TRAFIKPOLITIK PÅ SKOLER DERFOR

Præsentationer af emnet: "TRAFIKPOLITIK PÅ SKOLER DERFOR"— Præsentationens transcript:

1 TRAFIKPOLITIK PÅ SKOLER DERFOR
18/ Navn Navnesen – Indlæg på et dialogmøde TRAFIKPOLITIK PÅ SKOLER DERFOR

2 Vores fælles udfordring:
Når de unge forlader skolen, står de over for de 10 farligste år i trafikken. Der er en ung involveret i hver tredje trafikulykke! Der kan gøres langt mere for at give børn og unge gode trafikvaner – for at klæde dem på til at klare de ti farligste år i trafikken. Skolens opgave er netop at give eleverne det bedst mulige grundlag for et godt voksenliv efter skolen.

3 De hårde fakta To gange hver uge ringer politiet på hos forældre for at fortælle, at deres søn eller datter er omkommet i trafikken. 21 gange om ugen må politiet fortælle forældre, at deres søn eller datter er blevet hårdt kvæstet i en trafikulykke. Ulykkestallene er sørgelige. Der dør alt for mange i trafikken. Og endnu flere kommer til skade, bliver kvæstede, blive invalide og får varige men. Den situation med at politiet står udenfor døren med en dårlig besked, er de fleste forældres mareridt. Og den situation beskrev Dianas forældre jo også meget tydeligt i filmen.

4 Dræbte og alvorligt tilskadekomne fordelt på alder over en 5-års periode
Det går meget godt, frem til børnene er omkring 12 år: Her bliver de så for alvor selvtransporterende. Og tallene vidner jo om, at det er de måske ikke klædt godt nok på til. Psykisk og fysisk er de parate, men noget tyder på, at de mangler erfaringen, færdigheder og kompetencer til at tage ordentligt vare på sig selv og måske også hinanden. Og skolen og forældrene skal arbejde sammen om at give dem de gode trafikvaner – og meget tyder jo på, at indsatsen skal fastholdes – også i udskolingen.

5 Vold eller trafik? Hvilke af de nævnte forhold optager dig som skoleleder mest på børnenes vegne? Kilde: Skoleundersøgelse – Rådet for Sikker Trafik 2009 En skoleundersøgelse foretaget af Rådet for Sikker Trafik i 2009 viser, at skoleledere på børnenes vegne bekymrer sig betydeligt mere om vold end trafikulykker.

6 Trafikken er farligere, end vi tror
Hospitalsindlæggelser årige 2008 Men virkeligheden er interessant. For statistikken viser os, at trafikken er langt farligere end vold. Af de unge, der i 2008 blev indlagt på et sygehus, var der fem gange så mange indlæggelser som følge af trafikulykker end som følge af vold.

7 Bekymring versus fakta
Dræbte og alvorligt tilskadekomne fordelt på alder over en 5-års periode Både forældre og skole er alle meget obs på trafikken, når de små skal lære at færdes alene, men jo ældre børnene bliver, jo mere tænker vi, at det har de jo nok styr på. Men som vi lige har set, så er det, når vi slipper, og fra eleverne er 15-25, at det går galt. Der dør alt for mange unge mennesker i trafikken.

8 Dianas historie Diana er en helt almindelig pige, som får et par år siden kom ud for en trafikulykke, Hun gik i 9. klasse dengang. Hun fortæller i dette lille klip på 6 minutter om sin ulykke:

9 Tal med sidemanden i 3 minutter
Kunne nogen have gjort noget, der kunne have forhindret ulykken?

10 Hvad nu hvis… … de i Dianas klasse løbende gennem hele skoleforløbet i den obligatoriske færdselsundervisning havde talt om, hvordan man passer på sig selv og hinanden i trafikken? - Fordi det fremgår af klassetrinnenes årsplaner, som det er beskrevet i skolens trafikpolitik. Og en trafikpolitik har alle kommunens skoler – det ligger som en kommunal aftale.

11 Hvad nu hvis… … klassen havde haft besøg af en LIVE-ambassadør, der talte om knallertulykker. Fordi skolen havde en trafikpolitik, som foreskrev, at LIVE-ambassadører er en fast del af færdselsundervisningen i 8. klasse. LIVE-ambassadøren har alle kommunens FKL’ere mødt på et netværksmøde, hvor de erfaringsudveksler gode ideer skolerne imellem og får inspiration fra eksterne. Brug af LIVE-ambassadører til at sætte trafik på dagsordenen hos de unge.

12 Hvad nu hvis… … Dianas forældre til et forældre-møde i fx 7. klasse havde mødt en politibetjent, som fortalte om knallertkørsel, ulykkesrisiko og forsikring? - Fordi det er beskrevet i trafikpolitikken, at man holder sådan et møde. Og koordineringen af politiets deltagelse aftales på det årlige netværksmøde, hvor både politi, skolernes FKL’ere og relevante kommunale forvaltninger deltager. Dialog med forældrene om, hvordan man taler med eleverne og hvad man siger. Politiet kan sætte steg under alvoren.

13 Hvad nu hvis… … forældrene i Dianas klasse havde lavet en aftale om, at de skiftedes til at køre de unge til og fra fest. Fordi det i trafikpolitikken står, at sådan en aftale er et af målene med 7. klasses forældremøde. Klasseforældrekontrakten er koordineret med SSP-konsulenten, som også har deltaget på det årlige netværksmøde. Når forældrene står sammen, og har fælles holdning og udmelding om børnenes forhold til trafik og fester, står børnene også sammen.

14 Vi er mange ansvarlige voksne som skal arbejde sammen om at:
passe på børnene i trafikken her og nu OG lære børnene at passe på sig selv i trafikken med tanke på, at de bliver fremtidens trafikanter. Der er meget ”vi” kan gøre for at klæde børn og unge på til at træffe de mest sikre valg for deres færden i trafikken. Og på den måde være med til at forhindre, at det går så galt for de unge mennesker, som det gik i Dianas tilfælde. Og ”vi” er alle de ansvarlige voksne, som spiller en rolle i børn og unges liv gennem deres opvækst. Forældrene spiller en stor rolle i deres børns trafikopdragelse, men det gør skolen også, i og med at ”færdselslære” er et obligatorisk emne gennem HELE skoleforløbet.

15 Hvem har ansvaret? For at der bliver undervist i det obligatoriske emne Færdselslære (Lov om folkeskolen § 40, stk. 3) For at alle børn kan komme sikkert til og fra skole (Færdselslovens §3, stk. 3) I SIDSTE ENDE ER DET KOMMUNALBESTYRELSENS ANSVAR Opgaven med at skabe sikker skoletrafik for børn og unge hører både under trafikområdet og skoleområdet. I x-kommune har vi besluttet, at vi vil gøre en målrettet indsats for at give børn og unge de bedst mulige forudsætninger for at klare sig i trafikken med sig ud i livet. Det vil vi gøre ved at styrke samarbejdet mellem skole og trafikområdet. For hvis vi skal lykkes med det, skal vi tale om andet end asfalt, vi skal tale meget mere adfærd. Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner. Kommunalbestyrelsen godkender endvidere beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål for de enkelte fag og emner (Bekendtgørelse af lov omfolkeskolen §40, stk. 3) Det påhviler politi og vejmyndigheder efter samråd med skolerne at træffe foranstaltninger til at beskytte børnene mod farerne fra den kørende færdsel på deres vej til og fra skolen. (Færdselslovens §3, stk 3)

16 Vores fælles udfordring:
Vi kan sørge for at: 1. færdselsundervisningen fungerer - også i udskolingen 2. Skolens elever har gode trafikale forbilleder at spejle sig i 3. Skabe et trafikmiljø omkring skolen, så forældrene føler sig trygge nok til at lade deres børn færdes på egen hånd 4. Definere hvordan vi samarbejder om opgaven Løsning? Hvad kan vi gøre for at løse vores fælles udfordring, med at de unge står over for de 10 farligste år i trafikken, når de forlader skolen? Eksemplet med Diana kan være med til at pege retning: Vi kan blive meget mere bevidste om, hvad vi gør for at give børn og unge det bedst mulige grundlag for et træffe de mest sikre valg i trafikken. Ad 1.: Vi ved at færdselsundervisningen fungerer godt til og med 6. klasse på landets skoler. Det er også nødvendigt, at den fungerer i udskolingen. Ad 2.: Vi voksne skal være vores rolle som forbilleder bevidst. Og skole/hjem-kommunikation kan være med til at pege på det. Hvordan vil skolen gerne have at de voksne færdes omkring skolen? Børn spejler alt – også voksne der går over uden for fodgængerovergangen, voksne uden cykelhjelm, voksne uden sele, voksne der taler grimt til den lokal betjent, osv. Ad 3.: Skolen kan stille krav til, hvordan trafikafviklingen om morgenen skal foregå. Bruges ”Kys og Kør” rigtigt. Respekteres skolepatruljen? Parkeres der uhensigtsmæssigt? Eller ligefrem ulovligt? Skole/hjem-kommunikation kan være med til at rammesætte ”Sådan gør vi her på skolen”. Ad 4.: Hvem gør hvad? Hvilken rolle spiller politiet. Hvilken rolle spiller skolebestyrelsen? Hvilken rolle spiller skolens færdselskontaktlærer? Hvilken rolle spiller kommunen? Rolleafklaring er vigtig for at vi kan samarbejde bedst muligt om opgaven.

17 En trafikpolitik viser vejen…

18 Hvad er en trafikpolitik?
En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for at ruste børn og unge til at færdes i trafikken. Og den handler lige præcis om de fire ”løsninger”, som kan være med til at løse vores fælles udfordring, nemlig:

19 Trafikpolitikkens fire emner:
Trafikafviklingen i og omkring skolen Undervisningen Voksne som rollemodeller Samarbejdet om sikker skoletrafik

20 Mere end 30 % af landets skoler har allerede en trafikpolitik
Det ved vi fra ”Skoleundersøgelsen 2009”. Og kigger vi nærmere på hvad en trafikpolitik så betyder, kan vi se at en trafikpolitik baner vejen for rigtig mange af de ting, som er med til at give vores børn og unge gode trafikvaner med sig ud i livet: 18/ Lone Hald - - tlf:

21 Skoler med en trafikpolitik …
Har oftere regler for trafikafviklingen omkring skolerne Afholder oftere gå-prøver og cyklistprøver Bakker bedre op om skolens færdselskontaktlærer Samarbejder mere med politiet om færdsels-opgaverne i skolen Har markant mere kommunikation med forældrene om holdninger til trafikken omkring skolen. Kilde: Skoleundersøgelse. Rådet for Sikker Trafik 2009

22 Vi ved … … at 93 % af forældrene gerne vil have, at skolerne har en trafikpolitik. … at 70 % synes, deres barns skole burde have regler for, hvordan morgentrafikken omkring skolen skal afvikles, så trafikkaos undgås. … at forældrene, der har barn på en skole, der allerede har en trafikpolitik, er i langt højere grad tilfredse med skolens generelle fokus på trafiksikkerhed. Kilde: Undersøgelse blandt forældre. Rådet for Sikker Trafik 2009.

23 Hvad kan vi gøre fremover i x-kommune, så vores børn og unge ikke kommer til skade i trafikken?
Sætte en fælles lokal indsats i system (hvem gør hvad, hvornår og hvorfor?) Arbejde målrettet med børnenes trafikopdragelse (sundhedspleje, institutioner, skoler, fritidsaktiviteter m.fl.) Lægge en plan for færdselsundervisningen på de forskellige klassetrin, som sikrer at alle børn modtager den samme gode færdsels-undervisning gennem et helt skoleforløb Beskrive skolens forventninger til voksne som trafikale forbilleder Beskrive hvordan vi gerne vil have at trafikafviklingen omkring skolen skal foregå – og kommunikerer det til forældrene Denne fælles indsats vil vi gerne have bliver beskrevet i skolens trafikpolitik. Og skolebestyrelsen spiller en vigtig rolle både i arbejdet med at få formuleret en politik, men også i arbejdet med at politikken bliver en vigtig del af skolens hverdag, det gør I fordi:

24 DERFOR! Skolebestyrelsen har: Beføjelsen Engagementet
Dialog med kommunen Forældreopbakning DERFOR! Beføjelsen: Fastlægge principper for skolens virksomhed: En trafikpolitik er at betragte som et princip. Engagementet: Vil alle børn det bedste – og give dem en sikker skolevej Dialog med kommunen: Er skolevejen tryg for alle skolens børn. Det har SB ofte dialog med kommunen om. Også det Fælles Rådgivende organ kan bruges i den sammenhæng. Forældreopbakning: I er forældrenes stemme i SB – og sikker skoletrafik ligger de fleste forældre meget på sinde.

25 Informationsmateriale
Trafiksikkerhed En fælles opgave for skole og forældre 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen Rådet for Sikker Trafik udsendte i sensommeren 2010 denne særlige folder, som indeholder 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen. Alle skoler modtog den i 8 eksemplarer. I kan også finde den på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside: Her findes god inspiration til arbejdet med trafikpolitik.

26 Det er skolebestyrelsen, der tager lederskabet og sætter arbejdet med en trafikpolitik i gang. Skolebestyrelsen tager lederskabet Det er skolebestyrelsen, der tager lederskabet og sætter arbejdet med en trafikpolitik i gang. Det handler om at sætte trafiksikkerhed generelt og trafikpolitik specifikt på dagsordenen på skolen. Spore ledelsen ind på temaet. Italesætte at skolebestyrelsen nu arbejder med trafikpolitik og fx annoncere at trafiksikkerheden ved skolen vil blive undersøgt. Det er skolebestyrelsen, der nedsætter en arbejdsgruppe og holder trådene samlet. Det betyder først og fremmest at invitere de forskellige parter med i gruppen og gøre det klart, hvorfor de skal være med, og hvad arbejdet kommer til at bestå i. Når arbejdsgruppen er samlet er det skolebestyrelsens opgave at følge om monitorere arbejdet. At skabe fremdrift i processen. Det gælder fx om at invitere til møder, udarbejde dagsorden og referater. Have det overordnede overblik. Det er skolebestyrelsen opgave, at sikre at der bliver skabt samarbejdsrelationer. Det er urealistisk at tro, at kommunens medarbejdere kan deltage på alle skolernes arbejdsgruppemøder, men det er vigtigt at have en relation til kommunens medarbejdere – og holde relationen varm. Det samme gælder med lokalpolitiet. Andre har måske mere tid til at bidrage, og de er vigtige at få til at involvere sig. Selvom alle børnehaverne og fritidshjem ikke er repræsenteret i arbejdsgruppen, kan de godt inddrages i arbejdet og fx opfordres til at komme med input til trafikpolitikken. Hvordan vil de gerne inddrages? Hvordan kan de bidrage?

27 Den ideelle arbejdsgruppe
Skolebestyrelsesmedlem(mer) Skoleledelsen Færdselskontaktlæreren/ andre lærere Elevrådsrepræsentant Øvrige engagerede forældre – evt. trivselsambassadører Derudover kan inddrages: Lærerrepræsentanter fra indskoling, mellemtrin, udskoling. Det er vigtigt at have ambassadører fra de forskellige niveauer til at kommentere og komme med input. Repræsentant fra SFO. I fritidshjem og SFO er der ofte mere tid til at lave trafikprojekter: øve skoleveje, lave cykelværksteder, træne med cyklen etc. Andre interesserede. Det er vigtigt at trække på de kræfter, der er. Er der forældre eller lærere, som brænder for at være med, skal de have muligheden.

28 Seks faser i arbejdet med en trafikpolitik
Arbejdet med en trafikpolitik kan deles op i seks faser: 1. Forberedelse I tager initiativ til at lave en trafikpolitik, I involverer de forskellige parter, og I aftaler, hvordan arbejdet skal organiseres. 2. Analyse og overblik I undersøger og vurderer, hvad der er gjort tidligere, hvad der fungerer godt og skidt, og hvor der er udfordringer, trafikpolitikken skal tage hånd om. 3. Mål Det skal ikke blive en uoverskuelig opgave at gå i gang med en trafikpolitik. Derfor er det en god idé, at I sætter nogle mål – både nogle overordnede mål, men også delmål for de enkelte trin i arbejdet med at udarbejde en trafikpolitik. 4. Prioritering og handleplan Man kan ikke tage fat på alting på én gang. Lav derfor en prioriteret liste og en tidsplan over jeres ønsker. Ud fra den kan I notere, hvordan I vil forsøge at løse et problem ad gangen. Måske kan I holde et møde, hvor alle interesserede kan møde op og diskutere prioriteringen.   5. Iværksættelse Nu skal I i gang med arbejdet. Det er selvfølgelig ikke nok at have skrevet jeres ønsker ned, hvis ikke I følger op på dem. Derfor skal I skabe opmærksomhed omkring politikken, når den ligger klar. Sæt en ansvarlig på hvert problem, der står beskrevet i politikken.  6. Opfølgning Det er vigtigt, at I følger op på arbejdet med faste mellemrum – fx efter et år.

29 Første spadestik til trafikpolitikken
I gør… Vi (x-kommune) gør… Første spadestik til trafikpolitikken I skal, når I kommer hjem, i gang med at fastlægge principper for sikker trafik jeres skole. Præcis som I er vant til at fastlægge principper for skolens virke. Principperne viser retningen for skolens arbejde, bl.a. undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejdet. En trafikpolitik er et eksempel på et princip for skolen – hvordan der undervises, hvor meget tid der afsættes til færdselskontaktlæreren, hvordan der samarbejdes med andre skoler og politi, hvordan skolen samarbejde med forældrene om at give eleverne en god trafikkultur. Det betyder også at I får meget bedre mulighed for at leve op til tilsynsforpligtelsen: At der rent faktisk undervises i det obligatoriske emne Færdselslære, og at undervisningen lever op til Fælles Mål. Vi (kommunen) vil gerne hjælpe jer i arbejdet: Vi vil sørge for at politikken bliver layoutet og trykt i en pjece, som kan bruges til at dele ud til forældrene. Vi vil i processen indkalde jeres ”trafikpolitiske ordfører” til opfølgningsmøder hver… Vi vil sørge for at hjælpe jer med at holde liv i politikkerne, bl.a. ved at afholde årlige netværksmøde med jeres skolers færdselskontaktlærere

30 18/ Navn Navnesen – Indlæg på et dialogmøde God arbejdslyst