Hvad kan regulering og pengepolitik bidrage med?

Præsentationer af emnet: "Hvad kan regulering og pengepolitik bidrage med?"— Præsentationens transcript:

1 Hvad kan regulering og pengepolitik bidrage med?
Anders Møller Christensen Oeconkonference, september 2008

2 DANMARKS NATIONALBANK
Agenda Internationale anbefalinger Hvad har centralbanker gjort? Hvad har Nationalbanken gjort? Roskilde Bank Hvad kan myndighederne gøre til næste gang? DANMARKS NATIONALBANK

3 Financial Stability Forum
Financial Stability Forum – FSF – blev stiftet i 1999 i kølvandet på kriserne i Asien og Rusland samt LTCM. FSF består af repræsentanter fra: G7 landene (centralbanker, tilsynsmyndigheder og finansministerier) Australien, Holland, Hongkong, Singapore, Schweiz (kun centralbanker) En række internationale organisationer FSFs fomål er at: Vurdere sårbarheder, der påvirker det internationale finansielle system Identificere og overse tiltag, der adresserer disse sårbarheder Forbedre koordination og informationsudveksling mellem myndigheder, der er ansvarlige for finansiel stabilitet DANMARKS NATIONALBANK

4 FSFs diagnose af krisen
Øget gearing / kreditvækst Lave realrenter / rigelig likviditet Strukturerede produkter ”Originate-to-Distribute”-model Monolines Utilstrækkelig risikostyring Ratingbureauernes rolle Deleveraging DANMARKS NATIONALBANK

5 Hvordan bidrager myndighederne ? - Internationale anbefalinger fra FSF
Forbedret tilsyn med finansielle institutters kapital, likviditet og risikostyring Øget gennemsigtighed og bedre værdifastsættelse Ratingbureauernes rolle Tilsynsmyndigheder og centralbanker skal agere stærkere over for potentielle svagheder og øget risiko i det finansielle system Sikre robuste værktøjer i centralbanker til håndtering af stress i det finansielle system  67 konkrete forslag (stock-take 29 SEP 2008) DANMARKS NATIONALBANK

6 Resultat: Bedre, men også mere tilsyn med banker 17-09-2018
DANMARKS NATIONALBANK

7 Nationalbankens reaktioner (1)
Det nuværende instrumentarium har gode egenskaber DANMARKS NATIONALBANK

8 Nationalbankens reaktioner (2)
Udvidet lånefacilitet med det formål at lette udvekslingen af likviditet mellem bankerne i pengemarkedet (”Oliekanden”). Euro swap-facilitet med centralbanken i Island. SKBV-auktion til USD fremskaffelse USD swapaftale med FED To midlertidige udvidelser 26. september Kriseøvelser (er grænseoverskridende redningsaktioner praktisk muligt?) Håndtering af svage banker – Roskilde Bank kontra sektorløsninger DANMARKS NATIONALBANK

9 DANMARKS NATIONALBANK
Kronologisk forløb (1) 24. april 2008 aflægger Roskilde Bank regnskab for 1. kvartal 2008 – Basisindtjening vokser, nedskrivninger på 53 mio.kr. svarende til 0,1% af udlån og garantier og et resultat efter skat på 77 mio.kr. Roskilde Bank fastholder forventningerne til året. 10. juli 2008 Roskilde Bank konstaterer i forbindelse med udarbejdelse af halvårsregnskabet nedskrivninger på 900 mio.kr. og kontakter Nationalbanken med henblik på at få en likviditetsgaranti. Roskilde Bank vurderes på tidspunktet at overholde lovens krav til likviditet og solvens. Likviditetsgarantien bevilliges mod at Roskilde Bank sættes til salg. Likviditeten gives til en strafrente på plus 2%. Ekstern revisor sættes til at gennemgå Roskilde Banks bøger DANMARKS NATIONALBANK

10 DANMARKS NATIONALBANK
Kronologisk forløb (2) 31. juli godkender EU-Kommissionen Nationalbankens likviditetsstøtte. 22. august afsluttes den salgsproces, som Danske Markets har forestået for Roskilde Bank. Ingen interesseret køber har meldt sig til hverken hele eller dele af Roskilde Bank. Weekenden august. Finanstilsynet, Det Private Beredskab og Nationalbanken arbejder på højtryk for at finde en løsning for at undgå, at Roskilde Bank går konkurs. 24. august udsender Nationalbanken en pressemeddelelse om, at Nationalbanken sammen med den finansielle sektor i Danmark køber samtlige aktiver og overtage al gæld og andre forpligtelser bortset fra hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital i Roskilde Bank. DANMARKS NATIONALBANK

11 Roskilde Banks eventyr….
Fra 2002 og frem skete der en kraftig vækst i aktivitetsniveau, men indtjening fulgte med!!! Det udmøntede sig i en næsten eksplosiv aktiekursudvikling Afkast / risiko ? DANMARKS NATIONALBANK

12 DANMARKS NATIONALBANK
… endte brat Fra 1986 til 2007 tjente Roskilde Bank samlet set 2,3 mia.kr. efter skat (ikke inflationsjusteret). I regnskabet for 1. halvår 2008 nedskrev Roskilde Bank værdien af udlån med 3,6 mia.kr. Roskilde Bank var med ét blevet insolvent med en egenkapital på -2,5 mia.kr. DANMARKS NATIONALBANK

13 DANMARKS NATIONALBANK
Hvad gik galt? Lemfældig kreditgivning og utilstrækkelig risikostyring. Stor eksponering mod projekt- og anlægsfinansiering – uden fornødne sikkerheder. Enkeltnavnskoncentration. Meget afhængig af ekstern funding (stort indlånsunderskud), hvilket blev en mangelvare da subprime-krisen brød ud. DANMARKS NATIONALBANK

14 DANMARKS NATIONALBANK
Koncentreret udlån DANMARKS NATIONALBANK

15 DANMARKS NATIONALBANK
Finansieringskilder DANMARKS NATIONALBANK

16 DANMARKS NATIONALBANK
Regimeskift? Pengeinstitutternes indlånsoverskud, nettogæld til andre kreditinstitutter og obligationsudstedelser DANMARKS NATIONALBANK

17 Hvad kan myndighederne lære af krisen?
Myndighederne bør blive bedre til at råbe vagt i gevær overfor enkeltbanker Mere aggressive i offentliggjorte analyser? (”Name and shame”) Mere fokus på likviditetsberedskabsplaner Endnu bedre samarbejde mellem Finanstilsyn (data) og Nationalbank (analyseværktøj). Påvirke lovgivningen (kapitaldækningsregler, SDO) DANMARKS NATIONALBANK

18 Kapitalkrav og regnskabsregler
Bankernes solvens- og kernekapitalprocent er steget… men hvad med bankernes stødpuder? Diskussion af offentliggørelse af det individuelle solvensbehov. DANMARKS NATIONALBANK