Projekt røg og alkohol på Plejehjemmet Vejlbygade 7A

Præsentationer af emnet: "Projekt røg og alkohol på Plejehjemmet Vejlbygade 7A"— Præsentationens transcript:

1 Projekt røg og alkohol på Plejehjemmet Vejlbygade 7A
Plejehjemmets historie og opbygning. Beboer-sammensætningen år. Lisbjerghus. Personale og beboere meget kendte med hinanden og gensidige vaner. Forstandermodel. I forhold til røg og alkohol er det røg, der fylder mest. Kommer mest til at tale om røg, da det er den problematik, vi er begyndt med, håber og tror meget kan overføres på et arbejde med alkohol. Status: 12 ryger . Tidligere måtte man ryge i fællesarealerne, nu kun i egne lejligheder. 1 drikker alene hver aften. 2 drikker sammen hver fredag. Tidligere drak 1 meget hver aften, over 5-6 år er det reduceret til hver fredag. Flere kan være lidt med. Der er aftaler med flere, der får penge til indkøb. Beboerne har lavet vin-ordning lørdag. Et glas koster 10 kr, max 2 glas. Tidligere i madordningen. Også sodavand. 4-5 stk er med på vinen.

2 Hvad har motiveret projektet?
Erfagruppe på 3 forskellige plejehjem m. Folkesundhed i Århus Primært problematik omkring røg. Egen oplevelse Oplevelse med beboer og medarbejder Arbejdsmiljø Vi overholder ikke kommunens vejledning for håndtering ad beboernes røg Sundhed for beboerne, behov for somatisk fokus.

3

4 Hvad består projektet af?
Primært en arbejdsgruppe bestående af 2 sosu-assistenter fra plejehjemmet, en socialpædagog, en sygeplejerske, der er dokumentations ansvarlig, en fysioterapeut, en arbejdsmiljøkonsulent, Christina Kudsk og Marianne Viskum fra Folkesundhed samt forstander ved plejehjemmet. Møde ca 1 gang månedligt: hvad skal undersøges, afprøves, arbejdes med, evalueres? Vi har til nu mødtes 2 gange. Løber over et halvt år. Præg af aktionslæring. Vi afprøver og bruger det vi finder ud af med det samme. Spurgt bredt ud i medarbejdergruppen. Dernæst spurgt den enkelte. Medarbejdere med gennemslagskraft, mod . Projektet konkurerer med meget andet, bl.a cura, men også sygdom, dårlige beboere m.m.

5 Hvordan er medarbejdernes holdning til passiv rygning og alkohol samt til projektet?
Medarbejderne er i et dilemma, når det handler om deres overvejelser omkring rygning og arbejdsmiljø. På den ene side giver medarbejderne udtryk for, at ”det er et vilkår, at der bliver røget, fordi hovedparten af beboerne er rygere og psykisk syge, og det kan der ikke ændres på” og ”Og jeg har selv valgt det her arbejde ergo ved jeg mere eller mindre hvad jeg går ind til”. På den anden side er der en begyndende bekymring over at arbejde i røgfyldte miljøer, som viser sig ved irritation af luftveje men også giver følelsen af at være ulækker, særligt når man forlader arbejdspladsen på vej i bussen, og når man kommer hjem til familien Medarbejdernes holdning til rygning og alkohol er et omdrejningspunkt. Hvis medarbejderne ikke finder det vigtigt eller tror på det, sker der intet. De skal få ideerne hos de enkelte beboere og arbejde for ændringerne. Loyalitet. Da der kom en regel om at rygning i fællesrum var forbudt, gennemførte personalet ændringen, og fastholder fint dette. Ved projektets start spurgte Christina og Marianne om vi alle ville score deres tiltro til at projektet kunne forandre noget på en scala fra Mange scorede 2, svag tro på projektet. Fokusgruppeinterview ved projektets start: Mange giver udtryk for at beboernes selvbestemmelsesret vejer tungt

6 Må beboerne bestemme over medarbejdernes arbejdsmiljø?
Individualisme. Al magt til borgerne/vi holder borgerne væk. Dilemma. Kompetence til selvbestemmelse.? Viden er magt. Må borgerne bestemme over medarbejdernes arbejdsmiljø??? På den ene side sundhedsfaglig viden, passiv og aktiv rygning er usundt – på den anden siden en form for nærhedsetik, der siger at beboerne selv må bestemme og hvis jeg var beboeren, så ville jeg… Vigtigt ikke at komme ud i yderpunkterne , men finde noget midt i mellem, fx reduktion frem for stop, finde ud af hvad kan motivere for netop den enkelte beboer. Eksempel: Hans lufter ud på gangen, ikke ud i det fri. Bange for at åbne ud. Elsker fugle, har fået fuglehus påsat vinduet, så han skal åbne terassedøren og gå ud og fylde op. Suplerer snakken, vænner ham til det. Hverdagslivs analyser Sociolog, ergoterapeut, lukket gruppe. Søger at forstå bevæggrunde og sammenhænge. Fælles forståelse kan give fælles handlinger.

7 Vi har drøftet fordele og ulemper ved projektet, hvor røg jo fylder mest.

8 Projektets forløb Første beboer omhandler overholdelse af udluftningspolitikken. Lufter vanligvis ud til gangen, øver udluftning i det fri. En beboer har cigaretter på kontoret, tiden mellem udleveringerne kan trækkes lidt. Udlevere færre cigaretter ad gangen. Kræver enighed og loyalitet blandt personalet.

9 Hvad skal vi fremover arbejde med?
Husorden udvides Indflytningspjecen Enighed og loyalitet blandt medarbejderne Dokumentation Ny viden Der er en pjece på vej ang. rygning og alkohol i MSO

10 Forskelligt hvorfor der er behov for en husorden
Forskelligt hvorfor der er behov for en husorden. Denne skal give medarbejderne rygstøtte til at holde fast i vedtagne beslutninger. Kigger vi på til næste arbejdsgruppemøde.

11 Fra skelager Plejehjem. Fået lov at fremvise den
Fra skelager Plejehjem. Fået lov at fremvise den. Mere forkus på alkohol, er et problem der. Kigges på til næste arbejdsgruppemøde.