Digitale sexkrænkelser

Præsentationer af emnet: "Digitale sexkrænkelser"— Præsentationens transcript:

1 Digitale sexkrænkelser
Dette oplæg henvender sig til forældre, der har børn i udskolingen.  Red Barnet arbejder i med projekt deSHAME, der undersøger omfanget og karakteren af digitale sexkrænkelser blandt unge i Danmark. I undersøgelsen fandt man, at kun lidt over halvdelen af de unge i undersøgelsen vil tale med deres forældre eller pårørende, hvis de blev udsat for en digital sexkrænkelse. Dette oplæg ønsker således at give et indblik i, hvad digitale sexkrænkelser, og hvordan man kan være til hjælp, hvis man står i en situation, hvor ens barn (eller en anden ung, man kender) har været udsat for en digital sexkrænkelse.  Oplægget forsøger at klæde forældre bedre på i forhold til blandt andet: At kunne forstå og navigere i den digitale verden, som unge lever i At give konkret viden om digitale sexkrænkelser, så I bliver bedre klædt på til at kunne håndtere det, hvis I oplever det. At give konkrete råd til at tale med sit barn om digitale sexkrænkelser; at støtte barnet i den pågældende situation – og møde barnet hvor de er  Digitale sexkrænkelser Oplæg til forældre om digitale sexkrænkelser blandt unge Et undervisningsmateriale fra 

2 Hvad er digitale sexkrænkelser?
Så hvad er definitionen på en digital sexkrænkelse? Digitale sexkrænkelser defineres som enhver uønsket seksuel adfærd på enhver digital platform. Digitale sexkrænkelser omfatter en bred vifte af handlinger, hvor digitalt indhold på en række forskellige platforme bliver anvendt. Dette omfatter således både billeder, videoer, indlæg, beskeder, online sider – på både private og offentlige platforme. Digitale sexkrænkelser finder sted i en kønsspecifik kontekst. I medierne hører vi oftest om piger, som er blevet udsat for digitale sexkrænkelser, men som fagpersoner og forældre er det vigtigt, at du er opmærksom på, at drenge også kan blive udsat. Gennem projekt deSHAME fandt man, at drenge i højere grad end piger udsættes for mobning med seksuelt indhold. Krænkelserne kan dog i højere grad have negative, sociale konsekvenser for piger end for drenge, fordi piger oplever at blive dømt hårdere i samfundet. Enhver uønsket seksuel handling, som foregår på nettet Det kan ske på mange måder og på forskellige platforme eller apps Finder sted i en kønsspecifik kontekst

3 Snakker man om digitale sexkrænkelser, kan det være væsentligt at have en forståelse af begrebet samtykke, og hvordan det hænger sammen med digitale sexkrænkelser.  Det er ulovligt at dele billeder af andre i private situationer, medmindre man har fået tilladelse (også kaldet samtykke) fra personen på billedet. Ingen har således ret til at dele andres billeder, medmindre de har spurgt og har fået et klart ja. Samtykke er ikke et begreb, der kan tolkes på. Når man ikke eksplicit og tydeligt har givet et andet menneske lov til eksempelvis at videredele et billede af sig selv, har ingen andre ret til at videredele det.   Hvad tænker unge om samtykke?  Det er almindelig praksis i ungdomskulturen i dag, at billeder bliver delt, og at man så bagefter kan bede andre om at slette et billede, som man synes, er krænkende. Retten til samtykke er ofte slet ikke italesat blandt de unge, og mange oplever, at det er helt umuligt (meget pinligt) at spørge om lov til at dele et billede. Samtidig forventer de alligevel, at andre unge kan navigere i, hvad der er okay og ikke okay at dele.   Derfor skal samtykke (eller tilladelse) være med i den samtale, vi som voksne har med de unge. Større opmærksomhed på retten til samtykke som menneske og som borger kan også være med til at hjælpe unge, der oplever, at deres intime billeder eller film er blevet delt. De unge vil opleve mindre skyld og skam, hvis der er enighed i samfundet om, at skaden sker, når billeder deles – ikke når de tages. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at gøre dit barn opmærksom på, at man ikke selv må dele billeder eller videoer af andre uden at have fået personligt og klart samtykke – ikke engang med sine bedste venner. Det kan være strafbart. SAMTYKKE  Ingen har ret til at dele andres billeder, medmindre de har spurgt og har fået et klart ja.

4 Kategorisering af digitale sexkrænkelser
I projekt deSHAME kategoriseres digitale sexkrænkelser i fire hovedgrupper. Disse forskellige former for krænkelser kan finde sted samtidig og kan også foregå sideløbende med sexkrænkelser i den fysiske verden.   Første kategori er Deling af intime billeder og videoer uden samtykke, der indebærer, at seksuelle billeder og videoer bliver delt uden vedkommendes samtykke eller er  taget uden personens samtykke.  Eksempel fra SletDet-rådgivningen: En 14-årig pige, udsat for deling uden samtykke, fortæller om sin oplevelse, “Mange personer spurgte mig om “nudes”, og jeg sendte et til en fyr, som fortalte, at han virkelig kunne lide mig, og at hvis jeg sendte et billede, så kunne vi være et fantastisk par. Jeg faldt for det, og næste dag var mit billede overalt på skolen”   Anden kategori er Udnyttelse, tvang og trusler, der indebærer at modtage seksuelle trusler, blive tvunget til at deltage i seksuel adfærd online eller afpresset med seksuelt indhold.   Eksempel fra SletDet-rådgivningen: En 13-årig pige fortæller om hendes oplevelse, at “Han afpressede mig og sagde, at hvis jeg ikke sendte flere billeder, ville han sende mit nøgenbillede til alle sine venner og dem på min skole.”  Tredje kategori er Mobning med seksuelt indhold: Denne kategori involverer at bliver forfulgt af eller udelukket fra en gruppe eller et fællesskab ved brug af seksuelt indhold, der ydmyger, diskriminerer eller gør vedkommende ked af det.  Eksempel fra SletDet-rådgivningen: ”Hej. En ældre dreng har sendt mig videoer på Snapchat, hvor han siger, jeg er en luder og er fucking klam! Og alt muligt. Fordi jeg sendte et undertøjsbillede til en dreng, jeg holdt af. Jeg vil ikke i skole nu. Og lod som om jeg var syg i dag for at slippe. - Den 12-årige” Fjerde og sidste kategori er Uønsket seksualisering, der indebærer at modtage uønskede seksuelle opfordringer, kommentarer eller indhold.   Eksempel fra SletDet-rådgivningen: ”Hej. Jeg er en pige på 15, og der er en dreng, der har fundet mig over Facebook og er begyndt at skrive rigtig meget til mig. Han skriver klamme ting, som at han vil i seng med mig og tage min mødom. Hvad skal jeg gøre?” Deling af intime billeder og videoer uden samtykke # # Udnyttelse, tvang og trusler # Mobning med seksuelt indhold # Uønsket seksualisering

5 Omfanget af digitale sexkrænkelser
En undersøgelse foretaget af Red Barnet indikerer, at mange unge i skolerne landet over har oplevet eller oplever digitale sexkrænkelser. Krænkelserne kan foregå både på og uden for skolen, men de involveredes trivsel vil sandsynligvis være påvirket og mærket af krænkelserne.  Både som fagperson og som forældre er det vigtigt at se alle disse tal i et bredere samfundsmæssigt perspektiv, og fokus på en inkluderende og oplysende seksualundervisning i skolerne kan være med til at ændre på statistikken. Vi skal nu kigge nærmere på nogle af de vigtigste fund fra undersøgelsen i Danmark.   Vi starter med omfanget af kategorien Deling af intime billeder og videoer uden samtykke  Her ser vi blandt andet at, 6% indenfor det seneste år har oplevet at få deres intim- eller nøgenbillede delt med andre uden deres tilladelse, mens 10% af de adspurgte svarer, at de selv har delt en andens intime billede uden samtykke.  Derudover er størstedelen enige i, at folk vil tænke dårligt om en pige, hvis hendes intim- eller nøgenbillede blev postet på nettet, mens en mindre del er enige i, at folk ville tænke dårligt om en dreng, der oplevede det samme. Her ser vi blandt andet, at digitale sexkrænkelser opstår i en kønsspecifik kontekst.   I undersøgelsen af kategorien Udnyttelse, tvang og trusler finder man blandt andet, at: 8% har modtaget seksuelle trusler på nettet fra unge på deres egen alder, mens 5% svarer, at nogen indenfor det seneste år har brugt seksuelle billeder til at true eller afpresse dem.  Desuden svarer 9%, at deres kæreste indenfor det seneste år har presset dem til at dele nøgenbilleder.   Her er et eksempel på kategorien udnyttelse, tvang og trusler, hvor en 15-årig dreng har sendt følgende spørgsmål til SletDet-rådgivningen:  “Hej SletDet    Jeg har været en idiot og har delt nogle krænkende billeder med en på nettet. Mit ansigt er kommet med på nogle af billederne, og hun har truet mig med at dele billederne online, hvis jeg ikke sender hende en masse penge.  Hvad skal jeg gøre?"  Lad os kigge nærmere på omfanget af Mobning med seksuelt indhold.  29% af de adspurgte har indenfor det seneste år oplevet, at unge på deres egen alder oprettede falske profiler for at dele seksuelle billeder, kommentarer eller beskeder om andre.   Næsten halvdelen har været vidne til, at andre unge deler personlige oplysninger om en person, der opfattes som ‘billig’, mens over to tredjedele (71%) havde oplevet unge anvende et homofobisk eller transfobisk sprog på nettet.  I undersøgelsen af omfanget af uønsket seksualisering viser det sig, at 22% indenfor det seneste år har modtaget uønskede seksuelle beskeder og billeder.   Næsten halvdelen af de adspurgte svarer, at de har været vidne til, at unge på deres egen alder har redigeret fotos af nogen for at gøre dem seksuelle. Det kan for eksempel være ved at sætte deres ansigt på et pornografisk billede eller ved at placere seksuelle emojis over dem.  Deling af intime billeder og videoer uden samtykke Udnyttelse, tvang og trusler 8% har modtaget seksuelle trusler på nettet fra unge på deres egen alder 22% har været vidne til, at dette er sket. 6% har fået deres intim- eller nøgenbillede delt med andre uden deres tilladelse Mobning med seksuelt indhold Uønsket seksualisering 70% har oplevet, at unge på deres egen alder har brugt udtryk som ‘luder’ eller ‘so’ til at beskrive piger på nettet 22% har indenfor det seneste år modtaget uønskede seksuelle beskeder og billeder.

6 Når man bliver udsat for en digital sexkrænkelse kan man føle sig…
Er man udsat for en digital sexkrænkelse kan det overordnet få vedkommende til at føle sig:   Bekymret, urolig, truet, bange, udnyttet, ydmyget, skamfuld, dømt, ked af det, seksualiseret, diskrimineret på grund af køn eller seksuel orientering, skyldig osv.   Her er det vigtigt at påpege, at oplevelsen og konsekvensen af digitale sexkrænkelser naturligvis er forskellige fra person til person.  Oplevelsen afhænger af forskellige faktorer, herunder biologisk eller socialt køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, særlige uddannelsesmæssige behov eller handicap.   hjælpeløs sårbar ydmyget traumatiseret udnyttet degraderet truet ked af det krænket dømt isoleret bange seksualiseret ensom diskrimineret skamfuld

7 I Red Barnet samarbejder vi med unge, der har været ofre for digitale sexkrænkelser, og som har valgt at stå frem. Her er kort video af Sofie, der som 20-årig fik optaget og delt en sexvideo uden hendes samtykke. Her taler hun om hverdagen efter, at videoen var blevet delt.  

8 OVERGREB UDEN UDLØBSDATO
”For tre år siden sendte jeg et nøgenbillede til en dreng, som jeg troede, jeg kunne stole på – men nej!  Et år senere begynder han at dele billedet. Jeg fik det helt vildt dårligt, og jeg tænker hele tiden: Hvorfor gjorde jeg det?” Nyere forskning har vist, at fagprofessionelle ofte opfatter overgreb på nettet, som mindre alvorlige end fysiske overgreb. Men samme forskning viser faktisk, at digitale sexkrænkelser, kan være lige så skadelige og traumatiserende for en ung, som et fysiske seksuelt overgreb.   Derfor er det som forældre vigtigt at være opmærksom på, at digitale sexkrænkelser kan have ligeså alvorlige konsekvenser som et fysisk seksuelt overgreb. Ved digitale sexkrænkelser og overgreb kommer den ekstra dimension, at overgrebene aldrig ophører, når det krænkende materiale lægges på nettet.  De langsigtede virkninger kan derfor forstærkes, hvis en person bliver konfronteret med det krænkende materiale igen og igen og uden reelle muligheder for at få fjernet materialet fra nettet. På den måde kan digitale sexkrænkelser føles som et overgreb uden udløbsdato.  ”Der er en person, som udgiver sig for at være mig på Snapchat og skriver grænseoverskridende og krænkende beskeder til piger. Det er meget grænseoverskridende for mig også. Hvad kan jeg gøre?  OVERGREB UDEN UDLØBSDATO  “Alle tog screenshots og postede det på deres story og skrev ‘billig’ eller ‘luder’.”

9 Når offeret påtager sig skylden..
Personer, der har været udsat for digitale sexkrænkelser eller andre seksuelle overgreb, have en tendens til at bebrejde sig selv og påtage sig ansvaret for det, der er sket.  En af grundene kan være, at unge hører og læser om voldtægt eller digitale sexkrænkelser i medierne, hvor der kan være fokus på, at den krænkede ikke skulle have sendt nøgenbilledet i første omgang eller at et offer for en voldtægt var udfordrende klædt – underforstået: at det var offerets egen skyld.   En anden grund kan være, at offeret ubevidst beskytter sig selv ved at påtage sig ansvaret for det, der er sket, for derved at undgå den åbenlyse offerrolle. Her kan gruppedynamiske faktorer spille ind - og den unge kan være bange for at blive ekskluderet, hvis de fremstår som et offer i vennekredsen. Hvis den krænkede af den grund hverken anmelder hændelsen eller søger anden form for hjælp, kan han/hun opleve at stå meget alene og konsekvenserne af krænkelsen kan potentielt forværres.   Victim blaming opstår, når andre opretholder, at det er offerets egen skyld, at vedkommende har været udsat for en digital sexkrænkelse. I projekt deSHAME undersøgelsen fortæller 62%, at de føler, at det er offeret egen skyld, hvis de får delt et nøgen- eller imtimbillede. Victim blaming kan ofte være en yderligere form for krænkelse i en situation med digitale sexkrænkelser - uanset om det er oplevelsen af skam eller skyld fra andre eller fra en selv. Det kan få ofre til at føle sig alene, uden støtte og ansvarlige for den digitale sexkrænkelse. Dette fører ofte til en forværret situation, fordi offeret er mindre tilbøjelige til at anmelde det og søge om hjælp. Som forældre kan det være væsentligt at have dette for øje, hvis ens barn (eller en anden ung, man kender) er udsat for en digital sexkrænkelse. Her kan det være en fordel at anerkende og have fokus på, at det ikke er den krænkedes skyld. På den måde understøtter man ikke en uhensigtsmæssig fortolkning af krænkelsen hos den udsatte. Hvad kan det handle om?  Selvbebrejdelse  Ubevist beskyttelse af sig selv Victimblaiming   "Hun skulle ikke have sendt billederne i første omgang"  Billederne på hendes profil er udfordrende, så det er hendes egen skyld. "Var hun ikke selv ude om det?" 

10 Hvorfor deler de unge overhovedet?
Så kunne man jo godt lidt provokerende spørge: Kan de unge ikke bare lade være med at dele billeder med hinanden? Hvorfor deler de unge overhovedet?  For at komme de digitale krænkelser til livs er det vigtigt, at man som forælder husker på, at unges liv og trivsel ikke kan deles op i det, der sker 'på nettet', og det, der sker 'i den virkelige verden'  - digitale rum er nemlig lige så virkelig for unge, som skolen, familien og fritidslivet. Den digitale arena er blot én ud af mange arenaer, som unge bevæger sig i, og som påvirker hinanden.  Mobiltelefonen spiller en stor rolle i børne- og ungdomslivet. Profiler og blogs spejler de unges hverdag, og fotodeling er en naturlig del af det sociale liv. Næsten alle unge benytter sig af de positive muligheder, sociale medier giver, for at kommunikere med andre ved at sende billeder og film. Både børn, unge og voksne tager billeder af sig selv og hinanden i intime situationer.  Mange mennesker oplever, at intime billeder er en normal del af en flirt – et naturligt element i kæresteforhold på samme måde som "kærestebreve" var engang.  Der er mange grunde til at filme sig selv og sin krop – så mange, at det stort set er umuligt at undgå, at unge nogle gange deler andres og egne intime billeder.  Nogle af grundende kan blandt andet være:  • For at vise kærlighed til en kæreste  • For at bekræfte en relation til en ven  • Fordi de øver sig i at se sig selv som seksuelle væsener  • Fordi de lige fik lyst • Fordi de andre gør det  • For at få anerkendelse eller ’likes’ • Fordi de er udsat for manipulation (grooming)  • Fordi de er udsat for afpresning. Unges liv og trivsel kan ikke deles op i det, der sker 'på nettet', og det, der sker 'i den virkelige verden' Det er en naturlig del af ungdomslivet at dele og interagere på sociale medier 

11 Teenagehjernen online
For at forstå bevæggrundene bag digitale sexkrænkelser, er det relevant at se på, hvor de unge er i deres udvikling.   Teenagealderen er generelt præget af, at kognitive evner som konsekvenstænkning og impulskontrol er under udvikling.  Det er kendt, at menneskers frontale cortex, det hjerneområde, der blandt andet står for kontrol og hæmning af impulser, ikke er færdigudviklet før 25 års alderen. Studier viser, at unge i alderen år ikke er i stand til eksempelvis at konsekvensberegne deres handlinger på samme måde, som ældre personer er. Børn og unge har altid en god grund til at dele intime billeder.  De har ikke altid modenhed og erfaring til at forestille sig de mulige konsekvenser. Derudover står unge teenagere midt i en stor og omvæltende udvikling af deres krop og seksualitet, hvilket yderligere kan påvirke deres dømmekraft.      Eksempelvis svarede 37% af de unge i Red Barnets undersøgelse, at de havde delt noget online som de efterfølgende havde fortrudt.    Derudover er der særlige vilkår for kommunikation på nettet. Det kan være svært at fortolke og aflæse hinanden,  når kommunikationen primært sker med tekst. Den krops- og ansigtsløse kommunikation kan også forstærke vanskelighederne med at beregne og forstå konsekvenserne af ens handlinger, som fx at dele et intimt billede uden samtykke, eller være med til at sprede rygter om nogens seksuelle adfærd.  Kognitive evner er under udvikling indtil 25-årsalderen  Særlige vilkår for kommunikation på nettet  I undersøgelsen svarede 37% af de unge at de havde delt noget online, som de efterfølgende havde fortrudt. 

12 Digitale sexkrænkelser som sociale handlinger
Venners respekt  Social kontrol  I medierne er digitale sexkrænkelser ofte blevet omtalt som hævnporno. Brugen af ordet hævnporno kan indikere, at motivet bag krænkelsen altid er hævn, og at det, der udspiller sig, er en konflikt mellem den person, som deler, og den person, som er blevet delt.   Tankevækkende er det, at over halvdelen af de danske unge i undersøgelsen fortæller, at de tror, at unge krænker på nettet for at få venners respekt.   Der er ofte mange unge involveret i en digital sexkrænkelse. Derfor kan det være vigtigt at være bevidst om, at der kan ligge forskellige sociale dynamikker bag de krænkende handlinger.  I Danmark har vi set eksempler på billeder eller videoer, som bliver delt uden samtykke, og som florerer og bliver sendt frem og tilbage blandt unge på en skole, i en by eller i hele landet (fx Umbrella-sagen).  For at kunne hjælpe både de unge som bliver krænket, men også de som krænker, må de digitale sexkrænkelser anskues som fænomener, der ikke altid bare har med enkelte individer at gøre. Når unge udvikler deres identitet, så gør de det i et socialt samspil og i forhandling med andre. Unge har, ligesom voksne, brug for at høre til og være en del af et fællesskab.  Dette foregår i ligeså høj grad i den digitale verden som i den fysiske. Fra nyere teori om mobning ved vi, at behovet for at nedgøre og ekskludere en person fra et fællesskab, bunder i individets eget behov for at høre til.  Hvis en ung føler sig utryg i et fællesskab, kan vedkommende finde midlertidig tryghed i at skabe foragt eller fordømmelse af en anden person. På den måde kan unge danne et fællesskab om at foragte en person, og samtidig selv være med til at definere, hvad der skal til for at være en del af fællesskabet. Når unge eksempelvis spreder rygter på nettet om en anden ungs seksuelle adfærd, kan det være en måde at opstille rammer for, hvilken adfærd der er okay, hvis du vil være en del af gruppen.  Digitalt krænkende adfærd kan forstås som et led i den vedvarende forhandling om egen position i et fællesskab. Seksualitet og køn får ofte betydning for unge og deres identitetsdannelse, fordi det i teenageårene fylder en del i det sociale liv. Det at kunne fortælle om en seksuel chat eller beskedkorrespondance, kan være en måde at fortælle om seksuelle erfaringer, og kan give status og anerkendelse i en gruppe. Grænsen mellem at fortælle om egne seksuelle erfaringer og det at krænke andre, kan derfor være vanskelig for unge at balancere.  Den krænkende adfærd kan:  Give adgang til et fællesskab –  ’alle os der har set/delt videoen’   Være en måde at skabe foragt for de krænkede ’hvor er han/hun bare klam’   Skabe en fortælling om, hvornår man er en del af gruppen: ’Det ville jeg aldrig gøre’/ ’det er hans/hendes egen skyld’  Give status og anerkendelse: ´jeg er en seksuel person´ På den måde kan digitale sexkrænkelser fungere som social kontrol eller en måde at opnå anerkendelse fra vennegruppen på.     Fællesskab Digitale sexkrænkelser som sociale handlinger  Anerkendelse Sociale dynamikker  Behov for at høre til  Kultur Status

13 Hvad siger loven om digitale sexkrænkelser?
Digitale sexkrænkelser kan være i strid med loven. Det kan være svært at navigere i lovgivningen omkring digitale sexkrænkelser, så her er det vigtigste du som forælder bør vide.  § Privatliv  Ifølge persondatalovens paragraffer om privatliv kræver det, som udgangspunkt, altid samtykke at dele billeder af andre. Hvis nogen har delt et billede af dig på sociale medier uden at spørge, så har du altså ret til at få det fjernet, hvis du beder om det.  På samme måde kan seksuelle trusler eller afpresning med seksuelt indhold være strafbart efter straffelovens § 266 om trusler. Det kan altså være ulovligt at true andre på nettet.  § Deling af børnepornografi  Derudover er det ulovligt at dele eller opbevare billeder eller film af pornografisk karakter, hvis personen på materialet er under 18 år. Materiale af sådan karakter betragtes som børnepornografi uanset om personen på materialet har givet samtykke eller ej.  Det er således ulovligt at sende den slags billeder til andre, medmindre der er tale om et kærestepar, hvor begge er over 15, og begge har givet samtykke. Hvis kæresteforholdet slutter, gælder aftalen mellem de to personer ikke længere, og man skal derfor ifølge loven slette billederne. § Æreskrænkelse  Det er ligeledes ulovligt at udstille andre i pinlige situationer, og derfor kan straffelovens § om ærekrænkelse i nogle tilfælde anvendes. Når mobning sker online, vil det oftere komme til udtryk som eksempelvis hånlige beskeder, sladder, sarkasme, udelukkelse, billeddeling og hadesider. Ifølge straffeloven, kan dette altså være strafbart.  § Blufærdighedskrænkelse  Er der tale om uønsket seksualisering, kan straffelovens § om blufærdighedskrænkelse anvendes. Sender man et billede eller et videoklip med pornografisk indhold til en anden person, der finder det grænseoverskridende, kan det altså være strafbart efter straffeloven.  Hvad siger loven om digitale sexkrænkelser? § Ærekrænkelse § Deling af børnepornografi § Blufærdighedskrænkelse § Privatliv

14 Hvad kan vi som forældre gøre?
Som forældre er det vigtigt at spørge ind til den digitale del af de unges liv.  Idet mange forældre ikke er vokset op med den digitale verden på samme måde som de unge i dag er, kan de unge have tendens til at tænke, at forældre ikke forstår hvad man laver på nettet og hvorfor. Derfor kan det være en god idé at vise stor interesse for barnets digitale færden. Vær nysgerrig!  Det er jer som forældre, der har de bedste forudsætninger for at opdage, om jeres barn mistrives og har brug for hjælp, og det er jer som forældre, der har ansvaret for barnets trivsel. Det er naturligvis svært at lave en konkret tjekliste, som fortæller, hvornår en ung mistrives, men generelt kan man påpege, at hvis en ung pludselig bliver mere udadvendt eller indadvendt eller på anden måde ændrer adfærd, er det altid grundlag for at undersøge det nærmere.  Det kan man gøre ved at være nysgerrig og interesse sig for, hvad ens barn laver på nettet. På samme måde som man lærer sit barn at færdes i trafikken, bør man lære sit barn at færdes i den digitale arena

15 Hvad kan forældre gøre for
Ungepanelets anbefalinger til forældre I forebyggelse af digitale sexkrænkelser, arbejder Red Barnet sammen med et ungepanel. Deres klare budskab til forældrene var: Hvad kan forældre, lærere osv. gøre for at hjælpe de unge?  “Vi har brug for, at de voksne kender til de sociale medier, vi bruger og den digitale arena vi indgår i"   “Vi har brug for, at de voksne viser interesse for vores færden på de sociale medier, inden det går galt“   “Vi har brug for, at de voksne er forstående og åbne overfor, at man kan stå i situationer, som man ikke selv har bedt om”   “Vi har brug for, at de voksne IKKE siger “sådan var det ikke, da jeg var barn – det ville jeg aldrig gøre”. Det skaber ikke en lyst til at fortælle om de svære ting”   Hvad kan forældre gøre for at hjælpe de unge?  “Vi har brug for, at de voksne viser interesse for vores færden på de sociale medier, inden det går galt“  “Vi har brug for, at de voksne kender til de sociale medier, vi bruger og den digitale arena vi indgår i"   “Vi har brug for, at de voksne IKKE siger “sådan var det ikke, da jeg var barn – det ville jeg aldrig gøre”. Det skaber ikke en lyst til at fortælle om de svære ting”   “Vi har brug for, at de voksne er forstående og åbne overfor, at man kan stå i situationer, som man ikke selv har bedt om” 

16 Hvad kan vi som forældre gøre?
Råd til forældre: Det kan være en god idé at tale med jeres barn om, hvad internettet er for en størrelse – på en inkluderende, oplysende samt forstående måde.  På samme måde som du spørger: hvad har du lavet i skolen i dag? kan man spørge: Hvad har du lavet på nettet i dag?  Man kan fx tale om: Hvordan information sjældent kan slettes endegyldigt på internettet. I princippet kan al indhold på internettet blive offentligt. At de samme sociale normer og regler også gælder på internettet - på trods af anonymitet og vanskeligheder ved konsekvensberegning. Fx gælder ”at man skal behandle andre på samme måde som man selv vil behandles” på samme måde i den digitale verden som i den fysiske. Som forældre kan det være en god idé at forsøge at facilitere et rum, hvor unge kan reflektere over vigtigheden i at sætte og fastholde deres egne grænser og blive i stand til at reflektere over, hvorvidt og eventuelt hvordan de ønsker at fremstå – både i vennegruppen, men også på nettet. På samme måde som i det fysiske rum, har unge brug for støtte til at aflæse andres grænser, kropssprog og signaler på nettet.    Samtykke Konkrete råd - forebyggende  Vis interesse i jeres barns færden i den digitale verden Reflekter med jeres barn over samtykke og vigtigheden i at sætte og fastholde egne grænser På en inkluderende, oplysende samt forstående måde at tale med jeres barn om, hvad internettet er for en størrelse – hvilke regler gælder? Støt jeres barn i at aflæse andres grænser, kropssprog og signaler på internettet Hvordan fungerer SnapChat? Hvem er du venner med? Hvilket spil spiller du, og hvad skal man i det? Hvad har du lavet på nettet i dag? Hvad er det fede ved Facebook? Hvordan passer du på dig selv? Hvordan passer du på andre? Hvad tænker du, at jeg kan være bekymret over, når du er på internettet? Hvordan kan vi skabe fælles rammer, så vi begge er trygge ved, at du er på internettet?

17 Hvis uheldet er ude....  Så hvad gør man så, hvis uheldet er ude?  I undersøgelsen af digitale sexkrænkelser blandt unge fandt vi, at den største barriere, der ville afholde unge fra at fortælle om digitale sexkrænkelser var, at det var "for pinligt" (52%). På samme måde fandt undersøgelsen, at 53% ikke vil fortælle om det til politiet, fordi de ikke ønsker deres familie involveret.  Som forældre handler det således om at facilitere et rum, hvor det IKKE er pinligt. Det kan gøres på flere forskellige måder, som vi vil komme nærmere ind på nu.  Som forældre til en ung, der har været udsat (eller selv har udsat) for digitale sexkrænkelser, kan det være vanskeligt at vide, hvordan man skal håndtere det. Det er vigtigt at påpege at alle unge er forskellige, og at det er DIG, der kender dit barn bedst.  I undersøgelsen af digitale sexkrænkelser blandt unge fandt man, at den største barriere, der afholder unge fra at fortælle om digitale sexkrænkelser var, at det var “for pinligt”

18 Hvad kan vi som forældre gøre?
Her er dog nogle generelle råd, som vi anbefaler, hvis der er tale om en digital sexkrænkelse: Italesæt, at det er svært at snakke om digitale sexkrænkelser og seksualitet med sine forældre. Hvordan snakker og håndterer i det i fællesskab på den mest hensigtsmæssige måde? Har barnet brug for at snakke med andre om det også?  Konkrete råd - hvis uheldet er ude Italesæt at det er svært at snakke om digitale sexkrænkelser og seksualitet med sine forældre Reflekter sammen over, hvordan I bedst kan snakke om og håndtere digitale sexkrænkelser derhjemme  “Vi har brug for, at de voksne IKKE siger “sådan var det ikke, da jeg var barn – det ville jeg aldrig gøre”. Det skaber ikke en lyst til at fortælle om de svære ting”

19 Hvad kan vi som forældre gøre?
Konkrete råd fortsat:  Husk de faktorer, der kan være med til, at unge mennesker kommer til at krænke andre unge Tilbyd støtte og vis, at du bekymrer dig. Det er enormt følsomt, når intime billeder eller film deles offentligt, og det kan være en stor overvindelse for unge, at fortælle om det til en voksen. Derfor er det heller aldrig nogen hjælp eller støtte, når en voksen reagerer ved at sige: ”Hvorfor tænkte du dig ikke om?” Du er måske chokeret, men tag en dyb indånding – dit barn har brug for støtte og for at mærke, at du er på hans/hendes side.  Anerkend, at det ikke er den krænkedes skyld. Den bedste måde at hjælpe den unge på er ikke at fokusere på hvis skyld det er, men at tilbyde emotionel støtte og et trygt rum til at snakke om følelserne.  Lyt og vær åben overfor deres historie  Fortæl, at deres følelser er normale, og at deres rettigheder er blevet overtrådt. De har ikke bedt om at stå i denne situation, og de har ikke fortjent den chikane, de måske oplever. Ansvaret ligger hos de personer, der spreder billeder eller film. Tal om, at andre har oplevet følelser af skam, skyld og tillidsbrud i lignende situationer for at give den unge ord til at bearbejde oplevelsen.  Konkrete råd - hvis uheldet er ude Husk de faktorer, der kan være med til, at unge mennesker kommer til at krænke andre unge  Tilbyd støtte og vis, at du bekymrer dig  Anerkend, at det ikke er den krænkedes skyld  Lyt og være åben overfor deres historie Fortæl, at deres følelser er normale “Vi har brug for, at de voksne er forstående og åbne overfor, at man kan stå i situationer, som man ikke selv har bedt om”  

20 Hvad kan vi som forældre gøre?
Konkrete råd fortsat:  Når den unge har fortalt sin historie, er der behov for, at du som forældre går ind i situationen, som du ville gå ind i enhver anden situation, hvor dit barns trivsel var udsat. Overvej hvad der skal ske nu og på længere sigt. Det kan være hensigtsmæssigt, at: Involvere den unge i beslutningstagen omkring, hvad der nu skal ske, og hvordan I på den mest hensigtsmæssige måde håndtere situationen.  Fokusere på styrker og agency – den krænkede har behov for støtte til at indse vedkommendes styrker samt til at fastholde kontrol over situationen Hvad gør den unge, hvis det delte materiale dukker op igen? Hvis I ved, hvor det krænkende materiale findes, så anmeld det til det sociale medie, hvor det eksisterer.  Samarbejde med skolen, evt. politi, andre instanser. Mange unge oplever væsentlige barrierer, der kan afholde dem fra at søge hjælp. Skoler, politiet og andre instanser står derfor over for udfordringer, hvis de skal kunne hjælpe og støtte i disse situationer – derfor kan det være en fordel at støtte den unge i samarbejdet.   Konkrete råd - hvis uheldet er ude Hvad gør vi nu?  Involver den unge i beslutningstagen  Fokuser på styrker og agency  Tal om, hvad I gør, hvis materialet dukker op igen Fokus på samarbejde Søg rådgivning, hvis du er i tvivl. Red Barnet tilbyder hjælp på: redbarnet.dk/sletdet 

21 Samarbejde Samarbejde med skolen - skolens anti-mobbestrategi
Alle skoler har (eller skal have!) udarbejdet en anti-mobbestrategi, som skal indeholde en plan for forebyggelse af mobning - både i fysiske og digitale arenaer. Derfor har skolen også et ansvar for at forbygge og reagerer relevant, hvis en eller flere elever er berørt af digitale sexkrænkelser. Al personale på skolen har et ansvar i forhold til at skabe et trygt og sikkert læringsmiljø på skolen, hvor eleverne kan udvikle sig, og hvor de trives. Dette indbefatter både digitale og fysiske rum. Derfor kan det være en god idé at være i tæt kontakt med skolen, således man arbejder for dét fælles mål at begrænse spredningen af materialet samt den unges trivsel.  Politi. Overvej om sagen skal politianmeldes. Den unge vil ikke nødvendigvis involvere politiet – det kan handle om mange ting, fx frygt for at situationen eskalerer, om krænkeren vil hævne sig, om frygt for at blive dømt osv. Det kan have forskellige følger for den unge alt efter, hvilken situationen den unge står i. Derfor kan det være en god idé at diskutere vigtigheden af at involvere politiet, og hvordan og hvorfor de skal involveres.  Nogle børn og unge vil have lyst til at slette billeder og korrespondancer for at glemme hændelsen. Men du skal opfordre barnet eller den unge til at gemme beviser i form af screenshots, SMS’er, chatsamtaler og lignende, da de kan bruges i en eventuel politiefterforskning. Det er ligeledes hårdt for jer som forældre. Det er væsentligt at overveje, om I har behov for at snakke med nogle om det, hvad enten det er hinanden, venner, familie eller professionelle - selvfølgelig altid med respekt for jeres barns privatliv mm.  Samarbejde med skolen - skolens anti-mobbestrategi (evt.) Samarbejde med politi Hvordan er det for jer som forældre at stå i denne situation? 

22 Spørgsmål? I kan altid få råd og vejledning hos SletDet.  Hvis du har spørgsmål eller har brug for vejledning til en konkret situation, er du velkommen til at kontakte os på Hos SletDet kan børn og unge også søge anonym rådgivning, hvis de har oplevet noget ubehageligt på nettet – fx en digital sexkrænkelse. Vi rådgiver ligeledes forældre, fagpersoner og lign. Digital Exploitation and Sexual Harassment Among Minors in Europe Understanding, Preventing, Responding Co-financed by the European Union