Hvordan nedbringes sygefraværet i et medicinsk sengeafsnit

Præsentationer af emnet: "Hvordan nedbringes sygefraværet i et medicinsk sengeafsnit"— Præsentationens transcript:

1 Hvordan nedbringes sygefraværet i et medicinsk sengeafsnit
Trivsel og sygefravær Hvordan nedbringes sygefraværet i et medicinsk sengeafsnit

2 Konteksten Camilla Lund Hansen, afdelingssygeplejerske N2, OUH
Ansat i afdelingen i 10 år – 2,5 år som afdelingssygeplejerske Alment neurologisk sengeafsnit – 16 senge, heraf 3 observationsstuepladser + 3 bufferpladser 21 sygeplejersker og 14 SSA’er, 1 sygeplejesekretær Kerneopgaven – udredning, behandling og pleje af den neurologiske patient

3 Lone Olsen, HR konsulent, Koncern HR
Ansat i HR siden 1999 Har arbejdet med bl.a. sygefravær siden 1999

4 1 Step Udgangspunkt: Januar 2014 – 31 sygedage
Sygefravær på 6,5 procent 1. Personalemøde: Fremadrettet fokus på sygefravær (primær pletsygefravær) og italesættelse af dette som indsatspunkt Aktivt brug af vores trivsel og sygefraværs politik

5

6 Mulighedsrundkørslen

7

8 Det vigtigste – Udover alt det andet

9 Dilemma I har, på et personalemøde, italesat det høje sygefravær.
Der er gået 3 måneder og det har ikke ændret sig. Hvad gør I?

10 Sprog

11 Sprog Fokus på hvad der ikke lykkedes for dagvagten, eller fokus på hvad der lykkedes på trods….. ”Hvilken merværdi kan vi sammenskabe for vores patienter, som kan skinne tilbage på os”, fremfor ”omorganisering, sammenlægninger, budgetreduktion,….” ”Er der noget jeg kan gøre, er der noget du gerne vil tale om,….” eller ”nu er hun jo så igen væk” Fokus på den tydelige og konkrete forventningsafstemning, eller snak om misforstået omsorg. Tale eller stilhed? Tale om eller tale med?

12 Sprog Vi skaber forventninger og rum for mulige handlinger. Vi taler ind i en forventning – et ”muligt” udfaldsrum om noget. Når vi har udviklet en bestemt måde at tale om tingene på – har den med at tiltrække og udvikle episoder, der bekræfter og vedligeholder forventninger. ”Selvopfyldende profetier”

13 2.Step Deltagelse i Regionens kurser omkring Trivsel og sygefravær incl. Stedfortræder AMIR og TR Gav rigtig gode redskaber til at arbejde aktivt med nedbringelse af sygefravær – og fokus på trivsel

14 Redskaber til håndtering af sygefravær
Det socialt kapitel ”Dialog om sygefravær” – model – pjece ”Nogle er mere syge end andre” – undersøgelse ”Den sundeste ledelse” – pjece ”Når samtaler med medarbejderne er svære” – pjece ”Kom godt tilbage-modellen” – pjece Kurser Rådgivning, vejledning, sparring fra HR

15 Dilemma I – leder, arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant – har været på kurser og føler jer inspireret og bedre rustet. Så kommer den svære del – implementeringen. Hvordan griber I den an?

16 ”Hvis vi vil have flere hænder må vi starte med at se på os selv”
3. Step 2. Personalemøde Præsentation af model for personalet – Med udgangspunkt i: ”Hvis vi vil have flere hænder må vi starte med at se på os selv” Besøg af Lone Olsen fra HR som hemmelig gæst til personalemødet Fremlæggelse af målsætning for N2- og den fremadrettede synliggørelse

17 Målsætning AFDELING N2’S MÅLSÆTNING/SUCCES KRITERIER:
ET SAMLET SYGEFRAVÆR BLANDT PERSONALET PÅ MINDRE END 5 PLETSYGEFRAVÆRSDAGE PR. MÅNED PERIODER AF 14 DAGES VARIGHED, HVOR DER IKKE FOREKOMMER SYGEFRAVÆR FRAVÆR AF LANGTIDSSYGEMELDINGER MINIMAL FOREKOMST AF BARNSYG

18 Synliggørelse for personalet

19 Dilemma Hvordan vil jeres kolleger have det med at blive ”udstillet” i en sygefraværsopgørelse, der er synlig for alle i afdelingen. Og måske også for de patienter og pårørende, der forvilder sig ind i personalestuen?

20 Trivsel, balance i arbejdsliv og privatliv og aftaler
4. Step Systematisk tilgang dag ved sygdom God kontakt til den syge medarbejder på 1 dagen Herefter efter aftale, men min. På 3 og 12 dagen Er det ikke kontrol? Nej – Det er omsorg! Systematisk brug af sygefraværs meddelelser fra Regionen, med indkald til uformelle omsorgssamtaler hos nærmeste leder med fokus på: Trivsel, balance i arbejdsliv og privatliv og aftaler

21 Dilemma Hvorfor er kontrol negativt? Hvad med skriftlighed?
Notater på personalesagen?

22 5.Step Opfølgning, opfølgning og opfølgning Hele trivselsdelen:
Aktiv brug af MUS samtaler – hvad får den enkelte til at trives, motivation og arbejdsglæde Brug for en fridag - åbenhed Specialist funktioner/ fordybning i sygeplejen Nænsomnødværge Introduktion af nyansatte

23 Andet systematik Afkrydsnings skema til hurtigt overblik og evt. tidlig indsats Gennemgang af mønstre i fravær ift. den enkeltes arbejdsplan Gennemgang af sygefraværets placering ift. DV, AV, NV Gennemgang af fremmødefordeling ift. sygefraværets fordeling på SSA eller SPL

24 Andre indsatspunkter Nyt personale - ”Særligt de unge”
Information omkring vores politik og indsatspunkt allerede ved ansættelsessamtale + introsamtaler - Hjælp ind i arbejdslivet ift. ansættelsesbrøk Elever og studerende – Kliniske vejledere som rollemodeller og italesættere Gravide /langtidssygemeldte – Kreativ tænkning, med indpasning af arbejdet til den ”syge”.

25 Resultater Bundlinjen = Besparelse på lønkroner 2013: 6,9 2014: 2,4
2015: 2,5 Mærkbar forskel i hverdagen – Oplevelse af mere ”Tid” – mange på arbejde Tid til at bedrive ledelse ex. Gode vagtplaner, udviklingsplaner ect ect Forbedret overskud i hverdagen for den enkelte medarbejder Ingen rovdrift på personalet for at få dækket vagter – Når du har fri, så har du fri!

26 Resultater Overskud i hverdagen til at udvikle os til fordel for patienterne - Omlægning af plejestrukturen til tildelt patientpleje - Indfasning af generisk stuegangskoncept - Ændring i personaleomsætningsmønsteret – gennemtrækket er mindsket -Overskud til oplæring af nyt personale - Forbedre arbejdsmiljøet ift. vold og trusler

27 Resultater Alt det andet: Planlagt afspadsering
Mulighed for deltagelse i kurser, uddannelse Alle har haft mulighed for 3 ugers sammenhængende sommerferie Plus meget meget mere 