Centralforeningen for Stampersonel

Præsentationer af emnet: "Centralforeningen for Stampersonel"— Præsentationens transcript:

1 Centralforeningen for Stampersonel
Kursus : Introduktionskursus for nyvalgte Tillidsrepræsentanter og Suppleanter. Sted: Middelfart d februar 2018 Emne: Arbejdstid og arbejdsmiljø.

2 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Emner: - Planlægning af arbejdstiden. - Gældende aftaler. - Arbejdstid og planlægningsperiode. - Arbejdstidsopgørelsen. - 11 timers reglen. - Mulige dispensationer fra 11 timers reglen.

3 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Planlægning af arbejdstiden Løsning af myndighedens opgaver + Et arbejdsliv og familieliv der harmonerer Den økonomiske virkelighed Håndtering af uforudsete begivenheder Medarbejdernes ønsker til planlægningen Overenskomst og lov = Den samlede planlægningsopgave Hvilke faktorer spiller ind på planlægningen af arbejdstiden?

4 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Fra sidste uge - Skal man overholde 11-timers reglen og arbejdsmiljøloven under en skydelejr? Svaret er….. Ja! Direkte adspurgt svarer vores ekspert i arbejdstid i CS følgende: ”Egentlig militærtjeneste er øvelse og uddannelsesaktiviteter. Det betyder, at arbejdsmiljølovens hviletidsbestemmelser kan fraviges i nogle tilfælde. MEN....Vi har en meget klar og nedskrevet aftale/forståelse med Forsvarsministeriet, at man skal overholde hviletidsbestemmelserne under egentlig militærtjeneste I VIDEST MULIGT OMFANG. Det betyder, at der skal være konkrete argumenter for, at man ikke kan gennemføre aktivitetens konkrete formål, samtidigt med at hviletidsbestemmelserne overholdes. Endvidere kan man ikke bruge økonomi som argument, for ikke yde 11 timers hvile inden for en 24 timers periode. Hvis man er i skydelejr udelukkende for at øve sig i at skyde, skal man overholde hviletidsbestemmelserne! Skal man træne både almindelig skydning og mørkeskydning, må man planlægge aktiviteten - så man overholder arbejdsmiljøloven - fx opdele sig i hold og evt. gennemføre skydningerne over 2 dage. (Uanset hvad det så koster ekstra, fordi økonomi jo ikke er et argument for ikke at yde 11 timers hvile). Hvis der er tale om en øvelse - hvor øvelsesformålet er, at øve håndtering af våben under træthed - kan man argumentere for at fravige reglerne. Det skal så være klart beskrevet i et øvelsesdirektiv”.

5 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Skydelejr og 11- timers reglen fortsat… Skulle der opstå tvivl og konflikter derude, grundet ledelsens (forkerte) opfattelse af 11-timers reglen i forhold til skydelejr og andre aktiviteter, så står CS klar med råd og vejledning. Flemming Fage Sørensen som er CS arbejdstidsekspert er klar til at vurdere tingene på individuel basis, da der ikke kan gives én endegyldig løsning på alle sager. (Har han ikke tid, og du absolut ska´ ha´ barberet den ”G” – Så ring til Jan ”B” ) Men udgangspunktet er altså som aftalt og beskrevet på forrige slide. Vi vender tilbage til 11- timers reglen senere.

6 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Overenskomsten fastsætter de grundlæggende regler for bl.a. arbejdstid. Den enkelte medarbejder har mulighed for at indgå en aftale med chefen, som afviger i forhold til overenskomsten. Det kan være i tilfælde hvor medarbejderen har særligt behov for at holde fri eller hvor arbejdsgiveren har særlige behov for mere arbejdskraft. Sådanne aftaler anbefaler CS indgås skriftligt, så er det nemmere at huske hvad der blev aftalt, hvis der skulle opstå uenighed senere omkring det aftalte. (Erfaringen viser, at det ofte sker).

7 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Hvad er det CS er optaget af? At arbejdstidsplanlægning varetages så skånsomt som overhovedet muligt for medlemmerne – det vil sige i samarbejde med den enkelte. At dispensationer fra arbejdstidsregler og arbejdsmiljølov anvendes med omtanke, og så skånsomt som overhovedet muligt. At medlemmerne får den bedst mulige honorering for den præsterede arbejdstid. At ledelsen holdes op på deres ansvar i forhold til prioritering. At der lokalt gennemføres en drøftelse af KAN- og SKAL-opgaver. At arbejdstiden opgøres korrekt i forhold til aftalegrundlaget.

8 Arbejdstid og arbejdsmiljø Hvad er det så CS gør – eller ikke gør?
CS har ikke startet (og starter heller ikke) arbejdstidssager eller arbejdsmiljøsager af egen drift! CS rådgiver løbende medlemmerne i overensstemmelse med både lov- og aftalegrundlag i enkeltsager. CS er forpligtet til at påse, at overenskomstens regler overholdes – og selvfølgelig at Danmarks love overholdes.

9 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Aftalegrundlaget: Aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten. Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. Aftale om indplacering som døgnarbejder. Aftale om militærtillæggets dækningsgrad. Aftale om supplement til arbejdstidsregler for tjenestemænd i staten. Aftale om tilkaldevagt. Organisationsaftale mellem CS og FPS. En række aftaler under ovenstående har også indflydelse på planlægning af arbejdstid, herunder bl.a.; - Barselsaftalen Ferieaftalen Aftale om plustid

10 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Hvad så med FPS’ bestemmelser om arbejdstid, vil den vakse kursist så spørge? FPS’ bestemmelser er Forsvarets fortolkning af arbejdstidsaftalerne – CS rejser kun sager vedrørende aftalegrundlaget! Hvad betyder det så? - kom frisk derude 

11 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten. Er en rammeaftale der fastsætter en række grundlæggende regler. Det antages, at den suppleres med lokale aftaler der tilpasses den enkelte arbejdsplads. Samtlige bestemmelser kan suppleres eller fraviges ved lokale aftaler inden for rammerne af arbejdsmiljølovgivningen og aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.

12 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten. Arbejdstidens længde, Normperiode, Dag- / døgnarbejder, Plustid, Ændringer til planlagt tjeneste, Nedsættelse af hvileperioden, Arbejdstidsopgørelsen, Kurser, Dage med ret til fravær med løn, Rejsetid, Rådighedstjeneste, Godtgørelse for over- og merarbejde, Regler for afspadsering, Konvertering til opsparingsdage (tidligere omsorgsdage), Fridage, Ulempegodtgørelse.

13 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Militærtillæggets dækningsgrad Det dækker militærtillægget - eller gør det? Lad os finde ud af hvad det egentlig dækker. I TR-Håndbogen kan I finde aftalen om militærtillæggets dækningsgrad. Læs aftalen igennem, og find ud af, hvilke paragraffer i aftalen om arbejdstid for tjenestemænd i staten der berøres af aftalen om militærtillæggets dækningsgrad. Lav en flip-over med punkterne, og fremlæg jeres gruppes forståelse af aftalen og paragrafferne i plenum. Gruppearbejde 30 minutter.

14 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Udfordringer i forbindelse med planlægningen af arbejdstiden Planlægning af arbejdstiden er ledelsesret! Men: ”Planlægning af arbejdstid er en fælles opgave – hvor der igennem dialog mellem ledelse og medarbejder planlægges, og i videst muligt omfang, tages hensyn til myndighedens opgaver og medarbejderens ønsker” Retningslinjer vedrørende arbejdstidstilrettelæggelsen og planlægningsperiodens længde, bør være en naturlig del af drøftelserne på SU.

15 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Aftalemæssigt findes der 4 typer dage. Arbejdsdage Er en dag hvor arbejdsgiveren har planlagt en aktivitet der kræver fysisk tilstedeværelse eller tilkald/rådighedstjeneste i hjemmet. Fridage Er en dag hvor medarbejderen ikke er pålagt nogen forpligtelser fra arbejdsgiveren. Der er krav om antal, længde og placering. Søgne- og helligdage Påske, pinse osv.. Normal arbejdsfri dage Arbejdsdage hvor medarbejderen ikke skal præstere tilstedeværelse idet normen for perioden er opfyldt på andre og længere arbejdsdage. Fridage til gode Et begreb opfundet i Forsvarsministeriets Personalestyrelse! Arbejdstid og arbejdsmiljø

16 Arbejdstid og arbejdsmiljø
FPTBST Arbejdstid og arbejdsmiljø Dem vi ofte har svært ved at huske… Tjenestefrihed i forbindelse med helligdage, juleaftensdag, nytårsaftensdag, 1. maj og 5. juni (Grundlovsdag). I Danmark er de dage, der i Folkekirken fastsættes som helligdage – som udgangspunkt - arbejdsfri. Er det alligevel nødvendigt være til tjeneste på helligdage, bliver denne tjeneste kompenseret via de arbejdstidsregler, der er gældende for den enkelte medarbejdergruppe.

17 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Militært personel Militært personel ydes tjenestefrihed med løn hele den 5. juni (Grundlovsdag). Tjenesten bør som udgangspunkt altid tillade, at der holdes fri. Der skal i dette tilfælde ikke afskrives ferie/frihed. Der vil kunne ydes tjenestefrihed med løn juleaftensdag fra kl Der kan ikke ydes kompensationsfrihed, såfremt frihederne ikke ydes. Der vil ikke kunne ydes frihed med løn juleaftensdag indtil kl. 12, nytårsaftensdag samt 1. maj, med mindre friheden afvikles som ferie eller anden form for optjent frihed.

18 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Civilt personel Civilt personel ydes tjenestefrihed med løn hele den 5. juni (Grundlovsdag). Der skal i dette tilfælde ikke afskrives ferie/frihed. Tjenesten bør som udgangspunkt altid tillade, at der holdes fri. Alene uforudselige opgaver og opgaver af hastende karakter bør medføre, at tjenesten ikke tillader, at der holdes fri 5. juni (Grundlovsdag). Der vil kunne ydes tjenestefrihed med løn 1. maj, såfremt tjenesten tillader det.  Der vil kunne ydes tjenestefrihed med løn juleaftensdag. Der kan ikke ydes kompensationsfrihed, såfremt frihederne ikke ydes.      Der vil ikke kunne ydes frihed med løn nytårsaftensdag, med mindre friheden afvikles som ferie eller anden frihed. 

19 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Andre trossamfund Hvis det kan indpasses i tjenesten kan medarbejdere, der tilhører andre trossamfund end Folkekirken, holde fri på de dage, der ifølge det pågældende trossamfunds kalender, er fastsat som helligdage, idet den enkelte selv betaler for fridagen.

20 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Arbejdstid er tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet igen. Populært sagt - fra man tager fat i arbejdspladsens dørhåndtag for indadgående, og indtil man slipper det igen, for udadgående. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet. Hviletid Hviletid er den tid der ikke er arbejdstid.

21 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Drøft reglerne – og klargør til at fremlægge Aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten. (TR-Håndbogen). Arbejdstid og arbejdsmiljø Regler om friheder, deres længde og maksimal ugentlig arbejdstid. (Gruppearbejde 30 minutter) 36/40 og 56/64-timers reglen, regel om friheders længde. 11/8-timers reglen, regel om hviletid. 30-dages reglen, regel om placering af fridage på søn- og helligdage. 10-dages reglen, regel om placering af fridage. 26-dages reglen, regel om kvartalsvise fridage. 48-timers reglen, regel om den maksimale gennemsnitlige ugentlig arbejdstid over en periode på 4 måneder.

22 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Hvad er 11-timers reglen? 11-timers reglen har til formål at sikre, at ingen som følge af træthed eller udmattelse udgør en fare for sig selv eller kollegaer. 11-timers reglen stiller krav om, at der til enhver tid inden for en periode på 24 timer findes en 11-timers sammenhængende hvileperiode. Vurderingen af, om bestemmelsen er overholdt, sker ved, at man på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af arbejdstiden skal kunne gå 24 timer bagud og i den periode finde 11 timers sammenhængende hviletid.

23 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Er 11-timers reglen overholdt? I planlægningsøjemed tælles 24 timer frem, og for kontrol tælles 24 timer tilbage. Planlægning Møde 08:00 (Arbejdsdøgnet er fra 08:00 til 08:00) Fri 19:00 Arbejdstid = 11 timer og hvileperiode = 13 timer Kontrol Arbejdsslut dagen før 16:00 Møde 08:00 Fri 21:30 (24 timer baglæns til kl. 21:30 dagen før) Arbejdstid = 13,5 timer og hvileperiode = 10,5 timer

24 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Gruppearbejde 11- timers reglen. (15 minutter) Med TR-Håndbogen i ”hånden” – samt adgang til Internettet, skal I finde ud af de regler der findes for dispensationer i forhold til at overholde 11- timers reglen. Et tip er, at det også er en god idé at kigge i ”Aftalen om arbejdstid for tjenestemænd i staten”. Klargør til drøftelse i plenum. TR-Håndbogen om 11- timers reglen bog Spætte Grøn CS reglen timers 11-

25 Arbejdstid og arbejdsmiljø
- ”Kom på arbejde!!” Arbejdstid og arbejdsmiljø Hvordan er det lige med tilkaldevagter - er man omfattet af 11-timers reglen? 11 timers reglen gælder for alle typer tjeneste, også tilkald og rådighedstjeneste. Har du tilkaldevagt i forbindelse med en normal arbejdsdag, begrænser det dog arbejdsgiverens mulighed for at tilkalde dig. Har du fx tjeneste mellem 08:00 – 16:00 og tilkaldevagt resten af arbejdsdøgnet, skal den 11 timers sammenhængende hvileperiode placeres i tidsrummet 16:00 – 08:00. Det vil sige, skal du fortsætte på arbejde fra 16:00, kan du kun arbejde frem til kl. 21:00 så skal du have fri idet der den sammenhængende hvileperiode er placeret i perioden 21:00 – 08:00. Sendes du i modsat fald hjem på tilkald, starter din hvile periode 16:00 og du vil ikke kunne tilkaldes tidligere end 03:00, idet den sammenhængende hvileperiode er placeret fra kl. 16:00 til 03:00.   I forbindelse med tilkald og rådighedstjeneste kan der indgås aftaler om, at den daglige hvileperiode i et begrænset omfang kan udskydes eller nedsættes til 8 timer. Denne aftale indgås mellem CS og FPS.

26 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Ændring af fastlagt ferie (uddrag af ferievejledningen) Når ferien er fastlagt, kan ferietidspunktet som udgangspunkt ikke ændres – hverken af ledelsen eller medarbejderen. Ledelsen kan dog – hvis ganske særlige omstændigheder gør det nødvendigt – omlægge en allerede planlagt eller påbegyndt ferie. Det betyder, at en medarbejders ferie kun kan omlægges, hvis - der er tale om væsentlige driftsmæssige hensyn og - den opståede situation har været upåregnelig/uforudsigelig for ledelsen og - det er nødvendigt, at ferien ændres for netop denne medarbejder. Der skal således være tale om force majeure-lignende situationer. Det vil normalt ikke være tilstrækkeligt, at der f.eks. er sygdom blandt de tilbageværende medarbejdere.

27 Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstidsopgørelsen
Nogle grundlæggende rammer: Arbejdsdage medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet. Dage med ret til fravær med løn medregnes med det antal timer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag. Rejsetid i forbindelse med tjenesterejser medregnes, dog højst med 13 timer pr. døgn.

28 Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstidsopgørelsen - ansvar
Det er arbejdsgiverens (ledelses)ret og dermed også pligt at planlægge de ansattes arbejdstid. Hvis man ved udgangen af en opgørelsesperiode har mindre arbejde end normen for perioden, er det alene arbejdsgiverens ansvar – og arbejdstidsregnskabet skal ”nulstilles”. Medarbejderne kan aldrig ”skylde” arbejdstid, med mindre det er aftalt med den enkelte medarbejder. Så der er altså ikke noget der hedder minustid, i forhold til arbejdstidsopgørelsen.

29 Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstidsopgørelsen
Arbejdstiden skal opgøres kvartalsvis for de militært ansatte, og 1 gang pr. måned for civiles vedkommende uanset den valgte planlægningsperiodes længde. Sø-øvelse og øvelse følger den valgte planlægningsperiodes længde (SU). § 17 (tidligere § 15) frihed opgøres (mindst) en gang om året – 6 måneders afvikling, ellers kontant betaling.

30 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Arbejdstidsopgørelsen Opgørelsesperiode JAN FEB MAR DEC JUL APR NOV MAJ JUN AUG SEP OKT PLANLÆGNINGSPERIODE Ledelsesret eller aftaleret? Der er aftalt 37 timer om ugen Arbejdstiden beregnes for en måned af gangen Arbejdstiden skal opgøres hvert kvartal Planlægningsperioden aftales i samarbejdsudvalget Planlægning af arbejdstid = Ledelsesret Opgørelse af arbejdstid = Aftaleret

31 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Hvornår er der tale om merarbejde? Efter opgørelsesperioden, hvor arbejdstiden har oversteget normen for perioden. Hvis medarbejderen f.eks. får en ekstravagt, kan (skal) timer (uden varsel) afvikles inden for den pågældende opgørelsesperiode – ellers bliver det til merarbejde. Merarbejde Opgørelsesperiode JAN FEB MAR DEC JUL APR NOV MAJ JUN AUG SEP OKT PLANLÆGNINGSPERIODE

32 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Merarbejde kan godtgøres med frihed eller kontant betaling Hvis merarbejdet godtgøres med afspadsering, skal dette afvikles inden for det efterfølgende kvartal Man kan aftale at afspadseringen udskydes i op til 1 år efter opgørelsesperiodens (normperiodens) udløb Godtgørelse for merarbejde Hvis merarbejde ved den kvartalsvise opgørelse overstiger 20 timer kan det samlede merarbejde godtgøres økonomisk. Opgørelsesperiode JAN FEB MAR DEC JUL APR NOV MAJ JUN AUG SEP OKT PLANLÆGNINGSPERIODE

33 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Er afspadsering af godkendt merarbejde og omlægning af tjenesten det samme? Nej, omlægning af tjenesten er ledelsesret og afspadsering er aftaleret! Afspadsering skal gives senest 3 måneder efter opgørelsesperiodens udløb. Hvis man er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har man ikke pligt til at påbegynde afspadseringen. Hvad gælder, hvis man bliver syg i løbet af noget afspadsering? Bare ærgerligt! Afspadsering af merarbejde Opgørelsesperiode JAN FEB MAR DEC JUL APR NOV MAJ JUN AUG SEP OKT PLANLÆGNINGSPERIODE

34 Arbejdstid og arbejdsmiljø Varsel i forbindelse med
Merarbejde skal varsles med 80 timer, før afspadseringen påbegyndes. Hvis afspadseringen gives i forlængelse af fri- eller feriedage, skal det varsles før fri- eller feriedagene påbegyndes. Afspadsering skal gives i hele eller halve dage. Sådanne dage er ikke fridage i arbejdstidsaftalens forstand og skal derfor ikke opfylde kravene om minimumslængde. Varsel i forbindelse med afspadsering Opgørelsesperiode JAN FEB MAR DEC JUL APR NOV MAJ JUN AUG SEP OKT PLANLÆGNINGSPERIODE

35 Arbejdstid og arbejdsmiljø Økonomisk godtgørelse
Hvis merarbejdet ikke er afspadseret inden udløbet af den nævnte frist, skal der ske betaling ved den følgende lønudbetaling, medmindre den ansatte vælger at få den tilgodehavende afspadsering konverteret til opsparingsdage. Kan arbejdsgiveren vælge at afslå at udbetale merarbejdet? Nej, heller ikke med baggrund i manglende økonomisk råderum! Økonomisk godtgørelse Opgørelsesperiode JAN FEB MAR DEC JUL APR NOV MAJ JUN AUG SEP OKT PLANLÆGNINGSPERIODE

36 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Hvornår udbetales eventuelt merarbejde? Hver tredje måned uanset den valgte planlægningsperiodes længde (timeregnskabet er herefter i balance (0) og der starter en ny opgørelsesperiode). Opgørelsesperiode 1 Opgørelsesperiode 2 Opgørelsesperiode 3 Opgørelsesperiode 4 JAN FEB MAR DEC JUL APR NOV MAJ JUN AUG SEP OKT PLANLÆGNINGSPERIODE Afviklingsperiode 1 Afviklingsperiode 3 Afviklingsperiode 2 Afviklingsperiode 4 31/3 31/12 30/9 30/6 Udbetaling Udbetaling

37 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Lidt ekstra-guf, I som tillidsrepræsentanter skal tænke lidt over. De helbredsmæssige symptomer, som skifteholdsarbejdere klager over ligner i meget høj grad problemerne ved natarbejde. Undersøgelser af skifteholdsarbejdernes helbred viser blandt andet at: • pct. af de der arbejder på skiftehold, har så mange gener, at de hurtigt holder op. • 60 pct. klager over søvnproblemer. • 70 pct. siger, at de mangler tid til det sociale liv. • De fleste har problemer med fordøjelsen. • Kun pct. siger, at de ingen gener har! Som ved natarbejdere klager mange skifteholdsarbejdere over følgende: Almen utilpashed, hovedpine, irritabilitet, rastløshed, tristhed, angst, nervøsitet, appetitforstyrrelse, forstoppelse eller løs mave.

38 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Gode råd til skifteholds- og natholdarbejdere. • du højst har tre natskift i træk. Kroppen har svært ved at omstille sig til en natrytme, men tre vagter kan de fleste klare uden de store problemer. • du roterer med uret: dagvagt, aftenvagt, nattevagt, fri. • du undgår at have for korte intervaller mellem to slags arbejdstider. • du aldrig begynder morgenvagten før klokken seks. • du undgår overarbejde. Det er i forvejen hårdt nok at arbejde om natten, og døgnrytmen er skrøbelig. • du får så mange friweekender som muligt – det er vigtigt at holde fast i dit sociale liv, og for de flestes vedkommende foregår det i weekenderne. • du planlægger det fysisk og psykisk mest belastende arbejde til dagtiden. • du løbende holder perioder med fridage – det er bedre end opsamling til lange friperioder.

39 Arbejdstid og arbejdsmiljø
• Tag en lur, inden du skal på natarbejde. • Benyt solbriller på vej hjem fra en nattevagt. • Spis sundt og regelmæssigt, men spis ikke for meget, lige inden du skal sove. • Gå ikke sulten i seng. . • Undlad at drikke kaffe, te eller cola inden du skal sove. • Sov umiddelbart efter en nattevagt. • Sov minimum syv timer i træk. • Sørg for at dit soveværelse er mørkt. • Sørg for at du ikke bliver forstyrret, når du skal sove (afbryd telefoner og lav aftaler med familien) og hold dig i god fysisk form. Flere gode råd.

40 Arbejdstid og arbejdsmiljø