TR-kursus Modul 1A Samarbejdssystemet 2018 Lene Vibjerg.

Præsentationer af emnet: "TR-kursus Modul 1A Samarbejdssystemet 2018 Lene Vibjerg."— Præsentationens transcript:

1 TR-kursus Modul 1A Samarbejdssystemet 2018 Lene Vibjerg

2 Velkommen til 2. dagen Samarbejdssystem: SU Kaffe + områdeopdeling Ansættelse / løn Frokost Ansættelse / løn Pause Festmiddag

3 Om emnet SU i dag: Vi skal tale om:
Rammer og intentioner for SU-arbejdet Information, drøftelse og medbestemmelse TRs rolle og position Beslutningsniveauer Vejen til information og indflydelse: Gode råd

4 Den ansattes indflydelse
Indflydelse via folketingsvalg høringer og dialog Lovgivning Arbejdsmiljølov Integrations- og beskæftigelseslov Uddannelseslov mv. Ledelsesret Opgaver Organisation Personalebehov Aftaleret Løn Indflydelse via SU Indflydelse via TR og forbund Alle undersøgelser viser, at mennesker bliver gladere, når de har indflydelse på ting, der vedrører dem selv. De vil derfor typisk gerne have indflydelse på egen arbejdssituation. Det er også en god ide for institutionen – for det er medarbejderne der har fingrene nede i bolledejen. SU’s arbejdsområde er begrænset til forhold der hører under ledelsesretten. Forhold, der er reguleret af kollektive overenskomster og aftaler, herunder løn- og ansættelsesvilkår, henhører således ikke under samarbejdsudvalget. Omdrejningspunktet i MED/SU’s arbejde er den lokale virkelighed MED/SU behandler relevante emner indenfor arbejds- og personaleforhold, der har betydning for arbejdspladsen Lokal dialog og enighed 4

5 Opgave 1: Dine erfaringer med SU
Tal sammen 2 og 2, i alt 5-10 minutter: Hvor mange SU-møder har du deltaget i indtil nu? Har du videregivet eller fået nyttige informationer på disse møder? Har du haft positiv indflydelse på indholdet af disse møder? Fx indflydelse på dagsordenen, konklusionerne eller påvirket samarbejdet med ledelsen? Hvis Ja: Hvordan? Hvis Nej: Hvorfor ikke?

6 Statens samarbejdsaftale
Samarbejdsaftalen, jf. cirk. 27/8 2013, fastsætter rammer for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere. I institutioner med 25 eller flere beskæftigede skal der oprettes samarbejdsudvalg. I samarbejdsudvalget skal man drøfte alle spørgsmål af betydning for institutionens arbejds- og personaleforhold.

7 Samarbejdsudvalgets formål
Af aftalen fremgår: Ledelsen har ansvaret for arbejdspladsens udvikling, dvs.: Mål og strategi Ledelse og medarbejdere skal i samarbejde føre arbejdspladsens strategi og mål ud i livet. Formålet med samarbejdsaftalen er at fremme et konstruktivt lokalt samarbejde baseret på tillid og dialog. Samarbejdet indeholder altså mulighed for at udveksle relevant information og opnå relevant indflydelse. ”Aftalen skal skabe det bedst mulige afsæt f for dialogen” ”Et tillidsfuldt samarbejde mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter forudsætter, at de varetager deres funktion i gensidig respekt for hinandens roller og holder hinanden orienteret” SU/MED kan dermed siges at være et informations- og indflydelsesorgan. Tanken er ikke, at der skal være tale om envejskommunikation fra A-siden

8 Omdrejningspunktet i SU
Fokus: Hvorfor er medinddragelse/indflydelse og samarbejde vigtigt? Det giver forståelse og mening. Motivationen, engagementet og trivslen øges Kvaliteten og effektiviteten øges Bidrager dermed til en god og velfungerende arbejdsplads Særlig vigtig i en tid med kontinuerlige omstillinger og forandringer – der er mere at drøfte og justere. Følgeskab Sygdom Trivsel Fastholdelse Kvalitet i jobbet

9 Opgavetyper Den lokale virkelighed
Samarbejdsudvalget har herudover en række særlige opgaver, Fx Strategi og økonomi Medarbejdertilfredshed Kompetenceudvikling Ligebehandling Stress Den lokale virkelighed: Relevante emner: § 4 Emnerne kan fx være arbejds- og personaleforhold, job på særlige vilkår, tillid, samarbejde og trivsel samt omstilling.  Omdrejningspunktet i MED/SU’s arbejde er den lokale virkelighed MED/SU behandler relevante emner indenfor arbejds- og personaleforhold, der har betydning for arbejdspladsen Lokal dialog og enighed. UDDYBBES MED EKSEMPLER, HER Særlige opgaver: § 5 Samarbejdsudvalget skal drøfte institutionens mål, strategi og økonomi, kompetenceudvikling, forskelsbehandling, ligebehandling, medarbejdertilfredshed, arbejdsrelateret stress og mobning, chikane og vold. Trivselsmålinger Budgetkonsekvenser Sygefraværssamtaler Vold, mobning og chikane (procedure) Beskæftigelses af personer med nedsat arbejdsevne MUS Sundhed og sundhedsfremme AKUT-midler

10 Information og drøftelse
Gensidig informationspligt – som udgangspunkt både skriftlig og mundtligt Ledelsen har dog en særlig informationspligt om arbejdspladsens udvikling og forventede udvikling i aktiviteter. Fx økonomisk situation, strukturændringer og situationer, hvor beskæftigelsen er truet. Samarbejdsudvalget skal drøfte de forhold, der er omfattet af informationspligten, hvis ledelses- eller medarbejderrepræsentanterne ønsker det. Information skal gives så tidligt og med et så passende indhold, at der kan gennemføres en grundig drøftelse i samarbejdsudvalget, således at medarbejdernes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget for ledelsens endelige beslutning. Medarbejdersiden kan samlet og skriftligt påtale brud til Samarbejdsnævnet. Sanktion: Påtale eller foranstaltninger der forbedre samarbejde/alternativt bod. Søg altid råd i sekretariatet i sådanne tilfælde. Ledelsens informationspligt er nærmere uddybet: Notat om SU- aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i Samarbejdsudvalget. Det er ledelsens ansvar at sikre, at informationen og drøftelsen etableres mellem den ledelse, som har kompetencen, og medarbejderrepræsentanter for de personalegrupper, som berøres. Medarbejderrepræsentanterne skal informere samarbejdsudvalget om synspunkter og forhold hos medarbejderne, der har betydning for samarbejdet. Samarbejdsudvalget skal sikre, at samtlige medarbejdere holdes orienteret om samarbejdsudvalgets arbejde. Lokalt samarbejde er afgørende for en velfungerende arbejdsplads Dialog mellem ledelse og medarbejdere er alfa og omega i en tid med kontinuerlige omstillinger og forandringer Samarbejde på arbejdspladsen øger trivslen, kvaliteten og effektiviteten. Medinddragelse øger medarbejdernes motivation og engagement Professionshøjskole: ISS

11 Eksempel: Statsforvaltningen i Syddanmark (2010)
På samarbejdsudvalgets møde den 24. juni 2009 fremlagde ledelsen en række bilag om institutionens fremtidige økonomiske situation. Medarbejderne får at vide, at der var planlagt en personalemæssig tilpasning og samtidig planlagt en proces, der indebar udsendelsen af varslingsskrivelser til berørte medarbejdere den 29. juni Hvad siger samarbejdsnævnet til det og hvorfor?

12 Eksempel: Bogø Kostskole/ Idrætsefterskolen Grønsund (2013)
Samarbejdsudvalget fik på et SU møde den 1. december 2009 forelagt bestyrelsens endelige beslutning om ændret struktur m.v. som en efterretningssag uden forudgående information og drøftelse i SU Hvad siger Samarbejdsnævnet til det og hvorfor?

13 Eksempel: Roskilde Handelsskole (2016)
Roskilde Handelsskole vil ikke udlevere bestyrelsens materiale vedrørende halvårsregnskabet og den økonomiske prognose for hele året til SU. Hvad siger Samarbejdsnævnet til det?

14 Retningslinjer og principper
SU kan fastlægge retningslinjer eller principper for arbejdspladsens arbejds- og personaleforhold Hvis een af parterne ønsker det, skal der indledes drøftelser om at fastlægge retningslinjer. Det kræver enighed mellem parterne i samarbejdsudvalget at fastlægge retningslinjer. Kan der ikke opnås enighed fastsætter ledelsen de nødvendige retningslinjer. Det er brud på samarbejdsaftalen, hvis der ikke udvises positiv vilje i forsøget på at nå til enighed. Alle retningslinjer skal være skriftlige. Hver af parterne kan opsige fastlagte retningslinjer med 3 måneders varsel. Inden opsigelsen skal samarbejdsudvalget forsøge at ændre de hidtidige retningslinjer på en måde, som er tilfredsstillende for samarbejdsudvalgets parter.

15 Eksempel: Feriepolitik (Aalborg Universitetscenter, 2008)
Ledelsen var af den opfattelse, at feriepolitikken ikke var en politik – men en hensigtserklæring - som det er målet at der skal leves op til. Det forhold, at feriepolitikken har være drøftet i samarbejdsudvalget giav – efter ledelsens opfattelse – ikke politikken karakter af en lokaleaftale eller karakter af aftalte retningslinjer. Ledelsen fik ikke medhold af samarbejdsnævnet: Personalepolitikken er en retningslinje, der kræver opsigelse med 3 måneders varsel. Samarbejdsudvalget skal inden opsigelsen forsøge at ændre de hidtidige retningslinjer på en måde, som er tilfredsstillende for samarbejdsudvalgets parter.

16 TR i SU Medarbejderrepræsentanterne og suppleanterne for disse, udpeges blandt de anmeldte tillidsrepræsentanter i institutionen. Skal der udpeges flere medarbejderrepræsentanter, end der er tillidsrepræsentanter, foretages udpegningen blandt institutionens øvrige medarbejdere. De pågældende anmeldes over for institutionens ledelse. Suppleanterne anmeldes på tilsvarende måde. SU’s næstformand vælges blandt medarbejderrepræsentanterne Hver af parterne kan opsige fastlagte retningslinjer med 3 måneders varsel. Inden opsigelsen skal samarbejdsudvalget forsøge at ændre de hidtidige retningslinjer på en måde, som er tilfredsstillende for samarbejdsudvalgets parter.

17 MED-beslutningsniveauer – søg indflydelse på relevant niveau
Tænk strategisk: Hvor ligger indflydelsen? H-SU__________________________________ M-SU__________________________________ L-SU__________________________________  Hvor ligger indflydelsen Det er værd at overveje, hvordan opgaverne fordeles mellem de forskellige niveauer i samarbejdssystemet – hvor kan man komme igennem med hvad, og hvor ligger kompetencen ledelsesmæssigt. Hvem er repræsentant i Hoved SU/MED? I mellem SU/MED? Hvem har kontakt til Mellem / Hoved SU/MED? SIDE 17

18 Indflydelse i SU: Opmærksomhedspunkter
Blandt andet: SU-aftalen: Læs og kend SU-aftalen Årsplanlægningen: Orienter dig - brug den - forbered dig Beslutningsniveauer i SU: Søg indflydelse på relevant niveau SU regningslinjer: Få overblik over dem – skal de opdateres? Dagsordenen: Dagsorden i fællesskab: Sæt emner på. Foreslå evt., at næstformanden skriver 1. udkast til dagsorden indenfor fastlagt tidsramme – evt. ifølge forretningsordenen Information: Bidrag med relevant information, der kan forbedre/styrke samarbejde, tillid og kvalitet i arbejdet Utilstrækkelig information fra A-siden: Bør påpeges – husk medarbejdernes påtaleret – før påtaleretten til referat! Referat (eventuel en ): TR bør sikre, at vigtig information, synspunkter, indsigelser og påtaler føres til referat via en godkendelsesprocedure

19 HUSK baglandet = kollegagruppen
Inden mødet Indhent gruppens synspunkter Stå fast på at du skal høre dit bagland, også når processerne går hurtigt! Efter mødet Sørg for at baglandets pointer føres til referat, så baglandet ser sig repræsenteret Skab gennemsigtig og åbenhed: Del referatet med dine kollegaer Bidrag til trivslen via inddragelse af kollegerne Synliggør din rolle som TR Transperans i dit arbejde – skaber bedre mulighed for opbakning, når de ser at deres synspunkter viderebringes.

20 Indflydelse i hverdagen
Tænk på, hvordan samarbejde bedst opnås: Samarbejd med ledelsen, dvs. informer og søg informationer i hverdagen - ikke kun ved SU- møderne Vær opmærksom på, hvornår der er bevægelse og mulighed for indflydelse i hverdagen: Før mødet – under mødet – efter mødet Vær opmærksom på, hvem der kan være jeres ‘meningsdannere’ , ambassadører og samarbejdsparter MED/SU arbejder for hele arbejdspladsens gode. Du samarbejder ud fra dit kendskab til din kollegagruppe interesser

21 Udvikling af indhold Uenighed: Vær ikke bange for uenighed – det giver mulighed for udvikling Ultimative udsagn: Et udsagn er sjældent ultimativt - det kan påvirkes og flyttes Skab åbninger: Lyt åbent, spørg og led efter muligheder Klassisk positiv indgang: Start med det, der er mindst problematisk Arbejd med anse et nej som et oplæg til forhandling – lyt og spørg ind til barriererne og ledelsens indvendinger. Formålet er at lytte efter åbninger – måske har du veje til løsninger, som ledelsen ikke har set. Det er godt at få nogle succeser sammen Husk, at i en god forhandling er begge parter tilfredse bagefter

22 Udvikling af relation Konsistent adfærd: Du siger, hvad du gør (forklarlig og gennemskuelig) Integritet: Du gør, hvad du siger (troværdighed) Uddelegering af kontrol: Du viser tillid ved at give kompetence til andre Demonstration af lydhørhed: Du tager andres synspunkter seriøst

23 Case 2: Hvordan vil du forsøge at opnå mere indflydelse i SU?
Tal sammen 2 og 2, i alt 10 minutter Inddrag de oplysninger, du har fået i dag: Hvordan vil du som TR forsøge at opnå maksimal indflydelse via SU? Nævn minimum 3 ting, du vil forsøge Hvilket punkt er vigtigst at få sat på Sus dagsorden til næste møde? Hvorfor?

24 Vil du vide mere Uddannelsesforbundet sekretariat
Statens Samarbejdssekretariat: Anbefales: Rådgivning, konsulentbistand, oplæg /om-sekretariatet/