Det Digitale Byggeri.

Præsentationer af emnet: "Det Digitale Byggeri."— Præsentationens transcript:

1 Det Digitale Byggeri

2 Emner Baggrund for Det Digitale Byggeri Kommunikation og samarbejde
Læringsmål Byggeherrekravene Murer, it og informationssøgning Datatilsynet, Registerloven og Ophavsretsloven Produktionskort

3 Baggrund Det Digitale Byggeri (DDB) startede i 2003
Skulle øge digitaliseringen i byggeriet Byggeri er en informationstung proces, og derfor er der store gevinster ved at udnytte it/digitalisering DDB skal øge produktiviteten med samarbejde på tværs af virksomhederne Når produktiviteten i byggebranchen står i stampe, skyldes det blandt andet, at byggeriet halter efter andre brancher, når det gælder om at udnytte de nye informationsteknologier. Det er ekstra paradoksalt, fordi byggeriet – i kraft af sin samarbejdsstruktur – vil kunne hente store gevinster ved at udnytte it bedre på tværs af virksomhederne.

4 Baggrund Projektrådet lagde i grunden til de gældende bygherrekrav for: Digitalt udbud 3D-modeller Projektweb Digital aflevering Byggeriets syv organisationer sørger for (via Imple- menteringsnetværket for Det Digitale Byggeri), at de digitale løsninger bruges i praksis i byggeriet. Styregruppen for Det Digitale Byggeri udvalgte det bredt sammensatte Projekt råd – de fire konsortier, som i lagde grunden til de gældende bygherrekrav for Digitalt Udbud, 3D-modeller, Projektweb og Digital aflevering. Byggeriets syv organisationer = BAT-Kartellet, Bygherreforeningen, Danske Ark, Dansk Byggeri, DI Byggematerialer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og TEKNIQ. De påtog sig i fællesskab at bære resultaterne af Det Digitale Byggeri ud i deres medlemsvirksomheder – og at forankre de digitale løsninger i byggeriets praksis. Til det formål dannede de Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri.

5 Baggrund Standardisering samles for sig og ”Digitale Fundament” overdrages til foreningen bips ( Resultat: Nyt klassifikationssystem (DBK) og 3D Arbejdsmetode Udvikling af konceptet ”Produktionskort” Nyt klassifikationssystem (DBK) og 3D Arbejdsmetode (en fælles specifikation for hvordan 3D-modeldata kan skabes, genanvendes og udveksles gennem byggeriets faser).

6 Kommunikation og samarbejde
Hvert år bruges der milliarder af kroner til udbedring af fejl og mangler Fejl og mangler opstår på grund af svagheder i kommunikation og samarbejde Effektivitet og kvalitet skal øges gennem digitale samarbejdsformer

7 Kommunikation og samarbejde
Eksempel på kvalitetsforbedring: Projektweb kan sørge for opdaterede tegninger og 3D-modeller på byggepladsen Så kan man undgå 60 % af alle fejl

8 Kommunikation og samarbejde
Underentreprenør Bygherre Rådgiver Udførende Entreprenører Ingeniør Leverandører Kunden Arkitekt Producenter

9 Kommunikation og samarbejde

10 Læringsmål Anvende elektronisk kommunikation og informations- indsamling på grundlæggende niveau (gr.forløb og 3.H) Forstår begreber og metoder, der er nødvendige for anvendelse af computere til opgaveløsning inden for undervisningens mål (fra gr.forløb til svendeprøve)  Kan redegøre for de generelle krav til arbejdsmiljø ifm. indretning og anvendelse af en computerarbejds-plads (fra gr.forløb til svendeprøve)  Har kendskab til metoder for sikring af datatab og generel it- sikkerhed, herunder backup.(fra gr.forløb til svendeprøve)  Har kendskab til metoder for sikring af data tab og generel it sikkerhed, herunder backup.(Grf.-SvP)

11 Læringsmål for murerfaget
Kendskab til begreber og metoder, der er nødvendige for digital kommunikation på byggepladser, herunder overordnede begreber i det digitale byggeri. (3.H, 4.H og 5.H) Kan udarbejde produktionskort ifm. praktiske opgaver (3.H) Kan betjene generelle funktioner i informationsteknologiske værktøjer til tekst- og talbehandling samt forstå nytteværdien af brugen af disse it-værktøjer i byggeriet  (1.H og 3.H) Har kendskab til datalovgivningen og Registerloven (3.H)

12 Bygherrekravene Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og kommunikationsteknologi i byggeri BEK nr af 13/12/2010

13 Væsentlige ændringer Efter 1. januar 2007:
Forskellige krav ved byggeri over 3 mio., over 15 mio. og over 40 mio. kr. ekskl. moms. Efter 22. april 2008: Ændres ”40 mio. kr. ekskl. moms” til ”20 mio. kr. ekskl. moms” Efter 1. marts 2011: Alle krav gælder ved byggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms.

14 BEK. Nr af 13/12/2010 Gælder for statsligt byggeri dvs. nybyggeri, om- og tilbygning, renovering og vedligeholdelse samt anlæg knyttet til det omfattende byggeri. Gælder også for byggeri, der helt eller delvist finansieres ved lån eller tilskud fra staten, når lånet eller tilskuddet udgøre mindst 50 % af byggeomkostningerne. Gælder også for byggeri til institutioner, hvis drift helt eller delvist betales af staten (det samlede tilskud skal udgøre mindst 50 %).

15 BEK. Nr af 13/12/2010 Bekendtgørelsen gælder kun, når byggeopgavens samlede anslåede projektsum overstiger 5 mio. kr. ekskl. moms. Bygherren skal anvende informations- og kommunika- tionsteknologi ifølge bestemte krav. Bygherren kan i et konkret projekt fravige et eller flere af kravene, hvis det er for dyrt. Byggeherren skal så give en skriftlig begrundelse for fravigelsen.

16 BEK. Nr af 13/12/2010 Bygherren skal på anmodning stille dokumentation til rådighed for Erhvervs- og Byggestyrelsen senest 4 uger efter anmodningen. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2011 og bruges til byggeopgaver, der udbydes den dato eller senere. Den tidligere bekendtgørelse bruges fortsat til bygge- opgaver, der er udbudt i perioden fra den 1. januar til den 28. februar 2011.

17 Betydning for de udførende
Anvendelse af en pc i sit daglige arbejde indebærer: Betjene mus og tastatur. Betjene mindst ét styresystem. Logge på og lagre data på forskellige drev. Informationssøgning på internettet. Anvende almindelige tekniske og faglige udtryk. Tilslutte forskellige ydre enheder.

18 Murer og it Tegninger. Tidsplan. Skurbog/timesedler.
Løn- og akkordberegning. Materialeberegning/materialeblandinger. Data om sikkerhed, miljø og materiel. Håndtere og udveksle byggesagens information. Byggemødereferater.

19 Informationssøgning Man kan fx søge oplysninger om:
Materialernes anvendelse. Producentens anvisninger, sikkerheds- og datablade. Oplagring af materialer. Affaldshåndtering. Sikkerhed, gener og værnemidler. Forbrug og påføringsmetoder. Tørretider. Rengøring ved brug af forskellige materialer.

20 Datalovgivningen & Registertilsynet
Datatilsynet holder øje med, at reglerne i Persondataloven overholdes. Loven gælder for behandling af personoplysninger, som foretages ved hjælp af computere. Loven gælder også andre systematiske oplysninger om personers private eller økonomiske forhold. Oplysningerne skal behandles iht. god databehandlings- skik, dvs. på en ordentlig måde. Link: Datatilsynet er den centrale uafhængige myndighed, der fører tilsyn med, at reglerne i persondataloven overholdes. Datatilsynet består af et råd - Datarådet - og et sekretariat. Datatilsynet bl.a. rådgiver og vejleder, behandler klager og gennemfører inspektioner hos myndigheder og virksomheder.

21 Registerloven Hvilke oplysninger må ikke registreres?
Følsomme oplysninger i private registre. Oplysninger om enkeltpersoners private forhold må som udgangspunkt ikke registreres fx race, religion, helbredsforhold og sociale problemer. Registrering må dog ske, hvis man selv giver informationen. En virksomhed må kun registrere oplysninger, hvis det er nødvendigt. Hvilke oplysninger må ikke registreres? Følsomme oplysninger i private registre, Registerloven §3, Stk. 2: Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lign., må ikke registreres, medmindre dette følger af anden lovgivning. Registrering må dog ske, såfremt oplysningen er afgivet af den pågældende selv eller indhentet med hans samtykke og der foreligger omstændigheder, hvor han må vide, at oplysningen vil blive registreret. Det er endvidere en betingelse, at det er nødvendigt for virksomheden m.v. at være i besiddelse af den pågældende oplysning for at muliggøre en berettiget varetagelse af virksomhedens eller andres tarv.

22 Registerloven Eksempler på registre Private registre
Telefonnummerregistre Pressens informationsregistre Registre hos kreditoplysningsbureauer Pengeinstitutters kreditoplysninger Registre hos adresserings- og kuverteringsbureauer Registre hos edb-servicebureauer Offentlige registre Cpr-register Told og skat Lægers registre Politiets registre Pensionsudbetalinger

23 Ophavsretsloven Man skal kende Ophavsretsloven, når man downloader eller kopierer andres materiale til videregivelse eller eget brug. Du kender sikkert ikke hele lovgivningen, men har en god fornemmelse af hvad der er rigtigt og forkert. Ophavsretsloven kan findes her:

24 Produktionskort Produktionskort sørger for struktur på de udførendes data Data samles i et produktionskort, der udgør grundlaget for produktionen. Produktionskortet er en opsamling af de informationer, svendene skal have til rådighed, når arbejdet skal udføres på pladsen. Produktionskortet er digitalt. Så kan man overføre data og genbruge dem, hvor det er fornuftigt og relevant. Mere om produktionskort kan findes her:

25 Produktionskort Genbrug af data helt tilbage fra projekteringen.

26 Produktionskort Forudsætninger for produktionskortet
Der findes nogle generelle forudsætninger for, hvordan produktionskortets struktur og anvendelse skal være. Entreprenøren har ansvaret for produktionskortet. Produktionskortet skal kunne vises elektronisk. Der er ingen begrænsninger eller regler for, hvordan produktionskortet skal bruges eller ser ud. Se et eksempel på en metode til produktionskort her:

27 Produktionskort Formålet med produktionskort
Et redskab, der samler alle opdaterede informationer. Bruges til at kunne løse en produktionsopgave korrekt og på den mest effektive måde. Fordi det svært at holde styr på alle informationer, vejledninger, regler og anvisninger. Sikrer, at mandskabet har de nødvendige kompetencer til en arbejdsopgave. Formålet med udarbejdelsen af produktionskortet er at tilvejebringe det redskab, der kan samle alle de opdaterede oplysninger og informationer der er nødvendige, for at kunne løse en given specifik produktionsopgave korrekt, i alle henseender og på den mest effektive måde. Det er en svær opgave for medarbejderne på den enkelte byggeplads at orientere sig, holde rede på og være opdateret på de mange og forskelligartede informationer, vejledninger, regler og anvisninger der eksisterer om de enkelte arbejdsopgaver. Det kan ligeledes være svært at sikre at mandskabet besidder de nødvendige kompetencer til den specifikke arbejdsopgave.

28 Produktionskort Opgave
Du skal efter din lærers anvisninger udfylde et produktionskort i forbindelse med din aktivitet på skolen. Skabelon til produktionskort i forskellige sværhedsgrader findes i Undervisnings- banken: Eksempler på udfyldte produktionskort findes også i Undervisningsbanken: