Hjernen og læring i klasseværelset

Hjernen og læring i klasseværelset
Lisbeth Pedersen Ekstern lektor IKV på SDU På de fleste af mine dias vil der være billeder. Synssansen er vores vigtigste sans, det er nemmere at erindre i billeder. Det vil endvidere anvende nogenlunde samme struktur som Ole Lauridsens oplæg (gentagelse, faste mønstre) Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016
Læringspunkter: 2 – 3 - 5 2 - Hvad lærte jeg af Ole Lauridsens oplæg? Skriv to ting ned 3 - Hvad lærte jeg af Ole Lauridsens oplæg? Del dine læringspunkter med din nabo og argumenter for, hvorfor dine to ting er relevante Tilføj 1 ting til din liste, så du nu har 3 ting på din liste 5 - Hvad lærte jeg af Ole Lauridsens oplæg? Dan grupper á 4. Del de 3 læringspunkter med hinanden Tilføj 2 læringspunkter til din liste, der nu har 5 læringspunkter Læs de 5 læringspunkter igennem og identificér de 2 vigtigste Hjernen forbinder al ny information med eksisterende viden. Aktivér forviden/ forforståelse (refleksionsøvelser, avisoverskrifter, videoer mv..). Vi lærer aldrig, uden at vi aktiverer noget, vi ved i forvejen. Fastholdelse af stof i arbejdshukommelsen sker ved gentagelser. Aktivt og bevidst at justere på sin forviden er en effektiv måde at lære på. Elevens egen opsamling FØR lærerens. Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Approach: Forhold der er vigtige for vores tilgang til det at undervise og lære Praksis: Forhold der er vigtige for vores undervisningspraksis Adfærd Kommunikation Didaktiske valg Der er mange andre ting der kan og skal tilgodeses: Modellen inddrager kun og udelukkende de forhold som forskningen har beskæftiget sig med Læring: Endemålet for processen; det forholdene under A og P enkeltvis eller i samspil skal føre frem til/understøtte Approach: Alle hjerner er forskellige, vi lærer forskelligt, læring er en drift Praksis: - adfærd (Lærer + elever): følelser spiller en afgørende rolle, stress påvirker læring, tolkning af andres gestik,, støtte er central for læring, self-efficacy, metarefleksion gavner læring. Kommunikation: Forbinde ny inf med eksisterende viden, inf skal bygge på håndgribelige eksempler,, inf skal have personlig relevans for elev, faste mønstre som hjernen kan forudsige resultater fra. Lærers didaktiske valg: Feedback!! Aktiv læring – elever skal selv konstruere sin læring, inddrag så mange sansekanaler som muligt, brug forskellige metoder og medier, fysisk bevægelse, gentagelse og uddybning Elever: søvn, energiindtag (ordentlig kost og tilstrækkelig væske), Læring: Det som A+P skal lægge op til – det der har betydning generelt for læring: Opmærksomhed, motivation, vidensopbygning/ hukommelsesarbejde Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Program Indhold Approach – nedslag Praksis – nedslag Læring – nedslag Form Oplæg og øvelser Læringsmål Didaktiske valg med afsæt i en forståelse af hjernens funktion - evt. ud fra en inddragelse af APL-modellen Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Approach Alle hjerner er forskellige Alle (hjerner) kan ikke lære det samme Hjernen er plastisk Læring er en drift Yderste mørkeblåt bånd Alle hjerner er forskellige: Den er den, der gør arbejdet, der lærer noget. Man kan ikke lære nogen noget; man kan tilrettelægge undervisningen, så nogen lærer sig noget. Afgørende er: Evner, forviden, motivation og interesse, overbevisninger, værdier + læringsomgivelser, følelser, foretrukne måder at lære på, visse genetiske faktorer Der er gjort mange forsøg med at inddele eleverne i forskellige typer/profiler for ad den vej at kunne differentiere bedst muligt (Meyers og Briggs, mange intelligenser, Dunn og Dunns læringsstile. De er gode som pejlemærker – men bliv ikke hængende i dem, da de sætte eleverne i bås. Eleverne skal derfor opfordres til selvsammenligning. Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Mindset: Fikseret kontra dynamisk tankesæt
Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016 Mindset: Fikseret kontra dynamisk tankesæt Fikseret tankesæt Dynamisk tankesæt Intelligens er statisk Undgår udfordringer Opgiver nemt Kan ikke se nytten i at stræbe eller prøve Ignorerer brugbar kritik Føler sig truet af andres succes Og derfor opnår man aldrig sit fulde potentiale Intelligens kan udvikles – derfor skal man lære og udvikle sig Møder udfordringer Er vedholdende selv om det ikke lykkes i første forsøg Ser egen indsats som vejen til succes Lærer af kritik Finder inspiration i andres succes Og derfor bliver man ved med at vokse og nå nye mål Hjernen er plastisk. De elever, der har et dynamisk tankesæt, klarer sig bedre end elever med fikseret tankesæt. Både læreren og eleverne skal arbejde for at udvikle dynamisk tankesæt. Alt for mange elever stivner og opgiver i troen på aldrig at kunne komme over et vist niveau.

Hvordan kan man fremme dynamisk tankesæt hos eleverne?
Hav høje forventninger til dine elever – udvis stor tillid til dem Italesæt ambitioner på alle elevers vegne Italesæt læringsgrøften, lær dem at være vedholdende Brug personlige eksempler på noget, du engang ikke troede, du kunne Fremhæv noget eleverne kan nu, som de ikke kunne før, så værdien af øvelse og hårdt arbejde synliggøres Brug ordet ”endnu” til at understrege, at læring er en proces Vær opmærksom på, om eleverne har en fortælling om, at de ikke kan, og at det ikke nytter. Arbejd med deres selvtale Vær opmærksom på, hvordan du omtaler klassen og dens elever til andre – det cementerer dine egne forventninger Centralt for motivationen er oplevelsen af, at man kan flytte sig (growth mindset) i stedet for fx af betragte karakterer som en statisk størrelse (fixed mindset) Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Hvordan kan man fremme dynamisk tankesæt hos eleverne?
Forvent at eleverne kun afleverer deres bedste arbejde, og acceptér aldrig dårlig kvalitet Invitér ældre elever til at komme ind for at fortælle, hvorfor det kan betale sig at være flittig/ tro på sig selv Gør målene meningsfulde for eleverne, og inddrag eleverne i at lave succeskriterierne Vær ikke bange for fejl: Vis eleverne, hvordan konkrete fejl hjælper dem med at blive klogere Ros: Indsats, vedholdenhed, samarbejde, brug af strategier Ros ikke: Intelligens, hurtige løsninger, ting der er nemme, talent Metarefleksion, selfefficacy, tillid til egne evner og formåen Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Læringskløften Læring er en drift – man må aldrig give op over for en læringsproces, hvor træg og skrøbelig den end måtte være. Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Afdækning af mindset via spørgsmål
1 2 3 4 5 Jeg kan ikke lide at dumme mig foran klassen Hvis en opgave er meget svær, søger jeg nogen gange bekræftelse hos andre om, at den et meget svær at løse Hvis man skal slide hårdt for at løse en opgave, er det udtryk for, at man ikke er intelligent En vigtig drivkraft for mig er at få ros for mit produkt (af-levering, fremlæggelse) Nogle gange takker jeg nej til en faglig udfordring, fordi jeg er usikker på, hvordan den skal løses 1 = Meget enig, 2 = delvis enig, 3 = Hverken eller, 4 = Delvis uenig, 5 = meget uenig På baggrund af spørgeskemaet kan lærerne tage en snak med hver enkelt elev Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Afdækning af mindset via spørgsmål
1 2 3 4 5 Jeg kan godt lide opgaver, der er lette, men som ser svære ud Det er vigtigt for mig at leve op til andres forventninger (forældre, klassekammerater) Det, der interesserer mig mest ved en aflevering, jeg får tilbage, er karakteren på den Hvis jeg ikke kan løse en opgave, sidder jeg max 20 minutter med den Nogle gange kan jeg godt lade være med at prøve at løse en opgave, fordi jeg ikke har lyst til at finde ud af, at jeg ikke kan løse opgaven 1 = Meget enig, 2 = delvis enig, 3 = Hverken eller, 4 = Delvis uenig, 5 = meget uenig På baggrund af spørgeskemaet kan lærerne tage en snak med hver enkelte elev om mindset og hjælper eleven til at sætte sig mål Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

”Vil du se god ud, eller vil du blive bedre?”
Viborg Gymnasium og HF får GL’s uddannelsespris i 2014 for mindsetprojekt med fokus på arbejdsprocessen, hvor alle kan motiveres til at forbedre sig. Carol Dweek om Growth Mindset: Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

2 minutters naborefleksion
Hvor kan du genkende dine elever? Erfaringer med at arbejde med mindset i dine klasser? Hvilke situationer kan udløse et fikseret mindset? .Knytte til egen erfaring: Læringen bliver mest effektiv, når der arbejdes virkelighedsnært (f. eks. Cases, eksempler, egen erfaring mv) Forbinde information med sin egen verden og dermed forstå den hurtigere og bedre. Evolutionært forhold: Man sikrer overlevelse bedre, når man baserer sin erfaring (og dermed viden) på de omgivelser, man skal leve i. Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Praksis - nedslag i mørke- og lysegråt bånd
Adfærd Kommunikation Didaktiske valg Følelser spiller en afgørende rolle Stress påvirker læringen Tolkning Støtte Self-efficacy Metarefleksion Mørkegråt bånd Hjernen forbinder ny information med eksisterende viden Information skal indlejres i en naturlig kontekst Hjernen søger nyt Faste mønstre Lysegråt bånd Feedback Aktiv læring Mange sanse-kanaler Varierede uv- metoder og medier Bevægelse Gentagelse og uddybning Hvidt bånd Bidrager under ét – men ofte ad forskellige veje og ofte i indbyrdes samspil – til styrkelse af motivation, opmærksomhed og vidensopbygning (inderste cirkel i ALP-modellen) En del af disse er slet ikke nye for os – det nye er, at neurovidenskaben understøtter disse områder. Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Mindfulness – lærer og elever
Afspændt koncentration Viljestyret opmærksomhed Positivt, afslappet lærings- orienteret klima - og ro - i klassen Følelser spiller en afgørende rolle. Opmærksomhed på lærerens egne følelser: 60 % opmærksomhed inde, 40 % opmærksomhed ude. Relationskompetence forudsætter at læreren har både selvindsigt og forståelse af elever, og at læreren kan forholde sig reflekteret til sine personlige oplevelses- og handlemømstre. Vi lærer ved at tænke og handle, men læreprocessen som sådan drives af vore følelser. Mindfulness er en positiv kodering (negativ kodering hæmmer læring – vanskeligt at huske det, vi har lært i en negativ atmosfære). Positive følelser kan udløse dopamin, endorfiner og hormoner som oxytocin (‘ammehormonet’, ‘knus&kram-hormonet’) Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Elevens self-efficacy skal støttes
Sørge for at alle får læringsoplevelser i begyndelsen af skoleforløbet/ et nyt fag/ et nyt forløb, der styrker deres faglige selvtillid Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så de jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente (succes) Formulere individuelle mål, der er moderat udfordrende, men opnåelige Give elever mulighed for at vælge opgaver, der passer til deres niveau Anerkende elevers arbejde (også det der ikke er i top) ved at betone fremskridt og gode forsøg Opdele større opgaver i mindre og mere håndtérbare elementer Nedtone betydningen af karakterer – især i begyndelsen Skabe mange lejligheder til at diskutere, hvordan man kan gribe opgaver an Give formativ feedback Bed eleverne fastlægge deres grad af self-efficacy berlin.de/health/danish.htm - og tal med eleverne om deres self-efficacy Tillid til egne evner og formåen inden for et bestemt fagområde. Hjernen er plastisk – dynamisk mindset Bandura: Ens grad af self-efficacy er afgørende for, hvor effektivt man kan ændre på sin situation, for den bestemmer hvor stor og sammenbidt en indsats man gør, og den har betydning for ens vedholdenhed og motivation Læreren skal forklare begrebet ”self-efficacy” og dets betydning for læring Lærer udstråle og udtrykke, at hun tror på eleverne Samtale med eleven ud fra mindset og spørgsmål om self-efficacy/ mestringsforventning: 1.Jeg kan altid løse vanskelige problemer, hvis jeg prøver ihærdigt nok 2. Hvis nogen modarbejder mig, finder jeg en måde til at opnå det, jeg vil 3. Det er let for mig at holde fast ved mine planer og realisere mine mål 4. Jeg er sikker på, at jeg kan håndtere uventede hændelser 5. Takket være mine personlige ressourcer, ved jeg, hvordan jeg skal klare uforudsete situationer 6. Jeg kan løse de fleste problemer, hvis jeg yder den nødvendige indsats 7. Jeg bevarer roen, når der er problemer, da jeg stoler på mine evner til at løse dem 8. Når jeg støder på et problem, kan jeg som regel finde flere løsninger 9. Hvis jeg er i vanskeligheder, kan jeg som regel finde en udvej 10. Lige meget hvad der sker, kan jeg som regel klare det Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Metarefleksion gavner læringen
Hvor er jeg blevet klog! Forud for et nyt emne bedes eleverne skrive ned, hvad de ved om emnet. Når de er færdige med forløbet skriver eleverne ned, hvad de nu ved. Efterfølgende tages det første skriv frem og eleverne sammenligner med sig selv og prøver at kortlægge, hvad hun har gjort undervejs. Metarefleksion skal medindtænkes i al undervisning, fordi den gavner læringen. Metarefleksion spiller en rolle for vores ihærdighed og vedholdenhed og for vores evne til at tage nye læringsopgaver op Kende sit læringspotentiale Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Også metarefleksion ved skriftlige opgaver Eksempel
Hurtigskrivning (10 min) Er du tilfreds med det resultat, du har opnået? Hvilket resultat havde du forventet af dig selv? Prøv at beskrive din arbejdsproces: Har du gjort noget anderledes denne gang i forhold til sidste gang? Kan det forklare din udvikling? Prøv at sætte ord på det. Hvilke mål har du for din næste aflevering? Hvad vil du konkret gøre for at komme derhen? Er der noget bestemt, du skal arbejde på at blive bedre til? Metarefleksion skal indtænkes i al undervisning – mundtlig og skriftlig. Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Tydelige læringsmål: Faste mønstre der viser, hvad undervisningen skal føre til 1. trin: At formulere læringsmål så præcist, at de kan styre uden at begrænse 2. trin: At opstille en læringsprogression, der leder til målet (ikke nødvendigvis lineær) 3. trin: At vælge en passende evalueringsmetode, som kan indfange mål og delmål Inddrag eleverne i hele processen Overblik og faste mønstre, hjernes har forkærlighed for faste mønstre og strukturer. Gentagelser og uddybning bidrager til styrkelse af de neurale netværk. Gentagelse får informationer over i hippocampus. Man skal hele tiden guide, så eleverne ved, hvor vi er i forhold til målene. Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Tydelige læringsmål Eksempel Indhold: Vi skal lære om … Vi skal lære om billedkomposition Mål: Vi skal lære at … Vi skal lære at forklare kompositionens betydning i et billede Mål i elevsprog: Jeg kan … Jeg kan forklare kompositionens betydning i et billede Succeskriterier: Jeg kan opspore og benævne de kompositionslinjer og –figurer, der kan indgå i et billede Jeg kan give eksempler på, hvor og hvordan de er placeret i et billede Jeg kan forklare, hvilken virkning valget og placeringen af dem giver et billede Jeg kan reflektere over sammenhængen mellem billeders komposition og virkning generelt Giv et globalt overblik over dagens emne(r) Inddrag eleverne i at formulere succeskriterier: Hvordan ser det ud, når de har nået målet? Sammenfat timen – men først når eleverne selv har gjort det Taxonomisk progression i succeskriterierne. Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Baglæns design – en øvelse sammen med kandidaten?
Baglæns design kan baseres på spørgsmålene: Hvad skal mine elever kunne, når lektionen/ forløbet er slut? Hvordan ser det ud, når de har nået målene? Hvor befinder eleverne sig allerede i forhold til succeskriterierne? Hvilket materiale kan jeg bruge for at nå målet? Hvilke strategier vil jeg bruge? Hvordan vil jeg løbende undersøge, om min undervisning har effekt på alle elever? Hvad kan jeg gøre for at hjælpe mine elever/ få mine elever til at hjælpe sig selv bedre i mål? Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Timereferat Hvad var emnet? Hvilke læringsmål? Hvad var sammenhængen med forrige lektion? Hvad var de 5 vigtigste faglige pointer? Hvordan blev der arbejdet? Hvad var din vurdering af timerne? Nåede vi læringsmålene? Faste mønstre: Hver lektion startes med at vise dagens program + læringsmål Overblik Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

1 minuts refleksion Hvad kan jeg bruge alt dette her til i min praksis? Stort og småt Forbinde information med sin egen verden og dermed forstå den hurtigere og bedre. Evolutionært forhold: Man sikrer overlevelse bedre, når man baserer sin erfaring (og dermed viden) på de omgivelser, man skal leve i. Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Praksis – nedslag i hvidt bånd
Feedback er central for læringen Aktiv læring: Eleven skal selv – aktivt – konstruere sin viden Der skal inddrages så mange sansekanaler som muligt Man skal generelt bevæge sig Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Elevoplæg med feedback fra klassen
Start med det, der var godt Indhold: Står det klart? Er det væsentligste kommet med? Er konklusioner og pointer tydelige? Formen: Klart og overskueligt? Tydelig tale? Passende tempo? Velformuleret? Inspirerende? Struktur: Interesseskabende/ overbliks- skabende indledning? Afslutning med opsummering? Kom dernæst med konkrete forslag til, hvad der kunne gøres bedre Husk at begrunde din feedback Feedback svarer til hjernens evne til at udnytte selvkorrektion Feedback understøtter metarefleksion Kan bidrage til en god atmosfære Via de mange gentagelser i feedback-proces kan feedback styrke hukommelsen og videnskabelsen. Gentagelsen er jo den vigtigste vej til langtidshukommelsen. Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Processkrivning med feedback undervejs
Opgaveforberedelse: - Fra sidst: Refleksion over : Feed Up Feed Back Feed Forward - Kommende opgave: Hurtigskrivning mm. Ideudveksling - Klassesamtale - Coaching i grupper Ud- kast Redigering -Selv-rettelser -Peer-feedback Fx: indhold, struktur eller sprog Ud- tekst Tilbagemelding Lærerrespons: - Feed Up - Feed Back - Feed Forward Klasseværelset Klasseværelset Klasseværelset Elev- værelset Stillerummet Klasseværelset Klasseværelset Elev- værelset elevtid elevtid Feedback er i fuld overensstemmelse med hjernens måde at arbejde på. Den velanbragte feedback modsvarer hjernens forkærlighed for at lære ved at rette fejl; hjernen er et selvkorrigerende system, og forståelsen af fejl gør, at vi husker markant bedre. En god formativ feedback styrker elevens evne til metarefleksion og hendes self-efficacy + medvirker til en god og tryg atmosfære Formativ feedback er også en faglig støtte, der er central for vidensdannelsen + rummer gentagelser der styrker hukommelsen og dermed vidensskabelsen Feedback baseret på fast metode: Skabe mønstre for forudsigelser af resultater og konsekvenser, som hjernen har konstant behov for. Elev- værelset elevtid Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

En enkel form for peer-feedback
Noter 3 stærke sider ved teksten/ opgaven ned Noter 3 svage sider ved teksten/ opgaven ned Foreslå noget, som kan gøre teksten bedre Stil spørgsmål om noget, du vil vide mere om eller ikke forstår a Andre kommentarer b c Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Byt en opgave – peer-feedback
Byt din næste faglige opgave med en skrivemakker Læs hinandens opgaver igennem Læs igen, mens I skriver korte noter til hinandens opgaver i 3 kategorier: Behold – føj til – smid væk Marker altså både gode pointer og fejl, dårlige formuleringer og forslag til noget, der kunne føjes til I kan også aftale af rette indholdsmæssige eller sproglige fejl i hinandens opgaver, så de bliver bedre og mere korrekte Byt opgaver – og gentag evt proceduren Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Kan også bruges til at rette sin egen opgave
Tønder d. 26. januar 2016

1 4 1 1: Individuel besvarelse af et opgavesæt (hjemme) 4: Grupper á 4 gennemgår hinandens besvarelser diskuterer sig frem til et fælles bud på de rigtige svar på baggrund af de fire individuelle besvarelser. fremlægger på skift deres svar på én opgave – klassen diskuterer kvaliteten af de forskellige svar. 1: Genaflevering + metatekst (hjemme) Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Elev-elev-feedback i CL-strukturer
Partnere I teamet bytter eleverne opgavebesvarelser med dem, der sidder overfor. De to skuldermakkere arbejder først sammen på den ene besvarelse – derefter på den anden. De læser, tager notater og forbereder deres feedback baseret på vurderingskriterierne. Når tiden er gået, skal de hver især give feedback til deres frontmakker. Person A giver feedback på opgaven i et fastlagt antal minutter, mens person B lytter og tager noter. Person B takker og stiller evt. uddybende spørgsmål. A og B bytter roller, og processen gentages. Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Peer feedback spil Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Feedback-spillet Rammesætter feedback-situationen på en synlig måde (turtagning, tidsstyring, bødekort osv.) Spillepladen skaber overblik over hele feedback-situationen Eleverne indgår i roller som spillere (tør give feedback) Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016 /

Tjek noter, og snak evt. med naboen.
Max. 1 minuts pause: Tjek noter, og snak evt. med naboen. Hvil hjernen. Stræk dig. Rejs dig. Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Aktiv læring: Eleven skal selv – aktivt – konstruere sin viden - Café
Gruppecafébord med ‘papirsdug’ Gruppen diskuterer problemet Penneføreren tager noter på dugen Gruppeskift. Penneføreren bliver siddende Nye caféer: Synspunkter udveksles. Alle tager noter Tilbage til stamcafé: Fremlæggelse af det hørte Sammenfatning af diskussionsresultaterne på flipover/tavle mv Grupperne ser hinandens resultater, afrunding CL-strukturer Matrixgrupper Gensidig peerundervisning Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Gensidig undervisning ”Med 3c gennem det 20. årh.”
Forberedelse: Grundig analyse af gruppens tekst + baggrundsviden om perioden og forfatteren Undervisning: 45 min – undervisningsmetode efter gruppens valg Krav: Læringsmål skal opstilles og tydeliggøres Argumentation for undervisningsmetoden Det væsentligste fra teksten skal stå lysende klart Nærlæsning med dokumentation skal trænes Det væsentligste fra den litterære periode skal stå lysende klart Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Nyttige noter Notetagning i hånden giver bedre indlæring og styrker hukommelsen, fordi større områder i hjernen aktiveres Kilde: Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Nyttige noter i hånden: Registreringsskrivning
Noget der er helt nyt for mig i det, der er blevet gennemgået Noget jeg pludselig forstår Noget jeg vil undersøge nærmere Noget jeg ikke helt forstår – formuleret som spørgsmål Nyttige noter (håndskrevne, langsommere noter kræver mere refleksion og omtanke). I løbet af timen indlægges småpauser, hvor eleverne bliver bedt om at udfylde et af felterne efter lærerens valg på relevante tidspunkter i lektionen (f. eks. Sidste felt: i slutningen af timen). Eleverne besvarer i par hinandens spørgsmål. Andre aktiviteter: Summepauser, timeout, tænk-par-del Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Aktiv læring: Eleven skal selv – aktivt – konstruere sin viden
Tænk – par –del Tænk over følgende: Hvad gør jeg for at få eleverne til aktivt at konstruere deres viden? Hvilke aktiverende arbejdsformer har jeg mine bedste erfaringer med? 2. Svaret diskuteres med skuldermakkeren 3. De bedste svar deles med de øvrige på holdet Mennesket er skabt til at handle. Handling og aktivitet er en vigtig bestanddel af undervisning og læring. Learning-by-doing Når eleven selv – aktivt – konstruerer sin viden, stiger engagement og motivation, og den vej rundt støttes forståelse og hukommelse. Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Mange sansekanaler Udviklingsprojekt i lærerteam på IBC: Kan kan anvende ”Mange intelligenser” i gymnasieundervisningen? Teoritilegnelse Brainstorm i alle fag + planlægning Gennemføre MI-temadag og MI-undervisning i alle fag Evaluering + rapport og kollegaformidling Resultat (lærere): Mere mod, flere didaktiske værktøjer og ændret praksis, mere nuanceret læringsforståelse, fælles sprog, fornyet engagement og vitalitet, anvendelse af flere sanser i undervisningen, mere inkluderende og optimistisk holdning til undervisning Resultat (elever): At opdage potentialer og få positiv læringstilgang og større læringsudbytte : ”Jeg har opdaget at jeg er rat klov” (ordblind elev, 1. g) Syn, hørelse, følesans. Mange medier. Mange intelligenser og læringsstile bygger ikke på neurovidenskab. Mange intelligenser og læringsstile: Effekten heraf er der ikke belæg for rent neurovidenskabeligt. Gardners teori = skrivebordsarbejde. Mozarteffekten er også en myte. Musik er ok til at støtte læring, men det skal være instrumental musik efter eget valg. Det giver god stemning og positive følelser, som er vigtig for læringen. Jo flere sansekanaler, der benyttes under læringen, jo bedre lagres ens viden. Vigtigt at sørge for at lagre sin viden ved så mange sanser som muligt, så er der flere steder at genkalde sig sin viden fra. Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

MI-arbejde med oplysningstiden
Musisk: Høre periodens musik, synge salmer af Brorsons og Stub, rap over nøglebegreber Visuel: Tegne scenerummet i Holbergkomedie, se ”Jeppe på Bjerget” (film), billeder fra tiden Krop: Udflugt til hovedindgangsdøren – mærk på/ føl ”Frøken Flid og Hr. Spar”, gøre reverens, opføre scene fra Holbergkomedie Sproglig: Stille og besvare spørgsmål, fremlægge, diskutere, læse … Mat/logisk: Befolkningsstatistik, krydsskema Interpersonel: Pararbejde, matrixgrupper og alm. Gruppearbejde Intrapersonel: Skriftlige og mundtlige refleksioner: Hvad siger dette mig? Hvad lærer jeg af dette? Hvilke faglige pointer? mv Mange elever vil have glæde af musik i baggrunden (instrumental efter eget valg indvirker positivt på vore følelser og den vej rundt på opmærksomheden og de kognitive funktioner.) Pauser, skiftende musik, bevægelse, skifte arbejdsplads Lisbeth Pedersen - 4. november 2016

Bevægelse ”Det er vanvittigt at tro, man kan sidde på sin flade og lære noget…” Hjerneforsker Kjeld Fredens Hjernepause: En aktivitet på ½ - 5 minutter, hvor man gennem bevægel-se, koncentration og koordination genererer fornyet energi, opmærk-somhed og fokus i undervisningen. Den største effekt opnås ved kryds-modal perception, hvor højre og venstre kropsdel koordineres, fx: ”Lillefinger – tommelfinger” ”Guns’n’roses” Andre aktiviteter med bevægelse – fx Fjederen: 3 personer rejser sig op I er nu velkomne til at sætte jer ned, hver især Når én sætter sig, skal en anden rejse sig Der er hele tiden 3, der skal stå op – hverken mere eller mindre Bevægelse er også sansning Bevægelse kan bidrage til den såkaldte neurogenese, dvs dannelsen af nye neuroner, især i hippocampus (strukturen i mellemhjernen, der styrer informationens vandring fra arbejdshukommelsen over i langtidshukommelsen) Arbejdshukommelsen trænes i sammenhæng med læring og undervisning via forenkling, håndtering og støtte. Forenkling hjælper eleven til at skære ned på unødvendige ting, så hun kan koncentrere sig om det væsentligste. Hjernepauser kan få eleven tilbage på sporet, hvis tankerne har flyttet sig væk fra det faglige: Der kommer øget ilt til hjernen, øget blodgennemstrømning og anledning til bevidst at flytte opmærksomhed og fokus på ny. Det bedste afsæt for læring er en krop i balance – såvel fysisk som mental. Fysisk aktivitet forbedrer kognition; kan være redskab til udvikling af mentale, sociale og emotionelle processer. Læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelse. Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

”Lucky Look” Par-øvelse Par - ½ meters afstand Stå som Lucky Look ”1” – klap højre hånd over hovedet ”2” – klap venstre hånd ”3” – klap begge hænder ”4” – klap i egne hænder Prøv nu med lukkede øjne. Freeze – hvordan mærkes det i kroppen? Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Lyt og løb Læreren finder tre tekststykker om noget, eleverne skal kunne Grupper á 3: Den første med en af teksterne i den ene ende af rummet/ gangen/ kantinen/græsplænen. Den anden sidder med pen og et blankt stykke papir eller pc i den anden ende Den tredje løber mellem de to andre – lytter til den første, der læser teksten op, og løber ned til den anden, som skriver det ned, den tredje nu gentager. Den nye tekst skal være identisk med den første Når den første tekst er færdig, gentages turen med den anden og tredje tekst, sådan at eleverne skiftes til at læse, løbe, skrive ned Grupperne konkurrer om, hvem der bliver først færdige Se også: og og om Embodiment Send eleverne på walk&talk, når der skal løses opgaver Links til Midtsjællands Gymnasium – Embodiment: At forstå noget teoretisk og abstrakt gennem krop og bevægelse Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Sneboldkamp Alle tager 3-4 stykker papir Skriv et spørgsmål på hvert stykke papir. Spørgsmålene skal have noget at gøre med det faglige stof, der arbejdes med; de andre i klassen skal besvare dem Krøl papirarkene sammen til kugler På et givet tegn er der sneboldkamp – alle mod alle Tag nu en snebold hver Find sammen to og to og besvar spørgsmålene Saml nye snebolde op, find en ny makker Skift snebolde og makkere løbende Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Refleksionspause Med afsæt i netop det, du har hørt om mange sansekanaler og sammenhængen mellem hjernen, bevægelse og læring: Hvilke tanker giver det anledning til om dine elever, din undervisning? Hvad vil gøre en forskel i din praksis? Hvad kan du med fordel justere? Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Læring Opmærksomhed Motivation Vidensopbygning/ hukommelsesarbejde Inderste blå cirkel Opmærksomhed = en projektør: at have sine sanser og fokus rettet mod én bestemt ting og blænde ned for alt andet. OL: Efterbearbejdelse ligeså vigtig som forberedelse. Lav afbrydelser hver 10. minut. Opmærksomhed og motivation forudsætter hinanden: Uden opmærksomhed ingen motivation, uden motivation ingen opmærksomhed. Opmærksomhed: Brug af forskellige metoder og medier, forskellige sansekanaler, nyttige noter, summepauser, timeouts, tænk-par-del og andre CL-strukturer, tænkeskrivning, casearbejde, gensidig peerundervisning, peerfeedback, bevægelse, pauser Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

”Blomsterhånd” Alle bliver siddende Luk øjnene, knyt hænderne med fingrene opad Fold langsomt hænderne ud som en blomst, der springer ud på præcist 1 minut Formål: Fokus, sansning, opmærksomhed Tiden kan forkortes/ forlænges Gentag evt. øvelsen for at se, om man bliver mere præcise Brug evt. øvelsen ved opstart af en opgave/ projekt, hvor tiden er vigtig, og fortæl, hvor vigtig timing er. Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Multitasking duer ikke
Lad eleverne opleve, at multitasking giver dårligere faglige resultater Hjerneforskning har bevist, at man ikke kan multitaske effektivt. Hjernen kan ikke behandle to ting samtidigt, men skifter mellem dem. Det giver ”restart-costs”. Begrænset kapacitet i arbejdshukommelsen, der har det dårligt med at blive forstyrret (fjern det på tavlen, som ikke skal bruges senere). Lad elever få syn for sagn (at man ikke kan multitaske) ved at gennemgå og arbejde med noget fagligt: ½ af klassen må være på nettet/ sociale medier, ½ af klassen må ikke. Slut timen af med en test for alle. Hvilket resultat giver testen? Eller tasten fra linket. Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Hvad kan man så gøre? Beslut hvornår pc’en skal bruges Alle pc’er er lukkede ved timens start (øjenkontakt med alle) Læreren har i sin planlægning taget stilling til, hvornår i løbet af timen pc’erne skal bruges, og hvornår de skal lukkes Brug alternativer til at tage noter efter pc-fri sekvens (f.eks. Åbn pc’en, og skriv resume af de sidste 20 minutters diskussion, skriv 3 spørgsmål til din sidemand mv) Elevers mobiltelefoner indsamles i kasse Kilde: Opmærksomhedsskabende aktiviteter: brug af forskellige medier og metode brug af forskellige sansekanaler nyttige noter summepauser timeouts – evt. koblet med bevægelse tænk-par-del Tænkeskrivning Mindfulnessøvelse Variation i lærerens performance Gruppearbejde (f. eks. brainstorming, café, gensidig undervisning, peerfeedback) Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Opmærksomhed Afstemning med peer-læring Læreren stiller et spørgsmål og giver forskellige svarmuligheder (multiple choice) Eleverne tænker og stemmer Læreren beder eleverne finde en person, der har svaret anderledes end hende selv Eleverne diskuterer løsningen i par – prøver at overbevise hinanden Der stemmes igen Normaleffekt: Næsten tredobling af antal rigtige svar Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Opmærksomhed og hukommelse
Nabosnak: Hvilke aktiviteter kan vi anvende i løbet af en lektion for at styrke elevernes opmærksomhed og hukommelse? Høj opmærksomhed og gentagelser forbedrer vejen til langtidshukommelsen. Efterbearbejdning er vigtig for at få stoffet lagret i langtidshukommelsen. Hukommelseskurven spænder over 40 min. Optimal længde på undervisningsblokke: 20 min. Opmærksomhed er forudsætning for, at arbejdshukommelsen overhovedet kan fungere, De første 10 min: Timens program og læringsmål. Fange opmærksomhed + fokusere på det fagligt centrale. Udgangspunkt i eksempler. Dvæl ikke ved fejl. Selvkorrigering. Opmærksomhedsaktiviteter, refleksion, gentagelse, elevernes egen opsamling (dannelse af neurale netværk ud fra egne forudsætninger) før lærerens opsamling. Chunking: Samle informationsenheder i større klumper Følelser og latter Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Motivation Et centralt begreb i al pædagogik. Neurobiologisk: motivation = jagten på neurotransmitteren dopamin, der udløser glæde og lyst – og det driver os frem mod næste mål. Men motivation er bundet til den enkelte (hvad der motiverer den ene motiverer ikke den anden). Motivation interagerer med opmærksomhed. Ydre motivation = belønning/ straf (overfladelæring) Social motivation = ønsket om at tilfredsstille eller glæde andre – det at lade sig præge af forbilleder (mulig dybdelæring) Præstationsmotivation = styrke sit ego via præstation (dybdelæring hvis ikke der er tale om udenadslære) Indre motivation = via sin præstation opnå en intellektuel glæde ved at arbejde med faget (dybdelæring). Neurobiologisk vinkel: Vis engagement og begejstring for faget (spejlneuroner), veldoseret ros + relevans, selfefficacy, opmærksomhed + det øvrige, der er nævnt … dvs: Fortrolighed med motivationsformer Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Camilla Hutters, Unges motivation og engagement 1. Mestring, læring og progression 2. Relevans, mening og formål 3. Socialt klima, tilhør og samvær 4. Indflydelse, eleven som medskaber MOTIVATION Deltagelse, engagement og selvbestemmelse er vigtige for motivation. Mon ikke også de samme områder er gældende for lærermotivationen??! Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

3 – 2 – 1 Opsummering 3 ting jeg har lært om hjernen og læring 2 ting jeg vil gå hjem og anvende 1 ting jeg gerne vil læse/ lære mere om Del med din nabo Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Litteraturliste Ole Lauridsen, Hjernen og læring (Akademisk Forlag 2016) Dorte Ågård, Motivation (Frydenlund 2014) Noemi Katznelson m.fl., Unges motivation i udskolingen (Aalborg Universitetsforlag 2015) Dorte Ågård, Klasseledelse (Frydenlund 2016) Dorte Ågård, Motiverende relationer. Lærer-elev-relationer i gymnasieundervisning (systime2014) Else Skibsted og Noomi Matthiesen (red), Relationskompetencer i læreruddannelse og skole (Dafolo 2016) Nanna Paarup og Søs Rask Andersen, Hjernepauser (Værktøjer til klasseledelse) – aktiviteter der booster læring (Dansk Psykologisk Forlag 2015) Jeppe Agger Nielsen m.fl., Mindsetbaseret undervisning – Fra præstationskultur til læringskultur (Dansk Psykologisk Forlag 2016) Erik Damberg m.fl. (red), Gymnasiepædagogik (2. udgave, Gyldendal 2013) Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Litteraturliste John Hattie, Synlig læring – for lærere (Dafolo 2013) Sophie Holm Strøm, Synlig læring i gymnasiet og på HF (Dafolo 2015) Ole Schou Hansen og Mette Jørgensen, Den ny skriftlighed – skriv i alle fag (systime 2012) Spencer Kagan og Jette Stenlev, Cooperative Learning (Forlag Malling Beck, 2006) Gitte Ingerslev m.fl., Erfaringer fra PEELprojektet – et australsk læringsforsøg (KLIM 1995) (kap 10) Thomas Armstrong, Mange intelligenser i klasseværelset (Adlandia 1994) Keld Fredens, Mennesket i hjernen – En grundbog i neuropædagogik (Hans Reitzel, 2012) Læring i bevægelse begejstrer-minister Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Tak for nu  Lisbeth Pedersen - Pædagogikumforeningens årsmøde 2016

Hjernen og læring i klasseværelset

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Hjernen og læring i klasseværelset"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Hjernen og læring i klasseværelset

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Hjernen og læring i klasseværelset"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback