Små skridt Værktøjskassen

Præsentationer af emnet: "Små skridt Værktøjskassen"— Præsentationens transcript:

1 Små skridt Værktøjskassen
I har nu hørt Dorthe, Alice og Susanne fortælle om deres spændende landbohave. Jeg vil fortælle lidt om et andet delprojekt, der ved hjælp af små skridt har gjort en forskel ift de gamles muligheder for udeliv. Herefter vil jeg præsentere dele fra ”værktøjskassen” om haveholdet på Norges Minde plejehjem i København. Lisbeth Vinding Madsen

2 Lisbeth Vinding Madsen
Små skridt Indtage de givne rammer Fælles proces Invitation til deltagelse og involvering I et andet udelivsprojekt har man mere taget udgangspunkt i de givne rammer og forsøgt at indtage disse – at genskabe udelivet. Man har startet op helt fra bunden og inddraget udvalgte ældre til at deltage eller se på. På ældrecentret i Terndrup var der en terrasse, som var rodet, trist og forfalden og fyldt med ukrudt og nedfaldne blade. Ingen følte trang til at opholde sig på terrassen. I Terndrup er nu en hyggelig og indbydende terrasse, som benyttes langt mere end før. Her er tanken om de små skridt – gerne i sneglefart – taget helt alvorligt, og har givet mærkbare resultater uden projektet tog pusten fra de involverede. Tværtimod har projektet givet øget aktivitet og glæde ved udelivet og arbejdsglæde og stolthed blandt de ansatte, ved at kunne opnå resultater trods begrænsede ressourcer og rammer. Helt konkret startede man med at rydde op, feje, luge, indrette lidt hyggeligt, plante krukker til osv. – små opgaver lidt ad gangen. Man flyttede fokus fra hurtigt at få en færdig fin og indbydende terrasse/gårdhave til en fælles proces med de gamle, om at gøre noget sammen derude og nyde de små resultater undervejs. De gamle, som har deltaget, er enten blevet spurgt direkte, eller har som indbudt tilskuer ikke kunnet modstå trangen til at involvere sig med gode råd eller praktisk håndelag. Undervejs er haveredskaberne blevet flyttet fra et låst skur til at stå inviterende op ad muren på terrassen, Derved kan forbipasserende tage et lugejern og lave havearbejde i 5-10 minutter. Filosofien bag dette er invitation til deltagelse og involvering. Haveredskaber hører til, der hvor de skal bruges og skal være tilgængelige. Man kan fratage de gamle for mange daglige gøremål, ved eksempelvis at rydde pænt op og lade pedellerne om hele ansvaret for pasning af udearealerne. Projekterne har mange eksempler på, hvordan et fokus på udeliv giver positiv forandring i de gamles hverdag. Medarbejderne i projekterne har i høj grad kunnet se, at den ældre/gamles velvære, -trivsel og sundhedstilstand styrkes ved udelivet. Der er eksempler på demente, som får en ny rolle som ” frivillig havemand” og genvinder noget værdighed og opnår anerkendelse ved at kunne bidrage til fællesskabet i en kendt aktivitet, som stadig mestres. Andre kan dele ud af deres ekspertise fra et langt (ude)liv og hjælpe og rådgive de mindre erfarne medarbejdere i håndtering af redskaber og pleje af planter. Der er eksempler på gamles humør og adfærd, der skifter markant efter, om de opholder sig udendørs eller inde. De små skridts metode – hvad enten den følges via konkrete forandringscirkler eller som en mere filosofisk tankegang – kan give store resultater både i forhold til den enkelte gamle, som opnår større trivsel, og for grupper af gamle, der opnår øget udeliv og fællesskab omkring deltagelsen i et projekt med indtagelse og ændring af omgivelserne ude. Og – som en ikke uvæsentlig sideeffekt – kan de små skridts metode give arbejdsglæde og stolthed hos medarbejderne over at være med til at gøre noget bedre, trods begrænsede ressourcer. Kom der mere liv i hverdagen ud af det? Er det betydningsfuldt? Hvordan? For de fleste mennesker har det betydning at komme ud i hverdagen – også som gammel. En del gamle har ikke mulighed for udeliv derhjemme, og er således afskåret fra det daglige udeliv. Mulighed for udeliv kan blandt andet gives på ældrecentret ved at skabe rammer for og åbne for deltagelse i et udehverdagsliv. Livet på ældrecentret bør være en naturlig forlængelse af den gamles tidligere liv. I vores projekter har målgruppen levet et liv i en typisk landkommune, hvor de som en naturlig del af deres liv har haft høj himmel, fjord, mark, eng og skov til rådighed. Det gør ikke mulighederne for et fortsat udeliv mindre væsentlig. Lisbeth Vinding Madsen

3 Lisbeth Vinding Madsen
Plejehjemmet Norges Mindes havehold På Norges Minde i København har otte plejehjemsbeboere og daghjemsgæster et arbejdsfællesskab i haven. Ønsket er at udfordre det faktum at udeliv er en begrænset mulighed for plejehjemsbeboere og daghjemsgæster. Vi bygger på kendt viden om natur, udeliv og betydningen af dette for ældres sundhed. Vi kaster lys over det meningsfulde, kan det lade sig gøre året rundt og hvordan kan det lykkes. af. Lisbeth Vinding Madsen

4 Lisbeth Vinding Madsen
Værktøjskassen Modtagerbrev Haveholdsbeskrivelse Poster Særlige ideer til vinteraktiviteter Beskrivelse af brug af Randerscirklen/PDSA Gavekort mm. Ergoterapeuterne og fysioterapeut Dorte, Anne Dorthe og Dorthe, har sendt os noget flot materiale fra en foreløbig værktøjskasse, som de gavmildt deler ud. De modtager mailliste til fremsendelse af endelig elektronisk værktøjskasse, når den ligger klar omkring april. Værktøjskassen er dejlig konkret og nem at gå til for at få inspiration til havehold og udeliv. Modtagerbrev: velkomstintro til værktøjskassen Haveholdsbeskrivelse: Havehold Målgruppe: Daghjemsgæster og beboere, som synes havearbejde er meningsgivende og værdifuldt Formål: At udeliv integreres i hverdagen året rundt At tilbyde havearbejde som en meningsgivende og værdifuld aktivitet Styrke deltagernes fysiske, psykiske, sociale og kognitive formåen igennem havearbejde (gerne forbedre funktionsevnen) Styrke deltagernes rolle og identitet via havearbejde Give deltagerne et tilhørsforhold til et arbejdsfællesskab Opdage skjulte ressourcer hos deltagerne Kriterier: Deltagerne skal have interesse for have/havearbejde og synes at havearbejde er meningsgivende og værdifuldt kunne profitere af træningen fysisk, psykisk, socialt og/eller kognitivt have de fornødne ressourcer (fysisk og kognitivt) til at kunne deltage i havearbejde på et tilpasset niveau Antal: Op til 8 deltagere, som er de samme hver gang, og som er udvalgt af holdets personale i samarbejde med personalet i huset. Sammensætning af holdet: Blanding af ressourcer 2 deltagere fra daghjemmet og 3 deltagere fra hver etage Max 4 kørestolsbrugere (obs. om det er aktiv eller komfortkørestole), rollator ingen hindring Max 4 deltagere, som kræver én-til-én-opmærksomhed Indhold: Vi mødes og aftaler/fordeler dagens arbejde, fx Havearbejde - luge, klippe, plante, vande, plukke buketter … Andre opgaver i haven – fodre fugle, vande fuglebad, ordne havemøbler, tilse værktøj, … Andet i haven – plukke purløg til maden, invitere på en kop kaffe Sammen gør vi det vi har aftalt, og måske også noget andet, eller opdager andre ting som skal gøres Vi slutter af med at lave en kop varm kakao og samles for at drikke den samt planlægge næste uges arbejde. Tidspunkt: Torsdag kl – 11.30 Ansvarsfordeling: Det er afdelingernes ansvar at sørge for - den rette påklædning ift. vejr og havearbejdet - nødvendige hjælpemidler - at deltagerne er ved Væksthuset, når holdet starter at tage imod i afdelingen, når deltagerne kommer tilbage Holdets personale sørger for - selve afholdelsen af holdet inkl. forberedelse og tilvejebringelse af evt. materialer - at deltagerne kommer tilbage til afdelingerne efter holdet - at de tre afdelinger hver får en seddel, der i stikord beskriver dagens arbejde/oplevelser på haveholdet - at hver deltager får en seddel til deres mappe om dagens opgaver/oplevelser - at afdelinger og deltagere får billeder fra Haveholdet jævnligt at formidle i Norges Minde Nyt Sted: Vi er rundt om i haven. Mødested/base: Væksthuset Personale: Demenskoordinator/ergoterapeut (Dorte G), Fysioterapeut (Dorthe WP), Pædagog (Trine), Sygeplejerske (Brit) Poster: Om Randerscirklen Som arbejdsmetode har vi brugt den såkaldte Randerscirkel, som er en tilpasset udgave af PDSA–cirklen. Den har hjulpet os gennem forandrings-/udviklingsprocessen og sikrer at vi hele tiden lærer af vores forsøg. Princippet er at man løbende sætter sig ganske små mål, der kan opnås inden for fx 8-14 dage. I beslutter jer for et overordnet mål for de næste 8-14 dage. Ud fra det beskriver I en konkret Plan. Efter 1-2 uger udfylder I Dokumentér-feltet med hvad I faktisk har gjort og hvad der kom ud af det. I feltet Sammenlign overvejer I årsager til, at det gik som det gik. I Juster beskriver I hvad I har lært af overvejelserne og hvilke ændringer I vil tage med jer fremover. På et nyt ark laver I derefter en ny plan. Det tager ca. 3 kvarter hver gang. Vores erfaringer fra ”Havelivs-projektet” med at bruge denne arbejdsmetode er: Det tager tid at vænne sig til den, men vi gav ikke op, det er givet godt ud. Den tvinger os til at blive meget konkrete. Vi bliver skarpe på de små tings betydning – for om det lykkedes eller ej. Vi får skærpet fokus på de forandringer, der sker. Fokus holdes på de ting vi vil opnå fra gang til gang. Den leverer værdifuld dokumentation og materiale til evaluering. Gavekort: Lisbeth Vinding Madsen

5 Lisbeth Vinding Madsen
Lisbeth Vinding Madsen

6 Lisbeth Vinding Madsen
Eksempler fra haveholdet: 23. juli 2009: Kl. 10:20 To mænd med demens på haveholdet spørges om hvad de vil lave i haven. Svar: hmm. Kl. 10:27 Begge går hen til hækken, hvor der ligger hækkesakse. Kl. 10:30 De to mænd er i gang med at klippe hæk. Kl. 11:15 Stopper modvilligt klipning ved afslutningen og insisterer på at klippe hækken færdig næste gang. Lisbeth Vinding Madsen

7 Lisbeth Vinding Madsen
Norges Minde, 2009: Januar: Dame med demens og i kørestol, er motorisk urolig og råbende, fastspændes dagligt i sele. Februar: Begynder genoptræning og medicin reguleres. Maj: Går selvstændigt med rollator, er mere rolig og råber mindre, fastspændes ikke længere. Juni: Starter på Haveholdet. Oktober: River blade stående uden anden støtte, fører relevante samtaler, kan koncentrere sig en halv time. Lisbeth Vinding Madsen

8 Lisbeth Vinding Madsen
Norges Minde, 26. juni 2009: Kl. 10:15 Dame med demens deltager for første gang på haveholdet. Kl. 11:45 Returnerer til afdelingen. Kl. 15:00 Får kaffebesøg af to personaler fra haveholdet, genkender dem ikke. Kl. 15:15 Fortæller stolt at hun er kommet på et arbejdshold, at hun har luget og vandet og plantet solsikker. Viser indbydelsen til at deltage på holdet frem. Lisbeth Vinding Madsen

9 Lisbeth Vinding Madsen
Den skjulte skat Det viste sig at være en genistreg at lade hver deltager så sin egen solsikke. Det har været meningsfuldt at skulle passe den hen over sommeren og ikke mindst måle den – i højden. Det at høste sine frø og kunne planlægge egen avl næste sommer, har givet dybde i et livsperspektiv, som i andre sammenhænge henføres til kun at ”tage en dag ad gangen”. Solsikkefrøene fik helt vidunderlig fylde, da holdet høstede en afdød deltagers frø, for også at kunne give afdødes datter nogle af disse frø. Under dette arbejde kommenterer en af deltagerne " ja hun er død men ellers kan hun vel godt selv komme og plante dem". Nu giver holdet nogle af deres høstede frø videre til jer. Med baggrund i denne gave, vil vi bede jer bruge 10 minutter sammen med sidemanden til at tale om hvilket lille første skridt I vil gå hjem i jeres praksis og tage. Herefter har vi en gave til jer alle: et solsikkefrø og en lille potte at så det i, så I symbolsk kan så kimen til det første skridt mod mere udeliv. Lisbeth Vinding Madsen