Løn på Erhvervsskoleområdet

Præsentationer af emnet: "Løn på Erhvervsskoleområdet"— Præsentationens transcript:

1 Løn på Erhvervsskoleområdet
TR-Uddannelse Modul 1A 12. – 14. september 2018

2 De centralt aftalte løndele Ny løn – hensigter mv. Lønpolitik
OVERSIGT De centralt aftalte løndele Ny løn – hensigter mv. Lønpolitik Hvordan inddrages medlemmer Afklaring af ledelsens tilgang Hvor kommer pengene fra Lønstatistik Forhandlinger og aftaler – proces og formalia TR 1 A

3 LØNSYSTEM PÅ ERHVERVSSKOLER Basisløn Faste centralt aftalte tillæg
Lokalt aftalte tillæg Gammel løn TR 1 A

4 Lønforløb Grundbeløb 1.4.18 1.4.18 31.3.12 pr. år pr. md.
Basisløntrin Basisløntrin Basisløntrin Basisløntrin Basisløntrin Basisløntrin Basisløntrin Basisløntrin Tillæg basisløntrin Tillæg basisløntrin EUD undervisningstillæg EUD Aldersreduktion Lokalt aftalte tillæg Pension 18% Se løntabel på: TR 1 A

5 Gammel løn før Statens skalatrin 21, 23, 25, 27, 31, 33, 35, 37, 38, 39, % i pension. Overgang til ny løn giver pensionering fra trin 43, hvis man har en tjenestemandspension. Se løntabel på: _hidtidig.pdf TR 1 A

6 Lokal aftalt løn – Tillægs typer:
Kvalifikationstillæg – varigt personligt tillæg, er normalt pensionsgivende og angives som grundbeløb. Funktionstillæg – tillæg haves når funktion varetages, er normalt pensionsgivende og angives som grundbeløb Resultatløn - afhængig af bestemte resultater, er kun pensionsgivende hvis det aftales Engangsvederlag – engangsudbetaling, er kun pensionsgivende hvis det aftales TR 1 A

7 FORMÅLET MED DET NYE LØNSYSTEM Ønske om en mere fleksibel løndannelse
Løn som ledelsesredskab og motivationsfaktor Sammenhæng mellem kompetenceudvikling og løndannelse Synliggørelse af forhandlings- og aftaleretten TR 1 A

8 TR’S ROLLE I DET NYE LØNSYSTEM
TR har aftale- og forhandlingsretten (Rammeaftalen om nye lønsystemer § 12, stk. 2) TR skal afklare foreningens holdning til lønpolitikken. TR skal aftale/drøfte lønpolitik med ledelsen TR skal være tovholder i forhold de årlige lønforhandlinger – hvordan indsamles kollegernes lønkrav? TR skal forhandle konkrete løntillæg eller forhåndsaftaler TR skal løbende forsøge at sikre, at der er midler til den lokale lønforhandling TR 1 A

9 RAMMEAFTALEN OM NYE LØNSYSTEMER
TR har aftaleret! Der kan ikke udmøntes lokal løn uden en aftale mellem ledelse og TR. (Heller ikke resultatløn). Forhandling finder sted minimum en gang årligt hvis en af parterne begærer det Hvis der ikke kan opnås enighed, kan forhandlingerne videreføres med deltagelse fra (central)organisationen. Der er ikke centralt aftalte puljer til lokal løndannelse Det er ikke et formål med det ”nye” lønsystemer, at det skal medføre besparelser i lønsummen. Det er et element i en god lokal proces, at de lokale parter er i besiddelse af relevant lønstatistisk materiale. TR 1 A

10 Fælles erklæring fra OK 2008 om nye lønsystemer
Medarbejdernes løn bør udvikles i takt med den enkeltes faglige udvikling. Det er forudsat, at basislønnen suppleres med en lokal tillægsdannelse. Den lokale løndannelse skal bidrage til at understøtte udvikling og kvalitet i opgaveløsningen og den ansattes engagement og kvalitet i arbejdslivet. Samtidig bør den lokale løndannelse medvirke til at understøtte den enkelte medarbejders kompetenceudvikling, rekruttering og fastholdelse Det er ledelsens ansvar gennem prioritering at sikre, at der er midler til rådighed til lokal løndannelse. TR 1 A

11 Fastlægge de overordnede rammer for den lokale løndannelse
LØNPOLITIK Fastlægge de overordnede rammer for den lokale løndannelse Tydeliggøre sammenhængen mellem mål, strategi, personalepolitik og løndannnelse Styrke gennemsigtigheden og øge accepten Fastlægge spilleregler for forhandlingerne Ikke aftaleret i forhold til lønpolitikken TR 1 A

12 ELEMENTER I EN LØNPOLITIK
Hvordan afvikles de lokale forhandlinger? Faste terminer for forhandling eller ad hoc? Hvem forhandler? Hvem har forhandlings- og aftalekompetencen? Hvordan afklares det økonomiske grundlag for forhandlingerne? Hvordan etableres fælles forhandlingsstatistik og hvad bør den indeholde? Hvordan er proceduren ved manglende enighed? TR 1 A

13 ELEMENTER I EN LØNPOLITIK Hvorledes håndteres nyansættelser?
Hvordan formidles resultatet af lønforhandlinger og herunder begrundelser? Hvordan evalueres effekter af den lokale løndannelse? Hvordan og hvor ofte revideres lønpolitikken? TR 1 A

14 Drøft ved bordene hvordan I inddrager medlemmerne før, under og efter de lokale lønforhandlinger?
TR 1 A

15 Strategiske overvejelser
Høj løn til nyansatte? Hvor stort må lønspændet være? Er engangstillæg og resultatløn ok, hvis de medvirker til en samlet højere lønsum? Skal tillæg i højere grad udmøntes til grupper/teams end til enkelte lærere? Skal man forsøge at aftale en model, der opgør en lønpulje – eller åben forhandling? Fuld åbenhed om løndannelsen? TR 1 A

16 Hvordan inddrages medlemmerne?
Metode: Medlemsmøder Spørgeskemaundersøgelser ?? Indhold: Strategiske spørgsmål Hvordan opleves den lokale udmøntning (gennemsigtig, retfærdig, tydelige formål mv.) Hvor ofte: Hvorfor: Legitimitet over for medlemmer og ledelse – husk skriftlig opsamling TR 1 A

17 Drøft ved bordene, hvilke argumenter, der kan bringes i spil, hvis man drøfter, hvor mange midler, der er til rådighed. TR 1 A

18 Veje til afdække ledelsens tilgang og ønsker
Gennem SU/MiO: Afklar ved budgetfremlæggelsen: På hvilket grundlag er lønomkostningerne beregnet? Forventninger om personaleudviklingen - herunder antal ansatte lærere? Er der i lønbudgettet indregnet en lønudvikling? Forventes en ensartet lønudvikling for personalegrupperne Hvilke forventninger til personaleomsætningen er indregnet i budgettet? Hvilke forventninger er der til sygefraværet? Hvor mange midler er afsat til lærernes kompetenceudvikling TR 1 A

19 Fælles vejledning fra 2007 ”Lønsystemer i Praksis” mv. http://pav
Uddrag: Hvad kan påvirke det økonomiske råderum: Frigjorte midler, når ældre lærere fratræder Ændret personalesammensætning – færre ledere/lærere overtager ledelsesfunktioner Effektiviseringer – ex.: nedbringelse af overarbejde Derudover: Mindre sygefravær endt forventet Mindre personaleomsætning end forventet TR 1 A

20 CFU-forliget OK18 Parterne er enige om en 3-årig overenskomstperiode med en ansvarlig økonomisk ramme med generelle lønstigninger på 2,16 pct. i 2018, 2,18 pct. i 2019 og 2,26 pct. i 2020/21 inklusiv skøn for reguleringsordningen. Med en lokal løndannelse mv. på skønsmæssigt 1,5 pct. er den samlede lønudvikling i perioden på 8,1 pct. TR 1 A

21 CFU-forliget 2018 Procenter
1.4. 2018 2019 2020 1.2. 2021 I alt Generelle aftalte lønstigninger 0,80 0,50 1,30 0,86 1,46 0,68 5,60 Andre forbedringer 0,53 Reguleringsordning (skøn) 0,33 0,02 1,10 0,47 I alt uden reststigning 1,13 1,03 1,32 1,48 0,78 6,60 Reststigning (skøn) 1,50 I alt med reststigning 1,63 1,82 1,98 8,10 TR 1 A

22 Hvor kan TR finde lønstatistik?
Basisoplysninger (søgekriterier): Centralorganisation: LC Ministerområde: Undervisningsministeriet (20) Hovedkonto: Erhvervsuddannelser (203101) Delområde/delregsnkab: Vælg skole TR 1 A

23 5 skoler med højest gennemsnitsløn 5 skoler med lavest gennemsnitsløn
Lønsammenligning af lærere uden tjenestemandspension (ikke overlærere) februar 2018 Skole Basisløn Pension Centrale tillæg Faste Midl. Engangs tillæg mv. Samlet løn 5 skoler med højest gennemsnitsløn UC Ringk/Skjern 26.829 6.151 3.908 1.677 873 1.102 40.541 Mercantec 26.879 6.343 3.562 1.450 1.867 163 40.263 CELF 27.000 6.347 3.537 2.640 505 93 40.123 TC Aalborg 26.843 6.312 3.783 1.389 1.311 225 39.863 DJH Hadsten 26.771 6.213 3.623 2.160 624 40 39.430 5 skoler med lavest gennemsnitsløn College 360 25.742 5.662 3.374 985 83 271 36.116 Skive TS. 26.264 5.835 3.530 363 370 141 36.503 AMU Vest 26.486 5.824 3.597 526 195 36.720 Hotel- og Restaur. 26.647 5.741 3.591 124 396 479 36.978 AMU Syd 26.748 5.646 3.830 547 356 35 37.162 TR 1 A

24 5 skoler med størst lønudvikling for alle i 2017-18
Lønstigninger pr. år for alle (Centralt aftalte lønstigninger og hhv. 0,8 % og 2,73%) Skole Lønstigning i % i % 5 skoler med størst lønudvikling for alle i AMU Hoverdal 7,4 2,7 Kold College 7,2 2,3 Campus Bornholm 5,4 2,4 Learnmark 5,3 1,2 AMU Vest 5,0 1,9 5 skoler med mindst lønudvikling for alle i AMU Fyn -0,9 0,9 Mercantec 2,6 1,0 EUC Nordsjælland 2,8 1,1 UC Ringkøbing/Skjern 0,3 AMU Syd 2,9 0,1 TR 1 A

25 5 skoler med størst fald i overtid i %
Udviklingen i overarbejdet fra 2013 til 2017 pr. person pr. måned – samlet pr. år Skole Årsværk Overtid i 2017 Overtid i 2013 %-vis udvikling Udvikling i kr. 5 skoler med størst fald i overtid i % Campus Bornholm 26,0 168 6.842 -97,5 AMU Syd 38 458 8.868 -94,8 AMU Fyn 59 910 12.332 -92,6 EUC Sjælland 80,8 2.814 26.042 -89,2 Roskilde TS 166,6 3.531 27.487 -87,2 5 skoler med størst stigning i overtid i % AMU Vest 34,5 5.816 1.430 306,7 Mercantec 79,7 2.213 1.063 108,2 91.655 JU 25,5 19.827 11.839 67,5 Erhvervssk. Aars 49,8 2.118 1.353 56,5 38.097 AMU Hoverdal 5 7.078 5.325 32,9 8.765 TR 1 A

26 Formkrav til en lønaftale
Huskeliste: 1. Hvem er omfattet af aftalen? 2. Tidspunkt for ikrafttrædelse? 3. Løntillæggets størrelse 4. Løntillæggets type 5. Løntillæggets regulering (grundniveau eller aktuelt niveau) 5. Løntillæggets varighed 6. Om der indbetales pensionsbidrag af tillægget 7. Eventuelle betingelser for ydelse af et løntillæg 8. Bestemmelser om opsigelse, udløb og/eller bortfald 9. Hjemmelsgrundlag 10. Dato og underskrifter TR 1 A