20 Udviklingsplan Idébeskrivelse Nyhedsværdi Målgruppe Realiserbarhed
En udviklingsplan består af nogle punkter som I forholder jer til og beskriver. Arbejdet med punkterne i udviklingsplanen er med til at kvalificere jeres idé og jeres produkt – altså gøre det endnu bedre og mere velargumenteret. Alt det I diskuterer og skriver ned i jeres udviklingsplan er noget I kan tage med i jeres præsentation som er med til at vise, at I har tænkt godt rundt om idéen. I dag arbejder vi med en udviklingsplan med få punkter for at prøve det. I projektperioden kan der godt være flere punkter i en udviklingsplan. Idébeskrivelse: Lav en kort beskrivelse af jeres idé Nyhedsværdi: Hvad er det, der gør jeres idé ny? Hvordan adskiller jeres idé sig, fra lignende idéer, der måske allerede findes? Målgruppe: Husk, at målgruppen er jeres egen aldersgruppe. Skriv det evt. ned, så I får det med i jeres præsentation Realiserbarhed: Hvad skal der til for at gøre idéen til virkelighed?

21 Prototype Lav en visuel fremstilling af jeres idé. Hvis I har udviklet et fysisk produkt, så fremstil en prototype, der viser, hvordan produktet kan designes og bruges. Uanset om jeres idé er et produkt, et koncept eller noget helt tredje, er der en lang række forskellige redskaber, I kan vælge at bruge - I kan benytte tegne- og maleredskaber; træ, metal, pap, ler eller stof; Lego; 3D-print; Minecraft, SketchUp eller andre programmer osv. Kun fantasien (og tilgængeligheden) sætter grænser. Der er stillet materialer til rådighed. Det er vigtigt, at I alle sammen hjælper til med at holde orden i materialerne, så alle kan se, hvad der er og finde noget de kan bruge. Det er også vigtigt, at der skal være noget til alle – så tag det I skal bruge og ikke mere 

22 Præsentation Hvad vil I sige? I hvilken rækkefølge vil I sige det?
Hvem siger hvad? Hvordan hjælper I hinanden bedst under præsentationen? Hvordan bruger I prototypen i præsentationen? Hvordan når I bedst ”ud over rampen”? (øjenkontakt med tilhørerne, tale højt og tydeligt, læse op/lære udenad/have talekort? Andet?) Øve, øve, øve I skal præsentere jeres idé for klassen. Desuden kommer der to 3. g elever og giver jer feedback på jeres idé og på jeres præsentation. Det gør vi for, at I får en første erfaring med, hvordan det er at præsentere/pitche for nogen man ikke kender – for det skal I jo til messen. I dag øver vi, så det er ikke en konkurrence og I får ikke point, men I får noget brugbar feedback som I kan tage med videre ind i projektperioden. De elever, der kommer ved godt, at I kun har haft en formiddag til hele processen 

23 Evaluering