Antinutritionelle faktorer

Præsentationer af emnet: "Antinutritionelle faktorer"— Præsentationens transcript:

1 Antinutritionelle faktorer
SEGES Videncenter for Svineproduktion Foder 2017 Faktorer som påvirker svinets helbred, produktionen og ikke mindst produktionsøkonomi er uhensigtsmæssige. I dette powerpoint kommer vi ind på hvad Antinutrielle faktorer er, hvor de forekommer og hvordan de påvirker dyrene. Råvarer kan indeholde antinutritionelle faktorer, som forkortes ANF, hvilket er stoffer der hæmmer væksten. Det er vigtigt for eleverne at vide noget om disse stoffer da det kan få alvorlige konsekvenser for dyrenes helbred, produktiviteten og ikke mindst for økonomien. Foder skal have en god kvalitet for at sikre god produktivitet og sundhed hos grisene. God kvalitet er et bredt begreb, der dækker flere forskellige parametre: - Korrekt indhold af næringsstoffer (både for lidt og for meget kan være skidt) - Lavt indhold af væksthæmmende stoffer, som findes i visse råvarer - Lavt indhold af uønskede stoffer som fx toksiner - Smuld i pelleteret foder

2 Anti-nutritionelle faktorer

3 Chymotrypsin inhibitorer
ANF Erucasyre Trypsin inhibitorer Linamarin Tanniner Chymotrypsin inhibitorer Lectiner Gossypol Glykosider Glukosinolater Solanin Fytinsyre Alkylresorcinol Saponiner Alkaloider Definition på ANF = stoffer med negativ effekt på tilvækst, foderudnyttelse og/eller sundhed. Kaldes også produktionshæmmende stoffer. På de næste slides uddybes Trypsin inhibitor, Tanniner, Glukosinolater og Solanin, da disse er de hyppigst forekomne

4 ANF = produktionshæmmende
Navn I hvilke råvarer Trypsin inhibitorer Soja, ærter, bønner, rug, triticale Glukosinolater Kornblomstrede planter (f.eks. raps) Tanniner Hestebønner, ærter, milokorn Solanin Kartofler (kartoffelprotein) Konsekvens Lavere foderudnyttelse Kan virke væksthæmmende Påvirker kuldstørrelse, og drægtighedsprocent Lavere foderudnyttelse og lavere foderoptagelse Nedsat ædelyst, mavepine og diarré ANF = Anti Nutritional Factors = Når stoffer har negativ effekt på tilvækst, foderudnyttelse og/eller sundhed (produktionshæmmende) Denne tabel er de mest kendte stoffer. På de næste fire slides tages en række ad gangen og vi anbefaler at snakke med eleverne om deres kendskab til/erfaringer med disse stoffer.

5 ANF / Trypsin inhibitor
Navn Konsekvens I hvilke råvarer Trypsin inhibitorer Soja, ærter, bønner, rug, triticale Konsekvens Lavere foderudnyttelse Trypsin og chymotrypsin er enzymer, som produceres i grisens bugspytkirtel. I tarmen nedbryder disse enzymer foderets indhold af proteiner til små peptider og aminosyrer, som derefter absorberes gennem tarmslimhinden i tyndtarmen. Visse proteiner (inhibitorer) fra foderet danner i tarmen komplekser med enzymerne trypsin og chymotrypsin, således at disse enzymers virkning reduceres. For at kompensere for denne reduktion af enzymernes virkning, øges produktionen af enzymerne trypsin og chymotrypsin i bugspytkirtlen via en feedback mekanisme. Den øgede produktion af enzymerne er dog ikke altid nok til at kompensere for virkningen af trypsin- og chymotrypsininhibitorer. Når virkning af enzymerne trypsin og chymotrypsin reduceres, medfører det en lavere fordøjelighed af protein og dermed fald i udnyttelse af protein. Sojabønner, bønner og ærter har et højt indhold af disse enzyminhibitorer [1]. Indenfor de enkelte råvarer kan der være betydelig variation i indhold af enzyminhibitor fra sort til sort [2], [3]. Som eksempel indeholder sojabønner trypsininhibitor. Dette væksthæmmende stof ødelægges dog ved toastning, [3], [4]. Toastning betyder, at sojaskrå opvarmes til °C i 20 minutter. En toastning er god, når indholdet af urease ligger fra 0,1 til 0,4. Værdier under 0,1 kan betyde en for kraftig opvarmning og dermed risiko for, at proteinet er beskadiget, hvilket medfører, at proteinet ikke kan udnyttes.

6 ANF / Glukosinolater Navn Konsekvens I hvilke råvarer Konsekvens
Kornblomstrede planter (f.eks. raps) Konsekvens Kan virke væksthæmmende Påvirker kuldstørrelse, og drægtighedsprocent Glukosinolater er en gruppe af glykosiderne. Glukosinolater i planter dannes ud fra aminosyrer. I raps og kål er det specielt ud fra aminosyrerne methionin, phenylalanin, tyrosin og tryptofan. Raps kan indeholde ca. 20 forskellige glukosinolater, hvor de dobbeltlave sorter både kvalitativt og kvantitativt domineres af progoitrin, 4-hydroxyglucobrassicin samt betydelige mængder af gluconapin. Indholdet af glukosinolater i rapsskrå er typisk cirka 15 millimol pr. kg. Der anbefales et maksimalt indhold af glukosinolater på: 1 millimol pr. kg fuldfoder til smågrise 2 millimol pr. kg fuldfoder til slagtesvin og søer Et lavt indhold af glukosinolater i for eksempel et parti rapsskrå er ikke en garanti for, at det pågældende parti er af god kvalitet, idet glukosinolaterne kan være omdannet til nedbrydningsprodukter, der er mindst lige så skadelige som glukosinolater. Glukosinolater kan nedbrydes på to måder, nemlig enzymatisk ved hjælp af myrosinaser eller termisk (varmebehandling). Planter, der indeholder glukosinolater, indeholder også enzymerne myrosinaser. Disse enzymer spalter glukosinolaterne til forskellige nedbrydningsprodukter, som er skarpt smagende og lugtende stoffer så som goitrine, thiocyanat og isothiocyanat. Enzymet myrosinase produceres desuden af mikroorganismer i tarmen. Højt indhold af glukosinolater og/eller deres nedbrydningsprodukter i foderet er væksthæmmende. De kan også påvirke kuldstørrelse og drægtighedsprocent. Desuden hæmmes optagelsen af jod i skjoldbruskkirtlen med efterfølgende lavere udskillelse af hormonet thyroxin. Indholdet af glukosinolater er højt i rapsfrø. Varmebehandlingen ved fremstilling af rapsskrå bør være så kraftig, at der sker en inaktivering af myrosinaser, men så skånsom, at der ikke bliver en betydelig termisk nedbrydning af glukosinolaterne.

7 ANF / Tanniner Navn Konsekvens I hvilke råvarer Konsekvens Tanniner
Hestebønner, ærter, milokorn Konsekvens Lavere foderudnyttelse og lavere foderoptagelse Tanniner er aromatiske cholinestre eller hydroxyd phenoler. Tanniner kan danne komplekser med protein (foderprotein og enzymer) og kulhydrater, hvilket medfører reduceret udnyttelse af foderets indhold af protein og kulhydrat. Tanniner smager dårligt og medfører lavere foderoptagelse. Desuden kan de aromatiske cholinestre absorberes og give afsmag i æg, mælk og kød. Indholdet af tanniner er højt i visse sorter af hestebønner og ærter samt i milokorn og rapsfrø, hvorimod det er lavt i de hvidblomstrede sorter af ærter og hestebønner. Wikipedia: Tannin eller garvesyre er et sammenstrækkende og stoppende bittert plantepolyfenol. Det enten gennemsyrer, binder eller sammentrækker proteiner.

8 ANF / Solanin Navn Konsekvens I hvilke råvarer Konsekvens Solanin
Kartofler (kartoffelprotein) Konsekvens Nedsat ædelyst, mavepine og diarré Solanin findes i mange arter af natskyggefamilien (solanum), fx i kartofler. Indhold af solanin er væsentligt højere i grønne kartofler som følge af lyspåvirkning. Solanin ødelægges ikke ved kogning eller anden form for opvarmning . Solanin har en bitter smag, og er slimhindeirriterende, og kan derved reducere ædelysten. Desuden kan solanin give mavepine og diarré. Specielt kartoffelprotein kan have et højt indhold af solanin, men der findes produkter af kartoffelprotein på markedet med et lavt indhold af solanin.

9 Dannes i importerede råvarer
Svampetoksiner Dannes efter høst Stinkbrand Ochratoksin Meldrøje Fusariumtoksiner dækker over: Zearalenon, Vomitoksin, Nivalenol, T2, HT2 Dannes i importerede råvarer Dannes før høst Aflatoksin På denne og de næste to slides uddybes den gruppe af ANF som er toksiner. På VSP.lf.dk kan du finder mere om disse stoffer på følgende link: De toksiner, som kan forekomme i korn og foder, kan groft inddeles i tre kategorier: Toksiner, der dannes før høst (Fusarium-toksiner, stinkbrand og meldrøje). Fusarium toksinerne dækker over: Zearalenon, Vomitoksin (DON), Nivalenol (NIV), T2 og HT2 Skimmelsvampe af Fusarium-familien kan danne en lang række forskellige toksiner, samlet kaldet Fusarium toksiner. Toksiner, der dannes efter høst ved dårlige lagerforhold (ochratoksin) Toksiner, der kommer via importerede råvarer (aflatoksin) Billede ved ”Dannes før høst” = Fusarium i hvede

10 Svampetoksiner Navn Konsekvens Maks. indhold i fuldfoder, ppm I hvilke
råvarer Zearalenon Smågrise, polte, gylte: 0,1 Slagtesvin + søer: 0,25 Byg, hvede, rug, havre, halm, majs, sorghum Vomitoksin (DON) Alle: 0,9 Hvede, byg, triticale, havre, rug, majs og halm Meldrøje Søer: 0 Andre: < 500 Rug, triticale, hvede Ochratoksin Alle: 0,05 Byg, havre, hvede, rug, majs Konsekvens Fremfald af skede/endetarm Hævede mælkekirtler Hævede kønslæber Forstørret livmoder Formindskede æggestokke Nedsat ædelyst Nedsat tilvækst Diarré Opkastning Forringet immunitet Reduceret foderoptagelse Abort Mælkemangel hos søer Hale- og ørenekrose Nyreforandringer – øget vandforbrug Nedsat immunitet Grænseværdierne for meldrøje er fastlagt i foderstoflovgivningen. De øvrige angivne grænseværdier er vejledende. Her kan man med fordel snakke om hvad grænseværdier er, hvorfor de er der og hvad det vil sige at de er vejledende kontra fastlagt i foderstoflovgivningen. ---- Snak med eleverne om deres erfaringer/oplevelser med f.eks. Zearalenon og benyt at kolonnen ”Konsekvens” kommer ind som animation. Svin er den husdyr-art, der er mest følsom overfor de hyppigst forekommende Fusarium-toksiner, heriblandt DON, ZEA og FB1. Hundyr er generelt mere følsomme end handyr. Symptomer og produktionsmæssige konsekvenser af Fusarium-forgiftning afhænger dels af, hvilket/hvilke toksiner, der er tale om og i hvor høj koncentration samt hvor længe, dyret indtager det inficerede foder. ZEA og dets nedbrydningsprodukter ligner hunligt kønshormon så meget, at kroppen ikke kan kende forskel. Disse stoffer kan derfor binde sig til kroppens østrogenreceptorer og derigennem påvirke reproduktionen negativt. Ikke-kønsmodne dyr viser ofte tydeligere symptomer på ZEA-forgiftning.  Forgiftning med meldrøje skyldes stofferne: Ergotamin Ergometrin Forgiftning medfører forstyrrelser i centralnervesystemet og reduceret blodgennemstrømning i det perifere kredsløb. Ergotamin virker ved at sammenlukke og sammentrække de små blodkar i det perifere kredsløb, hvorved der bl.a. ses vævsdød af ørespidser og halespidser samt løsning af klovkapsel. Mælkemangel hos søer er et af de symptomer, som man skal være meget opmærksom på. Ergometrin medfører en langvarig sammentrækning af livmoderen hos søerne, hvilket medfører abort eller stenfostre. Symptomer på forgiftning viser sig 1-2 uger efter, at grisene har fået foder med meldrøje. Ohratoksin dannes af skimmelsvampe indenfor familierne Aspergillus og Penicillum. Fodring med et foder med højt indhold af ochratoksin A giver nyreforandringer (mugnefrose) og kan medføre besætningsproblemer, idet toksinet påvirker dannelsen af antistoffer, og dermed nedsætter immuniteten i besætningen. Synlige tegn på nyreforandring ses efter ca. 6 ugers fodring med et ochratoksinholdigt foder. Har foderet et højt indhold af ochratoksin, medfører det reduceret tilvækst samtidig med op til en fordobling af vandforbruget. Ved undersøgelse af urinen kan der evt. påvises glukose og protein. Koncentrationen af ochratoksin er størst i nyre- og levervæv, og derfor kasseres nyrer og lever fra slagtekroppen på slagteriet. Konklusionerne fra en række af forsøg: Nyreforandringer ses efter ca. 6 ugers fodring med et ochratoksinholdigt foder. Har foderet et højt indhold af ochratoksin reduceres grisenes tilvækst og grisenes vandforbrug øges (fordobles). Koncentrationen af ochratoksin A er størst i nyre- og levervæv. Fodring med toksinfrit foder de sidste 4-6 uger før slagtning bevirker, at nyrer og slagtekrop renses for ochratoksin, mens en evt. nyreskade vil eksistere i resten af dyrets liv. Ochratoksin kan ikke frarenses kornet!

11 Svampetoksiner Denne slide er med billede af svampe og konsekvenserne. Kan eksempelvis anvendes til grundigere diskussion om konsekvenserne. Kør f.eks. Et billede ind ad gange og snak om det man ser. Røde og hævet vulva (Zearalenon) Diarre kunne være efter DON (vomitoksiner) Meldrøje i rug ”Abort” som følge af f.eks. Meldrøjeforgiftning Lyser nyrer- mugnefroe – som følge af forgiftning med Ochratoksin i foderet