Med open access René Schrøder Christensen, Forsknings- og samlingschef, ph.d. Fonden Danmarks Jernbanemuseum, Viden & Samlinger.

Præsentationer af emnet: "Med open access René Schrøder Christensen, Forsknings- og samlingschef, ph.d. Fonden Danmarks Jernbanemuseum, Viden & Samlinger."— Præsentationens transcript:

1 med open access René Schrøder Christensen, Forsknings- og samlingschef, ph.d. Fonden Danmarks Jernbanemuseum, Viden & Samlinger

2 Jernbanehistorie med open access
Baggrund Institution: Danmarks Jernbanemuseum Tidsskrift – historik, indhold, format, målgrupper Redaktion Analogt og digitalt Brugerflade – tidsskrift.dk Distribution OA Hvorfor Tidsskrift.dk? Hvilken løsning? Tidsskrifter – forsk. Forudsætninger og udfordringer Hvorfor/hvorfor ikke OA Tendenser?

3 Institutionen Etatsmuseum ejet af DSB Erhvervsdrivende fond 2017
(beg tallet) Erhvervsdrivende fond 2017 (DSB/Banedanmark tilskud) Specialmuseum ikke statsanerkendt Sølvgade fra 1928 Odense fra 1975

4 Professionalisering 1990: historiefagligt personale
2013: øget professionaliseringsproces Mere museumsfagligt personale Strategi: statsanerkendelse: Indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling på højt niveau Opgradering af årsskrift

5 Det analoge tidsskrift
Årsskrift, Jernbanemuseets venner, (frivillig redaktion) Tog i tiden, (museumsleder redaktør- redaktion af frivillige) Jernbanehistorie (Redaktion: inspektører og eksterne forskere) Thestrup i redaktionen 1992, ansv. fra 2002

6 Jernbanehistorie - jernbanernes teknologi- og kulturhistorie
Indhold: Kulturhistorie Teknologihistorie Landskabshistorie Arkæologi Kunsthistorie Arkitekturhistorie Mentalitetshistorie Musealt Nye bidragsydere – mindre fokus på lokomotiver og vogne

7 Dilemma i forhold til indhold og platform
Format: Fagfællebedømte, forskningsbaserede artikler Enkelte ikke-fagfællebedømte artikler Anmeldelser Stærk billedside Autorisationsliste, BFI – niv. 1 Målgrupper: Alment historieinteresserede ”Tidsskriftet har som mål at vise bredden i jernbanehistorien og at bringe ny, spændende viden og forskning videre på en tilgængelig og interessant måde til en større gruppe læsere.” Forskere Medlemmer af museumsklub Dilemma i forhold til indhold og platform

8 Redaktion Tre interne - to eksterne forskere (vi søger at udvide)
Fagfællebedømmere – ad hoc Redaktionen leverer enkelte artikler Redaktionen skriver anmeldelser Eksterne anmelder og er tovholdere på artikler Interne d.o. – samt den egentlige redigering

9 Redaktionsarbejdet Redaktionsmøde, evaluering af udgivelse og planlægning af næste udgave mm. Indhente abstracts og artikler Vurderingsproces – redaktion Vurderingsproces – fagfællebedømmelse Modtage artikler og anmeldelser Redigering og korrektur ad flere omgange Billedredaktion Grafikers opsætning, dialog med grafiker Indhente tilbud fra trykker: trykning Upload af artikler til Tidsskrift.DK – med et års forsinkelse

10 Digital udgivelse

11 Tidsskrift.dk værktøjer
styring af artikelaflevering styring af peer-review-proces over målet for DJM – passer til et større tidsskrift med flere udgivelser Stor del af redaktionsarbejdet at opsøge artikelskrivere de står ikke i kø Behov: statistik over læsere af vores artikler virker det at være OA? En væsentlig ”portal” = synlighed

12 Hvorfor Tidsskrift.dk? Passede til museets generelle oprustning
Henvendelse fra KB i 2016 (gratis intro) Tilsluttede os open acces – 2017 Samtidig fremstød fra SLKS vedr. Adgang til elektroniske tidsskrifter (udløb 2017) Pure-registrering Passede til museets generelle oprustning

13 Udgivelse og distribution
Oplag: 2000 (1800 medlemmer) Omkostninger: ca ,- (inkl. trykning, grafiker, køb af illustrationer) Forsendelse (stigende udgift) Biblioteks-salg er forsvundet fra måske 50 eks. rundt i landet til 3 på lokale biblioteker (Udfordring, da museet er landsdækkende og potentielle læsere ikke nødvendigvis er lokale – læsere heller ikke nødvendigvis på Open Access)

14 Publicere digitalt på egen hjemmeside
men vigtigt at være indrulleret i Tidsskrift.dk

15 Hvordan OA? Grøn eller gylden open acces?
Jernbanehistorie valgte en grøn løsning: OA med et års forsinkelse Tro på papirudgaven – men også bredere tilgængelighed større synlighed: Nå ud over medlemmer – til fagfæller

16 Forskellige forudsætninger
Fabrik og bolig - medlemskab/fondsstøtte – kun analog (endnu) (ikke kræfter til hjemmeside/digitalisering ud over redaktion) Jernbanehistorie – styksalg/medlemskab – del af større budget – analog og digital Begge behov for den trykte udgave….. Begge baseret delvis/helt på frivillig arbejdskraft Erhvervshistorisk Årbog (kun digital - blev den mere usynlig?) Internationale tidsskrifter med dyre abonnementer/betaling pr. artikel - eller betaling fra artikelskriver. Redaktionsarbejde mere omfattende.

17 Udfordringer Bliver tidsskrifterne usynlige i OA?
Er der ønsker om analoge udgivelser? Små tidsskrifter svært at tiltrække forskere (de giver ikke nok point (BFI) Økonomien bag (få danske kan sammenlignes med store udenlandske forlag, der kan tage betaling for OA-publicering) små udgivelser i DK ville dø – ingen ville publicere Redaktionsarbejde og artikler afhængig af vis grad af frivillighed (ingen økonomi) Dilemma: forskningsforpligtelse – svært at leve op til men nødvendigt.

18 Hvorfor OA? Som (ikke universitetsansat) forsker vanskeligt at tilgå artikler – de er dyre (universiteter abonnerer – det kan museerne ikke) Som tidsskrift mulighed for, at få bredere publikum – at nå forskere (håber vi) Udgift til trykning mm. reduceres Lettere adgang til bagkatalog (måske) Ikke længere god adgang til analoge udgaver på Biblioteket

19 Hvorfor ikke? Beskyttelse af det trykte tidsskrift – (til salg – svært at sælge hvis gratis online) – den grønne model en løsning (1 års karens) Beskytte salg Analogt bedre? Fare for at tidsskrifter dør, når de bliver rent digitale (men måske ville de dø alligevel – der forsvinder en udgift til trykning)

20 Tendenser? Tidsskrifter (kulturhistoriske) er pressede
- oftest baseret på ‘con amore’ tilgang fra redaktion Flere udkommer kun digitalt (f.eks. Erhvervshistorisk tidsskrift, Landbohistorisk tidsskrift m.fl.) Mange både analogt og digitalt (også de store internationale) Fabrik og bolig overvejer… Jernbanehistorie indtil videre papirudgaven og et års forsinkelse –

21 Tak for opmærksomheden !
René Schrøder Christensen Forsknings- og samlingschef, ph.d. Fonden Danmarks Jernbanemuseum, Viden & Samlinger