Sansestimulation og Motorik

Præsentationer af emnet: "Sansestimulation og Motorik"— Præsentationens transcript:

1 Sansestimulation og Motorik
Ergoterapeuter Kis Møllenborg & Lisbet Sørup Børnecenter København

2 Præsentation Kis: Uddannet i 2000 og arbejdet med ergoterapi til børn i 17 år Ansat siden 2001 i Børnecenter København med arbejdssted på specialskolen Charlottegården Lisbet: Uddannet i 1986 og arbejdet med ergoterapi til børn i ca. 20 år Ansat siden 2011 i Børnecenter København med funktioner i Den Ambulante Børneterapi og Oralmotorisk Team, København Børnecenter København

3 BCK - eftermiddag 6. oktober 2017
Sansestimulation og motorik til børn med sensoriske bearbejdningsvanskeligheder Sanserne Sansebearbejdning Sansestimulation og motorik Oral sansning og motorik Sensory Profile Sensory Defensiveness ”Børste-program” Børnecenter København

4 Sanser & motorik Forskning viser:
Sensoriske bearbejdnings vanskeligheder ses hos ca. 10 % af alle børn 60 % børn med ADHD 70-80 % af børn med autisme spektrum forstyrrelser Sensory Profile og Sensory Defensiveness er valide redskaber til at måle et barns evne til at bearbejde sensoriske informationer. Børnecenter København

5 Sensoriske bearbejdningsvanskeligheder
Problemer med registrering og bearbejdning af sanseindtryk. Centralnervesystemet (især i hjernestammen) filtrerer sanseindtrykkene. Filteret kan sluse for mange informationer ind eller lukke af for stimuli. Modulation. Problemer med sansebearbejdning kan føre til motoriske vanskeligheder, søvnproblemer, uro i kroppen, svært ved sociale lege eller deltage i gruppesammenhænge. Børnecenter København

6 Sanser 3 indre / basale sanser Muskel-led sans = proprioceptive sans
Bevægelses sans = vestibulære sans Kropsfornemmelse = taktile sans (interoception) 5 ydre sanser Se Høre Lugte Smage Føle Børnecenter København

7 Muskel-led sans -Den proprioceptive sans
Muskel-led sansen er signaler fra muskler og led. Stimulering af denne sans: proprioceptiv stimulering. Nedsat registrering. - Nedsat fornemmelse for kroppen Mister muskelspænding, virker sløv eller træt, svært at opretholde koncentration. Vågenhedsniveau ”arousal” nedsættes, for at opretholde arousal-niveau kan barnet blive urolig. Aktivitetsproblemer: - Kan ikke sidde stille, kan ikke samle sig om krævende opgaver eller lytte til verbale instruktioner. Har brug for at dimse med ting, løber fra en aktivitet til anden i stedet for at fordybe sig. Børnecenter København

8 Muskel-led sans - den proprioceptive sans
Aktiviteter, hvor der skal bruges kræfter. De øger kropsfornemmelsen og regulerer sansesystemet. Hoppe i trampolin eller på madrassen hjemme Klatre op og hoppe ned Lege i ujævnt terræn ved at løbe op og ned. Gå på trapper. Mase-lege. Venskabelige brydekampe. Flytte rundt på store puder, bygge hule Hoppe siddende på hoppebold Svømme Kravle-leg, krabbegang, trække sig frem i tov Børnecenter København

9 Bevægelsessans -den Vestibulære sans
Labyrintsansen i det indre øre. Registrerer bevægelse, acceleration og rotation. Aktivitetsproblem: Påvirker evnen til at balancere. Nedsat registrering: Falder oftere, nedsat ligevægt reaktioner, svært ved at klatre, hoppe og cykle. Sensitive: Undgår gynger, bliver køresyg, bange for højder, bryder sig ikke om vilde lege som fangeleg. Børnecenter København

10 Bevægelses-lege med stor stimulering af den vestibulære sans
Gynge: Dæk, fuglerede-gynge eller hængekøje Svinge sig i tov, trapez Kolbøtter, rulle eller snurre rundt Cykle, eller løbehjul Rullebræt Børnecenter København

11 Følesans ( interoception ) - det taktile system
Fornemmelse for berøring kan være hypersensitiv eller nedsat registrering. Hypersensitiv: Tøjet generer, ubehageligt at klippe negle og vaske hår, vil ikke røre klistrede ting. Oralt ses kræsenhed. Mad skal have bestemt konsistens, smag og temperatur. Fordøjelses problemer. Nedsat registrering: - Mærker ikke madrester om munden. Registrerer ikke at tøjet sidder skævt. Kan ikke mærke hvad der er i hånden må bruge synets hjælp. Nedsat fornemmelse for smerte. Manglende sult/mæthed. Sen til ble-afvænning. Børnecenter København

12 Hørelse -Den auditive sans
Børn med sensoriske bearbejdnings vanskeligheder kan også være følsomme på lyde: - Kan ikke lide uventede høje lyde. Ubehageligt med steder hvor der er mange mennesker. Holder sig for ørene, ”I larmer” Bliver konstant afledt når nogen kommer ind i lokalet. Laver selv lyde for at få kontrol. Et lydtæppe. Reagerer modsat ved at lukke helt af og hører ikke, hvad der bliver sagt. Skærmer sig selv. - Høreværn eller ørepropper til bestemte situationer kan hjælpe. Skærmet arbejdsplads eller fristed til leg eller pausested. Børnecenter København

13 Syn -den visuelle sans Visuelle problemer
Kan ikke klare for mange synsindtryk; reoler med mange ting eller pynt på vægge distraherer. Bliver træt i hovedet af mange visuelle stimuli. Storcentre, og sociale arrangementer med mange mennesker kan være ren tortur. Hjælp: Undgå de provokerende situationer, skærme for visuelle forstyrrelser, når der skal arbejdes. Strukturere hverdagen med forudsigelighed. Samme steder og aktiviteter, genkendelighed. Visualisering af hverdagens program ved f.eks: Boardmaker-kort. Børnecenter København

14 Optimal Range of Arousal
Sensory Events J.Wilbarger, 1991 Sensory Overload Low Arousal

15 Det autonome nervesystem
Det sympatiske nervesystem Frygt, flygt, kamp reaktioner. Aktiveres i krisesituationer Det Para-sympatiske nervesystem Aktiveres ved hvile, og når man er tryg og veltilpas Når kroppen er stresset, påvirkes det Limbiske system. Amygdala: Bliver mere aktiv og vokser ved angst / stress. Ubehagelige følelser lagres, emotionel hukommelse Hippocampus: Bearbejdning af sanseindtryk. Beroliger hjernen og kroppen. Forsvar mod stresshåndtering. Bliver mindre aktiv / skrumper ved overbelastning. Har indflydelse på eksekutive funktioner (hukommelse, orientering, styring) Kilde: Stressforeningen.dk (hjernen og stress) Børnecenter København

16 Evidens for massage De proprioceptive aktiviteter suppleret med fast berøring / massage / dybe tryk har en beroligende effekt på kroppen. Oxytocin (krammehormonet) udskilles ved massage. Beroliger nervesystemet. Dopamin og Serotonin (neurotransmitter) udløses ved fysisk aktivitet. Dopamin styrer hjernens center for belønning, følelse af glæde. Børnecenter København

17 Angst – kæmp eller flygt !

18

19 Stimulering af sanser Hele sansesystemet kan reguleres ved at påvirke muskel-led sansen. (Proprioceptiv stimulering). Derfor starter vi med disse aktiviteter. Dvs. proprioceptiv stimulering beroliger, også hvis man er overfølsom på berøringssansen. Herefter supplerer vi med flere bevægelses aktiviteter(vestibulært)og stimulering af berøringssansen(taktilt) Tilpasses det enkeltes barn behov. Børnecenter København

20 Behandling af sensitivitet ved spisning
SOS Approach to Feeding S = sequential O = oral S = sensory 32 trappe-trin i sensorisk udvikling for at kunne spise og drikke alderssvarende Udviklet af den amerikanske psykolog dr. Kay A. Toomey, STAR Institute for Sensory Processing Disorder, Denver, Colorado, USA Børnecenter København

21 Træning af mundmotorik
Oral Placement Therapy Træningsredskaber, der giver en sensorisk stimulation og træning af mundens motorik Velegnede redskaber til mundstimulation for at dæmpe sensibilitet og hæmme uvaner (sutte på ting, bide negle, bide i tøj m.m.) Børnecenter København

22 Sensory profile Beskrivelse af Sensory Profile
Sensory Profile er udviklet i 1999 af Winnie Dunn, amerikansk ergoterapeut. Testen kan udføres med babyer, børn eller voksne med forskellige spørgeskemaer alt efter alder. Testen er en standardiseret metode til at måle personens bearbejdning af sensoriske informationer i dagligdagen. Testen anvendes oftest til børn, hvor der er indikation for at barnet over- eller underreagerer på sansestimuli, eller når barnet har svært ved at være opmærksom i dagligdagen. Testen Sensory Profile beskriver sammenhængen mellem barnets evne til at forarbejde sensoriske informationer samt barnets adfærd i forbindelse med udførelse af daglige aktiviteter. Resultatet af testen kan bidrage med viden til overordnet planlægning af konkret pædagogisk intervention. Testen viser om barnet har en høj eller lav neurologisk tærskelværdi overfor sanseindtryk, og om barnet lader sig passivt styre af eller aktivt arbejder imod tærskelværdien. Testen kan afklare om barnet har behov for at få tilført eller fjernet sansestimuli. Børnecenter København

23 Sensory Profile 2 Testen analyserer barnets sensoriske profil
Sanseprofilen viser, om barnet har sanse-mæssig udsving (moderat/stort) fra normalen Tilskuer (tidl. kaldet Nedsat registrering) (Bystander) Søger (tidl. Sensorisk søgende) (Seeker) Sensor (tidl. Sensorisk følsom) (Sensor) Fravælger ( tidl. Sensorisk skyhed) (Avoider) Ordforklaring: Neurologisk tærskelværdi = mængden af stimuli, som er nødvendige for, at der udløses en respons. Tærskelværdien kan være høj (der skal en stor mængde stimuli til før barnet reagerer) eller lav (der skal få stimuli til før barnet reagerer). Adfærdsrespons. Man kan reagere passivt (følge med) eller aktivt (modarbejde) i fht. tærskelværdien. I grupperne ”tilskuer” og ”sensor” reagerer man passivt, og i ”søger” og ”fravælger” reagerer man aktivt. Kilde: ergoterapeut Ulla Sparholt Se test og scorings-ark Børnecenter København

24 Sensory profile Alle har en sensorisk profil. Nogle har sensoriske bearbejdningsvanskeligheder i sådan en grad, at det fører til aktivitets problemer. Skemaet illustrerer de forskellige sensoriske mønstre, som børnene kan have alt efter tærskelværdi og adfærd. Børnecenter København

25 Sensory profile Ved ”Tilskuer” kan barnet have en sløv og uopmærksom adfærd. Dette skyldes at barnet er påvirket af sin høje tærskelværdi. Ved ”Søger” opsøger barnet sansestimuli for at kompensere for den høje tærskelværdi. Det vil ofte bevirke, at barnet er hyperaktivt. Fælles for disse 2 er, at tærskelværdien er høj, og der skal en stor mængde stimuli til, før barnet mærker disse og reagerer. Ved ”Sensor” kan barnet virke stille eller letafledeligt og hyperaktivt, da det styres af sin lave tærskelværdi. Barnet er ofte detalje orienteret. Ved ”Fravælger” trækker barnet sig fra (undgår) sansestimuli og uforudsigelige aktiviteter for at kompensere for den lave tærskelværdi. Fælles for disse 2 er, at tærskelværdien er lav, og der skal få sansestimuli til, før barnet mærker disse og reagerer. Børnecenter København

26 Mere af Sensory Profile
Den originale Sensory Profile er fra 1999 Sensory Profile Supplement udgaven (2006) (aldersgruppe 3 til 10 år) Short Sensory Profile (2007) Sensory Profile Adolescent / Adult (2002) (aldersgruppe 11 til 65+ år) selvvurderingsskema med 60 spørgsmål Sensory Profile Todler (aldersgruppe 1½ til 3 år) School Companion (2006) (aldersgruppe år) Sensory Prosessing Measure (SPM) (2014) med skemaer tilpasset hjem, skole, institution og øvrige miljø Sensory Profile 2 (SP 2) er udviklet siden med lidt ændrede spørgsmål og ny emneopdeling. Analyse grafik viser en mere dynamisk sammenhæng på barnets reaktioner på forskellige sansestimuli. Sensory Profile er en gruppe af tests, der er målrettet alle aldersgrupper, både børn og voksne. Sensory Profile afdækker personens evne til at bearbejde senso-motoriske indtryk og udføre daglige aktiviteter. Kilde: Ergoterapeutforeningens hjemmeside Børnecenter København

27 Litteratur Winnie Dunn har skrevet bogen ”Living Sensationally”
”Lev sanseligt” (på dansk 2012) I Lev sanseligt forklarer Winnie Dunn, hvordan dine individuelle sansemønstre påvirker den måde, du reagerer på over for alt, hvad der sker for dig dagen igennem. Hver af os kan identificere os med et af fire sansemønstre. Ved at bruge spørgeskemaet i denne bog kan du finde frem til dit eget sansemønster og sammenligne det med din partners eller din kollegas. Det har nemlig stor betydning for, hvordan man løser sansemæssige konflikter derhjemme og på arbejdet. Fra bogens forord: ”… Når du forstår dine sensoriske behov, kan du foretage tilpasninger, så dit liv bliver mere tilfredsstillende. Glæd dig til at læse bogen og møde nye sider af dig selv og dine nærmeste.” Ulla Sparholt, Ergoterapeut, Pd. i psykologi. Winnie Dunn er en førende autoritet og internationalt anerkendt for sin forskning om, hvordan børn og voksne reagerer på sanseoplevelser i deres hverdag. Hendes forskning tager afsæt i ergoterapi og pædagogisk rådgivning, men er relevant for alle. Oversat fra engelsk af Søren Søgaard. Dansk forord af Ulla Sparholt. Kilde: Dansk Psykologisk Forlag Børnecenter København

28 SENSORisk intolerance
Viser en Sensory Profile, at barnet har en lav sensorisk tærskel, er det relevant at undersøge, om der er tale om sensorisk intolerance overfor sanseindtryk ”Sensory Defensiveness” Sensitive børn, der har en meget lav tærskel vurderes med Wilbargers metode Barnets sensoriske habitus undersøges også ved et grundigt interview af barn eller forældre Det er vigtigt at vurdere i hvilken grad, barnet har sensoriske forstyrrelser, da det skal være af en behandlingskrævende sværhedsgrad for at kaldes sensorisk intolerance Børnecenter København

29 Sensory defensiveness
Patricia og Julia Wilbarger De amerikanske ergoterapeuter har gennem mange år specialiseret sig i sensorisk intolerance kaldet ”Sensory Defensiveness” ”Sensory Defensiveness”-kursus skal gennemføres for at kunne anvende Wilbarger programmet korrekt til personer med sensorisk intolerance Børnecenter København

30 Overreaktion på sansestimuli
Sensory Defensiveness er simpelthen en forstærket aktivering af vore beskyttende sanser Sanseapparatet er i alarmberedskab ”Sensory Defensiveness produces an overreaction of our normal protective senses” Vi har alle en evne til at sanse en potentiel fare, men normalt reagerer man fornuftigt og hensigtsmæssigt på risici, så vi ikke kommer til skade Nogle mennesker har en tendens til at over beskytte eller forsvare sig selv. De reagerer på bestemte ufarlige sanseindtryk, som om de var irriterende, farlige eller smertefulde Det kaldes Sensory Defensiveness Kilde: Wilbarger Børnecenter København

31 Optimal Range of Arousal
Sensory Events J.Wilbarger, 1991 Sensory Overload Low Arousal

32 Barnet Barnet med Sensory Defensiveness ”heler” ikke så hurtigt som andre børn, og arousal ”baseline” kan dermed stige og stige. Et barn med arousal kurve oppe i ”overload”. Et stykke tøj, som strejfer kinden, kan føles som at blive slået (angrebet) ”Skaden” er således sket, inden reaktionen kommer. Interventionen skal iværksættes inden symptomerne kommer i løbet af dagen.

33 Forstå sensory defensiveness ved at skelne mellem:
Primær sensorisk intolerance adfærd (negativ, undvigende, sær adfærd eller forsvarsmekanismer ved sanseoplevelser eller sansestimuli, som andre oplever uproblematiske) Sekundære symptomer (reaktioner på sensorisk intolerance) Ængstelse, stress, distræthed Overstimuleret, shutdown søvnbesvær Fysiske eller psykiske gener: maveproblemer, hovedpine, muskelspændinger Sociale og følelsesmæssige problemer: indelukket, slås, aggressiv, skrøbelig 3. Strategier ”Coping” (metoder for at klare sensorisk intolerance) Trække sig tilbage (sanser, aktiviteter, miljø, socialt samvær) Kontrol Kognitive metoder: tale med sig selv Sansesøgende adfærd: gentage, berøre, tumle, sutte, bide, skære tænder, selvskade Børnecenter København

34 Comprehensive treatment approach / program / protocol
Wilbarger programmet består af 3 dele Interveiw og afklaring af modulationsvanskeligheder ved at spørge om forløbet på to dage (hverdag og fridag) i barnets typiske liv ”two typical days” Lave et sensorisk dagsprogram ”Sensory Diet” sammen med barn og omsorgspersoner , bestående af daglige aktiviteter og behandling Behandling med Wilbarger-metoden : a) dybe strøg med børsten og ledkompression (Deep Pressure and Proprioceptive Technique) DPPT b) stimulering i ganen (Oral Tactile Technique) OTT Børnecenter København

35 Hvis barnet er Sensorisk Defensivt anvendes:
Wilbarger metoden, med dybe strøg med børsten efterfulgt af led-approksimation – hver 2. vågne time Kombineret med en sensorisk diæt. Hvis barnet er oralt sensorisk defensivt anvendes Oral-Tactil-Teknik før hvert måltid, én gang mellem hvert måltid og før tandbørstning. Alle der tager del i barnets behandling skal instrueres grundigt i den dybe tryk børstning og den orale taktile teknik – det er umuligt at ramme den korrekte mængde tryk på egen hånd

36 Hvorfor både børstning og sensorisk diæt
Proprioceptive og vestibulære input regulerer arousal og styrker nervebanerne der evaluerer sensoriske input Børstning påvirker hypothalamus (styring af temperatur, frygt, vrede, tørst og sult), som er med til dæmpe sekundær symptomer ved fight / flight. Oxytocin frigives, hvilket beroliger nervesystemet.

37 Sensorisk diæt EFFEKT af STIMULI:
Proprioceptive stimuli varer: 1,5 – 2 timer Vestibulære stimuli kan vare i 4 til 8 timer Oral motoriske input varer i forskellig længde – kan være nogle få minutter. Smags og lugte stimuli varer kun så længe stimulering er der

38 Sensory Diet Klokken: Nøgle aktivitet: DPPT: OTT: Sensorisk aktivitet:
Kommentar: 6.30 Vågner Rutiner omkring opvågning. 8.00 Møder i skolen Rutiner ved skolestart. 9.30 10 pause 11.30 Frokost

39 FORMÅL: Vi skal fodre centralnervesystemet, inden behovet opstår, med tidsbestemte, aktivitets – eller lege prægede meningsfulde sansestimuli. Skal udarbejdes i samarbejde med barnets netværk, da det skal kunne realiseres. Interventionen skal foregå i barnets naturlige omgivelser for at støtte generaliseringen. Når målet for tilgangen / interventionen er formuleret (i samarbejde med forældrene), spred så handlingerne ud på flere aktiviteter med samme handling / funktion Fx påklædning: i hjemmet, til idræt, til svømning.

40 børste Therapressure Brush er en børste udviklet af Wilbarger, der ikke kilder, ridser eller klør. Håndtaget er godt at holde på. Forhandler Børsten føres med et fast roligt strøg hen over huden på ryg, ben, fødder, arme og hænder Børnecenter København

41 Børste-programmet Wilbargers Børste-Program: DPPT
Deep Pressure and Proprioceptive Technique Tager ca. 3 minutter at gennemføre Kan laves med / uden tøj på kroppen Barnet kan ligge, sidde eller stå Udføres 7-8 gange med ca. 90 til 120 minutters interval i barnets vågne timer Udføres dagligt i 2-3 uger Stoppes efter 3 uger, hvis der ikke ses effekt Stoppes hvis der opstår gener Gentages med ny periode, hvis behov opstår Børnecenter København

42 Børstning og sanseproblemer
Børste og ledkompressions-metoden kan bruges som stimulering, og kan med god effekt anvendes til behandling af mennesker med sanseforstyrrelser Nedsat kropsopfattelse Nedsat følesans Indre uro / rastløshed Sansesøgende Neglect Kilde: Therapressure Brush v. ergotp. Birgitte Gammeltoft Børnecenter København

43 Reaktion & Effekt Huden tolererer bedst dybe tryk, så let berøring bør undgås De dybe strøg påvirker den taktile følsomhed i huden og det øger barnets opmærksomhed Smertetærsklen ændres ved dybe tryk, da der stimuleres til dannelse af endorfiner (kroppens naturlige smertemedicin) Ledkompression (10 dybe tryk på alle led) virker beroligende Børnecenter København

44 Tak for i dag Kis Møllenborg & Lisbet Sørup Børnecenter København