Velkommen til 1. kursusdag Familien som arbejdsplads

Præsentationer af emnet: "Velkommen til 1. kursusdag Familien som arbejdsplads"— Præsentationens transcript:

1 Velkommen til 1. kursusdag Familien som arbejdsplads

2 6 læringsmål 1. Har udviklet indsigt i og kender egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at drage omsorg for et plejebarns t.rivsel. Løbende tilegne sig ny viden og nye handlekompetencer som plejeforælder. 2. Kan understøtte stabilitet og sammenhæng i barnets og den unges liv og drage omsorg for et barn og ung i pleje, herunder tage hensyn til følgerne af anbringelsen. 3. Kan fremme plejebarnet eller den unges selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold til hjem, dagtilbud, skolegang og fritid. 4. Kan støtte barnets samvær med forældre, pårørende og øvrige netværk med udgangspunkt i barnets bedste og indgå i et trivselsfremmende, inddragende og respektfuldt samarbejde 5. Kan indgå i et gensidigt forpligtende samarbejde, med professionelle omkring barnet til barnets bedste. 6. Kender de lovgivningsmæssige rammer for plejefamiliefunktionen.

3 Dagens Læringsmål At deltagerne: Får indsigt i egen familiestruktur og familiedynamiks betydning i forhold til at understøtte et plejebarns mulighed for at vokse op i et trygt omsorgsmiljø, samt udvikle indsigt i og kendskab til egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at understøtte et plejebarns trivsel, udvikling og behov. (læringsmål 1, 5 og 6. Kvalitetsmodellen tema 5 og 6) Kender de lovgivningsmæssige rammer for plejefamiliefunktionen.

4 Familien som arbejdsplads
Velkomst, præsentation af kurset, etik, spilleregler, målgruppe, præsentationsrunde, forventningsafstemning, Pause En offentlig familie Opdragelse Frokost Besøg af plejefamilien Pause Familiedynamik og relationer Gruppearbejde ud fra hjemmeopgaven og oplæg Opsamling og afrunding af dagen. Velkomst – præsentation af underviserne (Hvem er vi? Hvad er vores motivation for arbejde med tilsyn? Hvad er vores erfaring? ) - præsentation af kurset, målene med udgangspunkt i kvalitetsmodellen. gruppearbejde, oplæg, film, øvelser, dialog. Etik og spilleregler. Etiske spilleregler: Vi er som vi er. Vi betragter hinandens forskeligheder som ressource. Vi har tavshedspligt. Den viden og erfaring vi deler med hinanden her, deler vi ikke med udenforstående. Det er tilladt at værne om sit privatliv. Vi skal arbejde med meget personlige referencer, så det er ok at passe på sig selv. Tidsrammen – alle bestræber sig på at overholde start og sluttidspunkter Hvis man bliver forsinket ringer man At lytte til hinanden At spørge, når der er noget, den enkelte ikke forstår At deltage og engagere sig. Det bliver et hold bedre af. Vi spiser for os selv, grundet vi planlægger, forbereder næste oplæg. Det giver jer frirum fra os. Kort præsentation af dagens program: Forventnings-afstemning. En offentlig familie og hvad det indebærer.  Godkendelsesgrundlag (lov om social tilsyn) godkendelsesprocedure (betone at grundkurset indgår som en del af undersøgelsen og godkendelsesgrundlaget) kvalitetsmodellen. Intro til Logbog Frokost Gruppearbejde ud fra jeres hjemmeopgave og besøg af plejefamilie. Logbog - opsamling på dagen – dagens lektie til næste kursusdag

5 Målgruppe og plejefamilietyper
Lav Middel Høj Højeste Aflastning Døgnpleje Kommunal

6 Præsentationsrunde Alder, beskæftigelse, børn.
Hvad er din erfaring med børn i udsatte positioner. Hvad søger I? (aflastning eller døgnpleje) Målgruppe (belastningsgrad, alder) Konsulentens navn/ 1. samtale? Sæt ord på børn i udsatte positioner, hvor alle børn har særlige behov, men børn der anbringes, adoptivbørn, børn med handicaps, jeres børn, vores børn. Vi har som voksne også særlige behov. Vi skriver om jer, så vi kan huske hvem i er og hvad der er jeres erfaringer. Dette er også til vores hukommelse, så vi husker jer fra hinanden. Målgruppebeskrivelsen introduceres. Ligger i læseplanen under dag 1.

7 Forventningsafstemning
Hvad er vigtigt for mig at få med hjem fra kurset? Hvilke forestillinger har jeg til opgaven, som er vigtige at få afklaret? Vi kigger på forventningerne den sidste dag, for at følge op og se om vi har været omkring det hele.

8 Godkendelsen Kvalitetsmodellen Godkendelsesprocessen
Kvalitetsmodellen: introducer den og de 7 temaer, vi beskæftiger os med temaerne gennem grundkurset. Uddannelse og beskæftigelse Selvstændighed og relationer Målgruppe, metode og resultat. Sundhed og trivsel Familiestruktur og familiedynamik Kompetencer. Fysiske rammer Godkendelsesprocessen. Familien sender en ansøgning, kvittering og tilmelding til grundkursus. samtale inden grundkursus, grundkursus, underviserne laver bedømmelsesskema, kursisterne laver selvevaluering, begge skemaer sendes til konsulenten. 2. samtale, rapport skrives og sendes i høring, familien har 14 dages høringsret. Herefter træffes afgørelse. Går afgørelsen imod familiens ønske/ansøgning, kan familien klage over afgørelsen, hvor tilsynet i første omgang revurderer afgørelsen, opretholdes afgørelsen, sendes den til ankestyrelsen som derefter træffer afgørelse.

9 Kvalitetsmodellen Tema 1: Uddannelse og beskæftigelse
Kriterium 1: Plejefamilien støtter barnet i, at udnytte sit fulde potentiale ift. Skolegang, uddannelse og beskæftigelse. ________________________________________________________________________________ Tema 2: Selvstændighed og relationer Kriterium 2: Plejefamilien styrker barnets kompetencer til, at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed. Kriterium 3: Plejefamilien støtter barnet i, at skabe og opretholde stabile og konstruktive relationer til familie og netværk. Tema 3: Målgrupper, metoder og resultater Kriterium 4: Plejefamilien bidrager aktivt til, at opnå de mål, der er for barnets ophold i plejefamilien. Tema 4: Sundhed og trivsel Kriterium 5: Plejefamilien understøtter barnets medbestemmelse og indflydelse på eget liv og hverdagen i plejefamilien. Kriterium 6: Plejefamilien understøtter barnets fysiske og mentale sundhed dog trivsel. Tema 5: Familiestruktur og familiedynamik Kriterium 7: Plejefamilien tilbyder trygge og stabile rammer Tema 6: Kompetencer Kriterium 8: Plejefamilien har relevante kompetencer ift. At varetage opgaven som plejefamilie. Tema 7: Fysiske rammer Kriterium 10: De fysiske rammer understøtter barnets udvikling og trivsel.

10 Nygodkendelse I sender ansøgning til Socialtilsyn syd.
I modtager kvittering på modtagelse og kontaktes af konsulenten. 1. samtale afholdes som udgangspunkt hos jer, hvor bl.a. fysiske rammer vurderes. Grundkursus – 4 dage. Obs. på selvevaluering og vurdering af deltagelsen på kurset. Selvevaluering sendes til konsulent, og underviserne sender vurderinger. 2. samtale afholdes som udgangspunkt hos Socialtilsyn syd. Konsulenten udarbejder rapport vedr. jeres godkendelse. . I modtager rapport, som I har i høring i 14 dage. I modtager godkendelsen og Socialtilsynet uploader jer på Tilbudsportalen.

11 Pause

12 En offentlig familie Hvad indebærer det?
Løn og ansættelsesvilkår siger vi ikke noget om…….Det er kommunen der ansætter og aflønner.

13 Det professionelle samarbejde
Plejefamilie Et af de 5 socialtilsyn Socialrådgiver Andet sundheds-personale Familieplejekonsulent Barnet/ forældre Barnet Supervisor Psykolog Sagsbehandler Tidligere plejefamilie Supervisor og familieplejekonsulent Pædagog i børnehave/SFO Talepædagog Læge, Fysioterapeut, Speciallæge Psykiater, Psykolog Skolelærer Ungdomsvejleder Plejefamilien Listen er ikke fuldendt, der kan komme andre samarbejdsparter til og nogle kan forsvinde, alt efter barnets alder og udvikling. Forældrene er altid en del af dette samarbejde, i den udstrækning de magter, ikke i den udstrækning i synes de skal være en del. Husk socialtilsynet. Læge/ Sygehus Sundheds-plejerske Ungdoms-vejleder Dagtilbud Skoleregi

14 Oplysningspligt I har oplysningspligt overfor tilsynet, når der sker ændringer i jeres familie, eks.: Når I får en opgave/afslutter en opgave. Hvis der opstår alvorlig sygdom i familien. Hvis I skifter arbejde. Hvis I skal flytte. Hvis I skal skilles. Osv. Plejefamilien har oplysningspligt, til socialtilsynet, hvis der sker ændringer i familien, enten af økonomiske, helbredsmæssige, personlige, boligforhold o.l Også inden det indtræder, hvis det er muligt.

15 Partsstatus Plejefamilier har ingen partsstatus i en anbringelse/foranstaltning, men I skal høres ved: Ændret samvær Hjemgivelse Ændret anbringelsessted Plejefamilien – ingen partsstatus men skal høres ifm. visse afgørelser - ændret samvær - hjemgivelse - ændret anbringelsessted

16 Tavshedspligt Forvaltningsloven § 27 Den der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c – 152 f, med hensyn til oplysninger om: Enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold §32 Den der virker inden for den offentlige forvaltning, må ikke i den forbindelse skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældende opgave. Personlige oplysninger: familiemæssige forhold, økonomiske forhold, uddannelsesforhold, forældrenes arbejds- og ansættelsesforhold, boligforhold, CPR- nr, sociale forhold, osv………….. Igen er listen ikke fuldendt. Private forhold: Race, religion og hudfarve. Politiske forhold, seksuelle forhold, straffe forhold, helbred, misbrug o.l. osv………… Igen er listen ikke fuldendt. Vi har også tavshedspligt i dette rum. Husk: Samtykkeerklæring skal være underskrevet af forældrene, den fortæller hvad i må videregive af oplysninger om barnet og til hvem. Hav øje for dette, det er og bliver aldrig jeres barn.

17 Underretningspligt Servicelovens § 154
Den, der får kendskab til, at et barn under 18 år fra forældrenes eller andre opdrageres side…. udsættes for vanrøgt, eller nedværdigende behandling – eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare…. har pligt til at underrette kommunen. Vi har alle i dette land underretningspligt, når vi får kendskab til at et barn under 18 år udsættes for vanrøgt……

18 Skærpet underretningspligt
Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelse af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage…. At et barn under 18 år kan have behov for særlig støtte, At et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold, At et barn under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller At et barn under 18 år har været udsat for overgreb. Her får ordene kendskab til eller grund til at antage betydning. I kan komme ud for at skulle underrette om mor eller far, når barnet eks. har været på samvær og kommer hjem og fortæller om episoder, som ikke er…. Som fagperson har du en særlig underretningspligt, der går forud for din tavshedspligt. Den skærpede underretningspligt gælder alene, hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung i forbindelse med udøvelse af dit erhverv som fagperson. Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung uden for dit erhverv som fagperson gælder den almindelige underretningspligt. Opfølgning på underretningen Som fagperson har man nu ret til at høre, om der handles over for dem, som man har underrettet om. Kommunen skal således, med mindre særlige forhold gøre sig gældende, videregive oplysninger til den fagperson, der har underrettet, om hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelser eller foranstaltninger for barnet eller den unge under 18 år. Kommunen kan orientere den faglige underretter om, hvilke type foranstaltning, den har sat i værk. Det kræver, at oplysningerne vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som underretter kan yde barnet. Fra Ankestyrelsens hjemmeside.

19 Voksenansvarslov § 3. Ansvaret for at varetage den daglige omsorg overgår fra forældrene til plejefamilierne og personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, i lov om social service, når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet. Dette ansvar indebærer bl.a., at plejefamilierne og personalet som led i varetagelsen af denne omsorg kan foretage nødvendig indgreb i barnets eller den unges selvbestemmelsesret for at sikre barnets eller den unges interesser, herunder sikre, at barnets eller den unges fysiske og psykiske behov opfyldes, og at barnet eller den unge opbygger kompetencer til at indgå i sociale relationer, trives og modtager læring. Stk. 2. Omsorgen for et barn eller en ung skal varetages ud fra en konkret afvejning af barnets eller den unges grundlæggende rettigheder og under hensyntagen til barnets eller den unges alder, modenhed og funktionsevne samt under iagttagelse af proportionalitetsprincippet, jf. § 7. Bekendtgørelse af lov om voksenansvar for anbragte børn og unge Herved bekendtgøres lov nr. 619 af 8. juni 2016 om voksenansvar for anbragte børn og unge med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr af 13. december 2016 og § 3 i lov nr af 13. december 2016.

20 Gruppearbejde: Diskuter følgende opdragelsesudsagn!
Individuel runde Gruppe Den voksne bestemmer, hvad der er bedst for barnet Børn lærer i tillid ”Time out” er en god måde at lære på Jeg går ind for belønning frem for straf Fratagelse af forventet belønning er en god måde at lære på Forhandling med barnet er den bedste strategi Den voksne skal tilsidesætte egne behov Formål: gå ud og tal med hinanden om begreberne i forbindelse med opdragelsesudsagnene. Individuelt laver kursisterne en scoring på udsagnene. 10 er man helt enig i udsagnet. 1 er man helt uenig i udsagnet. Der kan scores alt mellem 1 og 10 på alle udsagn. Barnet de skal tage udgangspunkt i er 5 år. De kan evt. tage udgangspunkt i et eget barn som er eller har været 5 år. Efterfølgende skal de i gruppen blive enige om udsagnene og score dem. De må være uenige i et af udsagnene. Vores formål, over det umiddelbare formål er; at bringe deres refleksioner over forskelligheden i det enkelte udsagn, og hvor forskelligt det kan opfattes. At få en bevidsthed over egne opdragelsesstile og det at sætte ord på hvad de gør. Opdragelsesstile: Autoritær Autoritativ Fri Husk opsamling.

21 Børns udvikling Børn udvikler sig ikke på samme måde og i samme udviklings-rækkefølge – der er store individuelle forskelle. Børn er mere kompetente end tidligere antaget. Der er store individuelle forskelle i børns udvikling – ligesom der også er kønsmæssige forskelle. For eksempel er drenge ved skolestart i stand til at koncentrere sig om en given opgave i 12 minutter, mens piger kan koncentrere sig i 20 minutter. f.eks. Forskelle på piger og drenge Ofte sociale omstændigheder, der sætter gang i nye udviklingskriser hos barnet f.eks. Overgang til dagpleje, opstart i børnehave, skolestart m.m. giver næsten altid udslag hos barnet Anbringelse – udviklingskrise – det er krise at blive fjernet – barnet kan regrediere og reagerer på mange forskellige måder – som vi skal høre mere om senere, Men det kan også give barnet nye muligheder for at udvikle sig i. Vigtig at have øje for at det aldrig er for sent. Børn er kompetente og udvikler sig op gennem barndommen, hvis vi giver dem muligheden for det. Derfor skal i tro på, det kan nytte.

22 Den tredelte hjerne Vi fødes med en hjerne som er i stadig udvikling. Plasticiteten i hjernen er størst tidligt i udviklingsforløbet – børn er derfor mest følsomme overfor erfaringer tidligt i livet. Vi ved også at områder som udvikles sent i barndommen, eks. frontallapperne, er mere påvirkelige over for skader end de systemer, som er færdigudviklede ved fødslen. Krybdyrhjernens vigtigste funktion er at sørge for at åndedræt, hjerteaktivitet, fordøjelses osv. Fungerer. Her dannes også en del humørregulerende neurokemiske stoffer, som noradrinalin, dopamin og serotonin. Her er også et aktiverinssystem, som sørger for at bevare centralnervesystemet i en energifyldt (aroused) og vågen tilstand. Denne del af hjernen er aktiv fra fødsel. Den følsomme hjerne, Susan Hart s. 46 Den motoriske og følende hjerne (mellemhjernen og det limbiske system) regulerer kroppens stofskift, hormonbalance og automatiske bevægelser, det limbiske system tager sig af følelser, hukommelsesfunktioner og den adfærd følelserne dikterer. s. 63 Den tænkende hjerne er den der gør det muligt for mennesket at have komplekse følelser, at kunne behovsudsætte, danne symboler og i det hele taget gøre sig tanker om følelser og drage logiske slutninger. Denne del af hjernen udvikles senest. s.73 Det lille barn kan ikke tænke og handle som en voksen. I et til to års alderen udvikler barnet fortsat dendritter og synapser og kan ikke tænke liniært og logisk, ikke mindst fordi myeliniseringen af barnets hjerne stadig er i sin spæde begyndelse. Barnet tiltrækkes af forskellige muligheder og er ikke i stand til at vælge. At kunne dette, kræver en mere modnet hjerne. Når det lille barn får nej, slår de følelsesmæssige centre i mellemhjernen til og storhjernen er slet ikke modnet nok til at kunne styre vreden. Alle kritiske perioder i hjernen begynder indenfor de første 4 år. Så længe der er mange synapser i hjernen, er denne plastisk (foranderlig) Det betyder ikke at udviklingen går i stå. Børn handler på deres følelser, så når vi siger til dem, jeg har sagt til dig mange gange, at du ikke må hoppe i vandpytterne, du må ikke skære i bordet, brug tallerkenen, du skal stille glasset ind på bordet osv. Så vil barnet høre efter og umiddelbart efterleve det, men kort tid efter/næste gang gør de det igen. Det betyder ikke de er uopdragne, men at de undesøger og handler på deres følelser. Vi skal huske at sætte grænser, for barnet, for derigennem at lære dem om de normer og værdier der er i vores familie, i det omgivende samfund og miljø. Hjernen er ikke færdigudviklet før mellem 20 og 25 år. Drenge kan ved skolestart koncentrere sig ca. 12 min. Piger omkring 20 min. Inspireret af Susan Hart ”Den følsomme hjerne.”

23 Opdragelse/inddragelse
Hvornår/hvordan har jeres børn medindflydelse? Hvornår/hvordan har jeres børn medbestemmelse? Hvornår/hvordan har jeres børn selvbestemmelse? Spørgsmål: Hvornår kan et barn have medindflydelse på eget liv? Eksempler fra jeres hverdag med jeres børn?? f.eks. Mobiltelefon, computerspil, hvad skal I lave i ferien. Hvordan er det i jeres familie – på hvilken måde har jeres børn været inddraget i jeres valg af at blive plejefamilie. Dette spørger vi også til i undersøgelsen. Summe med hinanden i forhold til spørgsmålene.. ”Børn har ret til at blive hørt og taget alvorligt i beslutninger, der angår deres eget liv” (FNs børnekonvention) konventionen forpligter: fremtidens arbejde med børn er ikke mulig uden inddragelse af dem, det handler om . I serviceloven fremhæves det at barnets synspunkter altid skal inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med barnets alder og modenhed. Der er fortsat behov for at styrke barnets inddragelse- bliver mere og mere tydelig i den sagsbehandling der finder sted. Børnesamtale mindst hvert halve år. Det er ikke nok at få information om ”barnets situation” men også om barnets oplevelse af sin situation. Børneperspektivet kontra barnets perspektiv. Jeres rolle og støtte som plejefamilie – støtte barnet egne holdning og synspunkter og behov i forhold til forvaltningen, være med til at sikre, at de bliver hørt og inddraget i deres eget liv. Kan f.eks. Både være i forhold til samvær med forældre eller andre i deres familie I forhold til f.eks. at de ikke vil bo hos jer - § 46, stk. 3. Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge. Plejefamilien skal have respekt for barnet som et selvstændigt individ. Børn er selvstændige aktører i forhold som har væsentlig betydning for dem og skal altid ifølge serviceloven inddrages, og deres mening skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med barnets alder og modenhed. Foranstaltningens baggrund, formål og indhold skal tydeliggøres for den unge. Plejefamilien har mulighed for at udøve inddragelse sammen med plejebarnet i hverdagslivet. Børn og unge skal også høres og inddrages i beslutninger af deres nærmeste. Barnet som både subjekt og objekt. Når barnet er et subjekt er det et individ, der præger udviklingen og samspillet med omgivelserne med sine særlige forudsætninger. Når barnet er objekt, er barnets udfoldelse afhængig af de rammer, det tilbydes. Ikke det samme som at det skal gøres til genstand for handlinger uden at blive inddraget af den voksne – uden subjektivitet. Det er et udtryk for opmærksomhed på, hvilke rammer, miljøer, og systemer barnet befinder sig i og handler på baggrund af. Barnet som objekt er udtryk for opmærksomhed på konteksten Henvis til SFI rapport fra 2014: Børns inddragelse i/indflydelse på egen anbringelse. Hvor 50 % af de 17 årige føler sig inddraget i deres egen sag. Det er helt nede på 15 % for de 11 årige.

24 Frokost

25 Besøg af plejefamilie

26 Pause

27 Familiedynamik og relationer
Hvilken betydning får det for jeres familie og familierelationer, når I kommer i gang med en opgave som plejefamilie? I hjemmet I nærmiljøet I familien Intro til gruppearbejde Kort oplæsning fra bogen: Plejefamilie gaver og opgaver s. 50 Hvad tænker i om det? Hvilken type plejefamilie tænker I, I vil blive? Der er omsorgsgiverne, redderen, den der mangler et projekt at gå op i, dem der tænker, fordi vores faglighed siger os at vi kan dette her. Dem der tænker så kan mor komme hjem og gå, så får vi masser af tid til at gøre noget som familie. Hvilke overvejeler har i gjort jer i forhold til jeres egne børn og hvilken betydning det vil få for dem??? Der kan komme jalousi ind over, der kan komme irritation fra jeres børns side ind over, i forhold til plejebarnet. De kan føle sig tilsidesat. De kan søge væk hjemmefra. Hvad med familie, venner og bekendte, nærmiljøet????? Hvordan vil jeres familie og venner reagere på et plejebarn, eks. fra egen fætter. Kan i tåle at miste venner og familie? Hvad gør i jer af tanker om egen opdragelsesstil i forhold til et plejebarn????? Hvem sendes væk, hvis det ikke går???? Hvad gør i jer af tanker om det at der kommer personer i jeres hjem, som spørger ind til jeres og barnets liv????? Bring artiklen: et plejebarn er som et meteornedslag…. Ind.

28 Gruppearbejde ud fra hjemmeopgaven til dag 1
Forhold jer til de oplysninger, I har fået i løbet af dagen, sammenholdt med artiklen ”Et plejebarn er som et meteornedslag” og refleksionsspørgsmålene I har forberedt til i dag. Spørgsmålene de har forberedt er refleksionsspørgsmålene til 1. dag, som ligger på læseplanen. Husk opsamling….

29 Refleksionsspørgsmål til logbog
Brug 5 min. på at skrive i logbogen. Hvad har jeg fået af ny viden i dag? Hvad har undret mig? Hvilke begreber var de vigtigste i dag?

30 Afrunding på dagen Hvad har dagen bragt?

31 Afslutning på dagen Hjemmearbejde til næste gang: Hvordan kan vi bevare opmærksomheden på vores families trivsel og ikke mindst vores børns fortsatte trivsel? Hvad forstår du ved tilknytningsbegrebet? Læs historien om Ida, Bettina og Mikkel Læs artiklen: Tilknytning imellem plejebørn og pleje- forældre af Anne Blom Corlin. Tak for i dag, kom godt hjem. Når logbøger er valgt som redskab i uddannelse af plejeforældre, har det et dobbelt sigte. et redskab til evaluering og dokumentation en undervisningsmetode, der knytter an til refleksion over læreprocesser. Refleksionsspørgsmål til logbog i undervisningen. Hvad har jeg fået af ny viden i dag? Hvad har undret mig? Hvilke begreber var de vigtigste i dag?