Hvorfor var det så svært Hvad blev resultatet?

Præsentationer af emnet: "Hvorfor var det så svært Hvad blev resultatet?"— Præsentationens transcript:

1 Hvorfor var det så svært Hvad blev resultatet?
OK 2018 – i mål i overtiden Hvorfor var det så svært Hvad blev resultatet? Det lykkedes, men det holdt hårdt. Vi skulle ind i overtiden, før vi kom i mål. Vi viste, at den danske model fungerer. Vi nåede en forhandlet løsning. Vi undgik konflikten og et efterfølgende regeringsindgreb, som ingen ville have en interesse i. Solgte vi os for billigt for at komme i mål? Svaret er NEJ. Vi har opnået et rigtigt godt resultat. Et resultat vi kan være stolte af. Der vil givetvis være en del lærere og undervisere – også blandt vores medlemmer – der er skuffede, men man laver ikke en ny arbejdstidsaftale i løbet af nogle få måneder. Det kræver et langt forarbejde og masser af tillidsskabende øvelser mellem parterne. Det viste arbejdet med vores nye arbejdstidsaftale forud for OK Derfor tror jeg at det, der er aftalt på undervisningsområdet, er en rigtige løsning med masser af perspektiver. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har været en hård kamp. Hele forløbet har været atypisk og meget forskelligt fra det vi er vant til. Det har været kompliceret. Det har været svært. Det har været første gang, at der har været varslet konflikt på alle tre offentlige arbejdsgiver områder. Hvorfor var det så svært? Hvad blev resultatet? Hvad sker der nu? De tre spørgsmål vil jeg komme ind på i mit oplæg.

2 Hvorfor var det så svært?
Forskelligt syn på de økonomiske rammer Mange bolde i spil: Reallønsfremgang og parallelitet i lønudviklingen med de privatansatte Lærernes arbejdstidsregler Akademikernes frokostpause Lige- og lavtlønsprojekt Rekrutteringspulje Seniorrettigheder – forbedringer eller forringelser Og alt det andet ……………… Det helt store slagsmål, har stået om lønnen og den økonomiske ramme. Udmeldingen fra arbejdsgiverne om, at vi som offentligt ansatte havde fået alt for store lønstigninger i perioden fra 2008 og frem til nu, var langt fra befordrende for en god og let start på forhandlingerne. Tilbud om en ramme på 6,7 og 6,9%ville betyde et farvel til paralleliteten med det privat område og ville samtidigt betyde, at nogle ansatte ville opleve en nedgang i reallønnen. Det håndslag vi fra starten af gav hinanden i Forhandlingsfællesskabet betød, at vores fælles konfliktudløsende pejlemærke var lønnen. Fronterne var således trukket op fra starten. Samtidigt var der rigtigt mange bolde i luften og mange forskellige særinteresser, der indgik i de generelle forhandlinger. Der var lærernes arbejdstid. Der var akademikernes spisepause, som Sophie Løhde havde sået tvivl om. Vi havde et ønske om en lavt og ligelønspulje. KL havde et ønske om en rekrutteringspulje, fordi kommunerne har svært ved at rekruttere SOSU-er og Sygeplejersker. Endelig skulle vi afvise arbejdsgivernes krav om forringelse af seniorrettighederne. Når disse mange bolde skal i luften på en gang ved mange forskellige forhandlingsborde bliver det kompliceret. Retorikken på det statslige område har heller ikke ligefremt været befordrende for at nå et godt forhandlingsresultat.

3 Forliget med RLTN LO-organisationerne og Dansk Socialrådgiverforening udviste ansvar og rettidig omhu Svær, men nødvendig beslutning Forliget fik den ønskede ketchup-effekt Der er ingen tvivl om, at vi var på vej i konflikt. Der var meget lidt, der skilte parterne. Vi skulle have presset arbejdsgiverne til at give sig det sidste lille stykke, og vi skulle have presset nogle af vores venner på vores side af bordet til at kravle lidt ned fra træets top. Med det forlig LO-organisationerne indgik med RLTN lykkedes det. Jeg er meget glad for, at Hovedbestyrelsen gav mig mandat til at gå den vej. Det var helt afgørende for, at vi kunne nå i mål. Det var ikke nogen let beslutning, da vi valgte at udtræde af forhandlingsaftalen i Forhandlingsfællesskabet. Vi brugte de muligheder vi havde aftalt i Forhandlingsfællesskabet, og det gav pote. Der er nogle sår, der skal heles, men vi nåede det, der var vores mål: Vi fik en aftale, der dannede skole for alle. Vi udviste stor ansvarlighed og rettidig omhu. Det er ikke alle, der bifalder det vi gjorde, men det var rigtigt. Der er også grund til, at sende en stor cado til RLTN.

4 Reallønsfremgang til alle
Generelle lønstigninger i perioden inkl. udmøntning fra reguleringsordningen: KL: 6,82% RLTN: 6,81% Prisudviklingen skønnes i perioden at blive på 5,08% Der er aftalt generelle lønstigninger, der vil betyde en fremgang i reallønnen for alle. De generelle lønstigninger i kommunerne vil inklusive udmøntning fra reguleringsordningen (som er blevet fastholdt) udgøre 6,82% for ansatte i kommunerne og 6,81% i regionerne. Da det skønnes, at prisudviklingen i perioden vil være 5,08% er der sikret en pæn reallønsstigning til alle. Når der er forskel i de generelle lønstigninger på det kommunale og regionale område, skal det tilskrives, at akademikernes betaling for frokostpausen er indregnet i den forventede udmøntning fra reguleringsordningen i kommunerne. Da akademikerne bruger deres penge på frihed, vil det påvirke opgørelsen af lønnen.

5 Generelle lønstigninger i perioden incl. reguleringsordning
KL 1/1 1/4 1/10 I alt 2018 1,10% 1,32% 2,42% 2019 1,34% 2020 1,60% 0,40% 1,06% 3,17% 6,82% Både på det kommunale og det regionale område er det således, at de største lønstigninger falder i 2020 og de mindste falder i 2019. Det skal dog bemærkes, at resultatet af organisationsforhandlingerne udmøntes i Lønforbedringer som følge af organisationsforhandlingerne skal lægges oveni de generelle lønstigninger i 2019.

6 Generelle lønstigninger i perioden incl. reguleringsordning
RLTN 1/1 1/4 1/10 I alt 2018 1,10% 1,12% 2,22% 2019 1,42% 2020 1,70% 0,40% 1,07% 3,17% 6,81%

7 Puljer og midler til organisationsforhandlinger
KL RLTN Organisationsforhandlinger 0,35% Rekrutteringspulje/særlige formål 0,30% Lavt- og ligelønspulje/ prioriterede grupper* 0,02% I alt 0,67% *Udover 0,02% tilføres midler fra ATP-provenuet Der er afsat 0,35% til organisationsforhandlingerne. Det er en smule over, det vi havde til rådighed i 2015. Herudover er der afsat midler til en rekrutteringspulje. Det er sket efter ønske fra i første omgang KL, og efterfølgende fulgte RLTN trop. På KL området er puljen reserveret til SOSU-er og Sygeplejersker. På det regionale er der flere, der får andel i puljen blandt andet Socialpædagogerne. I regionerne kaldes den heller ikke en rekrutteringspulje, men en pulje til særlige formål. Lavt- og ligelønspuljen er kommet i stand på baggrund af et samarbejde mellem blandt andet os, FOA, 3F, Sundhedskartellet og BUPL. Med denne pulje sendes et vigtigt signal, men arbejdsgiverne har svært ved at tage begrebet ligelønspulje i deres mund, så den betegnes som pulje til prioriterede grupper. Samlet betyder de afsatte organisationsmidler og puljerne, at vi havde et rimeligt afsæt for vores egne forhandlinger.

8 Socialpædagogernes andel i puljerne
KL RLTN Rekrutteringspulje/særlige formål 2,30 mio.* Ligelønspulje/prioriterede grupper 6,81 mio. 2,14 mio.. I alt 4,44 mio. *Øremærket til pension af særydelser Vores andel i puljerne udgjorde 6,81 mio. kr. på det kommunale område og samlet 4,44 mio. kr. på det regionale område. På det regionale område fylder puljerne meget i forhold til den samlede ramme for organisationsforhandlingerne. Det skal bemærkes, at de penge vi får fra puljen til særlige formål er øremærket til forhøjelse af pensionsprocenten i forhold til særydelser, men det var jo også et prioriteret krav.

9 Lavtlønspulje Lønnen for ansatte på løntrin 11 til 19 forhøjes ekstraordinært I KL med 382 kr. årligt (31/ niveau) I RLTN med 535 kr. årligt (31/ niveau) Lavtlønspuljen vil komme en del af vores omsorgs- og pædagogmedhjælpere til gode. Forhøjelsen af trinlønnen på løntrin 11 til 19 skal lægges oven i de generelle lønstigningerne. Når der er forskel på beløbet i KL og Regionerne skyldes det, at der i kommunerne er flere ansatte, der er på løntrin 11 til 19, end i regionerne.

10 Reguleringsordning uden privatlønsværn
Der er aftalt en reguleringsordning uden privatlønsværn, dvs. Der genindføres en symmetrisk udmøntning ligesom i perioden før 2015 Såfremt den kommunale lønudvikling har ligget under, henholdsvis over, den private lønudvikling udmønter reguleringsordningen 80% af forskellen Der var ingen tvivl om, at arbejdsgivernes oprindelige udspil til rammen byggede på, at de ønskede en afskaffelse af reguleringsordningen. Men den videreføres. Vi er således pr. automatik sikret en vis parallelitet med lønudviklingen på det private område. Samtidigt har vi fået afskaffet det såkaldte privatlønsværn, der blev aftalt i Privatlønsværnet betød, at hvis lønudviklingen på det offentlige område gik hurtigere end på det private område, skulle vi betale forskellen tilbage med 100%. Hvis det gik den modsatte vej, fik vi kun 80%. Det gør vi stadigt, men fremover skal vi kun betale 80% tilbage, hvis lønudviklingen på det offentlige område går hurtigere end på det private. Balancen er genskabt.

11 Den økonomiske ramme Samlet økonomisk ramme inkl. reststigning på alle områder over 3 år: 8,1% Den samlede økonomiske ramme på alle tre arbejdsgiverområder er på 8,1%. På det statslige område havde organisationerne fremsat et krav på 8,17%, så vi kan næsten ikke komme tættere på. Og så er resultatet væsentligt højere end de 6,6 til 6,9%, som arbejdsgiverne spillede ud med. I vores slide har vi brugt et særligt begreb: Reststigning. Det dækker over, at der løbende vil være en lønudvikling eller lønglidning, blandt andet i form af anciennitetsstigninger.

12 Lærernes arbejdstid Der er opnået enighed om:
En forpligtende afdækning og forhandlingsforløb om arbejdstid og andre tiltag, der fremmer god undervisning Der nedsættes en undersøgelseskommission Kommissionens formand skal fremlægge anbefalinger og forslag til løsninger, der indgår i de efterfølgende arbejdstidsforhandlinger ved OK-21 Forbedrede vilkår ved deltagelse i lejrskoler Forhandlingsforløbet skal være afsluttet senest ved OK-21 Set i bakspejlet burde det forpligtende samarbejde, man nu har aftalt, have været aftalt i Nu er der aftalt en proces frem mod OK 2021. Som nævnt indledningsvis tror jeg, at det er god løsning, hvis der skal findes et fælles grundlag for en ny arbejdstidsaftale, der både er til gavn for underviserne og for folkeskolen. Resultatet tænkes overført til både det statslige og det regionale område.

13 Spisepausen Gældende regler videreføres og retten betrygges for grupper, der har pausebestemmelse i overenskomster eller arbejdstidsaftaler AC får (mod betaling) indskrevet en pausebestemmelse Ret beset er det den lille fjer, der blev til 5 høns. Godt hjulpet på vej af et kluntet svar fra Moderniseringsstyrelsen på et efter min mening dumt stillet spørgsmål. Problemet er løst og så må alle være glade.

14 Ny ferieaftale med bedre rettigheder
Samtidighedsferie fra 1/9-2020: Ferie optjenes og afholdes på samme tid i stedet for forskudt Nyansatte kan dermed holde ferie allerede det første år Ny mulighed for at aftale at holde ferie, før den er optjent (forskudsferie) Fortsat særbestemmelser for elevers ret til betalt ferie 6. ferieuge fortsætter som hidtil: Den optjenes og afholdes forskudt og nuværende rettigheder bevares Der er i forhandlingerne opnået enighed om en ny ferieaftale, der implementerer den ny ferielov fra 1. september 2020. Den væsentligste ændring er, at ferien kan afholdes samtidigt med, at den optjenes, man skal altså ikke vente et år. Rettigheder i forhold til den 6. ferieuge og særlig feriegodtgørelse udover 1% opretholdes uændret.

15 Forbedret aftale om fravær af familiemæssige årsager
Løn til faren/medmoren i relation til sorgorlov, således at begge forældre får ret til fravær med løn i indtil 14 uger i de tilfælde, hvor barnet dør inden den 32. uge Retten til omsorgsdage udvides til også at gælde plejeforældre hos hvem barnet har adresse Retten til fravær med løn ved fertilitetsbehandling udvides til at gælde alle ansatte, der undersøges og/ eller behandles for barnløshed, der skyldes sygelige forhold Ændringerne træder i kraft. 1. april 2019 Der er aftalt forskellige forbedringer af aftalen om fravær af familiemæssige årsager. Begge forældre får ret til frihed i forbindelse med sorgorlov. Familieplejere, der har arbejde ved siden af plejeforholdet, og har arbejde i en region eller kommune, får ret til omsorgsdag i forhold til plejebarnet. Der gives ret til frihed i forbindelse med fertilitetsbehandling. Ændringerne træder i kraft 1. april 2019.

16 Andet – både KL og RLTN Seniorpolitik
Parterne er enige om at afdække seniorpolitiske behov samt analyser indsatser og effekter. Samtidigt er krav om forringelser frafaldet. Uddannelsesløft ”fra ufaglært til faglært” føres videre Regulering af AKUT-bidraget i forhold til værdien af det samlede overenskomstresultat Forhøjelse af lønnen for EGU-elever Aftalerne om åremålsansættelse ændres: For nyansættelser den 1. april 2019 eller senere reduceres fratrædelsesbeløbet til 1 måneds løn for hvert fulde års ansættelse Det vil ikke længere være muligt at få udbetalt en del af fratrædelsesbeløbet ved forlængelse på åremålsvilkår i samme stilling. Ændringen gælder for aftaler indgået den 1. april 2019 eller senere Arbejdsgivernes krav om forringelse af seniorrettighederne er frafaldet. Til gengæld skal vi i fællesskab bruge overenskomstperioden til at se på, hvad der er behov for, når vi taler senior politik. Fra ufaglært til faglært fortsættes på begge områder i regi af kompetencefonden. Indbetalingerne til AKUT-fonden reguleres. Lønnen til EGU-elever forhøjes, hvilket kan have indflydelse i forhold til eksempelvis PAU-elever. Aftalen om åremålsansættelse ændres som følge af pressehistorierne om forgyldte direktører på åremålsansættelse.

17 Andet - KL Tryghedspuljen videreføres
Tilskuddet til kompetencegivende uddannelse forhøjes op til kr. Parterne er enige om at skabe et fornyet og styrket fokus på en stærkere fuldtidskultur Tryghedspuljen videreføres – det er positivt og det er fornuftigt at forhøje beløbsgrænsen. Et fornyet og øget fokus på en stærkere fuldtidskultur er et meget vigtigt signal, og vi vil søge at få størst mulig indflydelse på projektet. SPARK videreføres ikke sin nuværende form, men vi søger sammen med de øvrige organisationer og KL at finde en løsning. Der henstår nogle engangsmidler, som vil kunne anvendes.

18 Andet - RLTN Det fælles arbejde med fokus på arbejdsmiljøet videreføres og styrkes Der igangsættes et projekt vedr. rekruttering af kvalificeret arbejdskraft Der nedsættes mellem parterne et arbejdsmiljøforum, som bl.a. skal understøtte formidling af den genererede viden og læring med henblik på, at man i regionerne kan omsætte det til handlingsrettede indsatser. Der gennemføres en forskningsindsats med det formål at øge viden om indsatser, der har en positiv effekt på arbejdsmiljøet. Hensigten er, at forskningen kan anvendes og fungere, så de regionale arbejdsmiljøorganisationer kan lade sig inspirere heraf. Regionerne kan fortsat rekvirere ekspertrådgivning og inspiration, som et supplement til deres egen arbejdsmiljøindsats. Rekrutteringsprojektet vurderes, at være særligt rettet mod sygehusområdet, men skal naturligvis følges.

19 Resultatet af forhandlinger om egne overenskomster
Ramme 0,35% + midler fra ligelønspuljen til socialpædagoger og ”særlige stillinger” Prioriteringer: Basisgrupperne: Løn Ledergrupper og konsulenter: Pension Ændringerne træder i kraft 1. april 2019 Vores egne forhandlinger er en overbygning på det der er det helt grundlæggende – de generelle forlig. På det kommunale og det regionale områder er der i de centrale forlig afsat 0,35 pct. af lønsummen på de enkelte overenskomstområder. Hertil kommer midler fra ligelønspuljen, som i regionenerne er lidt større end i kommunerne. Endelig er der en pulje til særlige formål i regionerne, som vi får andel i, således at pensionsprocenten af aften- og nattillæg stiger fra 3 pct. til 6,42 pct. Vi har i hele forløbet prioriteret løn til vores basisgrupper. Som det vil fremgå lidt senere er vi nået i mål med den prioritering, men der også blevet plads til lidt på pensionen. For ledergrupperne har vi prioriteret pension. Ændringerne i vores egne overenskomster på det kommunale område træder i kraft 1. april Ændringerne i organisationsaftalerne på det statslige område træder i kraft allerede 1. oktober 2018.

20 Grundlønsforbedringer - KL
Socialpædagoger, hjemmevejledere og faglærere: Forhøjelse af grundlønstillæg fra til kr. Ca kr. årligt i nutidskroner. Det forbyggende og dagbehandlende område: Forhøjelse af grundlønstillæg fra til kr. Godt kr. årligt i nutidskroner. Særlige stillinger: Indførelse af grundlønstillæg på kr. Godt kr. årligt i nutidskroner. Værkstedsassistenter m. relevant uddannelse: Forhøjelse af funktionstillæg fra til kr. Ca kr. årligt i nutidskroner. Værkstedsassistenter u. relevant uddannelse: Forhøjelse af funktionstillæg med 720 kr. Ca kr. årligt i nutidskroner. Omsorgs- og pædagogmedhjælpere: kr. efter 2 år. Godt kr. årligt. Pædagogiske assistenter: kr. til alle og kr. ekstra fra 0 til 2år. Godt 650 kr. årligt i nutidskroner. Hovedprioriteten har som nævnt været løn til basisgrupperne. Vi har aftalt følgende lønforbedringer i vores egne overenskomster som overbygninger og supplement til de generelle lønstigninger. Fokus har været lønforbedringer og sikring af, at der ikke sker et skred i lønrelationerne til beslægtede områder indenfor de rammer, der har været til rådighed. Socialpædagoger, hjemmevejledere og faglærere: Forhøjelse af grundlønstillæg fra til kr. Ca kr. årligt i nutidskroner. Det forbyggende og dagbehandlende område: Forhøjelse af grundlønstillæg fra til kr. Godt kr. årligt i nutidskroner. Særlige stillinger: Indførelse af grundlønstillæg på kr. Godt kr. årligt i nutidskroner. Værkstedsassistenter m. relevant uddannelse: Forhøjelse af funktionstillæg fra til kr. Ca kr. årligt i nutidskroner. Værkstedsassistenter u. relevant uddannelse: Forhøjelse af funktionstillæg med 720 kr. Ca kr. årligt i nutidskroner. Omsorgs- og pædagogmedhjælpere: kr. efter 2 år. Godt kr. årligt. Pædagogiske assistenter: kr. til alle og kr. ekstra fra 0 til 2år. Godt 650 kr. årligt i nutidskroner.

21 Pensionsforbedringer - KL
Socialpædagogoverenskomsten: 0,1 pct. Det forebyggende og dagbehandlende område: 0,04 pct. Særlige stillinger: 0,02 pct. Lederoverenskomsten: 0,42 pct. Værkstedsassistenter: 0,04 pct. Ledere værkstedsområdet: 0,33 pct. Omsorgs- og pædagogmedhjælpere: 0,1 pct. Pædagogiske assistenter: 0,11 pct. Der er også blevet plads til pensionsforbedringer. Der er aftalt følgende pensionsforbedringer. Socialpædagogoverenskomsten: 0,1 pct. Det forebyggende og dagbehandlende område: 0,04 pct. Særlige stillinger: 0,02 pct. Lederoverenskomsten: 0,42 pct. Værkstedsassistenter: 0,04 pct. Ledere værkstedsområdet: 0,33 pct. Omsorgs- og pædagogmedhjælpere: 0,1 pct. Pædagogiske assistenter: 0,11 pct.

22 Andet - KL Studerende i lønnet praktik:
Forhøjelse af lønnen med 0,35% Studerende, der bevilget nedsat tid, bevarer fuld løn Præcisering af reglerne om søgnehelligdagsfrihed Modernisering af koloniaftalen og afklaring af vilkår i forbindelse med ferieledsagelse – afklares senest 1/11 Projekt om områdebestemmelse og lønbestemmelse for mellemledere videreføres Projekt om løn og arbejdstid på PFF-området videreføres Præcisering af reglerne om søgnehelligdagsfrihed for ansatte, hvis tjeneste unddrager sig kontrol Nedsættelse af pensionskarens: Værkstedsområdet – nedsættelse fra 10 til 6 mdr. Omsorgs- og pædagogmedhjælpere – nedsættelse fra 10 til 9 mdr. Selv om fokus har været på løn og en smule på pension, har der også været plads til andre ting: Studerende i lønnet praktik: Forhøjelse af lønnen med 0,35% Studerende, der bevilget nedsat tid, bevarer fuld løn Præcisering af reglerne om søgnehelligdagsfrihed Modernisering af koloniaftalen og afklaring af vilkår i forbindelse med ferieledsagelse – afklares senest 1/11 Projekt om områdebestemmelse og lønbestemmelse for mellemledere videreføres Projekt om løn og arbejdstid på PFF-området videreføres Præcisering af reglerne om søgnehelligdagsfrihed for ansatte, hvis tjeneste unddrager sig kontrol Nedsættelse af pensionskarens: Værkstedsområdet – nedsættelse fra 10 til 6 mdr. Omsorgs- og pædagogmedhjælpere – nedsættelse fra 10 til 9 mdr.

23 Grundlønsforbedringer - regionerne
Socialpædagoger, hjemmevejledere og faglærere: Forhøjelse af grundlønstillæg fra til kr. Ca kr. årligt i nutidskroner. Værkstedsassistenter m. relevant uddannelse: Forhøjelse af grundlønstillæg fra til kr. Ca kr. årligt i nutidskroner. Værkstedsassistenter u. relevant uddannelse: Forhøjelse af grundlønstillæg 720 kr. Ca kr. årligt i nutidskroner. Omsorgs- og pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter: Forhøjelse af grundlønstillæg med kr. efter 2 år. Godt kr. årligt. Også på det regionale område har fokus været på lønforbedringer. Vi har aftalt forhøjelse af grundlønstillæggene: Socialpædagoger, hjemmevejledere og faglærere: Forhøjelse af grundlønstillæg fra til kr. Ca kr. årligt i nutidskroner. Værkstedsassistenter m. relevant uddannelse: Forhøjelse af grundlønstillæg fra til kr. Ca kr. årligt i nutidskroner. Værkstedsassistenter u. relevant uddannelse: Forhøjelse af grundlønstillæg 720 kr. Ca kr. årligt i nutidskroner. Omsorgs- og pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter: Forhøjelse af grundlønstillæg med kr. efter 2 år. Godt kr. årligt.

24 Pensionsforbedringer - regionerne
Socialpædagoger, faglærere m.v. : 0,1 pct. Ledergrupper og konsulenter omfattet af socialpædagogoverenskomsten : 0,42 pct. Værkstedsassistenter: 0,1 pct. Ledere værkstedsområdet: 0,2 pct. Omsorgs- og pædagogmedhjælpere: 0,1 pct. Pædagogiske assistenter: 0,11 pct. På det regionale område har vi aftalt pensionsforbedringer for følgende grupper: Socialpædagoger, faglærere m.v. : 0,1 pct. Ledergrupper og konsulenter omfattet af socialpædagogoverenskomsten : 0,42 pct. Værkstedsassistenter: 0,1 pct. Ledere værkstedsområdet: 0,2 pct. Omsorgs- og pædagogmedhjælpere: 0,1 pct. Pædagogiske assistenter: 0,11 pct.

25 Andet regionerne Studerende i lønnet praktik:
Forhøjelse af lønnen med 0,35% Præcisering af reglerne om søgnehelligdagsfrihed Forhøjelse af pension af særydelser – aften og nattillæg fra 3 til 6,42% Aftale om at indlede arbejde med modernisering af arbejdstidsaftalen og koloniaftalen med henblik på ikrafttræden i 2019 Projekt om områdebestemmelse og lønbestemmelse for mellemledere Udover løn- og pensionsforbedringer har vi på det regionale område: Studerende i lønnet praktik: Forhøjelse af lønnen med 0,35% Præcisering af reglerne om søgnehelligdagsfrihed Forhøjelse af særydelser – aften og nattillæg fra 3 til 6,42% Aftale om at indlede arbejde med modernisering af arbejdstidsaftalen og koloniaftalen med henblik på ikrafttræden i 2019 Projekt om områdebestemmelse og lønbestemmelse for mellemledere

26 Eksempel på løn- og pensionsstigninger
Lønstigninger, OK18 Leder, KL Socialpædagog, basis, KL Socialpædagog, basis, RLTN Pæd.medhj.,      2 års anc., KL Pæd.medhj.,      2 års anc., RLTN Nettoløn pr. md. kr kr.          kr.         kr.        Stigning i løn, pr. md. kr kr.           2.107  kr.          2.127  kr.          1.754  kr.          1.769 Stigning i pension, pr. md. kr kr.             327  kr.             330  kr.             271  kr.             276 Stigning i alt, løn + pension, pr. md. kr kr.           2.434  kr.          2.457  kr.          2.025  kr.          2.045 Jeg har talt meget om hvor mange procent der går til generelle lønstigninger. Jeg har talt om grundlønstillæg og pensionsprocenter, der forhøjes, men hvad giver det på bundlinjen. Hvor meget stiger min løn? Hvor meget vokser min pensions indbetaling på baggrund af det samlede resultat? Vi har regnet lidt på nogle eksempler på det kommunale og det regionale område. Vi har regnet på en socialpædagog, der før skat tjener kr. om måneden inklusive ulempetillæg og på en omsorgs- og pædagogmedhjælper med 2 års anciennitet, der tjener kr. om måneden før skat. Den samlede stigning i overenskomstperioden for en kommunalt ansat socialpædagog er på kr. om måneden, heraf er den rene lønstigning på kr. Pensionsindbetalingen pr. måned vil stige med 327 kr.. For en kommunalt ansat omsorgs- og pædagogmedhjælper med 2 års anciennitet er den samlede stigning på kr. Hvoraf lønstigningen udgør kr.. Lønstigningerne i regionener er en smule større.

27 Staten Generelle lønstigninger i perioden 5,60% - hertil kommer udmøntning fra reguleringsordningen Parallelitet i forhold KL og RTN: Lærerområdet Spisepause Fokus på rettigheder ved udflytning af arbejdspladser Fokus på kompetenceudvikling Midler til organisationsforhandlinger 0,4 eller 0,25 pct. Den samlede ramme for det statslige forlig er også på 8,1%. I modsætning til det kommunale og regionale område indregnes skønnet fra reguleringsordningen ikke i opgørelsen af de generelle lønstigninger. Hvis man indregner den forventede udmøntning fra reguleringsordningen ender vi med 6,07 pct. I generelle lønstigning. Hertil kommer en såkaldt reststigning, der ligger ca. 0.,9 pct. over reststigningen på det kommunale og regionale område. Reststigningen dækker over forventede anciennitetsmæssige lønstigninger, lønstigninger, der skyldes struktur ændringer, hvor der ansættes flere højt lønnede og endelig anvendelse af den lokale løndannelse. Der skal generelt være fokus på at få gang i de lokale lønforhandlinger, men ikke mindst på det statslige område er det vigtigt. Der er for første gang i 10 år afsat midler til forhandling af de enkelte organisationsaftaler. Røde Kors har haft 0,4 pct. Kofoeds Skole og SOSU-lærerne har haft 0,25 pct.. Forskellen er begrundet i, at områder der har haft helt klare bestemmelser om spisepausen og har betalt for den, har haft 0,4 pct. til forhandlingerne, mens områder hvor der kunne rejses spørgsmål ved rettighederne har haft 0,25 pct..

28 Staten – den økonomiske ramme
I alt OK18 Generelle lønstigning 0,8% 0,5% 1,3% 0,86% 1,46% 0,00% 0,68% 5,60% Reguleringsordning 0,33% 0,0% 0,02% 0,10% 0,47% De generelle lønstigninger 6,07% Organisationspuljer og andre formål 0,53% Reststigning 1,50% Resultatet i alt 1,13% 1,03% 1,32% 1,48% 0,78% 8,10% Reststigning er årligt skønnet til 0,5 %. Der er som en del af reststigningen plads til lokal lønudvikling fx hvis du får et tillæg. Andre formål er finansiering af blandt andet et projekt på psykisk arbejdsmiljø, kompetenceudviklingsmidlerne, finansiering af hhv. Kompetence- og Samarbejdssekretariatet m.v.

29 Organisationsaftalerne i staten
Kofoeds Skole: Lønnen for de uddannede socialpædagoger stiger med 0,25% Stillingsbetegnelsen ændres fra omsorgsmedarbejdere til socialpædagogiske medarbejdere Røde Kors: Basislønnen forhøjes med kr. (2012 niveau). Det svarer i nutidskroner til kr. årligt. Der er enighed om at arbejde på en redaktionel ændring af både organisationsaftale og arbejdstidsaftale. SOSU-lærere: Pensionsprocenten forhøjes fra 17,3 til 17,6 pct. For første gang i 10 år har der været midler til organisationsforhandlinger: Kofoeds Skole: Lønnen for de uddannede socialpædagoger stiger med 0,25% Stillingsbetegnelsen ændres fra omsorgsmedarbejdere til socialpædagogiske medarbejdere Røde Kors: Basislønnen forhøjes med kr. (2012 niveau). Det svarer i nutidskroner til kr. årligt. Der er enighed om at arbejde på en redaktionel ændring af både organisationsaftale og arbejdstidsaftale. SOSU-lærere: Pensionsprocenten forhøjes fra 17,3 til 17,6 pct.

30 Urafstemning om resultatet
Urafstemning fra 22. maj til 3. juni. Resultatet offentliggøres den 4. juni Stemmeprocenten skal op! Hovedbestyrelsen anbefaler, at der stemmes JA. Vi har opnået et rigtigt godt resultat. Der udsendes et urafstemningsbrev til alle stemmeberettigede medlemmer fra den 22. maj til 24. maj. Det sker via E-boks. Afstemningen slutter den den 3. juni kl Vi har en fælles interesse i, at mange stemmer. Det må være et fælles mål. En enig hovedbestyrelse anbefaler, at der stemmes JA. Lad os gå efter det.