CGS-specifikke erfaringer (Hum-Samf skole/inst.)

Præsentationer af emnet: "CGS-specifikke erfaringer (Hum-Samf skole/inst.)"— Præsentationens transcript:

1 CGS-specifikke erfaringer (Hum-Samf skole/inst.)
1) Hvad er set-up’et? 2) Hvad er fordelene ved det set-up (det, vi med fordel kan bringe ind i den nye org.)? 3) Hvad er udfordringerne ved det set-up (også i f.t. implementering generelt på AAU)?

2 CGS-specifikke erfaringer (Hum-Samf skole/inst.)
Hvad er set-up’et? 1 institut (DCGS), 1 skole (SCGS) 7 SN m. 25 uddannelser (på to campi) Tværfakultært: 5 Hum + 2 Samf SN; 20 Hum, 5 Samf udd. SL er i praksis, men ikke formelt, ‘vice-IL’ SL har nominelt ansvar for uddannelsernes kvalitet samt time-og kronebevilling. SL er del af institutledelsen (og central deltager i Institutrådets møder) SL er del af fakultetsledelserne: HumFak 100%, SamfFak ’25%’ SL deltager i Hum Uddannelsesråd (studieledere og prodekan) SL er formand for skolens Studieråd, og i praksis faglig leder for skolens SN-formænd SL er ikke leder af et decideret skolesekretariat: 1 AC-TAP som uddannelseskoordinator, desuden 7 SN-sekr. + 3 studiesekr. under ledelse af institutsekretær.

3 CGS-specifikke erfaringer (Hum-Samf skole/inst.)
2) Hvad er fordelene ved det set-up (det, vi med fordel kan bringe ind i den nye org.)? Tæt samarbejde og koordinering ml. SL og IL (og dermed nem adgang til IL for SN) => IL kender uddannelsernes situation indgående (økon., bemanding, kvalitetssikring osv.) => SL kender instituttets situation indgående (økonomi, bemanding, forskningsfelter osv.) => Muligt at vise hensyn i f.t. inst. eller skoles situation, behov. Letter arbejdet med at arbejde strategisk, i samme retning, ml. inst. og skole SL og IL kan begge repræsentere CGS (skole+inst.)’s interesser i forskellige fora. Aldrig udfordringer i f.t. at ‘købe timer’ til uv. Sjældent uenighed om allokering af VIP-timer. Mangefacetteret (‘holistisk’?) samarbejde og koordinering om udd., videnssamarb., forskning i FL/UR ml. studieledere, institutledere, dekanat. SL (7+25) kan koordinere og sikre ensartede vilkår på tværs af SN og udd. gennem fælles politikker, retningslinjer + fordeling af fællesudgifter ‘Horisontalt samarbejde’

4 CGS-specifikke erfaringer (Hum-Samf skole/inst.)
3) Hvad er udfordringerne ved det set-up (også i f.t. implementering generelt)? Usikkerhed omkring reference: SL udpeges af og har f.eks. LUS m. (2x)dekanat, MUS m. IL; begge niveauer leder SL, definerer opgaver. SL har et stort ansvar (for kerneopgavens kvalitet), men uden meget ledelsesrum: IL har suveræn bestemmelse og overordnet ansvar, hvad angår økonomi (inkl. time- og kronebevillinger), personaleledelse og bemandingspolitik. => til tider uklart, hvor ILs beføjelser stopper og SLs begynder – og vice versa SLs admin. support er (i teorien) meget begrænset: Ledelse af studie(-nævns)sekretærer (ressourceallokering, personaleledelse/opgaveplacering) hører under IL / institut-sekretariatsleder. ’Ledelse’ af SN-formænd er regel- og systembaseret: ”Vi forventes at levere ‘X’, det må vi sikre, at dit SN gør” (= konservativt, re-agerende) => Svært at lede kreativt, agerende og igangsætte faglige udviklingsprojekter Rekvireres den bedste underviser altid -- eller den, der ‘hører til’ instituttet? Ledelse, der vokser: Det tætte IL-SL samarbejde og SL-deltagelse i alle inst.-fora er arbejds- og tidskrævende. SL indgår i beslutninger vedr. forskningsledelse, personaleledelse, budgettering osv. Alt sammen spændende (og ofte vigtig sideviden), men grundlæggende ikke studie- /uddannelsesspørgsmål.