Den politiske rolle på beskæftigelsesområdet Konsulent Jakob Jensen, KL Lidt om mig selv Bornholm den 9. november 2010.

Præsentationer af emnet: "Den politiske rolle på beskæftigelsesområdet Konsulent Jakob Jensen, KL Lidt om mig selv Bornholm den 9. november 2010."— Præsentationens transcript:

1 Den politiske rolle på beskæftigelsesområdet Konsulent Jakob Jensen, KL
Lidt om mig selv Bornholm den 9. november 2010

2 Dagens program Politiske udfordringer i beskæftigelsespolitikken
Styring og økonomi Samspil med omgivelserne Varetage kommunernes fælles interesser Involverer kommunerne (pol. og adm.) ift. at formulere politikker og finde ud af, hvor de fælles interesser er fx proces ift. økonomiforhandlingerne. K98 samt på alle fagområder. Større fokus på KL som Netværksorganisation: Partnerskabsprojekter Fælleskommunale kvalitetsprojekt Borgmesternetværk. 2. Bistå de enkelte kommuner med rådgivning og serviceydelser Rettet mod kommunerne - både på politisk niveau og adm. Niveau 3. Sørge for aktuel og relevant information til kommunerne

3 Hvad optager dig mest ved dagens tema?

4 Politiske udfordringer i beskæftigelsespolitikken

5 Stigende arbejdsløshed vs. mangel på arbejdskraft

6 Udviklingen i ledigheden
August: ledige svarende til 4.1 % - et fald på 900 siden januar Mange har forladt arbejdsstyrken! (beskæftigelsen faldet med ca )

7 Krisen har særligt ramt
Bygge- og anlæg Industrien Ufaglærte Mænd – særligt unge Geografisk skævt Permanent udfordring fra globaliseringen!

8 Ufaglærte jobs forsvinder

9 Flere unge på offentlig forsørgelse
unge er på offentlig forsørgelse unge har andre problemer end ledighed unge er på førtidspension Vi kan endnu ikke dokumentere, at flere får en uddannelse Samfundet tjener 8 mio. kr. hver gang én ung får fast tilknytning til arbejdsmarkedet

10 Uddannelse og arbejde – unge under 30 år

11 Befolkningens alder 30 % af de offentligt ansat

12 Afgangsmønster – pædagoger Bornholm
Afgang i alt 79 % Afgang over 60 på 35 % Afgang under 60 på 45 %

13 De økonomiske konsekvenser
Underskud på 31 mia. kr. i pga. Økonomisk krise Demografien Nordsø-olien Mulige løsninger: Lavere serviceniveau Skattestigninger Arbejdsmarkedsreformer Genopretningsplanen vs. fair løsning

14 Beskæftigelsespolitikkens nationale betydning Det lokale ansvar kan gøre en forskel!

15 Visioner bag det kommunale beskæftigelsessystem
Et velfungerende arbejdsmarked som et strategisk redskab for kommunens udvikling Én indgang for borgere og virksomheder Borgeren i centrum Mere effektiv indsats Nærhed til borgeren og kendskab til arbejdsmarkedet Sammenhæng mellem politikområder – samspil internt og eksternt Økonomiaftaler – stram økonomi den kommende valgperiode Samspillet med staten: pres for effektivisering, de 10 principper, kommunalbestyrelsernes rolle (kommunerne er stærke driftsorganisationer, men det kommunale selvstyre er under pres) Styring på specialområdet KL’s interessevaretagelse på digitaliseringsområdet – KOMBIT, samspillet med staten).

16 Sammenhængende politik
Erhverv Arbejdsgiver Beskæftigelse Børn og Unge (UU) Sundhed Social Integration Af hensyn til borgeren og af hensyn til kommunens udvikling!!! Sundhedsområdet: genoptræning – kan folk ikke arbejde, fordi genoptræningen ikke fungerer? forebyggelse = bidrag til at fastholde arbejdsstyrken Kommunal medfinansiering: grundbidrag (1100 kr. pr. borger) + aktivitetsbestemt. Overført 9.4 mia. kr. til sidstnævnte Arbejdsgiverrollen: Kommunen er den største arbejdsgiver i kommunen. Derfor naturlig hovedleverandør af SDP-modtagere, men jo mere det kan begrænses jo bedre: ikke fordre hunden med dens egen hale. Koordinering med arbejdsmiljøet og personalepolitik? Holder kommunen tidlige sygefraværssamtaler med de syge medarbejdere og orienteres og inddrages jobcenteret tidligt nok? Socialområdet: Misbrugsbehandling, familierådgivning, boligsociale problemer. Integration: Danskuddannelse, boligplacering, integration i lokalsamfundet, Børn og unge: betydningen af uddannelse, folkeskolen, UU, Erhverv: Adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for kommunens virksomheder, baggrund for at DK klarer sig godt i globalisering. Den amerikanske hjemmeside, ex. Microsoft, Biogen,

17 Mange aktører Den unge Familie-afd. Job-center UU Social-forv. SSP
Udd.- inst. Folke-skole Krimi-nalfors. Ung-doms-klub Figuren er ikke udtømmende – inspireret af Skive kommune som en del af UTA-projektet

18 Politisk ejerskab gør en forskel!
Beskæftigelse skal op på den kommunale dagsorden Politisk ejerskab og klare mål giver gode resultater Hele kommunalbestyrelsen skal have ejerskab til beskæftigelsesplanen og alle relevante udvalg skal behandle den Hvis alt det skal lykkes….. Ejerskab hele KB 18

19 Langsigtet strategi for beskæftigelse
B-plan 2011 B-plan 2012 B-plan 2013 B-plan 2014 B-plan 2015 Kilde: Langsigtet strategi for beskæftigelse, KL, januar 2009

20 Debat Hvordan ser udfordringerne ud for Bornholm?
Hvad er vores politiske vision for beskæftigelsespolitikken?

21 Styring og økonomi

22 Kommunens indsats gør en forskel!
Antal fuldtidspersoner på sygedagpenge september 2009 september 2008 Udvikling (%) Pct. af arbejdsstyrke Klynge 1 Bedste i klyngen 985  1.039 -12,6% 2,5% Dårligste i klyngen  835 806 3,6% 4,2% Klynge 2  7.715  8.496 -9,2% 2,7%  608  626 -2,9% 3,7% Klynge 3  361  370 -2,4%  1.512  1.510 0,1% Spredningen mellem kommunerne illustrer at den kommunale politik og indsats gør en forskel på trods af konjunkturerne – vi bestemmer ikke hvor mange der kommer ind, men hvad vi gør for folk for at få dem i arbejde. Det er jeres ansvar at jeres politikere har blik for det og at de får sat ambitiøse mål for deres forventninger til hvad I kan udrette!! Krause Kjær: Kun ved at tage ansvaret kan man ta’ æren – og kun ved at tage ansvaret komer man til at ligge i gruppen af kommuner, der gør et godt!

23 Økonomisk sammenhæng på beskæftigelsesområdet
Adm. Indsats Ydelser der gør en forskel ! Hvor meget skal man skrue på administrationsudgifterne og måske især udgifterne til indsatsen førend det giver pote på ydelsesdelen? Den kan også vendes omvendt; hvad koster det os på ydelsesdelen, hvis vi spare på administrationen og/eller indsatsen? finansiering: Kommunen Stat og Kommune 23

24 To spor for finansiering
Refusion med forskellige procenter Kompenserer den enkelte kommune for en del af de faktiske udgifter Ydelser uden loft Aktivering op til et loft/rådighedsbeløb Refusionsstraf Budgetgaranti Kompenserer for udsving i konjunkturerne Dækker nettoudgifter efter refusion for kommunerne under ét Budgetgaranti 28 mia. i budget 2009

25 Nyt refusionssystem pr. 1.1.11.
Justerer princippet om aktiv kontra passiv 50 % refusion ved virksomhedsrettet aktivering + ordinær uddannelse 30% refusion i øvrige perioder, inkl. kommunale projekter Alvorligt syge og syge, der er på vej i arbejde inden for 8 uger friholdes Udgifter til sagsbehandling hos anden aktør ligestilles med kommunale udgifter

26 To budgetgarantiordninger
Kontanthjælp, mv. (dog ikke sygedagpenge og fleksjob): Fordeles via bloktilskudsnøglen Incitament: Bedre end gennemsnit af alle landets kommuner Forsikrede ledige : Fordeles via landsdelsprincippet (8 landsdele) Incitament: Bedre udvikling end kommunerne i landsdelen I dag ingen incitamenter 26

27 Kilde: Arbejdsmarkedskommissionen
For de forsikrede ledige er der også en øget skatteindtægt og dermed et kommunalt incitament. Samfundsøkonomisk generelt en god forretning. – tænk udover kommunale økonomi Kilde: Arbejdsmarkedskommissionen

28 Økonomiske incitamenter
regneark i 0ULP/økpol passiv kontanthjælp til forsørger refusion af LY bortfalder efter 18 mdr. !

29 Det bliver til penge 1 sygedagpengesag over 52 uger 180.000 kr
10 sygedagpengesager 1,8 mio. kr.

30

31 Det er resultater, der tæller… - for borgeren og på bundlinjen
flere i arbejde hurtigere i arbejde fastholde i arbejde at virksomhederne får arbejdskraft Samtaler og aktivering til tiden er ikke resultater, men aktiviteter der kan bidrage til resultaterne. Også som bolværk mod stram statslig styring Hunters eksempel om vold mod kvinder

32 Resultatstyring – en definition
En styringsmodel, hvor vi hele tiden måler resultater og anvender denne information aktivt i de løbende beslutninger om tilrettelæggelsen af indsatsen med henblik på at optimere indsatsens effekt Dvs. det der kommer ud af det Hunters eksempel med vold mod kvinder

33 Fordele ved resultatstyring
Fokus på resultater fra kommunalbestyrelsen til medarbejderne Bedre dokumentation og mere viden om, hvad der virker Sammenhæng mellem styring og kvalitetsudvikling 33 33

34 Tre hovedspørgsmål Hvad er formålet med det vi gør?
politisk vision og vilje Hvilke aktiviteter er nødvendige for at nå derhen? professionel viden Hvordan ved vi, at vi er ved at nå derhen? Løbende overvågning 34 34

35 Resultatstyringscirklen
Den politiske vision Prof. viden forandringsteori Beskæftigelsesplanen skal være behandlet af KB mv. senest inden vedtagelse af næste års budget – dvs. beskæftigelsesplan 2010 senest okt og sendes til RBR senest 31. okt. Årlig Resultatrevision - tal fra jobindsats.dk trukket senest inden udgangen af 1. kvartal . Resultatrevision skal godkendes af KB inden vedtagelse af næste års budget – dog senest inden 30. juni – dvs. resultatrevision 2009 senest inden 30. juni 2010. Monitorerings-kapacitet 35

36 Resultatstyring – en definition
Indsatsstyring Resultatstyring passer som fod i hose til den styringsfilosofi, der er udmeldt fra centralt hold og som de tre styringsredskaber – Beskæftigelsesplan, resultatrevision/resultatoversigt og jobindsats.dk er udtryk for 36 36 36

37 Effekter af aktivering
Motivationseffekt Fastholdelseseffekt Opkvalificeringseffekt - privat løntilskud det eneste, der mere end opvejer fastholdelseseffekten (offentlig løntilskud??) Følg med i effekten af aktivering, incl. anden aktør! Diskussionen om kommunale løntilskudsjob, der erstatter ordinære job. 4-dobling i antallet af private løntilskudsjob – trods krisen! Der er mere brug for løntilskudsjob (offentlige og private) i en lavkonjunktur. 37

38 Hvad virker? Tidlig og intensiv indsats, men pas på ”overdosering”
Virksomhedsrettede aktiviteter – virksomhedscentre Aktiv indsats Uddannelse – primært for ledige uden uddannelse Kommunale projekter – et skridt på vejen

39 Behov for nytænkning Større fokus på borgerens individuelle behov
En aktiv arbejdsmarkedspolitik, der hjælper borgeren Klare og retvisende økonomiske incitamenter for kommunerne Mindre statslig styring og mindre bureaukrati Fokus på faglighed i beskæftigelsesindsatsen Lokale partnerskaber – alle gode kræfter trækker på samme hammel! De frigjorte! Hvorfor tag trappen, når man kan tage elevatoren!

40 Debat Hvordan skal vi styre beskæftigelsesområdet her på Bornholm – efter resultater, processer, refusioner, reducere samlede udgifter til offentlig forsørgelse, mv.? Hvad er vores rolle som politikere?

41 Samspillet med omgivelserne

42 Netværk Kommunalbestyrelsen LBR, m.fl. Virksomheder Erhvervsråd
Virksomheder Erhvervsråd A-kasser Andre kommuner Udd.institutioner Læger Sygehuse Kriminalforsorgen Christiansborg m.fl. Netværk LBR, m.fl. Kommunalbestyrelsen Skab netværk lokalt Udnyt eksisterende netværk – brug fx erhvervsrådet Samarbejdet med virksomhederne – forventningsafstemning – fx opsøge top ti over leverandører af SDP-modtagere og gå i dialog om forebyggelse og fastholdelse. Men vær heller ikke bange for at udnytte kontakter i partierne nationalt.

43 Samspil med virksomhederne
Afstemme forventninger gensidigt Jobcentret kan bidrage til at skabe kontakt (markedsandel på ca. 5 %) Virksomhedernes eget ansvar for uddannelse af arbejdskraft Effektiv virksomhedsindsats - generelle servicebesøg vs. besøg med konkret anledning

44 Samspil med a-kasserne
Godt samarbejde helt afgørende Sammenhæng mellem indsats i a-kasse og jobcentret – samtaler (CV, rådighed, sygeopfølgning), rådighedsvurdering Fælles tilgang til de ledige – tidlig indsats Strategiske indsatsområder Sygemeldte forsikrede ledige Sikre den rette opkvalificering Ungeindsatsen 44

45 KL’s syn på samarbejdet med parterne
Et velfungerende beskæftigelsessystem er helt afhængig af et tæt samspil med arbejdsmarkedets parter – uanset hvor ansvaret for indsatsen er placeret. Et velorganiseret arbejdsmarked kan bidrage til, at Danmark fortsat kan stå stærkt i globaliseringen. Det indebærer bl.a. stærke lokale partnerskaber med arbejdsmarkedets parter. A-kasserne skal stå for udbetaling af dagpenge i et kommunalt beskæftigelsessystem. KL’s bestyrelse den 22. februar 2008

46 Samspillet med parterne giver
Strategisk partnerskab mellem kommunen og brugerne på arbejdsmarkedet Viden om arbejdsmarkedet Konkrete kontakter til arbejdspladserne Afstemning af forventninger til indsats og resultater Gøre en forskel – fagforeningerne kan skabe mere rummelighed via tillidsmændene, DA via øget socialt ansvar. Brug ex. fra Svendborg

47 LBR bør have fokus på: Et velfungerende arbejdsmarked på kort og lang sigt (alle målgrupper) Samarbejde med virksomhederne Samarbejde med andre kommuner Resultater og effekter ift. mål i beskæftigelsesplanen Strategisk anvendelse af puljemidler

48 Samspillet mellem udvalg og LBR
Gensidig respekt for hinandens roller (skab tillid ved selv at vise tillid!) Fælles møder og strategiseminarer Klare sagsfremstillinger med politisk indhold God introduktion til nye medlemmer Evaluer samspillet én gang om året Gøre en forskel – fagforeningerne kan skabe mere rummelighed via tillidsmændene, DA via øget socialt ansvar. Brug ex. fra Svendborg

49 Årets gang i det lokale beskæftigelsesråd
Endelig beskæftigelsesplan incl. endeligt budget. Offentliggøres senest 31. januar året efter Ult. marts: Ministeren udmelder mål for kommende år Januar December Februar Senest 15. oktober : Beskæftigelsesplan godkendes på møde kommunalbestyrelsen November Marts Oktober April September Maj Senest 1. maj: Resultatrevision til høring i det lokale beskæftigelsesråd August Juni Juli Senest 31. august: Det lokale beskæftigelsesråd afgiver høringssvar om beskæftigelsesplanen Vedr. den kommunale budgetproces: I maj - juni måned tager fagudvalgene typisk stilling til ønsker for næste års budget/ evt. sparekrav. I august har kommunalbestyrelsen overblik over kommende års indtægtsside og klarhed over de forskellige partiers udgiftsønsker/spareforslag på alle områder. Herefter starter prioriteringerne. Vedr. finansloven: Ult. august udmeldes foreløbige statslig bevillinger. I december vedtages finansloven, og efterfølgende udmeldes endelige statslige bevillinger til jobcentrene. Senest 21. maj: Det lokale beskæftigelsesråd afgiver høringssvar om resultatrevision Senest 1. juli Beskæftigelsesplanen sendes i høring i det lokale beskæftigelsesråd Senest 30. juni: Resultatrevision (incl. det lokale beskæftigelsesråds høringssvar) behandles af kommunalbestyrelsen Ult. april – juni: Kommunen arbejdes – med inddragelse af LBR - på udformning af beskæftigelsesplan. Proces vedr. resultatrevisionen er indrammet

50 Debat Hvordan er samspillet med omgivelserne her på Bornholm – til virksomhederne, til a-kasserne, til arbejdsmarkedets parter? Hvad er vores rolle som politikere?

51 Tak for opmærksomheden!

52 Den politiske opgave Sammenhæng mellem politikområderne
Netværkssamarbejde Styre efter resultater Fylde rammeloven ud: Aktiveringsindsatsen – indhold og timing Anvendelse af andre aktører Tilrettelæggelsen af virksomhedsindsatsen Jobcentrets andel af den samlede omsætning på arb.markedet Stor forskel ml. jobcentre på grad af koordinering Mål for virksomhedsindsatsen 52

53 Incitamenter kontanthjælp
Udgift kontanthjælp (højeste sats) kr. Udgift aktivering kr. Øget kommunal skatteindtægt kr. Årlig kommunal besparelse ca kr. + besparelse på adm., evt. social indsats, mv. Sørg for at uddybe hver enkelt punkt – forklare sammenhængen til refusion, rådighedsbeløbet, skattesystemet, mv. + omkostninger. Ringsted investerede 5 mio. kr. i området – og tjente 18 mio. kr. Heraf blev 2.5 mio. kr.investeret i SDP, hvor man tjente 5 mio.kr. Man sparer penge på beskæftigelsesområdet ved at investere, men selvfølgelig også ved at stille krav til investeringen og følge med i, om forvaltningen leverer varen. Dagpengene giver ca kr. i ekstra kommunal skatteindtægt. 10 færre dagpengemodtagere giver kr. ekstra. Måske ikke det store beløb, men hvor mange skolebøger kan man få for det? Ca skolebøger. Og i vuggestuen ville de være glad for blot kr. 10 færre kontanthjælpsmodtagere kan frigive 1 mio. kr. – men det kræver en investering (og træk på servicerammen)!

54 Det lokale beskæftigelsesråds opgaver
Rådgive om indsatsen i jobcenteret – beskæftigelsesplan og resultatrevision Udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet (adm. af pulje) Overvåge resultater og effekter

55 Løntilskud

56 KL’s anbefalinger Beskæftigelsespolitikken som strategisk redskab
Sammenhæng mellem politikområder og langsigtet strategi for beskæftigelse Politisk ejerskab til området Hele kommunalbestyrelsen skal have ejerskab til beskæftigelsesplanen og alle relevante udvalg skal behandle den Gå efter at få flere i arbejde Økonomiaftaler – stram økonomi den kommende valgperiode Samspillet med staten: pres for effektivisering, de 10 principper, kommunalbestyrelsernes rolle (kommunerne er stærke driftsorganisationer, men det kommunale selvstyre er under pres) Styring på specialområdet KL’s interessevaretagelse på digitaliseringsområdet – KOMBIT, samspillet med staten).

57 KL’s anbefalinger Brug resultatstyring
Lav investeringskalkule for besparelse Uddannelse er vigtigere for de unge end et hurtigt job Indsats til tiden og rettet mod job Godt samarbejde på tværs af kommunegrænser Godt samarbejde med arbejdsmarkedets parter Økonomiaftaler – stram økonomi den kommende valgperiode Samspillet med staten: pres for effektivisering, de 10 principper, kommunalbestyrelsernes rolle (kommunerne er stærke driftsorganisationer, men det kommunale selvstyre er under pres) Styring på specialområdet KL’s interessevaretagelse på digitaliseringsområdet – KOMBIT, samspillet med staten).

58 Finansiering af jobcenterreformen
Udgifter Finansiering Bruttoudgift aktivering Refusion af dagpenge og aktivering (ca. 60%) Bruttoudgift a-dagpenge Separat tilskudsordning (Særligt tilskud) Jobcenter drift DUT Bloktilskud

59 Kommuner og faglige organisationer
Central samarbejdspartner – kommunerne går efter partnerskaber LBR central platform for samarbejdet Demonstrere at a-kasser og faglige organisationer gør en forskel! Skabe positivt samarbejdsklima Fælles interesse i at bekæmpe bureaukratiet! Brug den brede bane 59