Hvad virker for unge på kanten?

Præsentationer af emnet: "Hvad virker for unge på kanten?"— Præsentationens transcript:

1 Hvad virker for unge på kanten?
Klaus Goldschmidt Henriksen Unge fortæller: Hvad virker for unge på kanten? 28. november 2017 UU Danmark

2 Disposition Præsentation
Unge i Partnerskaber – veje ud i virkeligheden Det gode efterværn - Tidligere anbragte unges positive fortællinger om efterværn HØRT! – Unge med særlige livserfaringer deler ud af deres meninger og oplevelser

3 Disposition Præsentation
Unge i Partnerskaber – veje ud i virkeligheden Det gode efterværn - Tidligere anbragte unges positive fortællinger om efterværn HØRT! – Unge med særlige livserfaringer deler ud af deres meninger og oplevelser

4 Præsentation SPUK Klaus Goldschmidt Henriksen Empiri til oplægget:
Kontaktpersonprojektet 2008 – 2011 Det gode efterværn - Tidligere anbragte unges positive fortællinger om efterværn 2012 Fortællinger fra Gaden 2012 – 2014 Unge i Partnerskaber – veje ud i virkeligheden 2014 – 2017 HØRT! – unge med særlige livserfaringer deler ud af deres meninger og oplevelser

5 Disposition Præsentation
Unge i Partnerskaber – veje ud i virkeligheden Det gode efterværn - Tidligere anbragte unges positive fortællinger om efterværn HØRT! – Unge med særlige livserfaringer deler ud af deres meninger og oplevelser

6 Social spejling ‘Normalt er jeg en enspænder, og i starten tænkte jeg, “Hvad fanden er det her for noget?”, for der er altså nogle specielle typer her også. Men så lærer man jo folk at kende ved at møde hinanden på kryds og tværs. Da jeg startede, var jeg meget stille, men jeg har åbnet mig mere op og har lært at tage ting til mig. På den måde kan man sige, at jeg har lært mig selv bedre at kende.’ Simon 16 år, København

7 Få et ansvar ‘Vi lærer også, hvordan man skal opføre sig. Der er altid plads til sjov, men man skal vide, hvornår det skal være alvor. Og vores lærere siger også til os, at når vi er ude, så skal vi repræsentere skolen og det, vi står for. Det er jo ligesom, hvis man er i en virksomhed og skal sælge nogle ting: Hvis man bare er fjoget, så vil folk ikke købe noget af dig. Det er noget med at være voksen og have et ansvar.’ Patrick 22 år, Randers

8 Tryghed i gruppen ‘At være med i partnerskabet gør vores hverdag meget anderledes end på de andre værksteder, for vi får jo et indblik i virkeligheden: Når vi kører jo ud med varer, møder vi rigtige kunder. Og det er nok det største skub at få. Men alligevel har vi også en “sikkerhedssnor” herhjemme på skolen; vi er ikke forpligtet til at være ude i virkeligheden hele tiden.’ Michella 18 år, Randers

9 Pointer fra unge i partnerskaber:
At få tillid til andre mennesker og at andre mennesker vil dem det godt At begå sig socialt i forskellige sammenhænge At tro på, at ting kan lykkes gennem passende udfordringer At føle sig anerkendt som ligeværdige medborgere, hvis indsats gør en forskel

10 Disposition Præsentation
Unge i Partnerskaber – veje ud i virkeligheden Det gode efterværn - Tidligere anbragte unges positive fortællinger om efterværn HØRT! – Unge med særlige livserfaringer deler ud af deres meninger og oplevelser

11 At brænde for de unge „Jeg kan jo godt spotte, hvis folk er falske. En pædagog, der går på arbejde om morgenen og tænker: ‘Jeg skal fandeme ud og gøre noget godt for nogle unge’ – man kan godt mærke, at de brænder for det. Og man kan også godt mærke, hvis det er en, der tænker: ‘Åh, for helvede, hvorfor har jeg ikke fri i dag?’,“

12 Den voksne tager initiativet
„For andre er det jo så naturligt, at de bare ringer rundt for at snakke om et eller andet, men det er det ikke for sådan nogle som os. Vi er sådan lidt: ‘forstyrrer vi, når vi ringer?’ Så det er vigtigt, at nogle voksne tager initiativet og indimellem spørger: ‘Hvordan går det?’“

13 Opbygning af tillid tager tid
„Det kan godt tage et års tid, før du sådan rigtig får opbygget tillid til pædagogerne på dit opholdssted – og der ser man jo hinanden dagligt. Så jeg tænker bare, at hvis du skulle have en kontaktperson fra kommunen, som du ser en time om ugen, så tager det altså lang tid at få opbygget tilliden. De pædagoger, jeg havde på opholdsstedet, dem følte jeg mig tryg ved, og jeg turde sige, hvordan jeg havde det. Jeg prøvede at lade være, men hvis de så spurgte mig, så turde jeg være ærlig overfor dem. Og de kendte mig og vidste godt, hvor mine problematikker lå, fordi, det kan jo også tage enormt lang tid at finde ud af, hvor det lige er, man skal sætte ind henne, og hvornår man skal gøre noget, og hvornår man ikke skal. Men det at de vidste det, det gjorde, at vi kunne begynde at reflektere og arbejde med det stort set med det samme, jeg var flyttet.“

14 Tålmodig og overbærende
„En ting, jeg synes, er meget, meget vigtig, det er, at de har tålmodighed til at sidde og snakke med en ung og lytte og høre, hvad den unge har at sige. Og er overbærende på den måde, at unge som mig kan jo indimellem godt få nogle raserianfald, der kan gå lidt ud over dem. Så overbærende på den måde, at de ligesom kan sige: ‘Okay, så lader vi hende lige rase ud. Og så kan vi snakke om det bagefter.’ Jeg synes også, at en meget væsentlig ting er, at de ikke er sådan nogle tørre nogle, der bare sidder inde på kontoret hele dagen og drikker kaffe. Altså, at de vil noget med de unge. Og at de kan snakke om nogle ting, som interesserer de unge.“

15 Personlig „Der er mange pædagoger, der er meget professionelle. Det vil sige, de ved, hvad de skal sige, hvad de ikke må sige, hvad de må spørge mig om, hvad de ikke må spørge mig om. Altså, det er meget sådan robotagtigt. Og sådan var Marianne [pædagog og kontaktperson] ikke. Nogle gange kunne hun godt komme med nogle jokes, hvor man tænkte: ‘Ej, det sagde du bare ikke det der’.“

16 Spørgsmål i overgangen til voksen
Er jeg klar til at flytte? Hvordan skal min hverdag være? Hvem skal støtte mig fremover? Det sorte hul Alt det praktiske Et sted at bo Et rent og ryddeligt hjem Mad på bordet og i køleskabet Penge på kontoen En rytme i dagligdagen Hvad vil jeg være? Hvordan kommer jeg gennem uddannelsen? Hvordan får jeg lavet mine lektier? Hvordan finder jeg et arbejde?

17 Spørgsmål i overgangen til voksen
Hvordan holder jeg fast i et arbejde? Hvordan begår jeg mig på en arbejdsplads? Hvordan får jeg nye venner? Kan fritidsaktiviteter være vejen frem? Hvordan holder jeg på vennerne? At sortere i vennerne Hvilken kontakt vil jeg have til min familie? Kærester Hvordan holder jeg mig sund og rask? Hvordan er det med sex, prævention og kønssygdomme? Hvordan håndterer jeg psykiske problemer? Rusmidler – Hvordan undgår jeg at ‘falde i’ igen? Hvad hvis mit liv gør for ondt?

18 Pointer fra unge i efterværn
Det er en god ide at: Du er personlig og giver lidt af dig selv. Du viser den unge, at du er villig til at stille op, når det brænder på. Du forventer noget af den unge. Du viser den unge, at du ikke bare er der for lønnens skyld. Du holder fast i kontakten med den unge – også når der ikke bliver spurgt om hjælp! Du er ærlig og siger tingene lige ud.

19 Disposition Præsentation
Unge i Partnerskaber – veje ud i virkeligheden Det gode efterværn - Tidligere anbragte unges positive fortællinger om efterværn HØRT! – Unge med særlige livserfaringer deler ud af deres meninger og oplevelser

20 De unges emner At blive puttet i boks Racisme
Den stemplende baggrundshistorie Plettet journal Personlig baggrundshistorie placerer unge i kasser Systemet Det sociale system Det tager lang tid før kommunen handler Direkte mistillid fra kommunens side Sagsbehandlere er svære at få fat på Sagsbehandlere lytter ikke, men kigger i journaler Overgangen fra 18. år

21 De unges emner Det politiske system
USA - lignende tilstande, boliger, uddannelse og karakterer, Christiania og hash Ungdomslivet – på godt og ondt Grupper og fællesskaber At have noget at stå op til At gå i skole Eksamener Mobning Nøgenbilleder på sociale medier Egen lejlighed

22 Kilder (spuk.dk/vores-udgivelser)
Unge i Partnerskaber – veje ud i virkeligheden. Et perspektiv på pædagogik og praksis på Produktionsskoler. Klaus Goldschmidt Henriksen, Susanne Pihl hansen, Lene Byriel, Jon S. Frederiksen. SPUK 2016 Det gode efterværn. Tidligere anbragte unges positive fortællinger om efterværn. Marie Brøgger Andersen, Klaus Goldschmidt Henriksen, Marlene Na-Yung Horst. Socialstyrelsen 2012 HØRT! – unge med særlige livserfaringer deler ud af deres meninger og oplevelser. Yvette Brennalt, Anders Nedergaard Nielsen, Hanne Warming, Klaus Goldschmidt Henriksen, Peter Jensen. SPUK 2017