Store nedskæringer på gymnasieområdet

Præsentationer af emnet: "Store nedskæringer på gymnasieområdet"— Præsentationens transcript:

1 Store nedskæringer på gymnasieområdet
Konsekvenser af Finanslovsforslag 2016 Budgetaftale til finansiering af EUD-reform Dette er en ppt til brug for TR på møde den 22. oktober 2015 Denne ppt er beregnet for erhvervsgymnasier. GL har udarbejdet særskilt ppt, gældende for stx/hf og VUC. Alle tre filer kan downloades fra gl.org. Er der på din skole en blanding af uddannelser på tværs af opdelingen af filer, må du sammensætte den fil, der dækker dit/skolens behov. Har du problemer med at gennemskue, hvordan en sådan fil skal sammenstykkes, er du velkommen til at kontakte sekretariatet. Med denne ppt har du mulighed for at gennemgå konsekvenserne af finanslovsforslag 2016 (hvis finansloven bliver vedtaget i den foreslåede form) samt konsekvenserne af den budgetaftale, som Folketinget (undtagen Enhedslisten og Alternativet) har indgået. Disse slides er beregnet på erhvervsgymnasier

2 Finanslovsforslaget 2% hvert år  ¼ mia. kr. i 2016 for gymnasieuddannelserne. Stiger med 2 pct. pr. år frem til Samlet > 2,5 mia. kr. For en htx-elev, der starter i 2016, reduceres taxametret med kr. i det treårige forløb  kr. mindre pr. klasse. For en hhx-elev, der starter i 2016, reduceres taxameteret ifølge finanslovsforslaget med kr. for det treårige forløb  kr. mindre pr. klasse. Dette er et finanslovsforslag – og er altså ikke endeligt besluttet. Det er kun 2016, der besluttes endeligt i år. 2016 2019 HHX kr./elev kr./elev HTX kr./elev kr./elev Regeringen har fremsat sit finanslovsforslag, som betyder, at uddannelsesområdet skal bidrage til et omprioriteringsbidrag på 2% i Et finanslovsforslag har altid de kommende 3 år med som overslagsår, og det har forslaget for 2016 også. I overslagsårene 2017, 2018 og 2019 er der ligesom i 2016 påregnet 2% til omprioriteringsbidrag. Når partierne i den kommende tid forhandler finansloven, er det 2016, der forhandles, og bidragene for vil normalt ikke blive forhandlet.

3 Budgetforliget – besluttet af Folketingets partier undtagen Enhedslisten og Alternativet
HHX-taxameteret øges med 69 mio. kr. i 2017, svarende til kr. pr. årselev. En ligestilling af de økonomiske vilkår for gymnasieuddannelserne. De uforklarlige forskelle er dermed fjernet. Erhvervsskolerne rammes dog af de øvrige nedskæringer til finansiering af EUD-reformen, så nettoprovenuet alene er 38 mio. kr. Mens finanslovsforslaget endnu kun er et forslag, blev alle partier i Folketinget, på nær Enhedslisten og Alternativet, fredag den 2. oktober 2015 enige om, hvordan man ville finansiere den underfinansierede erhvervsuddannelsesreform (EUD-reformen), som man havde vedtaget sidste år, men som man ikke havde fundet midler til. Som en del af aftalen har man udlignet den uforklarlige forskel mellem de gymnasiale undervisningstaxametre, hvilket betyder, at hhx-taxameteret øges med kr. i 2017. I alt har man besluttet at finde 440 mio. kr. i 2017, hvoraf 69 mio. kr. går til at øge hhx-taxameteret. For at sikre de små skolers eksistens har partierne yderligere aftalt, at elevtaxametrene skal finansiere en forhøjelse af grundtilskuddet på 1 mio. kr. allerede fra Dette vil betyde en omfordeling fra store til små skoler. Ministeriet har endnu ikke offentliggjort nærmere information om omlægning af grundtilskud. Så snart der forefindes oplysninger fra ministeriet om, hvordan man vil forholde sig til omlægning af grundtilskud, vil I blive informeret.

4 Uddannelsestakster for en årselev, der gennemfører
Her er de samlede taxametre indekseret, så man kan se, hvordan de vil udvikle sig frem til 2019, hvis finanslovsforslaget gennemføres i den fremsatte form. Ændringerne i budgetaftalen i 2017 er vedtaget, så det er vedtaget, at hhx-taxameteret skal stige med kr. fra De tilførte midler bliver dog samlet set spist af de øvrige nedskæringer, der rammer sektoren, hvis finanslovene for gennemføres i den bebudede form.

5 Konsekvenser af finanslovsforslag og budgetAFTALE
Note: I 2017 er både den varslede besparelse i finanslovsforslaget på 2 pct. og den såkaldte budgetregulering indregnet. Fordelingen af bygningsnedskæringen svarende til den relative fordeling er estimeret. Hhx-taxameteret øges med kr. pr. årselev fra 2017. Figuren skal læses således: Det mørkerøde felt øverst ’2016’ viser, at der i 2016 vil blive skåret kr. på hhx-elevtaxameteret og kr. på htx-taxameteret, hvis finanslovsforslaqet vedtages, som det er fremlagt. I 2017 vil budgetforliget betyde et løft på hhx-taxameteret på kr. For de almengymnasiale uddannelser betyder budgetforliget store nedskæringer. Især stx bliver beskåret med yderligere kr. pr. årselev. Finanslovsforslaget betyder yderligere nedskæringer i 2017 (lysegrønt felt), 2018 (blåt felt) og 2019 (orange felt). Det blå felt viser, hvad den fremtidige takst vil være på de forskellige uddannelser: Hhx: kr. pr. årselev fra 2019 – incl. løftet i 2017. Htx: kr. pr. årselev fra 2019 mod i dag kr. Alle tal er i 2016-niveau

6 Konsekvenser af finanslovsforslag og budgetAFTALE
Akkumuleret besparelse pr. klasse over det samlede forløb I alt forløb pr. årselev I alt pr. klasse over det samlede 2 el. 3 årige forløb Hhx kr. kr. Htx kr. kr. Stx kr. kr. Hf kr. kr. For elever, der begynder i 2016. Hvis finansloven vedtages for alle fire år jf. det fremlagte forslag sammen med gennemførelsen af budgetaftalen, så vil det betyde, at man for elever, der i 2016 begynder på stx, vil have kr. mindre pr. klasse i det treårige forløb. Endvidere vil evt. ændringer i bygningstaxameteret påvirke. For en hhx-klasse – på trods af løftet i 2017 – vil det betyde kr. for det treårige forløb. For htx vi lder være kr. mindre til at køre en klasse over det treårige forløb. For det toårige hf-forløb vil nedskæringerne betyder kr. mindre pr. hold over de to år. (ved begyndelse i 2016 og afslutning i 2018)

7 Er der penge på skolerne?
Figuren viser, hvordan skolernes samlede økonomi så ud i En tredjedel af skolerne havde et pænt overskud.

8 Overskud på undervisning
I 2014 brugte 19% af skolerne flere penge på undervisning end undervis- ningstaxameteret. 9% brugte stort set midlerne givet til undervisning på undervisning, mens 72% af skolerne brugte en del af undervisningsmidlerne til andre formål end under- visning. 30% af skolerne brugte endda mere end 9% af undervisningsmidlerne på andet end undervisning. Gymnasial undervisningsoverskudsgrad på erhvervsgymnasier 2014: Hvis skolens anvendelsesgrad er under 100, betyder det, at undervisningens nuværende kvalitet vil kunne bevares, selv om der blev sparet op til de 100 pct. Hvis en skole fx anvender 90% af undervisningstaxameteret på undervisning, burde en besparelse på 10% af undervisningstaxameteret ikke medføre yderligere nedskæringer på undervisningen. Dog kan skolen have bundet de resterende resurser til andre formål. Hvis det er tilfældet, bør I på skolen drøfte, hvorvidt disse øvrige omkostninger kan nedbringes. Hvis I anvender mere end 100 pct., bør I på skolen drøfte, hvorfor det er tilfældet. Hvis det fx skyldes en særlig elevsammensætning, er det en god ide - sammen med ledelse og elever – at gøre lokalsamfundet opmærksom på jeres specifikke udfordringer.

9 Sådan ser det ud hos os ESTIMERET: NEDSKÆRINGER FOR VORES SKOLE
Fra regnskabstal 2014 2016 EUD2017 2017 2018 2019 Samlet Estimeret i mio. kr. REGNSKAB 2014 FOR VORES SKOLE Mio. kr. Pct. af omsætning/indtægter Resultat Gymnasialt undervisningsresultat Likviditet Her er du nødt til selv at sætte de relevante informationer ind. Du finder tilsvarende tabeller i den mail, du som TR har modtaget fra sekretariatet, så du kan bare skrive eller kopiere de relevante tal ind.

10 Kampen mod nedskæringer
GL siden ultimo august: Annonce Debatindlæg: GL alene og sammen med lederforeninger, elevorganisationer, øvrige lærerorganisationer mv. Møder med de politiske ordførere og ministeren Twitter og facebook Hvad gør GL nu: Møder i elevernes frokostpause 22. oktober – forhåbentligt lokale initiativer Uddannelsesalliancen: Demonstrationer 29. okt. i København og Århus Fælles aktiviteter med lærerorganisationerne i DUS Fælles debatindlæg med Danske Erhvervsskoler, Danske Gymnasier, VUC-lederne, elevorganisationerne, bestyrelsesforeninger og GL Fortsat politisk påvirkning Sekretariatet tilbyder sparring til skolerne, TR, medarbejderrepræsentanter i bestyrelserne mv. Dette er en oversigt over, at GL kæmper centralt mod nedskæringerne og samtidig opfordrer til, at I synliggør, hvilke konsekvenser nedskæringerne vil få for kvaliteten af elevernes uddannelse, hvis (nogle af) nedskæringerne ikke tages af bordet.

11 Hvad nu her hos os? Skal vi nedsætte en gruppe, der skal finde ud af, hvordan vi håndterer nedskæringerne her på skolen? Skal vi henvende os til lokalpressen og fortælle om, hvad nedskæringerne får af konsekvenser hos os? Skal vi sende et åbent brev til lokale folketingspolitikere, Folketingets uddannelsesudvalg eller ministeren? Hvem gør hvad, hvornår og hvordan? I opfordres til at handle lokalt. Hvis I skriver til lokalpressen, lokale (folketings)politikere eller laver åbne breve til ministeren eller folketinget uddannelsesordførere, må I meget gerne sende det ind, så vil vi samle det på gl.org. Tidligere erfaringer viser, at hvis 100 skoler agerer, gør det indtryk på Christiansborg.