Afgifter i forbindelse med fiskeri i Nordatlanten Nuuk, 27-28

Præsentationer af emnet: "Afgifter i forbindelse med fiskeri i Nordatlanten Nuuk, 27-28"— Præsentationens transcript:

1 Afgifter i forbindelse med fiskeri i Nordatlanten Nuuk, 27-28
Afgifter i forbindelse med fiskeri i Nordatlanten Nuuk, februar 2019 Max Nielsen, præsenteret af Peder Andersen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet FAO/Worldbank (2008) ”The sunken Billions” Rejeproduktionstrawler Landskassen

2 Indhold 1. Baggrund 2. Fiskeriforvaltning – lidt teori
3. Fiskeriafgifter i Nordatlanten – Hvorfor? 4. Fiskeriafgifter i Nordatlanten – Hvordan? 5. Fiskeriafgifter i Nordatlanten – Hvor meget? 6. Fiskeriafgifter i Norden – En analyse

3 Hvilket fiskerisamfund ønsker vi?
1. Baggrund Hvilket fiskerisamfund ønsker vi? Ingen regulering? Mange fartøjer Stor beskæftigelse i fiskeriet Få fisk Ingen profit

4 Hvilket fiskerisamfund ønsker vi?
1. Baggrund Hvilket fiskerisamfund ønsker vi? Ingen regulering? IOK uden afgift Få fartøjer Lille beskæftigelse i fiskeriet Mange fisk Stor profit til industrien Mange fartøjer Stor beskæftigelse i fiskeriet Få fisk Ingen profit

5 Hvilket fiskerisamfund ønsker vi?
1. Baggrund Hvilket fiskerisamfund ønsker vi? Ingen regulering? IOK uden afgift Få fartøjer Lille beskæftigelse i fiskeriet Mange fisk Stor profit til industrien Mange fartøjer Stor beskæftigelse i fiskeriet Få fisk Ingen profit Få fartøjer Lille beskæftigelse i fiskeriet Mange fisk Stor velfærdskabelse, fordelt til hele samfundet IOK med afgift

6 1. Baggrund Grønland første land til indførsel af fiskeriafgifter 1991, har så vidt vi ved verdens højeste niveau – er global foregangsland Der ses på Hvorfor og hvordan sidste mulighed kan opnås Ønskelighed Hvor store fiskeriafgifter der kan opkræves uden velfærdstab vurderes ikke Fiskeriafgifter oveni eksisterende fiskeriforvaltning- ikke et alternativ Årsag – Forventet fremtidig indtjening kapitaliseres i kvoteværdier og kan gøre det dyrt at inddrage individuelle kvoter Hvorfor ikke bare indføre afgifter og se hvad der sker? Det kan man også – det indbringer skatteprovenu på kort sigt På lang sigt risiko for konkurser/nedsat aktivitet/velfærdstab

7 2. Fiskeriforvaltning – lidt teori
Ureguleret fiskeri indebærer Fiskeriforvaltning er nødvendigt for At undgå dette At få fiskerne til at tjene penge – bestandsbevaring sikrer vedvarende indtjening At der er for mange fiskere om at fange for få fisk Fiskerne tjener forholdsvis lidt og bidrager forholdsvis lidt til samfundets velfærd Udbuddet af fisk er ofte lavt – og prisen forholdsvis høj

8 2. Fiskeriforvaltning – lidt teori
Velfærdsbidrag fra fiskeri = Ressourcerente + producentrente + konsumentrente Definition af ressourcerente “Det overskud der er tilbage til aflønning af kapital og arbejdskraft ud over, hvad der opnås i andre erhverv“ Beregning: Omsætning – Omkostninger (ekskl. arbejdskraft og kapital) – Arbejdskraftsomkostninger i alternativ anvendelse – Kapitalomkostninger i alternativ anvendelse = Ressourcerente Offentlige udgifter til fiskeriforvaltning/subsidier kan også fratrækkes Ressourcerente er ikke profit Ressourcerenten kan være positiv og negativ Producentrenten inkluderet i ressourcerente Konsumentrente opnås uden for Grønland

9 2. Fiskeriforvaltning – lidt teori
Hvordan opnås den maksimale langsigtede ressourcerente? Ressourcerente uden regulering nul Ressourcerenten i dag Ro Den maksimale ressourcerente RMEY Ressourcerente kan forøges fra Ro til RMEY

10 2. Fiskeriforvaltning – lidt teori
Den præcise størrelse er usikker – men den kan ofte forøges Hvordan opnås den maksimale ressource rente? Et spørgsmål om at prioritere velfærd På bekostning af beskæftigelse, bosætning og kystfiskeri Ved bedre fiskeriforvaltning At fiskebestande forvaltes biologisk bæredygtigt fx ved forsigtighedsprincippet At flådestørrelsen minimeres og effektiviseres At automatisk strukturtilpasning sikres fx ved omsættelighed Ved fiskeriafgifter

11 2. Fiskeriforvaltning – lidt teori
Samspil fiskeriforvaltning fiskeriafgifter Fiskeriafgifter oveni fiskeriforvaltning giver risiko for langsigtede velfærdstab - men er ofte muligt uden

12 3. Fiskeriafgifter i Nordatlanten – hvorfor?
Udgangspunkt Fiskeriforvaltning skaber velfærd, men ikke fordelingspolitisk mål Fiskeriafgifter omfordeler velfærd, der ellers tilfalder kvoteejere/evt. besætning Fiskeriafgifter af politiske årsager Fiskebestandene er ”folkets” ejendom, jf. Fiskerilovene, fiskerne har brugsret, men opnår overnormal indtjening; afgifter omfordeler til staten For at finansiere offentligt forbrug Andre nordiske naturressourcesektorer – fx olie/gas – ekstraordinært højt beskattet

13 3. Fiskeriafgifter i Nordatlanten – hvorfor?
Fiskeriafgift af efficiens-/velfærdshensyn Afgifter kan forøge velfærdsbidraget fra fiskeri – via fiskeriforvaltning Der er velfærdstab af skat (skattekiler/dødvægtstab) på almindelige varer Fiskeriafgifter giver dobbeltdividende, hvis andre skatter fjernes Fiskeriafgifter reducerer muligheden for at opnå andre fiskeripolitiske mål Beskæftigelse Regionalpolitik/bosætning Kystfiskeri

14 4. Fiskeriafgifter i Nordatlanten – hvordan?
Ved at omfordele fra nuværende kvoteejere/arbejdskraft til staten Kapitalgevinst trukket ud af erhvervet af tidligere ejere kan ikke beskattes Lønmodtageres ulempetillæg kan ikke beskattes Instrumenter til omfordeling Det generelle skattesystem Indkomstskat/selskabsskat Reducer subsidier Recovery af fiskeriforvaltningsomkostninger Reducer fiskerfradrag Brugerbetaling via kvoteauktioner Landings-/ekstraordinær profitskat Afgift på ejerskab/salg af kvoter Fordele/ulemper Få aktører på kvotemarkedet – risiko for aftalte kvotepriser Afgift på salg af kvoter kan give træghed på kvotemarkedet

15 5. Fiskeriafgifter i Nordatlanten – hvor meget?
Hvor meget kan opkræves uden velfærdstab? I jomfruelige fiskerier kan hele den maksimale ressourcerente opkræves – fx sild/makrel i Østgrønland I eksisterende uregulerede/dårligt forvaltede fiskerier kan hele den maksimale ressourcerente opkræves I fiskerier der har været velregulerede i årevis kan opkræves Hvis alt er kapitaliset intet Ved træghed/manglende konkurrence på kvotemarkedet noget I fiskerier, der er forvaltet mellem åben adgang og optimalt, og hvor god forvaltning er til stede, men hvor flådetilpasningen ikke er fuldt gennemført, kan stigningen fra den nuværende til den maksimale ressourcerente opkræves

16 5. Fiskeriafgifter i Nordatlanten – hvor meget?
Hvor meget opkræves i dag? Grønland, rejeafgifter fra 1991 satser er prisafhængige, hellefisk (2013-), pelagisk (2014-) og andre 2017-) Provenu 2017 – rejer 175 mio. kr. andet 98 mio. kr. Første land til at introducere fiskeri(reje)afgifter i Grønland fore- Verdens højeste niveau – 13 % af omsætning i 2014, højere nu gangsland Kilder for afgifter: Departementet for Finanser og Skatter (2017), redegørelse om ressourcerenten i grønlandsk fiskeri. Prisudvikling: Grønlands Statistik, Udenrigshandel. Prisniveau: Skattestyrelsen. Provenu for 2018 er budget per

17 5. Fiskeriafgifter i Nordatlanten – hvor meget?
Hvor meget opkræves i dag? Island – fiskeriafgiftsprovenu total (€ Mio.), andel af fangst og eksportværdi Afgifter for hele flåden, fastsat i torskeækvivalenter, afgiftet højere for pelagisk end demersalt fiskeri Fiskeriafgiftsprovenu i 2014 var 390 mio. DKK – 5,2 % af fangstværdien Kilde: Nielsen, M, A Hoff, R Nielsen, P Andersen, S Waldo, C Hammarlund, D M Kristófersson, H Sævaldsson, J Virtanen, J Setälä, K Roll, F Asche, H Rógvi and H Ellefsen (2018), Structural Adjustment and Regulation of Nordic Fisheries until 2025, report from the Nordic Council of Ministers, ThemaNorth 2018:547.

18 5. Fiskeriafgifter i Nordatlanten – hvor meget?
Hvor meget opkræves i dag? Færøerne Kvoteauktioner 15 % af pelagiske kvoter (inkl. torsk i Barentshavet) auktioneres årligt – giver salgsindtægt 10 % af samme kvoter gives udviklingskvoter til bestemte regioner Ny lov om ressourcerenteafgifter pt. under behandling i Lagtinget Overnormalt overskud beskattes ekstraordinært Når overskud er overnormalt, dvs. hvis gennemsnitligt overskud i 5 år > 10 % af omsætning, er ressourcerenteafgiften 60 % af overskud Svarer i 2019 til 1,40 kr./kg. for makrel og 0,16 kr./kg. for blåhvilling Størstedelen af indtægterne kommer fra auktioner

19 5. Fiskeriafgifter i Nordatlanten – hvor meget?
Hvor meget opkræves i dag? Danmark – lille promille afgift Promilleafgift progressivt stigende med fartøjernes omsætning. Højeste sats 6 promille. Politisk aftale om projekt om kvoteauktioner, med tilbageførsel af afgiftsprovenu til erhvervet – udformning forhandles pt. politisk Norge – afgift på 0,2 % af landingsværdien, provenu går til forskning En Stortingsredegørelse fra 2014 anbefalede IOK med større fleksibilitet i kvoteomsætteligheden end i dag mellem fartøjsgrupper/regionalt En anden Stortingsredegørelse fra 2016 blødere formuleret, større fokus på fiskeriafgifter.

20 6. Fiskeriafgifter i Norden – en analyse
Kilde: Structural adjustment and regualation of Nordic fisheries until TemaNord 2018:547 Hvor er vi 2025 med en 10% fiskeriafgift og uændret fiskeripolitik? Vi forudsiger – overskud, flådestørrelse, beskæftigelse Model – den dynamiske bio-økonomiske Fishrent model som maksimerer nutids-værdien af fremtidige overskud Antagelser Fiskerne handler i egeninteresse på lang sigt og maksimerer overskud Kvotepriser er gennemsnittet af købers WTP (Willingness to Pay)og sælgers WTA (Willingness to Accept) Rekruttering stiger med fiskebestandene til MSY og flader derefter ud. Bestandenes størrelse er ikke over det maksimalt observerede i Kvoter fastsættes på MSY niveau Scenarier 0. Baseline, gennemsnit Nuværende forvaltning, 4 % årlig flådetilpasningsgrænse Scenarie 1 og en ekstra 10 % afgift på landingsværdi

21 6. Fiskeriafgifter i Norden – en analyse
Fartøjsgrupper Grønland – IOK reguleret rejefiskeri, 1991/2000 Island – IOK reguleret Stern trawler/pelagisk fiskeri, midten af 1980erne Danmark – IOK reguleret demersalt fiskeri i Nordsøen, 2007 Finland – IOK reguleret pelagisk fiskeri, 2017 Sverige – IOK reguleret pelagisk fiskeri, 2009 Norge – IK reguleret demersalt fiskeri nord for 62°omsættelighed inden for fartøjsgrupper, kræver ophør af fartøjer, 20 % omfordelt, 1996 Færøerne – demersalt fiskeri med omsættelige havdage indtil 2018, IK derefter

22 6. Fiskeriafgifter i Norden – en analyse
Økonomi Ressourcerente %-vis højest i GR/IS, mellemstor i NO/SV/DK Fartøjer størst/IOK ældst i GR/IS, bestand stigende i GR/SV Overskud højest i GR/SV, mellemstor i NO/IS Årligt gns GR REJ IS DEM/PEL DK DEM NS FI PEL SV NO N 62° FÆ DEM FT beskæftigelse 291 2394 359 110 167 5489 415 Fartøjer 30 79 147 63 1192 45 Arter MAK RØD SIL TOR SEJ . LOD BRI KUL Omsætning/fartøj (mio kr) 47 57 5 3 13 6 Fiskeafgiftsprovenu (mio kr) 105 263 Resssourcerente - Million kr. 615 1913 142 90 1748 -68 - % omsætning 44 42 18 -1 23 26 -11 Overskud 293 735 53 15 1140 -53 21 16 7 17 -9

23 6. Fiskeriafgifter i Norden – en analyse
Indeks over forudsagt fangstudvikling Fangster forudsagt stigende i GR/SV, andre faldende IS/NO ”choke species” problem fører til undervurdering af overskud

24 6. Fiskeriafgifter i Norden – en analyse
Forudsagt overskud (% af omsætning) Alle flåder – og beskæftigelse – reduceres med/uden fiskeriafgift Overskud (% af omsætning) stiger for alle uden fiskeriafgifter Overskud (%) stiger for alle ekskl. NO med fiskeriafgifter. Fiskeriafgifter kan, rigtigt udformet, opkræves af stigende fremtidig indtjening Hvis de anvendte kvotepriser er for lave, bliver profitterne for høje; og visa versa GR REJ IS DEM/PEL DK DEM NS FI PEL SV NO N 62° FÆ DEM Overskud (% omsætning) 2015 20% 8% 7% 23% 16% -16% 2025 scenarier: 1. Nuv. forv. (%) 33% 18% 14% 19% 32% 2. Nuv. forv./skat (%) 27% 10% 29% 2% Antal fartøjer 2015 (%) 30 76 147 63 1192 45 20 56 114 51 23 792 35 54 112 47 34

25 6. Fiskeriafgifter i Norden – en analyse
Konklusion Fortsætter den nuværende regulering i de udvalgte fiskerier stiger både ressourcerente og overskud frem mod 2025 Flåde og beskæftigelse reduceres frem mod 2025 En ekstra fiskeriafgift på 10 % af landingsværdien kan opkræves uden reduktion i overskud (i % af omstætning) frem mod 2025 – årsag: overskud stiger Resultaterne baseres på vurderede realistiske antagelser, men det er jo, som bekendt, svært at spå præcist om fremtiden (-: Uændret fiskeriforvaltning skønnes at forøge overskud hvordan ønskes overskuddene anvendt? Fordelingspolitik er og bliver et politiske spørgsmål