Motivation og sårbare unge på uddannelse

Præsentationer af emnet: "Motivation og sårbare unge på uddannelse"— Præsentationens transcript:

1 Motivation og sårbare unge på uddannelse
Vingsted 9. august 2018

2 Indhold Kort om motivation - cases
Pædagogisk tilgang – gennemgang af visuelle redskaber

3 Kort om motivation

4 Indre- og ydre motivation
Interesse, lyst, indre tilfredsstillelse, leg, nysgerrighed Opgaven har personlig betydning Undgå straf/ Opnå belønning Pligt, skyld, skam, stolthed Opgaven har betydning Slide skal skærpe undervisere/vejlederes opmærksomhed og nysgerrighed efter at undersøge hvilke forhold, der motiverer deres elever/kursister/studerende. Pointen er at se på sin egen kommunikation: hvilke faktorer fylder her og på eleven/kursistens kommunikation. Den pædagogiske opgave kan være at styrke den indre motivation gennem samtale/kommunikatio/didaktik, men det kan også være at accepterer, at vi i visse tilfælde er styret af ydre forhold. Ydre Indre

5 Case 1: Observationer fra undervisning på ”Liv og læring”
Jeg sidder og taler med de unge på Liv og læring inden undervisningen går i gang. De fortæller lidt om deres oplevelse af at gå på VUC. En siger at de bliver gode til procentregning. Jeg spørger hvordan det skal forstås. Det handler om, at de holder øje med deres fravær, så de ikke bliver trukket i dagpenge. Tal sammen om muligheder for at undersøge de unges motivation på baggrund af denne situation.

6 Motivationsorienteringer
Mestringsmotivation Mestring, progression, feedback Udfordringer: Opgivenhed, mangel på selvtillid Præstationsmotivation Fokusering, karakterer, selvdisciplinering, konkurrence Udfordring: Skoleudmattelse Relationsmotivation Anerkendelse, fællesskaber, tilhørsforhold Udfordring: Skoletræthed Motivations- orienteringer Involveringsmotivation Åbne læreprocesser, eksperimenter, kreativitet Udfordring: manglende eller snæver læringsforståelse Vidensmotivation Udforske, producere sammenhænge, nysgerrighed Udfordringer: kedsomhed, mangel på faglige koblinger Cefu 2015, motivationsorienteringer kan skærpe nysgerrigheden hos undervisere og vejledere efter at undersøge unges motivationsorienteringer og bruge viden om den enkeltes orienteringer og de orienteringer, der præger klassefællesskabet i det didaktiske arbejde. Cefu, 2015

7 Case 2: Observationer fra undervisning på ”Liv og læring”
Rammerne Holdet mødes i et stort lokale, hvor de samles omkring nogle borde i den ene ende. Der er ikke borde nok til alle. Da alle har fået borde og stole sidder holdet i en lidt ujævn ”hestesko”. Det er ikke muligt at give en fælles visning af det matematikprogram, der anvendes, da lokalets storskærm hænger bag et tæppe i den anden ende af lokalet. Underviseren bliver nødt til at forlade lokalet for at hente pc’er til kursister, der mangler. En kursist efterlyser mulighed for at regne på papir – for at træne opstilling. Der findes ikke papir i lokalet. Det er nødvendigt at bruge væggen som tavle, da der ikke er whiteboard eller tavle.

8 Case 2: Observationer fra undervisning på ”Liv og læring”
De er åbne overfor hinanden og skiftes til at spørge, når de går i stå med opgaverne. Kontakt mellem mandlige og kvindelige kursister omkring faglige spørgsmål og andre temaer, som holdet bliver optaget af. På et tidspunkt samarbejder tre kursister omkring en opgave og holdets samlede koncentration og opmærksomhed er rettet mode det faglige. Elev giver udtryk for, at hun føler, at underviseren lytter. Der synes at være positive relationer mellem underviser og holdet og mellem underviser og de enkelte kursister. Ved undervisningens start har en del kursister svært ved at huske sidste uges undervisning. En kursist efterlyser papir/blyant og undervisning med fokus på opstilling, ender med at gå ud og tage en pause tydeligt frustreret. En enkelt elev synes, at regnestykkerne er meget nemme og vil gerne have været på 10.klasse.

9 Vælg case Tal sammen om rammernes betydning for de unges motivation og hvordan I kan forstærke motivation gennem rammerne. Tal sammen om de forskellige motivations orienteringer, der er i rummet i jeres praksis. Beskriv god praksis i arbejdet med at forstærke forskellige orienteringer.

10 Pædagogisk tilgang

11 Et kompetencesyn på motivation
Perceived self-efficacy refers to belief in one’s capabilities to organize and execute the courses of action required to produce a given attainment ”Self-efficacy, The Exercise of Control”, 1997, A. Bandura,s.3.

12 Self-efficacy styrkes:
Når en person opfatter at løsning af forskellige opgaver kræver de samme færdigheder Når handlekompetencerne udvikles i forhold til forskellige udfordringer inden for den samme opgave kategori. Når udvikling af kompetencer foregår i et socialt netværk, som gør det muligt at nå det ønskede mål ved at deltagerne samarbejder med deres forskellige kompetenceområder og gensidigt bidrager til at styrke hinandens kompetencer. Når en person opfatter en opgave som vigtig eller værdifuld Når en person kan analysere den foreliggende opgave og strukturere passende færdigheder og kompetencer samt formulere mål og delmål

13 Tro: Undersøge på kompetencer og ressourcer
Jeg har prøvet lignende opgaver før og det gik godt Jeg har prøvet lignende opgaver før, og jeg føler ikke at jeg fik lært det Jeg har lært noget, som jeg tror, at jeg kan bruge nu Jeg ved hvad jeg skal gøre og i hvilken række følge Jeg har brug for hjælp til at koncentrere mig Der er sikkert nogen i klassen som kan hjælpe mig Jeg ved ikke hvem jeg skal spørge om hjælp Det er svært for mig at vide, hvilke færdigheder jeg skal bruge i denne opgave Tanken er at den pædagogiske tilgang til motivation, kan tage afsæt i begrebet self-efficacy og undersøge de forhold, som kan styrke/svække opfattelsen af self-efficacy og dermed motivationen for at gå i gang med det stof, som undervisningen eller et givet forløb drejer sig om.

14 Troen: et didaktisk perspektiv
Hvor meget tror du på, at du kan lære dette emne/gennemføre denne opgave? Hvilke udsagn kan du genkende, der styrker din tro på at gennemføre? Hvilke udsagn kan du enig i, der svækker din tro på at gennemføre? Se på udsagnene og overvej hvordan du/klassen/jeg kan være med til at løfte din motivation? Her kan troen konkretiseres og der er muylighed for at drøfte hvordan den pædagogiske /didaktiske indsats kan styrke troen.

15 Værdi: Undersøge oplevelsen af aktivitetens vigtighed
Opgaven virker relevant Jeg ved ikke hvad jeg skal bruge dette til fremover Opgaven var kedelig, men jeg gjorde det alligevel Jeg synes ikke man skal lave noget, der er kedeligt Jeg tror jeg får brug for dette fremover Jeg får ikke brug for det fremover, men jeg gør det fordi jeg skal Jeg håber, at jeg kan få mulighed for at fordybe mig i dette emne Referer på samme måde til begrebet self-efficacy og de forhold, som Banuras forskninger peger på som væsentlige for oplevelse af self-efficacy.

16 Tro: et didaktisk perspektiv
Hvor vigtigt er det for dig at lære/blive dygtigere til/sætte dig ind i……..? Hvilke udsagn kan du genkende, der styrker din oplevelse af værdi? Hvilke udsagn kan du genkende, der svækker din oplevelse af værdi? Se på udsagnene og overvej hvordan du/klassen/jeg kan være med til at løfte din motivation?

17 Trivsel: oplevelse af sammenhæng
Med udgangspunkt i Aron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng: Meningsfuld Delagtighed Håndterbar Belastnings-balance Begribelig Forudsigelig- hed Følelsesmæsigt Kognitivt Ressourcemæssigt 10 min. Sence of coherence: følelse, men også en kompetence. Både en forudsætning for at anvende sine kompetencer og et udtryk for kompetence. Knyytter an til oplevelse og erfaringer, at opleve at kunne mestre, også en kognitiv og følelsesmæssiig dimension. Fortid Erfaringer Fremtid

18 What, what, what Hvad virker (ressourcer) Hvad bekymrer (udfordringer)
Hvad skal der ske (Ønsket fremtid) Spørge en anden elev/kursist Svært ved at få overblik Arbejde sammen Manglende koncentration Hjælp til hjemmearbejdet Opgaven har ingen betydning for mig Fritidsinteresse Manglende interesse Gode venner uden for skolen Kedsomhed Dette skema kan eleven/kursisten udfylde alene eller sammen med vejleder/underviser/lærer. Det kan fungerer som den enkeltes overblik over muligheder og mål i forbindelse med opgaver og aktiviteter.

19 Udforskning af beslutningsbalancen
Fordele ved at samarbejde Ulemper ved at fortsætte med at arbejde alene Fordele ved at arbejde alene Ulemper ved at samarbejde Dette skema giver den unge mulighed for at udforske ideer, der kan styrke motivationen, særligt nye ideer, der endnu ikke er afprøvet eller forekommer at være forbundet med negative følelser eller forventninger.

20 Tak for i dag