Allergiske lidelser Morten Thomsen.

Præsentationer af emnet: "Allergiske lidelser Morten Thomsen."— Præsentationens transcript:

1 Allergiske lidelser Morten Thomsen

2 Baggrund: Ca. hver fjerde har årligt en eller flere overfølsomhedssygdomme Op mod hver femte voksne dansker har haft enten astma og/eller allergisk høfeber – heraf mange med allergi over for pollen, husstøvmider og katte. Astma er den hyppigste kroniske sygdom blandt børn, og mellem hvert sjette og tiende danske barn har astma Atopiske lidelser som er associerede: eksem er associeret med to andre atopiske sygdomme, nemlig allergisk astma og allergisk rhinitis. Mange specialer: pædiatere, lungemedicinere, dermatologer, arbejdsmedicinere, øre-næse- halslæger, øjenlæger og almen medicinere.

3 Udvikling Kraftig stigning i allergi. (obs tidligere underesteimering)
- Boligtyper og indeklima - Forurening - Andre infektioner fra fx tuberculose til virus sygdomme - Ændret kost Allergi er mindre udbredt i fattige lande? Fortsat ingen forklaring. Formentlig kompliceret samspil af genetik og miljø

4

5

6 Genetik og allergi

7 Hvad er allergi Allergi knytter sig ofte til astma, høfeber og børneeksem. – atopiske lidelser Overfølsomhed forårsager objektive reproducerbare symptomer og tegn og udløses efter eksponering for et veldefineret stimulus i en dosis, som tolereres af normale personer Når man udvikler allergi, sker der en overreaktion i kroppens immunsystem over for ellers normalt uskadelige stoffer. Ved allergiudvikling danner kroppen antistoffer mod stoffer i omgivelserne, som normalt ikke er skadelige – der sker altså en "fejl" fra kroppens side. Disse normalt uskadelige stoffer kaldes allergener. Det er individuelt, hvor megen allergenpåvirkning, der skal til, før man får allergisymptomer

8 Atopi Atopiske lidelser: Eksem Rhinit Astma

9 Hvordan udvikler allergi sig
aandbogen/allergi/illustrationer/animation er/allergier/ Video der viser hvad der sker i kroppen ved allergi Sensibilisering og efterfølgende allergisk sygdom udvikler sig karakteristisk i den rækkefølge, som individet bliver eksponeret for de enkelte allergener

10 Type 1 reaktion 1: sensibilisering. Sker når man første gang møder allergen 2: Ved nyt møde med samme allergen sidder IgE klar på mastcellerne. Klar til at fange allergenet. Mastcellerne findes spredt i kroppen, men der er flest i huden og slimhinderne i øjne, næse og lunger Er der tilstrækkeligt mange af en slags IgE, giver det mulighed for, at allergenet kan fanges samtidigt af to antistof-molekyler. Sker dette, får det mastcellen til at briste og frigøre stoffer fra cellens indre. Disse stoffer, blandt andet stoffet histamin, fremkalder de forskellige allergisymptomer. Det er denne frigivelse af stoffer, der giver allergiske symptomer. Reaktionen er meget hurtig, og symptomerne viser sig typisk indenfor få minutter og kaldes også en straksreaktion. Symptomerne kan også komme efter få timer.

11 Allergityper IgG cellemedieret fx allergisk alveolit
Andre ikke IgE afhængeige kunne være cøliaki eller kontakteeksem, hvor lavmollekylære kemiske forbindelser som fx nikkel eller parfume. (T-celle medieret) Ved igE medieret er de fleste allergener proteiner

12 Allergityper Allergi kan deles op i typer.
Straksreaktionen, som også kaldes type I  Kontaktallergi, som også kaldes type IV. Desuden findes type II og type III, hvor den sidste oftest ses i forbindelse med erhverv.

13 Type 4 reaktion: specielt allergisk kontakt allergi: De hyppigste årsager til allergisk kontaktallergi er nikkel, parfumestoffer, konserveringsmidler, limstoffer, gummikemikalier, planter, farvestoffer. 2. Ved senere udsættelse for nikkel, vil huskecellerne genkende nikkel, reagere og sende signal til huden. Der opstår eksem efter ca. 48 timer    

14 Udredning af allergi Allergiudredningen består af:
grundig anamnese og vurdering af relevante ekspositioner - dagbog objektiv undersøgelse undersøgelse for specifik allergi Specifik allergi kan påvises ved hudpriktest, blodprøve eller lappetest Elimination og provokation kan i visse tilfælde være nødvendige for allergidiagnosen Kontakteksem kræver speciel udredning

15 Paraklinik Hudpriktest (standardpanel: birk, græs bynke, hest, hund, kat, Dermatophagiodes pteronyssinus og farinae (Husstøvmider) samt Altanaria og Cladosporium (Udendørs skimmelsvampe). - derudover diverse andre. Obs medicin forinden. Specifik Ige Eliminations og provokationstest

16 Flowchart allergiudredning

17 Hvornår henvise Uklarhed om diagnosen Specielle sjældne former for allergi Erhvervsbetinget luftvejsallergi Kontaktallergi Manglende effekt/utilstrækkelig effekt af behandling, fx ved vedvarende håndeksem

18 Høfeber Symptomer: snue, nyseture og tilstoppet næse, ofte ledsaget af øjenkløe, konjunktival rødme og tåreflod. Sæsonbetinget (pollen)/helårsbetinget (husstøvmider, kat etc). Høfeber er en kronisk inflammatorisk sygdom i næseslimhinden, som har høj forekomst (mere end 18% af befolkningen) 10-15% af skolebørn. Påvirker livskvaliteten (som middelsvær astma) Høfeber er en risikofaktor for astma, og behandling synes at nedsætte risikoen for udvikling af astma. Op til 80% af børn med astma har rhinit og 20-40% med rhinit har astma. Det væsentligste element i behandlingen er at undgå eksposition for udløsende faktorer • Behandlingen omfatter i øvrigt antihistamin, lokal steroid, og (eventuelt) specifik immunterapi.

19 Årstabel høfeber

20 Behandling Allergisanering/patient uddannelse: Årsag til symptomerne, Allergen- og irritantsanering. medikamentel behandling. Husstøvmider: reducer boligens luftfugtighed, vask dyner/puder hver 3. måned, ingen faste tæpper i soveværelset. Pollen: Undgå udluftning af bolig om dagen, Undgå tørring af vasketøj udendørs, Anvend pollenfilter i bilens ventilationsanlæg. Bad om aftenen for at fjerne pollen i håret. 

21 Behandling fortsat obs tilskud
Intranasal kortikosteroid fx flixonase/rhinocort (til øjne ved øjenlæge) Intranasal antihistamin fx allergodil/livostin Kombination af intranasal steroid og antihistamin fx Dymista Tbl. Antihistamin fx alnok, telfast etc. Til gravide ceterizin. Ammende lokal behandling Evt. detumescerende næsespray – specielt i starten af behandlingen Lokal antihistamin øjne fx obs kontaktlinser (10-15 min efter og obs forværring symp) Fx prednisolon tbl mg dgl i kort periode. Injektion ca. = 10mg i 3 uger. Specifik immunterapi:

22 Hvornår henvise Hvis der er uklarhed omkring diagnosen
Manglende effekt/utilstrækkelig effekt af behandling Ved usikkerhed omkring behovet for specifik immunterapi Ved svære symptomer på grund af krydsreaktivitet

23 Atopisk eksem atopisk eksem optræder hos 15-20% af alle børn % fortsat i voksenalderen. • Atopisk eksem er en kronisk recidiverende, kløende eksemsygdom forårsaget af både arvelige og miljøbetingede • Hos ca. 1/3 af børn og voksne med atopisk eksem kan påvises tegn på IgE-medieret sensibilisering i form af positiv priktest eller blodprøve. Hos det store fl ‘ertal har reaktionerne ingen betydning for selve eksemsygdommen • Allergiudredning bør gennemføres hos små børn med svært, vanskeligt traktabelt eksem • Behandling af atopisk eksem er i første række fugtighedscreme og hormoncreme og evt. creme/salve med neurocalciumhæmmer

24 Atopisk eksem • Diagnose stilles på anamnese og klinik. Normlvis frarådes laboratorieprøver eller priktest, idet testning vil være falsk- positiv i op mod 50% Allergitest kan overvejes ved svært vedvarende eksem og andre atopiske sygdomme.

25 Nældefeber Rammer ca. 15% af befolkningen på et eller andet tidspunkt
Ved enkeltstående tilfælde er der ingen grund til udredning Ved kronisk urticaria optræder tilfældene dagligt eller hyppigt recidiverende i mere end 6 uger – 50%forsvinder indenfor et år. Ved kronisk urticaria, ved flere gentagne eller alvorlige tilfælde udredes med henblik på allergiske eller ikke-allergiske årsager Akut urticaria behandles i 3 døgn

26 Skyldes histaminfrigørelse fra hudens mastceller.
Der dannes velafgrænsede, flygtige elementer med øget blodgennemstrømning og ødem Urticaria viser sig som flygtige, flade plamager (kvadler) spredt på huden. Det enkelte element flytter sig inden for minutter eller timer og efterlader ingen spor. Hyppige årsager er infektion, medicin, insektstik og fødeemner, men oftest kan årsagen ikke findes.

27 Angioødem er en variant af urticaria, som udspiller sig i dybereliggende submucosa og i områder med løst bindevæv (mundhule, ansigt, genitalia). Klinisk optræder angioødemet som hævelse, hvor overhuden er normal. Hævelserne kan persistere mere end 24 timer. Angioødemet giver ikke så meget kløe, mere smertefuld hævelse

28 Lidt sjove håndgreb • Dermografisme fremkaldes med et stumpt instrument på huden, forekommer hyppigt ved kronisk urticaria • Kuldeurticaria kan provokeres af en isklump på huden • Kolinerg urticaria kan afsløres ved anstrengelsestest med svedprovokation • Trykurticaria ved applikation af tryk

29 Behandling Antihistamin – evt. dobbeltdosis
Steroid systemisk. I svære tilfælde Prednisolon mg dagligt i kortere tid. Monitorering • Afvente klinisk effekt. Antihistaminer virker i løbet af en halv time. Akut urticaria behandles i 3 døgn. Graviditet. Ceterizin og alnok er godkendt. Svære tilfælde med synkebesvær, påvirket respiration, kardiovaskulære reaktioner behandles straks og på nærmeste skadestue

30 Fødevareallergi. hvornår overvejes det?
Fødevareallergi optræder hos 7-8% af alle børn og hos 1-2 % af voksne. • Komælksallergi forekommer hos ca. 2%, ægallergi ca. 1,5%, jordnøddeallergi hos 0,2-0,4% af alle børn Vedvarende, svære symptomer fra flere organsystemer samtidig (mavetarm samt hud eller luftveje) Vedvarende, svær atopisk eksem hos spæd/småbørn Børn med dårlig trivsel uden anden påviselig årsag Anafylaksi efter indtagelse af fødevarer

31 Fødevareallergi Børn med fødevareallergi kan have mange forskellige symptomer og ofte flere samtidig Hvis der kun er tale om et enkelt symptom, vil det oftest være svært vedvarende børneeksem Symptomerne lokaliseres i mere end halvdelen af tilfældene til maven, lidt hyppigere til huden og hos ca. en tredjedel til luftvejene

32 Fødevare: fødevareallergi Ikke allergisk overfølsomhed Ige medieret
Ikke ige medieret Laktoseintolerence Cøliaki Farvestoffer

33 Diagnose Priktest, specifik IgE (RAST) er kun vejledende
Diagnose Priktest, specifik IgE (RAST) er kun vejledende. Derfor kan diagnosen fødemiddelallergi kun stilles ved   ELIMINATION OG PROVOKATION Ved mistanke om risiko for anafylaksi skal det foregå på sygehuset.

34 Mistanke om mælkeallergi ved småbørn
Ved bestyrket mistanke: Diætforsøg med diæt uden mælk eller mælkeproteiner og med supplement af højt hydrolyseret modermælkserstatningsprodukt (fx nutramigen) i 2-4 uger til symptomfrihed Ved symptomfrihed efter 2-4 ugers diæt foretages kontrolleret diagnostisk kontrolleret provokation. Ved sikker genopståen af samme symptomer betragtes provokationen som positiv. Ved manglende effekt af diæt skal anden årsag overvejes Ved positiv provokation planlægges fortsat diæt og reprovokationer med 1⁄2-1 års intervaller, indtil barnet med stor sandsynlighed har udviklet tolerans og tåler mælk inden 3-årsalderen

35 tilskudregler Sygesikringen giver tilskud til højt-hydrolyserede modermælkserstatninger, når produkterne bruges til behandling af børn med mælkeallergi. Det kræver, at lægen udskriver en såkaldt "Grøn recept", som giver 60% tilskud. Du kan efterfølgende søge om tilskud til de resterende 40% i henhold til §41 i Lov om social service. Familiens samlede merudgifter skal dog stadig mindst være kr. pr. år (2017-priser)

36 Tilskudsregler fortsat
Modermælkserstatning til forebyggelse: • I den sociale lovgivning er der ikke tradition for hjælp til forebyggelse. Men der er en enkelt undtagelse, nemlig tilskud til højt hydrolyseret modermælkserstatning ved forebyggelse af allergi – Profylac® og Nutramigen®. Denne højt hydrolyserede modermælkserstatning bliver brugt til spædbørn op til 4-månedersalderen med særlig risiko for at udvikle allergi og kun i de tilfælde, hvor moderen ikke eller kun delvist kan amme. Et spædbarn har særlig risiko for at udvikle allergi, når den ene af forældrene eller søskende har eller har haft lægediagnosticeret, behandlingskrævende allergisk sygdom. Grøn recept må ikke anvendes, der skal laves erklæring til kommunen

37 Hvornår henvise • Patienter med et eller flere alvorlige symptomer, som ikke responderer på diæt og evt. symptomatisk behandling • Patienter med anafylaksi • Børn med dårlig trivsel, hvor fødevareallergi mistænkes • Ved tvivl om diagnose

38 Forløb Komælks- og ægallergi vokser barnet sig som regel fra
Allergi over for jordnødder, fisk og skaldyr er ofte vedvarende Børn med IgE-medieret fødevareallergi har øget risiko for senere at udvikle astma/rhinit og inhalationsallergi Der bør foretages reprovokation med 1⁄2-1 års interval, idet disse børn oftest vokser sig fra deres fødevareallergi inden skolealderen

39 Obs laktosemalabsorption
Mælkesukker, laktose, er et disakkarid som normalt nedbrydes af enzymet laktase i tarmens villi til glukose og galaktose, før det bliver absorberet fra tarme. Laktoseintolerans skyldes mangel på enzymet laktase i tyndtarmens slimhinde. Ufordøjet laktose metaboliseres af bakterier og binder vand i colon medførende symptomer som mavesmerter, oppustethed, diaré og flatulens. Hos nordeuropæere og hvide nordamerikanere er prævalensen 2-15 %. Oftets først efter 4-års alderen (10 år) – dog obs tidligere ved afrikanere/børn fra asien.

40 Insekt allergi Ansvarlig for 1-2 dødsfald pr år i DK
Strækker sig fra lette symptomer til anafylaktisk shock. Hyppigst gift fra honningbi og hveps, sjældnere humlebi eller stor gedehams Risikoen for at reagere anafylaktisk efter en alvorlig reaktion er 50%, hvis man senere stikkes af samme slags insekt. Risikoen for at dø af anafylaksi efter insektstik er højest hos ældre og meget lav hos børn.

41 Udredning insektallergi
Oftest oplagt – dog kan det være svært at skelne hveps/bi. Bi efterlader oftest brod. Priktest eller specifikt-IgE kan bekræfte diagnosen. Skal først foretages efter 3-4 uger hvis der er indikation for allergivaccination Diagnosen kan kun fastslås ved overensstemmelse mellem klinik og laboratorieundersøgelse

42 Behandling Fjerne brod. Evt. isterning.
Ved anafylaksi eller larynxødem behandles med adrenalin Ved mildere symptomer som kløe og urticaria behandles med: Antihistamintabletter og evt. prednisolon Hyppigste årsag til fatal udgang ved anafylaksi er lægemedlider (ca. 50%, mad ca. 25% og insektstik ca. 25%).

43 (3) Sikre luftveje og giv oxygen på maske (10-15 l/min)
(1) Tilkald hjælp - ring 112 1 (2) Lejring: Læg patienten fladt evt. med løftede ben. Hvis vejrtrækningen er besværet evt. siddende. Bevidstløse med vejrtrækning i stabilt sideleje (3) Sikre luftveje og giv oxygen på maske (10-15 l/min) (4) Adrenalin i.m. straks 2,3,4 Adrenalin 1 mg/ml (0,1 %) intramuskulært (i.m.), midt på forsiden af lår såvidt muligt. Massér injektionsstedet 0.01 mg/kg i.m.  Voksne og børn over 12 år (> 25 kg): 0.5 mg i.m. evt. brug adrenalinpen Børn 6-12 år (>25 kg): 0,3 mg (adrenalinpen) Børn < 6 år (7-25 kg): 0,15 mg i.m. (adrenalinpen) Ved manglende bedring, eller ved symptomforværring kan gives ny dosis efter 5 minutter.

44 Stabiliserende sekundær behandling, efter akutfase
(6) Antihistamin Clemastin 1 mg/ml Voksne og børn over 12 år: 1 mg i.m. eller i.v. (> 30 sek.) Børn 6-12 år: 0.5 mg i.m. eller i.v. (> 30 sek.) Børn 6 mdr.- 6 år: mg i.m. eller i.v. (> 30 sek.) Børn < 6 mdr.: 0.01 mg/kg i.m. eller i.v. (> 30 sek.)  (7) Steroid Hydrocortisonsuccinat Voksne og børn over 12 år: 200 mg i.m. eller i.v. (> 30 sek.) Børn 6-12 år: 100 mg i.m. eller i.v. (> 30 sek.) Børn 6 mdr. -6 år: 50 mg i.m. eller i.v. (> 30 sek.) Børn < 6 mdr.: 25 mg i.m. eller i.v. (> 30 sek.) Virkningen kommer først efter 6 timer, påvirker ikke en alvorlig reaktion i akutfasen

45 Allergivaccination • Patienter, hvis symptomer skyldes IgE-medieret allergi, hvor elimination af allergenet ikke er muligt, og hvor resultatet af andre behandlingsmetoder er utilfredsstillende eller medfører uacceptable bivirkninger • Svær pollenallergi, som ud over rhinokonjunktivitis forårsager astma • Anafylaktisk reaktion pga. bi- eller hvepsestik

46 Vaccination for hvad? • Der kan i princippet vaccineres med et hvilket som helst allergen, men da standardiseringen er vigtig, og dokumentationen er foretaget på udvalgte og standardiserede ekstrakter, begrænses mulighederne for allergivaccination almindeligvis til følgende allergener: Bi, hveps, græs birk, gråbynke, hund, kat og husstøvmider

47 Allergen immunterapi Aktuelt findes to typer allergen immunterapi, subkutan immunterapi (SCIT) og sublingual immunterapi (SLIT).  I Danmark kan græspollen- og husstøvmideallergen gives som både SCIT og SLIT, mens allergener som birk, kat og insektgifte (fra bi og hveps) kun gives som SCIT. 

48 Allergivaccination hvordan
• Indikationen for allergivaccination bør stilles af en læge med specialviden om og erfaring i allergiske sygdomme. På baggrund af en øget risiko for systemiske reaktioner i opdoseringsfasen kan det i nogle situationer (fx ved insektallergi) være hensigtsmæssigt, at denne del af behandlingen foregår i en specialafdeling, hvor akutberedskabet er optimalt • Subcutane injektioner af det eller de stoffer, som den pågældende er allergisk overfor. Opdoseringsfase som en ugentligt injektion i12-16 uger. Herefter forlænges intervallet for injektionerne, og vedligeholdelsesbehandlingen gives med 6-8 ugers interval i 3-5 år.

49 Hvordan fortsat • Flere allergener kan gives samtidig, sædvanligvis indtil tre forskellige ekstrakter, som skal injiceres separat og tidsforskudt • Virkningen af allergivaccinationen kan ses efter 3-6 måneder, men øges ved længerevarende behandling. • Allergivaccination kan sædvanligvis gives fra 5-årsalderen • En iværksat behandling kan fortsættes under graviditet, men det frarådes at starte allergivaccination hos gravide • Bivirkningerne ved allergivaccinationen er, at der på injektionsstedet akut eller efter nogle timer kan opstå lokal reaktion med hævelse, rødme og varme. Der er desuden en risiko for at fremprovokere systemisk – allergiske

50 Sikkerhed Sundhedsstyrelsen har opstillet følgende krav om umiddelbart tilgængeligt udstyr og farmaka ved udførelse af AIT: Stetoskop og blodtryksapparat Injektionssprøjter, kanyler, venflon og staseslange  Adrenalin 1 mg/ml  Antihistamin til peroral og intramuskulær/intravenøs administration  Kortikosteroid til intravenøs injektion  Beta-2-agonist til inhalation eller parenteral administration  Udstyr til administration af ilt (iltbombe og Rubensballon) og tungeholder  Sug 

51 Kontraindikationer • Immundefekt, autoimmunsygdom • Malign sygdom
• Svær psykisk sygdom • Svær astma (FEV1 vedvarende < 70 %) • β-blokkerbehandling, ACE-inhibitor • Dårlig compliance • Svær hjertekarsygdom • Børn < 5 år

52 Tbl sensibilisering Grazax (græsallergi) acarizax (hustøvmideallergi).
De samme indikationer, som ved subkutan immunoterapi. Klausuleret tilskud. Klinisk effekt kan forventes efter 8-14 uger. Tablet under tungen – ikke synke i 1 min., ikke drikke/spise i 5 min. Effekten lige god som ved subkutan. Varighed – 3 år Pris ca kr efter tilskud

53 Lægemiddelallergi Antibiotika og analgetika er ansvarlige for de fleste lægemiddeloverfølsomhedsreaktioner. Abnorm reaktion på et lægemiddel, som ikke skyldes den farmakologiske effekt Mekanismen kan være immunologisk eller ikke- immunologisk (intolerance) Blandt hospitalsindlagte angiver 5-10% at have lægemiddeloverfølsomhed, oftest for penicillin, men den reelle hyppighed er betydeligt lavere

54 Typer af lægemiddelallergi
Straksreaktioner Mekanisme hyppigst IgE medieret med aktivering af mastceller via præformerede specifikke IgE antistoffer Opstår hyppigst < 1 time efter eksponering, men kan ses optil 6 timer efter Symptomer fra hud- og slimhinder (kløe, urticaria, angioødem), luftveje (rhinitis, bronkospasme) mave-tarm system (kvalme, opkastning, abdominalsmerter, diarré), kredsløb (pulsstigning, blodtryksfald) og centralnervesystem (svimmelhed, besvimelsestendens) Anafylaksi med livstruende symptomer fra et eller flere organsystemer, hyppigst luftveje og/eller kredsløb, er den mest alvorlige straksreaktion Senreaktioner   Mekanisme formodes oftest T-cellemedieret Opstår hyppigst > 1 time efter eksponering Symptomer oftest udelukkende fra huden f.eks makulopapuløst eksantem eller sent opstået urticaria Sjældnere mere alvorlige og potentielt livstruende manifestationer som Toksisk Epidermal Nekrolyse (TEN) eller Steven-Johnsons syndrom (SJS)

55 udredning lægemiddelallergi
Bør foretages ved formodet behov ny behandling senere i livet (NSAID, antibiotika etc.). IgE mod visse lægemidler kan måles (penicillin V, penicillin G, ampicillin, amoxicillin). Kan være ‘falsk’ negativ de første (2-4) uger eller, hvis der er gået flere år fra reaktionen, hvis denne skyldes allergi for lægemidlets metabolitter eller ved non-IgE mekanisme. Lav sensitivitet. Eosinofile granulocytter kan være forhøjede ved symptomer Tryptase er ofte forhøjet efter få timer og op til 1⁄2 døgn efter en reaktion, hvor mastceller har været inddraget. Obs. sammenlign med baseline for den enkelte pt. Hudtest (lappetest i speciallægeregi) giver af og til diagnosen Provokation (specialistregi) er oftest nødvendig.

56 Differentialdiagnoser • Visse infektioner (fx med Epstein-Barr virus og HIV) kan give eksantemer specielt under eller efter antibiotikabehandling. Det drejer sig oftest om makulopapuløst eksantem med små elementer og ingen eller beskeden kløe. Udslettet kontraindicerer ikke senere tilsvarende behandling Behandling • Seponer mistænkt præparat • Antihistamin for hudkløe og angioødem (1-2 tabletter/dag af ikke-sløvende type til symptomerne er væk) • Kortikosteroid ved svær hudkløe og angioødem (prednisolon mg/ dag) • Astma- og anafylaksibehandling efter behov Mistænkte reaktioner på penicillin i barnealderen er ofte uden klinisk relevans, og de fleste voksne vil kunne tåle præparatet. Overfølsomhed for acetylsalicylsyre (og NSAID) synes at være mere permanent. Hvis der findes

57 Penicillinallergi Inden henvisning skal der foreligge specifikke IgE for G og V penicillin, ampicillin og amoxicillin. Kun hvis disse er negative, er der behov for videre udredning. P.g.a. lav sensitivitet er en negativ IgE-test for f.eks. penicillin er ikke nok til at afkræfte en klinisk betydende allergi. Ved penicillinallergi forstås allergi overfor benzylpenicillin og dermed krydsreaktion overfor alle andre penicilliner. En penicillinallergisk patient vil reagere på penicillin, ampicillin, dicloxacillin, piperacillin etc. En patient med non-IgE medieret ampicillin-udslet vil ikke reagere på andre penicilliner.

58 Tolkning CAVE Penicillin
Patient med enhver reaktion + positiv specifikt IgE Patient med enhver reaktion + positiv provokation Patient med livstruende anafylaktisk reaktion (må ikke provokeres) Patienten med anden livstruende reaktion (fx. Steven-Johnson syndrom) må ikke provokeres Penicillin allergi er ikke bekræftet Patient med negativ  provokation

59 Lidt sjovt Sjældne allergier
Kæresteallergi – mandens sæd kvinderne ikke kan tåle Allergi for egne hårsække – Engelsk dreng indlagt over 50 gange efter at have kløet sig i håret. Løberchok – der skal både fysisk aktivitet og hvede til Kødallergi, kuldeallergi, svedallergi (allergi for proteinerne i eget sved). Sollysallergi Kilde: allergi.dk/documents/12109/15264/danmarks+mest+sj%C3%A6ldne+allergier.pdf/903c2a9c- f878-4e67-8fd2-cc9afda917a3

60 Forebyggelse af allergi
Anbefales 6-måneders fuld amning (evt. skemad efter 4 mdr så småt) Ved allergi ved forældre da endnu vigtigere med amning. Alternativt med hypoallergen modermælkserstatning i 4 mdr (ikke relevant herefter). Undgå tobaksrøg før og efter fødsel, undgå fugtig bolig og ved risiko da undgå pelsdyr tidligt i livet.