Workshop c Pernille Hargbøl Madsen

Præsentationer af emnet: "Workshop c Pernille Hargbøl Madsen"— Præsentationens transcript:

1 Workshop c Pernille Hargbøl Madsen
Udtale i dansk Workshop c Pernille Hargbøl Madsen

2 I hønsegården

3 Mål Naturligt sprog, udtale, tryk og intonation
Tale og lytte Sammenligne talt og skrevet dansk Undersøge og sammenligne sproglyde Lære regler for udtale Træne udtale og lytning Imitere, gentage, overdrive Evaluering gennem samtale

4 Udtale Børn tilegner sig udtale af et andetsprog lettere end voksne
Neurologisk: Mennesket mister evnen til at imitere lyd med alderen Socialt: Hvor meget man møder andetsproget. Psykisk: Hvor meget der er på spil Voksne har lært at sortere sproglyde efter principperne i deres modersmål

5 Hvad gør dansk svært at lære?

6 Sammenlignende sprogundersøgelse http://tungumalatorg
I dagligt sprog kan man kort opridse forskellene mellem islandsk og dansk således: Dansk har generelt flere vokallyde end islandsk  Islandsk har generelt flere konsonantlyde end dansk  Islandske ord har ALTID tryk på første stavelse, mens dansk har frit tryk  Islandsk har ikke stød

7 Træk med betydning for islændinge og danskeres forståelse af hinanden
1. a-kvaliteter: Det islandske a udtales som i dansk “far”, mens dansk har tre a- kvaliteter: Det mørke a som i “far”, det korte som i “hat” og det lyse som i “dag” 2. R – Det islandske r er et “rulle-r”, der udtales ens, uanset, hvor det står i ordet. Dansk har “drøbel-r”, som på tysk og fransk. Dette r bruges kun, når bogstavet står i starten af ordet, ellers bruges det vokaliske r som i “mor” eller en “or”-lyd, når r er del af en -er endelse. 3. “Schwa-e” er den eneste vokal, der kan ende danske ord (bortset fra låneord), mens islandske ord har i, u eller a i deres endelser. Schwa-e bortfalder ofte i daglig tale, da endelser for det meste assimilieres på dansk, mens islandske ord som regel udtales med forholdsvis tydelig udtale af deres endelser. Islændinge vil derfor have tendens til at udtale endelserne tydeligt, når de taler dansk Tryk: Islændinge vil ofte udtale alle ord i sætningen med tryk på første stavelse. Dette bringer forstyrrelser ind i talerytmen og kan føre til misforståelser. billigst – billist August – august fornemt – for nemt

8 De danske bogstaver

9 Sprogets lyde Vokalerne siges med lyd på fra stemmen.
Vi siger nogle lyde med meget åben kæbe: a, som i appelsin. Og vi siger andre lyde med meget lukket kæbe og mund: y. Vi former læberne rundt til lyden o. Og andre lyde er urundede som fx i. Konsonanterne er en måde at lukke for lyden på. Vi lukker for lyden med læberne, når vi siger p. Vi lukker lyden med bagtungen, når vi siger k. Og vi lukker lyden med fortungen når vi siger t.

10 Lydopgave Beskriv en lyd Gæt en lyd
Læg alfabetet i en bunke på bordet med bagsiden opad. I skal skiftes til at trække et bogstav. Sig bogstavets lyd højt og mærk efter, hvordan lyden laves. Beskriv for gruppen, hvordan lyden formes. Vokal eller lukkelyd (konsonant) Fortunge eller bagtunge? Rundet eller urundet? Afslappet eller sammenbidt kæbe? Læg bogstaverne i en bunke på bordet med bagsiden opad. I skal skiftes til at trække et bogstav. Beskriv for gruppen, hvordan lyden formes, men røb ikke bogstavet.

11 Lette konsonanter B L M S Lyder altid ens

12 Drillekonsonanter c – låner sin lyd fra s eller k (cirkus og cola) afhængig af vokal. S: i-e-y. K: a-o-u d – lyder som dråbe først i ord (due). Kan også have en blød lyd (bad) og være stumt (efter n-l-r og før s) f – kan være stumt (aftale) g – lyder som g først i et ord (gammel). Kan lyde som j (løg) og som w/u (låg) og være stumt (nogen) h – kan være stumt, når det står foran et j og v (hjerte, hvad) j – kan også lyde som et i (haj). k – lyder som k når det står først i et ord (ko). Lyder ofte som g (sko, hækken) og altid efter s. n – når bogstavet står sammen med g (dreng) udtales med en nasal lyd, ’kineserlyden’ p – lyder som p først i et ord (pust). Lyder ofte som b (spil, knap) og altid efter s r – lyder som et r, når det står i et ords forlyd elle først i en stavelse (ræv, gris, opera). Står r inde i et ord eller sidst i et ord (barn, fisker) høres r ikke, men ændrer på den foranstående vokals lyd. t – lyder som t først i et ord (tog). Lyder ofte som d (stol, robotten) og altid efter s. v – lyder som v først i et ord (vat). Lyder ofte som w/u sidst i et ord (tov). Kan være stumt (halv) q, w, x, z – låner deres lyd fra andre bogstaver

13 Vokalernes lyde a tre lyde: hat, abe, appelsin
e fem lyde: tema, hest, de, vaske, vasker i to lyde: vide, fisk o tre lyde: sol, stok, ost u to lyde: ugle, dukke y to lyde: ymer, kys æ to lyde: æble, ærlig ø fire lyde: øre, øje, ørred, støvle å to lyde: ål, år

14 Præsentation af danske vokalers lydskrift

15 Quiz og byt med R

16 Artikulation

17 Ztriwer Se film og lyt til århusiansk Lyt og streg ud
Lav liste over ord, der rimer Find ord, hvor udtale og skrift er meget forskellige Tal om, hvad vi ellers kan bruge filmen til