Ved Sundhedsfaglig Rådgiver i Psykinfo Tove Niljendahl

Præsentationer af emnet: "Ved Sundhedsfaglig Rådgiver i Psykinfo Tove Niljendahl"— Præsentationens transcript:

1 Ved Sundhedsfaglig Rådgiver i Psykinfo Tove Niljendahl
Depression Ved Sundhedsfaglig Rådgiver i Psykinfo Tove Niljendahl

2 At møde mennesker der hvor de er
Bag EN AF OS står: Det Sociale Netværk af 2009, de fem regioner (PsykInfo som koordinator), PsykiatriFonden, Danske Regioner, KL, Socialministeriet, Sundhedsstyrelsen og Trygfonden

3 Hvorfor får man depression?
Depression er en psykisk sygdom, der relaterer sig til signalstoffer i hjernen Hver 20. dansker bliver på et eller andet tidspunkt ramt, og det gælder i alle aldre og sociale lag Ca. 3,5% eller har moderat til svær depression her og nu i Danmark. Et ukendt antal har en skjult depression Næsten dobbelt så mange kvinder som mænd

4 Fakta om depression Den nøjagtige entydige årsag kendes ikke, men
Depression er en psykisk sygdom, der relaterer sig til signalstoffer i hjernen Hver 20. dansker bliver på et eller andet tidspunkt ramt, og det gælder i alle aldre og sociale lag Ca. 3,5% eller har moderat til svær depression her og nu i Danmark. Et ukendt antal har en skjult depression Næsten dobbelt så mange kvinder som mænd Pointen her er at have fokus på den fysiske del, altså det man ikke selv har indflydelse på og er ”skyld i”, samt at man bestemt ikke er den eneste. Signalstoffer: I hjernen dannes kemiske signalstoffer – neurotransmittere - bl.a serotonin kan være for lavt hos depressive. Altså kan medicin helbrede og ikke blot lindre symptomer. Hvis der er interesse for det i gruppen, kan man gå lidt mere i dybden med, hvad der sker i hjernen i forbindelse med depression. Se evt. også slide (og note) om Medicinsk behandling under Tema 3, ”Hvad er behandlingsmulighederne”. Stress og depression: Stresssituationer vil altid aktivere forskellige hormoner og signalstoffer i hjernen. Dette er vigtigt, fordi alle mennesker i visse situationer har brug for at huske, tænke og reagere hurtigt. Problemet opstår hvis man er underlagt langvarigt stress (uger - måneder). Signalstoffer og hormoner kan ”løbe løbsk”: Hormonet kortisol bliver stærkt forøget, hvilket blandt andet er skadeligt for hjernens celler. En forøget kortisolmængde i hjernen hæmmer væksten og nydannelsen af hjerneceller i det område af hjernen, der hedder hippocampus. Hippocampus har med hukommelse og følelser at gøre. Bliver stressproblemet løst vil antallet af nerveceller igen stige og normalisere sig. Det vil ske uanset om behandlingen har været i form af forbedret arbejdsmiljø, psykoterapi eller medicin. Dobbelt så mange kvinder som mænd: Det er uvist, om det er grundet hormoner - eller ganske enkelt fordi kvinder er bedre til at fortælle om det?

5 Stress - sårbarhedsmodellen
+ sygdoms gennembrud (medfødt) Sårbarhed - sygdoms gennembrud Tid

6 Overdreven perfektionisme Bekymringstendens Negativt fokus Andet…
Ydre belastninger: Indre belastninger: Urimelig selvkritik Overdreven perfektionisme Bekymringstendens Negativt fokus Andet… Livsomvæltninger: Konflikter Traumer Tab Stress Andet… Hælde ud af karret: Tale med andre Egenomsorg Accept og tolerance ift. følelser Nuanceret vs. sort/hvid tankegang Andet… Symptomer: Depression Angst Spiseforstyrrelser Sort/hvid tankegang Andet… Nuancer: se sig selv udefra, se andre indefra, nuanceret og realistisk konsekvens Livsomvæltninger: arbejdsløshed, skilsmisse, ny uddannelse, flytte hjemmefra, pensioneret, blive forældre, sygdom Indre belastninger: Ens egne grundlæggende opfattelse af sig selv og dermed forventninger til sig selv og andre: ”Jeg skal være perfekt for ikke at være en fiasko” ”Hvis jeg fejler, finder de ud af at jeg ingenting kan” ”Jeg skal hele tiden være glad for at folk kan lide mig”

7 Symptomer på depression:
Kernesymptomer : Nedtrykthed Nedsat lyst og interesse Nedsat energi og øget træthed Ledsagesymptomer : Nedsat selvtillid Selvbebrejdelser Tanker om død eller selvmord Koncentrationsbesvær Agitation eller hæmning Søvnforstyrrelser Ændret appetit eller vægt Man kigger især på disse symptomer i forbindelse med diagnosticering af depression Man skal have haft symptomerne i mindst 2 uger før diagnosen stilles Kontinuum: let svær 7

8 mænd og depression Symptomer der kan ses hos mænd Vredesudbrud
Aggressivitet Svag impulskontrol Irritabilitet Destruktiv tankegang Lav stresstærskel Rastløshed Misbrug Tilbagetrækning fra relationer Arbejder altid Benægtelse af smerte Rigide krav om autonomi Afvisning af hjælp

9 Behandling Medicinsk behandling Psykoterapi : eks. Kognitiv terapi
”Lær at tackle kurser” E.C.T ( Electro Convulsiv Terapi) Personlige mestrings-strategier

10 Antidepressiva : ”lykkepiller” Andre medicinske præparater:
Medicinsk behandling Antidepressiva : ”lykkepiller” Andre medicinske præparater: Stemningsstabiliserende Sovemedicin Beroligende (Antipsykotisk medicin) Nerveceller og kommunikation Nerveceller har bl.a. en cellekerne med DNA, mitokondrier, ribosomer, endoplasmatisk retikulum med ribosomer, og en cellemembran der regulerer stofoptagelse og stofudskillelse via forskellige membranproteiner. Deres morfologi/form er særlig, da de har lange udløbere der udspringer fra cellekroppen, kaldet aksoner og dendritter. Hver nervecelle har et akson, som leder nerveimpulsen væk fra cellekroppen, og flere dendritter, der leder nerveimpulser ind til cellekroppen. Aksonet er omgivet af en mylinskede, hvis funktion er at øge nerveimpulsernes hastighed. Når nerveimpulsen når frem til enden af et akson, kan impulsen overføres til en anden neuron/nervecelle. Den modtagende nervecelle opfanger enten impulsen direkte på sin cellekrop eller på sine dendritter. Impulserne overføres dog ikke ved direkte kontakt mellem neuronerne, da nervecellerne ikke ligger helt ind til hinanden, men er adskilt af en lille væskefyldt spalte - den såkaldte synapsekløft. Hvor akson og modtagercelle mødes er der tale om en synapse.  Da afstanden mellem to nerveceller er for stor til, at et elektrisk impuls kan springe over synapsespalten, skal nerveimpulsen først omdannes til et kemisk signal, som er i stand til at passere gennem den væskefyldte spalte mellem nervecellerne. Derfor frigives såkaldte transmitterstoffer, dvs. nervecellesignalstoffer, fra den afgivende nervecelles akson, som dernæst kan bindes til receptorerne på den modtagende nervecelles dendritter. Det er dog vigtigt, for at nerveceller kan overføre signaler mellem hinanden, at der på den modtagende nervecelle skal være specifikke modtagermolekyler eller receptorer i dens membran, som reagerer og derved kan nerveimpulsen evt. videresendes. Som en nøgle i en lås, skal transmitterstofferne kunne være i stand til at passe ind i receptorerne for at der kan forekomme en videre reaktion. Her er der endvidere tale om to forskellige reaktioner. Enten kan transmitterstofferne virke fremmende ved at fremme etableringen af en ny nerveimpuls hos den modtagende nervecelle (natriumkanaler i modtagerneuronen åbnes), eller de kan virke hæmmende, således at det bliver vanskeligere for den modtagende nervecelle at etablere en ny nerveimpuls (kloridioner strømmer ind i modtagercellen).  10

11 Kognitiv model Situation:
Den gensidige påvirkning af symptomerne knyttet til Tanker, Følelser, Krop og Adfærd, fører ofte til fastholdelse eller forstærkning af depressionssymptomerne. (Gennemgås også i tema 4)

12 Depressivt reaktionsmønster
Situation: Vågner om morgenen… Negative tanker om, at man skal op og i gang, man er bagud med det hele. Tanker om at man er doven og ubrugelig.   I stedet for at stå op, ender man med at lægge sig til at sove igen, for at slippe fra følelsen. Følelser af skam og selvlede intensiveres Somme tider glemmer jeg noget, men jeg er god til at skrive huskesedler//Jeg er et glemsomt menneske, og derfor duer jeg ikke til noget Jeg er ikke dummere end andre, og alle begår fejl//Jeg er så dum at ingen kan stole på mig Jeg er ikke ansvarlig for andres humør, og andre faktorer kan påvirke dem//Hvis andre er i dårligt humør er det min skyld   Man får ondt i maven og føler sig tung og udmattet.

13 Personlige Mestrings Strategier
Tal om det Brug netværk Socialt samvær Lystbetonede aktiviteter Afbalanceret niveau af pligter Fysisk aktivitet Hold igen med stimulanser God og regelmæssig søvn Pas på langvarig stress Mindfulness : ”Tanker er kun tanker” Alternativ tænkning : Tanker er KUN tanker Bekymringshåndtering Afledning

14 Modstandskraft A C T : Mental træning Acceptance Comittment Therapy
Forklar eventuelt: Modstandskraft kan sammenlignes med at styrketræne: Ved at træne modstandskraften, bliver man bedre i stand til at tackle tilværelsens uundgåelige modgang, ligesom øget fysisk styrke gør dig bedre i stand til at klare trapperne, indkøbsposerne, mm. Livet indebærer modgang, hvilket vi ikke kan fjerne – vi kan kun blive mere robuste i forhold til at tackle den. Plej venskaber: Her kan henvises til lykkeforskningen, der peger på, at det der gør os lykkelige først og fremmest er nære og fortrolige ( og ikke nødvendigvis mange) relationer til andre mennesker.

15 Refleksion Hvad er tidlige faresignaler hos dig?
Hvilke udløsende faktorer skal du være særlig opmærksom på? Version oktober 2012 15

16 Kilder til mere viden Psykoedukation på psykiatriens hjemmeside: Kurser: ” Lær at tackle angst og depression”: på kommunens hjemmeside, ofte i sundhedscentrets regi; undervisere: frivillige ”peers”. Version oktober 2012 16