Dyrevelfærd Sundhedsstyring 2016

Præsentationer af emnet: "Dyrevelfærd Sundhedsstyring 2016"— Præsentationens transcript:

1 Dyrevelfærd Sundhedsstyring 2016
Billedserien viser forskellige velfærdsudfordringer i dansk svineproduktion og er mange steder et oplæg til debat. Emnet ‘Velfærd’ behandles også i et selvstændigt undervisningsmateriale på grundforløb 2, 1. hovedforløb og på 2. hovedforløb. Her under ‘Sundhedsstyring’ på 2. hovedforløb behandles emnet velfærd således ud fra en sygdoms- sundhedsvinkel. Følgende emner behandles: Skuldersår Brok Smertebehandling Sygesti Aflivning Videncenter for Svineproduktion

2 VELFÆRDSUDFORDRINGER
SVINEPRODUKTIONEN ELLER Oplæg til diskussion omkring at vi ikke kan undgår dyrene bliver syge, men vi har en velfærdsmæssig udfordring og forpligtelse i at sørge for at vi forebygger og behandler sygdom - samt smerte - hurtigt og effektivt. Hvis dette ikke har den nødvendige effekt, må vi aflive dyret.

3 Skuldersår Svinets anatomi gør, at der er et stort pres på skulderbladet, når soen ligger ned. Hos søer udvikles hovedparten af skuldersår indenfor de første uger efter faring. Det er vigtigt at sikre et optimalt huld samt at nedsætte soens liggetid. Problemet bliver større, hvis gulvet er fugtigt og/eller hvis soen ligger meget ned på et hårdt underlag. Skuldersår vil udvikle sig hvis • Soen er i dårligt huld. • Det bløde underlag f.eks. en gummimåtte ikke er fastgjort og glider væk under soen. • Gulvet i farestien er fugtigt, og bliver ved at være det (soen søler). • Skuldervestene ikke dækker skulderpartiet. • Soen ligger meget ned eksempelvis pga. af dårlige ben, eller for høj temperatur i farestalden. • Fareboksene ikke justeres jævnligt.

4 Skuldersårsmåler Skuldersårsmåleren - som er et redskab til klinisk vurdering - kan ikke sige noget om dybden af skuldersåret, men kun omfanget. Video om skuldersårsmåler - (varer 2 min. 13 sek).

5 Skuldersårsmåler – 3 niveauer
Ingen eller små skuldersår: Ingen hudforandringer eller hudforandringer og sår, der på det bredeste sted måler mindre end 2 cm. Lette skuldersår: Et tilnærmelsesvist rundt sår med veldefinerede kanter, der på det bredeste sted måler mindst 2 cm og som Ikke er et svært skuldersår. Svære skuldersår: der på det bredeste sted måler mindst 5 cm, og er omgivet af en fortykket rand Søerne må stå i farestald med skuldersår, der er mindre end 5 cm – derefter SKAL de i sygesti.

6 Skuldersår Billeder af hhv. ingen/let skuldersår (tv) samt behandlingskrævende skuldersår (th). I forhold til fødevarestyrelsens vurdering af skuldersår, vil det være en konkret vurdering i den enkelte situation. Skuldersår vurderes på lige fod med andre sår på dyret. Vigtigt er det dog, at de er under behandling. Læs mere i ‘Fødevarestyrelsens vejledning til vurdering af skuldersår i forbindelse med kontrol’ Link:

7 Forebyggelse og behandling af skuldersår
Huldstyring Bløde måtter Sårspray (Vest) Håndtering af skuldersår handler langt hen ad vejen om forebyggelse! Specielt huldstyring er et vigtigt redskab. Link til video af huldvurdering. Vest er angivet i parentes, da en vest, der ikke tilses, kan forværre et skuldersår (varme og fugt under vest). Skuldersår skal undgås! Det er et velfærds- og produktionsmæssigt problem. 1. Skuldersår undgås, hvis søerne og gyltene holdes i passende huld i hele cyklus. Vigtigst er huldet ved indsættelse i farestalden. 2. Tjek soens logbog - har soen tidligere været ved at udvikle skuldersår, skal den have en skuldervest / måtte ved indsættelse i farestalden. 3. Et tørt, fast underlag uden ujævnheder i farestien er nødvendigt. 4. Justér fareboksene, så soen får størst mulig bevægelsesfrihed og sørg for, at søerne kommer op at stå hyppigt. 5. Kontrol for rødme / skuldersår indarbejdes i de daglige arbejdsrutiner. 6. Flere fluer på området omkring skulderfremspringet, kan være tegn på begyndende skuldersår. 7. Ved rødmen i huden gives gummimåtte, skuldervest eller -puder.

8 Hvorfor et velfærdsproblem?
SKULDERSÅR Hvorfor et velfærdsproblem?

9 Brok Flytning til sti med lav belægning og blødt underlag, når:
Grisen vurderes at have en fair chance Aflivning når: Grisen er påvirket af brokken Brokken udvikler sig, så grisen ikke kan leveres Brok er en tilstand, hvor det væv, som normalt holder de indre organer på plads ikke fungerer tilstrækkeligt. Indholdet i et brok er tarmkrøs og ofte også tarme. Dyrene kan være helt upåvirkede af et brok, men der kan ske en vis indeklemning, så et stykke tarm ikke fungerer optimalt (mager, utrivelig gris) eller helt afsnøres blodforsyningen (grisen dør under store lidelser).

10 brok Snak med eleverne om hvornår de skal i sygesti/aflives - hvilke erfaringer har eleverne? Hvis grise med brok opstaldes på hårdt underlag, kan der komme sår på brokposen. Såret kan udvikle sig og blive dybt med vævsdød med stor risiko for, at der går hul på brokket, så tarmene falder ud. Grisen dør i denne situation under store lidelser. Som en retningslinje for håndtering af grise med brok kan angives, at den ansvarlige for dyrene skal sørge for, at grise med store brok (større end 15 cm i diameter) med sårdannelser, grise, hvor brokket har medført dårligt almenbefindende, væksthæmning eller tydelig bevægelseshindring aflives straks. Andre grise med brok skal anbringes i en sygesti. Snak med eleverne omkring transportegnethed eller ej - hvilke erfaringer har eleverne? Transportegnede brokgrise • Dyrets gang og almenbefindende er normal. • Brokkets længde, bredde og dybde er mindre end 15 cm på et slagtesvin. • Brokket er uden sår/læsioner (vær især opmærksom på undersiden). • Brokket kan skubbes ind (brokporten er stor nok til at tarmene ikke indeklemmes). Betinget transport af brokgrise Hvis brokket er større end 15 cm og uden sår og dyrets almenbefindende er normal, skal grisen transporteres adskilt fra andre dyr og med ekstra plads og strøelse. Der kan dog transporteres op til fem brokgrise i ét særskilt aflukke, hvis en dyrlæge inden for den sidste uge har identificeret og erklæret grisene for transportegnede (dyrlægeerklæring). Grise med dyrlægeerklæring skal udleveres isoleret i særligt aflukke i udleveringsfolden og transportøren skal underrettes, når transporten bestilles. Kilde: vsp.lf.dk - Folie ”Brok - transportegnet eller ej?” - Bør aflives!

11 brok Lovgivningen siger at:
Grise med brok på mere end 15 cm kan transporteres til slagteri, såfremt de er dyrlægegodkendt med attest, ikke er gangbesværede eller væksthæmmede og ikke har sår på broksækken. Under transport skal de være i separat aflukke rum med maks. 5 grise og strøelse. (udtalelse fra det veterinære sundhedsråd) Kilde: vsp.lf.dk - Folie ”Brok - transportegnet eller ej?” -

12 Hvorfor et velfærdsproblem?
BROK Hvorfor et velfærdsproblem?

13 Andre velfærds udfordringer
Uacceptabel Behandlingen tager 5-10 minutter pr. gris Klovproblemer opstår typisk i drægtighedsstalde med dybstrøelse eller andre systemer, hvor klovene ikke slides! Skæv benstilling hos polte, forværre problemet. Flere besætninger er begyndt at klovbeskære og oplever produktionsforbedringer. Boksen fungerer ved at man lader soen gå ind i boksen, hvorefter man hæver soen op liggende på maven med benene på hver sin side af det langsgående rør. Soen falder til ro, når gulvet forsvinder under den, og man kan arbejde uforstyrret med klovplejen. Link til video på klovbeskæringsboks: Kræver træning!

14 HVAD KAN VI GØRE? Smertebehandle

15 Ved betændelse skal det gives sammen med antibiotika
Smertebehandling Søer: Farefeber Efterveer!! Hævede ben Klovbylder Endetarmsprolaps Børprolaps Dyr i vækst: Hjernebetændelse Ledbetændelse Haltheder Halebid Diarré I dyreværnsloven står det, at dyrene skal beskyttes fra smerte. Det er derfor i overtrædelse af dyreværnsloven at undlade at smertebehandle syge dyr. Smertebehandling er en billig behandling + det er med til at få dyrene i gang igen. 1 gang er sjældent nok (hvor mange gange tager man f.eks. Selv smertestillende, hvis man har vrikket om på foden). Hellere smertebehandle en gang for meget end en gang for lidt. Medtages ikke i VetStat opgørelser! Efterveer: Frede Keller har lavet forsøg med at smertebehandle søer (2 ml Metacam pr. 100 kg so) i 2 dage efter faring med gode resultater (specielt hos de søer, der har modtaget fødselshjælp + søer over 3. læg) - færre døde i kuldet (0,3 gris/kuld). Bedre pasningsevne. Første injektion 6 timer efter faring. Næste 30 timer efter faring. Efterveer opstår ved børens sammentrækning - en højdrægtige so har en bør på ca liter. Efter faring skal den skrumpe til ca. en håndfuld. Oxytocin til en so, der har efterveer forøger antageligt smerterne (og sænker pasningsevnen)!! Ved betændelse skal det gives sammen med antibiotika

16 Smertelindring ved kastration
Ifølge dansk lovgivning skal grise have smertelindring i forbindelse med kastration!  Behandlingen gives ved en indsprøjtning i nakken (bag øret) Indsprøjtningen gives i forbindelse med kastrationen Vær opmærksom på, at Metacam findes i flere styrker. Kun den lave styrke (5 mg/ml) må bruges ved kastration. Metacam på 20 mg/ml, som ofte gives til større grise og søer, må ikke anvendes. Mange steder overholdes denne lov ikke. Eleverne har forskellige erfaringer med fra erhvervet. Vigtigt med fælles diskussioner her. Hvorfor smertelindres der ikke på ejendommen? Hvordan har eleven det selv med det? Hvad kan og bør man som elev gøre, hvis loven ikke overholdes på ejendommen? Er det for lovens, dyrene eller branchens skyld - hvad med svinebranchens image og tillid til erhvervet? Kilde: BEK nr af 07/12/2015 ‘Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr’

17 Kastrationssår (normalt)
Dag 0 Dag 2 Dag 6 Dag 4 Forskellige stadier af kastrationssår. Sår dag 0, 2, 4, 6 - sådan skal det se ud!

18 HVAD KAN VI GØRE? Sygesti

19 Hvad er en god sygesti? 1 3 Krav kommer på næste slide - diskussion af, hvad en god sygesti indeholder, hvis det skal give optimale forhold for dyret Billede 1: Sygesti til slagtesvin med blødt underlag i form af halm. Overdækningen er utæt pga. delvis åben stiadskillelse - der er endvidere opsat en varmelampe som varmekilde Billede 2: Sygesti til slagtesvin med blødt underlag i form af blød måtte, overdækning og gulvvarme som varmekilde Billede 3: Sygesti til slagtesvin med underlag af hårdt plast (måtten står i bro), der mangler blødt underlag og overdækning Billede 4: Sygesti til slagtesvin uden blødt underlag, overdækningen fungerer endvidere ikke som varmekilde pga. træk ved åben stiadskillelse 2 4

20 Krav til sygestier Mindst én sygesti klar til brug
Mindst 2/3 af gulvareal med blødt underlag blød gummimåtte eller strøelse (dyret må ikke være i direkte kontakt med gulvet) I sygestier til søer og gylte må der være op til 3 dyr Mulighed for afkøling og varmekilde Træk skal undgås Minimumskrav til stiareal Husk at en sygesti ikke er et hospice! Til søer er der lovkrav om, at det samlede antal sygestier skal udgøre mindst 2,5 % af det samlede antal indendørs stipladser til løsgående drægtige søer. Dette krav trådte i kraft 1/ i nye stalde og skal være opfyldt i alle stalde pr. 1/1-2021 En blød gummimåtte = eftergivende overfor tryk med enten hånd eller støvle Varmekilde til smågrise = overdækning kombineret med varmelampe eller gulvvarme eller halm i tilstrækkelig mængde, så der er halm om grisen Afkøling = kan være adgang til beton- eller spaltegulv, overbrusning/højtryksanlæg eller manuel overbrusning på meget varme dage Kilde: ‘Krav til indretning af sygestier’ Kilde: Bekendtgørelse om beskyttelse af svin (BEK nr. 17 af 07/01/2016) § 13. Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til brug til svin, der er syge eller skadede, jf. § 12, 1. pkt. Når en sygesti er fyldt op, skal producenten straks gøre mindst én yderligere sygesti klar til brug. Stk. 2. Det samlede antal sygestier skal udgøre mindst 2,5 pct. af det samlede antal indendørs stipladser til løsgående drægtige søer. Stk. 3. Hvis søer og gylte holdes i en sygesti, skal der være mindst 2,8 m2 frit tilgængeligt stiareal pr. dyr, dog skal der i den enkelte sti være mindst 3,5 m2 frit tilgængeligt stiareal. I sygestien må der anbringes op til tre dyr. Stk. 4. Hvis smågrise, avls- og slagtesvin holdes i en sygesti, skal der være et frit tilgængeligt stiareal på mindst 1) 0,36 m2 pr. svin, der vejer fra 7 kg op til 15 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 0,41 m2 frit tilgængeligt stiareal, 2) 0,58 m2 pr. svin, der vejer fra 15 kg op til 30 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 0,69 m2 frit tilgængeligt stiareal, 3) 0,91 m2 pr. svin, der vejer fra 30 kg op til 60 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 1,14 m2 frit tilgængeligt stiareal, 4) 1,29 m2 pr. svin, der vejer fra 60 kg op til 100 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 1,70 m2 frit tilgængeligt stiareal, 5) 1,53 m2 pr. svin, der vejer fra 100 kg op til 130 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 2,05 m2 frit tilgængeligt stiareal, og 6) 1,69 m2 pr. svin, der vejer fra 130 kg op til 150 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 2,28 m2 frit tilgængeligt stiareal. Stk. 5. I sygestier skal der være afkølingsfaciliteter og varmekilde, således at dyrenes kropstemperatur kan reguleres. Sygestier skal være indrettet, så træk i sygestien undgås. Stk. 6. I sygestier skal mindst 2/3 af det samlede minimumsgulvareal, jf. stk. 3 og 4, være med et blødt underlag. Underlaget kan bestå af en gummimåtte eller strøelse i en tilstrækkelig mængde, så dyrene ikke er i direkte kontakt med gulvet.

21 Sygesti til so Blødt leje Adgang til foder og vand
Mulighed for temperaturregulering Rode- og beskæftigelsesmateriale Arealkrav er overholdt Husk at der altid skal være mindst 1 ledig sti til rådighed + at der er krav om 2,5 % af drægtighedspladser skal være sygestier Der vil altid være søer, der ikke ‘kan enes’. Flokstørrelse og plads er afgørende for rangkampe og skader på søerne. Søer interagerer og har præferencer – de kan derfor lide nogle søer bedre end andre. Kilde: Bekendtgørelse om beskyttelse af svin (BEK nr. 17 af 07/01/2016)

22 Sygesti? IKKE acceptabel som sygesti! Træk Ikke blødt leje
Ikke rode- og beskæftigelsesmateriale Ingen temperaturregulering Her bliver de ikke raske - de kan lige så godt blive aflivet!

23 Håndtering af syge dyr Sygesti Sygesti Sygesti Hvad bør der gøres her?
Billede 1: Gris med prolaps (udskudt endetarm) - skal flyttes til isolation i sygesti straks (Isolation er et krav ifølge udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd) Billede 2: Gris med frisk blødende halebid - dyret skal flyttes til sygesti straks. Endvidere bør halebideren tages ud af stien og isoleres Billede 3: Gris med støttehalt forben - dyret skal flyttes til sygesti straks Sygesti

24 HVIS BEHANDLING IKKE VIRKER?
Aflivning

25 Hvor længe skal dyret behandles inden aflivning?
Hvornår Behandling Akut halthed med hævede led Klovbyld Endetarmsfremfald Hjernebetændelse Aflivning Lam i bagpart Udskudt bør Benbrud Behandling ikke virket Kan du aflive? Behandling kræver, at man har lovpligtigt medicinkursus Kilde: ‘Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer´ Alle bør kunne aflive, så der ikke opstår en situation, hvor dyret ikke aflives fordi den ansvarlige ikke er i stalden. Bekendtgørelse af dyreværnsloven (LBK nr af 29/06/2016) Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr (BEK nr. 135 af 14/02/2014) § 7. I svinebesætninger, som opretholder besøgsregler med karantænetider fra besøg i anden svinebesætning, skal den ansvarlige for svineholdet være i besiddelse af en boltpistol samt være instrueret i brugen. Boltpistolen skal opbevares i besætningen og til enhver tid være i funktionsdygtig stand. Stk. 2. Ved aflivning af svin over 5 kg skal der til bedøvelse anvendes en boltpistol, medmindre aflivning foretages af en dyrlæge eller en anden af de i § 6, stk. 1, nævnte personer. § 52. Når dyrene er blevet bedøvet, skal afblødningen påbegyndes så hurtigt som muligt efter bedøvelsen og skal være hurtig, kraftig og fuldstændig. Under alle omstændigheder skal afblødningen ske, inden dyret kommer til bevidsthed. § 53. Alle dyr, der er bedøvet, skal afblødes, ved at mindst en af de to halspulsårer eller blodkar, som den udløber fra, gennembrydes. Hvor længe skal dyret behandles inden aflivning?

26 Udstyr til bedøvelse og aflivning
Aflivningsværktøjskasse bør opbevares aflåst. Desuden følger der en brugsanvisning med, når man køber en boltpistol. Det anbefales at opbevare alt aflivningsudstyr samlet et sted f.eks. i et særligt skab ved medicinskabet og lad din dyrlæge instruere dig og medarbejderne i hvor og hvordan snittet skal lægges (enten på langs eller på tværs af halsen).

27 Bedøvelse og aflivning
Fasthold grisen Placer boltpistol Skyd når grisen står stille Afblød med skarp kniv Sikker fastholdelse af grisen Bedøvelse (boltpistol) Afblødning Mindst 1 af de 2 halspulsårer skæres over Stil dig bag ryggen af grisen, når du skal afbløde dyret. Vær - så vidt det er muligt - to personer til at aflive

28 Aflivning og afblødning
Dødstegn: • Udvidet sort pupil • Ingen blinken, hvis øjet berøres • Ingen vejrtrækning • Slap endetarmsmuskel og slap krop • Hjertet er ophørt med at pumpe Rens og rengør boltpistolen efter brug, og smør den efter fabrikantens anvisninger. Kun professionelle bør foretage reparationer på pistolen. Affyr aldrig boltpistolen ud i luften, hvis du skal teste den.