Tema: Depression - hvorfor opstår det

Præsentationer af emnet: "Tema: Depression - hvorfor opstår det"— Præsentationens transcript:

1 Tema: Depression - hvorfor opstår det
Tema: Depression - hvorfor opstår det ? Psykoedukation til patienter med depression Årsager og udløsende faktorer.

2 Psykoedukation for patienter med depression
Program Velkommen Dagens emne: Depression, hvorfor opstår det? Myter og fakta Stress og sårbarhed Udløsende faktorer Spørgsmål og refleksion Hvordan har sessionen været? Pause når det passer Formål med psykoedukation Formålet med psykoedukation er, at deltagerne opnår viden om sygdommen og får bedre mulighed for at mestre sygdommen. Forløb: Ses på næste slide Præsentation: Specielt ved slow open grupper kan det give god mening med en kort præsentationsrunde, hvor det præciseres at man blot nævner f.eks. navn og hvor længe man har været syg. Psykoedukation for patienter med depression

3 Psykoedukation for patienter med depression
Kan vi aftale at … Udvise fortrolighed for det der bliver sagt i gruppen Have respekt for hinandens grænser Tale i en respektfuld tone til hinanden Der findes ingen dumme spørgsmål Kreativ tankegang er legalt  Psykoedukation for patienter med depression Version oktober 2012 3 3

4 BEHANDLINGS-MULIGHEDERNE HVORDAN KAN JEG FOREBYGGE?
Forløbet – hvor er vi HVAD ER DET? Symptomer Diagnose HVORFOR OPSTÅR DET? Myter og facts Stress og sårbarhed BEHANDLINGS-MULIGHEDERNE Behandling Støtte og inddragelse HVAD KAN JEG GØRE? Strategier Råd og redskaber HVAD MED DE ANDRE? Åbenhed til omverdenen Netværket HVORDAN KAN JEG FOREBYGGE? Modstandskraft Handlemuligheder Psykoedukation for patienter med depression 4

5 Formålet med dagens tema
At I får: Viden om årsagerne til Depression Mulighed for at drøfte myter, fordomme og facts Viden om biologiske, psykologiske og sociale faktorer i forbindelse med udviklingen af depression Få viden om stress og sårbarhed - og bevidsthed om egne stressorer og ressourcer Hvilke forventninger har I til at komme her i dag? Jf. manual formålsbeskrivelse hvor der også står, at temaet også har til formål at få reduceret eventuel skyldfølelse – er det vigtigt at have fokus herpå under hele seancen Psykoedukation for patienter med depression 5

6 Psykoedukation for patienter med depression
Myter om depression Det er kun mennesker med dårlige nerver der bliver deprimerede Deprimerede må bare tage sig sammen Depression er en ”luksus-lidelse” Det er da bare helt normalt at være lidt trist en gang imellem…. Når du nu alligevel går hjemme, kan du jo lige … Psykoedukation for patienter med depression 6

7 Psykoedukation for patienter med depression
Reflektion Hvilke myter og fordomme kender I til? Øvrige spørgsmål: Kender I nogen, der har oplevet andet? Hvordan er det at høre om disse ting? Her kan evt benyttes Øvelse 1: Djævlens advokat (vedhæftet i PowerPoints som bilag) Psykoedukation for patienter med depression 7

8 Psykoedukation for patienter med depression
Fakta om depression Den nøjagtige entydige årsag kendes ikke, men… Depression er en psykisk sygdom, der relaterer sig til signalstoffer i hjernen Hver 20. dansker bliver på et eller andet tidspunkt ramt, og det gælder i alle aldre og sociale lag Ca. 3,5% eller har moderat til svær depression her og nu i Danmark. Et ukendt antal har en skjult depression Næsten dobbelt så mange kvinder som mænd…… Pointen her er at have fokus på den fysiske del, altså det man ikke selv har indflydelse på og er ”skyld i”, samt at man bestemt ikke er den eneste. Signalstoffer: I hjernen dannes kemiske signalstoffer – neurotransmittere - bl.a serotonin kan være for lavt hos depressive. Altså kan medicin helbrede og ikke blot lindre symptomer. Hvis der er interesse for det i gruppen, kan man gå lidt mere i dybden med, hvad der sker i hjernen i forbindelse med depression. Se evt. også slide (og note) om Medicinsk behandling under Tema 3, ”Hvad er behandlingsmulighederne”. Stress og depression: Stresssituationer vil altid aktivere forskellige hormoner og signalstoffer i hjernen. Dette er vigtigt, fordi alle mennesker i visse situationer har brug for at huske, tænke og reagere hurtigt. Problemet opstår hvis man er underlagt langvarigt stress (uger - måneder). Signalstoffer og hormoner kan ”løbe løbsk”: Hormonet kortisol bliver stærkt forøget, hvilket blandt andet er skadeligt for hjernens celler. En forøget kortisolmængde i hjernen hæmmer væksten og nydannelsen af hjerneceller i det område af hjernen, der hedder hippocampus. Hippocampus har med hukommelse og følelser at gøre. Bliver stressproblemet løst vil antallet af nerveceller igen stige og normalisere sig. Det vil ske uanset om behandlingen har været i form af forbedret arbejdsmiljø, psykoterapi eller medicin. Dobbelt så mange kvinder som mænd: Det er uvist, om det er grundet hormoner - eller ganske enkelt fordi kvinder er bedre til at fortælle om det? Psykoedukation for patienter med depression

9 Psykoedukation for patienter med depression
Kasper Christensen: For to år siden fik jeg en depression. Det var ikke en rigtig voldsom depression. Men den var alligevel så voldsom at jeg lagde mig ned. Jeg kunne ikke mere. Så voldsom, at jeg sagde alt mit arbejde op. Så voldsom at jeg sad derhjemme - kunne kun køre mine børn i skole. Stirrede lige ud i luften, kunne ikke finde på andet. Isabella Miehe-Renard Jeg har det godt i dag, men når man har diagnosen depression, er man altså også selvmordstruet. Jeg ønskede bare at dø, fortalte hun den gang. At hun rent faktisk aktivt forsøgte at tage sit liv under depressionen, der førte til en flere måneder lang, frivillig indlæggelse på Rigshospitalet, har hidtil været noget, kun hendes nærmeste har vidst. Henriette Zobel Skyldfølelsen og skammen, der ramte hende, da hun blev syg, har hun lagt bag sig. Jeg har ikke noget at skamme mig over. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for min forretning. Og sygdommen, skulle jeg skamme mig over at blive syg? Kendte danskere som de fleste opfatter som energiske, ressourcestærke og med stort overskud kan også rammes…. (læs evt. teksten højt) Flere : Henning Jensen, Jytte Hilden Spørg til hvad gruppen tænker om dette Psykoedukation for patienter med depression

10 Hvordan kan jeg tackle fordomme ?
Du er ikke din diagnose. Mind andre om det Åbenhed gør stærk – husk alle kan blive deprimerede Fortæl om de oplevelser/eksempler du har omkring stigmatisering eller fordomme Gør opmærksom på, hvis du oplever, at den du taler med giver udtryk for en fordom. Hvilke beviser har vedkommende egentlig for det han siger, og hvad får han ud af at sige sådan? Her kan ligeledes henvises til bilag 1 som kan printes og udleveres til deltagerne ( Web adresse til ”en af os”) Psykoedukation for patienter med depression

11 Psykoedukation for patienter med depression
Stress og sårbarhed Stress og belastninger kan få sygdommen til at bryde ud Stress er ikke bare at have travlt Når krav og belastninger overstiger de ressourcer, man har til rådighed, opstår stress Spørg evt. ud hvad gruppen tænker om begrebet stress, om de også oplever sig stressede Psykoedukation for patienter med depression 11

12 Psykoedukation til patienter med depression
Stress og sårbarhed maximum tærskel syg stress rask Stress-sårbarheds-modellen: Teorien tager udgangspunkt i at nogle mennesker har en sårbarhed, der gør at de kan være disponeret for at udvikle en depression. Sårbarheden kan være af medfødt biologisk karakter eller den kan være psykologisk. Mennesker med denne sårbarhed kan i tilfælde hvor de bliver udsat for voldsomme oplevelser (f.eks tab af nærtstående, skilsmisse, fyring, kriser, langvarigt stress) udvikle depression. minimum lav høj sårbarhed UDVIKLET AF ZUBIN OG SPRING 1977 Psykoedukation til patienter med depression

13 Psykologiske faktorer
Arv Tidlige oplevelser Sårbarhed Biologisk og psykologisk sårbarhed Udløsende begivenhed Stress Sociale faktorer Miljø-betingede: Triste, usunde omgivelser Økonomi Netværk: Det personlige (mange konflikter, ensomhed) Det professionelle (manglende anerkendelse) Manglende social støtte Biologiske faktorer Fysiske lidelser: Smerter Kroniske lidelser Misbrug Stress: Dårlig ernærings- tilstand Manglende fysisk aktivitet Manglende søvn Psykologiske faktorer Oplevelser: Omsorgssvigt Overgreb Tab Nederlag Relationer: Præget af misbrug, manglende anerkendelse, respekt eller forståelse Indre oplevelser: Negative følelser eller tanker Denne model viser overordnet sammenhængen mellem faktorerne. Som mennesker har vi en grundlæggende sårbarhed, som kan være genetisk/medfødt eller grundet omsorgssvigt tidligt i livet. Den arvelige faktor er dog usikker, da det kan handle om at være psykologisk betinget: ”mor er deprimeret, hvad gør det for barnet” ?? De nævnte faktorer er eksempler. E. Hougaard

14 Psykoedukation for patienter med depression
En moderne sygdom…? De seneste år er sygdommen blevet mere udbredt Menneskets hjerne har ikke forandret sig de sidste halvanden million år, men det har vores måde at leve på : Vi skal være mere fleksible, udadvendte, initiativrige og kreative, og i det hele taget præstere som individualister for at opnå anerkendelse og social accept, - ….og det skaber stress Uddybende tekst til underviser om: Det samfundsmæssige individ Målet er, at øge patienternes bevidsthed omkring ydre faktorer, der har en indflydelse på deres lidelse og mindske oplevelse af mindreværd og ensomhed. Som personer og individer er vi samfundsmæssige. Det betyder, at det vi tænker og føler ikke kun er et udtryk for hvem vi er som personer, men også at vi er vokset op i en særlig kultur og indenfor rammerne af et særligt samfund. Det præger os på alle niveauer, lige fra hvordan vi oplever smerte, hvornår vi føler os syge, hvordan vi opfatter arbejde og fritid og hvad vi synes er god børneopdragelse. I den moderne vestlige verden er der i stigende grad fokus på individet, som årsagen til egen succes eller fiasko. For bare 100 år tilbage var alle på forhånd en del af en social klasse, en stand og havde i højere grad et geografisk tilhørsforhold. Alt dette var med til at definere hvad og hvem individet var helt fra fødslen. I dag skaber vi, tilsyneladende frigjort fra strukturelle begrænsninger, i højere grad vores egen identitet med det vi gør og det vi opnår. Vi lever dermed i et samfund, hvor det er nærliggende at give sig selv skylden, når man møder modgang, hvilket øger sårbarheden overfor depression. I talentshows som X-faktor fortælles historien om den oversete, men talentfulde ener, der pludselig folder sit talent ud for hele Danmarks befolkning. Det er også historien om dem, der ikke var dygtige nok og gik skuffede hjem. Vi hylder og beundrer individet som årsagen til sin egen succes. Det samme gør sig gældende, når vi ikke har succes i livet. Når vi oplever, at vores følelse af at være en fiasko kan aflæses på vores jobsituation, vores økonomiske formåen, vores parforhold eller popularitet. Vi lever i et samfund, hvor det er nærliggende at give sig selv skylden, når man møder modgang, hvilket øger sårbarheden overfor depression. Psykoedukation for patienter med depression

15 Psykoedukation for patienter med depression
Refleksion Kender du tanken om, at modgang nok er din egen skyld ? Hvis ja, i hvilke situationer opstår den? Kunne der være omstændigheder, der ikke handler om dig, som kunne have bidraget til din nuværende situation? Psykoedukation for patienter med depression

16 Psykoedukation for patienter med depression
Stress og sårbarhed Beskyttende faktorer Støttende socialt netværk Familiearbejde Sociale færdigheder Behandling: Medicin Miljøterapi Psykoterapi Stressende faktorer Stoffer + alkohol Alvorlige stressende begivenheder Dårlige sociale muligheder Lavt selvbillede Biologiske/kemiske forhold i hjernen Overordnet eksempel på Stressorer og beskyttende faktorer Kopi af vægten kan udleveres (se bilag nederst i PowerPoints) Vigtigt at kompensere med beskyttende faktorer, når stressniveauet øges Psykoedukation for patienter med depression 16

17 Psykoedukation for patienter med depression
Refleksion Hvilke stressorer kender du? Hvilke udløsende faktorer skal du være særlig opmærksom på? Hvilke beskyttende faktorer kender du ? Udlever evt. vægten samtidig (se bilag nederst i PowerPoints) Psykoedukation for patienter med depression 17

18 Eksempler på ydre stressorer….
Arbejdsløshed Afbrudt kæresteforhold / skilsmisse Start på ny uddannelse /job Flytte hjemmefra At blive pensioneret At blive forældre Sygdom eller dødsfald i familien Eksamen Misbrug For mange arbejdsopgaver Ensomhed ……….andet ?? Som en fortsættelse af stressorer nu eksempler på at der både er ydre belastninger, men også de indre ! Psykoedukation for patienter med depression

19 …. og indre belastninger
Ens egne grundlæggende opfattelse af sig selv og dermed forventninger til sig selv og andre… ”Jeg skal være perfekt for ikke at være en fiasko” ”Hvis jeg fejler nu, finder de ud af at jeg ingenting kan” ”Jeg skal hele tiden være glad for at folk kan lide mig” Andre…..?? Ref: Merete Mørk og Nicole Rosenberg , Kognitiv terapi, Hans Reitzels forlag Psykoedukation for patienter med depression

20 Psykoedukation for patienter med depression
Ændret tankegang…. Ved depression ændres vores måde at opfatte og tænke om forskellige ting på : De negative tanker virker selvforstærkende Men det er muligt at arbejde med de negative tanker og tænke flere alternative konstruktive tanker….. ”depressiv”: ”rask”: Jeg er et glemsomt menneske, og derfor duer jeg ikke til noget Somme tider glemmer jeg noget, men jeg er god til at skrive huskesedler Jeg er så dum at ingen kan stole på mig Jeg er ikke dummere end andre, og alle begår fejl Hvis andre er i dårligt humør er det min skyld Jeg er ikke ansvarlig for andres humør, og andre faktorer kan påvirke dem Her refereres til den kognitive tilgang, og implicit muligheden for at arbejde med den kognitive model og udarbejde alternative tanker ved de negativt automatiske tanker. Bliver uddybet senere i sessionerne, specielt tema 4. Psykoedukation for patienter med depression

21 Opsummering af pointer
Depression rammer i alle aldre og sociale klasser Åbenhed mindsker fordomme og stigmatisering Psykologi, biologi og sociale faktorer spiller ind Stress kan være udløsende Ydre faktorer kan skabe stress, men også indre, - de forventninger vi har til os selv Når man er deprimeret ændres ens tankegang og kan blive negativt selvforstærkende ALTSÅ ER DER MULIGHED FOR AT KOMME SIG OVER OG FOREBYGGE DEPRESSION PÅ MANGE MÅDER !! Skal ses som et oplæg til de kommende temaer samt indgive håb for bedring !!! Psykoedukation for patienter med depression 21

22 Psykoedukation for patienter med depression
Tak for i dag Hvordan har det været at deltage i dag? Link til evalueringsskema Hvad tager du med dig i dag? Er der noget der skal uddybes ved næste session? Psykoedukation for patienter med depression 22

23 Psykoedukation for patienter med depression
BILAG Psykoedukation for patienter med depression 23

24 Bilag 1 : Stigmatisering
Stigmatisering betyder, at have fået et ”stempel”, ”brændemærke”, af andre, der ser den enkelte eller en gruppe som anderledes, ud fra gældende normer. Fordomme og stigmatisering hænger tæt sammen. Landsdækkende kampagne mod stigmatisering. For at få mere at vide se Psykoedukation til patienter med depression 24

25 ØVELSE 1 : Djævlens advokat
Se på myterne og vælg en ud sammen. Underviseren argumenterer for myten. Prøv sammen med de andre gruppe deltagere at finde argumenter imod myten, - find så mange som muligt. Vælg evt. flere myter og gør det samme. Psykoedukation for patienter med depression

26 Øvelse 2 :Vægten Hvad oplever du som beskyttelse og stress:
BESKRIVELSE AF ØVELSEN: Billedet af vægten kan vises på projektor eller uddeles i kopi METODE 1: Lav evt. øvelsen THINK – PAIR – SHARE: 1: Først tænker deltagerne individuelt over spørgsmålet: Hvad oplever du som beskyttende faktorer? Hvad oplever du som stressende faktorer? 2. Dernæst taler man med sidemanden 3. Underviseren spørger i plenum og noterer stikord på flipover, så alle kan se det METODE 2: Vægten kan være en individuel øvelse. Eventuelt som hjemmearbejde. Giv gerne deltagerne mulighed for at arbejde med Vægten, evt. sammen med deres primærbehandler Psykoedukation til patienter med depression

27 Psykoedukation for patienter med depression
EN AF OS – personlige historier Jytte Ramussen fortæller Jytte Rasmussen gik i år 2001 ned med en svær depression. En uforståelig konstant gråd blev afløst af en sindstilstand af ligegyldighed. Depressionen førte hende fra den lukkede psykiatriske afdeling til i dag at kunne leve et velfungerende liv med den. Et liv, der både er præget af (uhelbredelige) eftervirkninger, men også et liv med en ny vinkel på, hvad det vil sige at have en psykisk sygdom. Carsten Dahl fortæller: ”Som barn husker Carsten Dahl, at han ikke havde noget filter over for stemninger – og ikke noget filter over for at kunne håndtere stemninger. Hvad der for andre mennesker var helt almindeligt, var for Carsten meget store dramaer.” [HØR LYDFIL – ca. 5 min.] Psykoedukation for patienter med depression