Grøn Omsorg i Autisme pædagogikken

Præsentationer af emnet: "Grøn Omsorg i Autisme pædagogikken"— Præsentationens transcript:

1 Grøn Omsorg i Autisme pædagogikken
Abstract SIKON 2017 for workshop om Grøn Omsorg i Autismepædagogikken, udarbejdet af Gry Metz Mellier, kandidat fra Københavns Universitet – Folkesundhedsvidenskab 2016 & Carsten Ørting Andersen, Pædagogisk leder for Damsgaarden bo- og dagtilbud, samt skribent og formidler af metoderne via blandt andet bloggen Dyrene kan aflæses igennem kropssprog, og relationen vækker ansvar og vilje til at handle. Specialet finder en mulig samproduktion af omsorg, når borgeren får lov til at drage omsorg for dyret. Ved at dyret udviser en rolig adfærd bliver borgeren rolig, hvilket igen påvirker hesten (5). Når hest og menneske bliver rolige, sker det sammen, man kan ikke skelne hvem, der bliver rolig først. Grøn Omsorg giver borgeren en ny identitet igennem en ny måde for menneske og dyr at være sammen på. Borgeren giver husdyret en mulighed for at være et socialpædagogisk husdyr, mens husdyret giver borgeren en mulighed for at være omsorgsgiver. Således giver menneske og dyr hinanden nye identiteter, der skabes i praksis og strukturerer praksis. Indledning Vind i håret, jord under neglene og omsorgsgivende relationer. Grøn Omsorg er en indsatsform, hvor naturlige miljøer inddrages i borgernes hverdag, fx vild natur, landbrug, gartneri, skovbrug, skolehaver, terapihaver eller dyrehold. I Grøn Omsorg anvendes de naturlige miljøer til terapeutisk arbejde, undervisning, beskæftigelse og sundhedsfremme. Forskning indikerer, at Grøn Omsorg kan bruges til at opnå sundhed og pædagogiske mål blandt sårbare grupper (1;2;3). Dette abstract giver et indblik i en dansk Grøn Omsorg indsats for personer med autismespektrumforstyrrelser. Key Image 3 Figur 3. At føre hesten, så den af sig selv følger dig. Figur 1. Pictogram fra Picto Selecta til hesteaktivitet. Resultater Damsgaardens pædagogiske leder Carsten lægger vægt på, at den omgivende natur bruges både som ramme og som fælles tredje for aktiviteter mellem borgere og personale. De i kraft af årshjulet tilbagevendende opgaver giver mulighed for variation og gensynsglæde for borgerne. Haven danner ramme for en Low Arousal tilgang, hvor alle sanseindtryk nedtones, for at give mest muligt ro til den udviklingsorienterede indsats. Dyrene giver oplevelser og heste bruges terapeutisk igennem ridning og terapeutiske øvelser. Kandidatspecialets forfatter Gry fandt, at aktiviteter med dyr og planter strukturerer det sociale på gården ved at have betydning for, hvordan verden tilskrives mening. På Damsgaarden blev terapeutiske og pædagogiske mål ikke blot søgt opnået gennem personalets omsorg for borgerne, men også ved at borgerne kunne drage omsorg for dyr og planter. Gårdens aktiviteter gav mulighed for, at borgere i risiko for isolation blev inkluderet i meningsfulde arbejdsprocesser sammen med andre. . Metode Abstractets case er Damsgaarden, et dagtilbud og terapilandbrug med køkkenhavedyrkning, brændeproduktion samt dyrehold. Materialet består af Damsgaardens egne praktiske erfaringer samt et kandidatspeciale fra Københavns Universitet i form af et casestudie fra Damsgaarden med interviews og observationer som forskningsmetoder (4). Tilsammen tegnes et billede af de centrale elementer, der udgør Grøn Omsorg på Damsgaarden. Figure 4. Forårsarbejde i haven. Konklusion Etablerede autismepædagogiske værktøjer i kombination med Grøn Omsorg ser ud til at have en virkning for borgerne på Damsgaarden. Damsgaarden kan dokumentere væsentlig reduktion i såvel selvskadende adfærd, magtanvendelse og medicinforbrug blandt en sårbar gruppe borgere. Igennem en beskrivelse af metoderne og erfaringerne ønsker vi at inspirere til at udbrede arbejdsmetoderne, og med tiden skabe en udvikling, som kan danne baggrund for mere og bedre forskning. Key Image 2 Referencer 1) Annerstedt, M; Währborg, P (2011) ‘Nature-assisted therapy: Systematic review of controlled and observational studies’ Scandinavian Journal of Public Health, 39(4), pp 2) Berget, B; Braastad, BO (2011) ‘Animal-assisted therapy with farm animals for persons with psychiatric disorders’ Annali dell'Istituto Superiore di Sanità, 47(4), pp 3) Whear, R; Coon, JT; Bethel, A; Abbott, R; Stein, K; Garside, R (2014) ‘What is the impact of using outdoor spaces such as gardens on the physical and mental well-being of those with dementia? A systematic review of quantitative and qualitative evidence’ Journal of the American Medical Directors Association, 15(10), pp 4) Lundberg, GLM (2016) Green Care – et eksplorativt casestudie af et terapilandbrug I Danmark 5) Despret, V (2004) ‘The Body We Care For: Figures of Anthropo-zoo-genesis’ Body & Science, SAGE publications, 10(2- 3), pp Diskussion Naturen i Grøn Omsorg er en samarbejdspartner, et fælles tredje. Damsgaardens pædagogik læner sig op ad teorier om, at mennesket er en del af jordens økologi og derfor har det mentalt og fysisk bedst, når vi interagerer med elementer, planter og husdyr. De har erfaret, at for nogle mennesker med ASF er relations dannelse til dyr nemmere end til andre mennesker. Figure 2. Hesten som terapidyr.