Undersøgelse af unges sexvaner

Præsentationer af emnet: "Undersøgelse af unges sexvaner"— Præsentationens transcript:

1 Undersøgelse af unges sexvaner
Gynækologisk afdeling, Herning i samarbejde med Viborg Kommune Finn Lauszus, overlæge Medv.: Jane Boelskifte, Jørn Falk Jacob Malchau Lauesgaard & Kjeld Rasmussen†

2 Metode og design Spørgeskemaer til samtlige 9.klasser i den gl Viborg Kommune Uddelt uvarslet for såvel lærere som elever Forhåndsgodkendelse fra skoleledelse og skolebestyrelse. Undersøgelsen gennemført 1986, 1993, 2000 og 2007

3 Dækningsgrad Elevtallet 1760 i de deltagende skolers 9. klasser i 4 undersøgelser fra og i alt deltog 1640 (94 %) af eleverne. Det er uden sammenligning en meget høj deltagelsesprocent på denne type undersøgelser. Designet var, at det skulle være på samme tid og kun én gang, at de unge fik skemaet at se, så en såkaldt ’kontaminering’ ikke kunne ske af de indsamlede data. Det skulle tjene til datas robusthed

4 Metode og evaluering

5 De findes 4 ’generationer’ af seksualundervisning, som har været anvendt til teenagere:
1. Skræmmekampagne til reduktion af kønssygdomme, 2. Forebyggelseskampagne mod graviditet og for brug af prævention, 3. Kampagner med fokus på afholdenhed og normer for seksuel aktivitet og 4. Kampagner baseret på evner til at kunne sige fra og forhandlingsfærdigheder. Studier som har evalueret skolers seksualundervisning og AIDS kampagner har fundet korttidseffekter, specielt på området omkring viden og tro. Til gengæld er det mere sparsomt trods flere forskellige slags indhold at finde positive ændringer i adfærd på baggrund af seksualundervisning. Det har ikke påvirket alder ved debut eller hyppigheden af seksuel aktivitet.

6 Hvad er det egentlig vi evaluerer på?
Skolen Eleverne Vores dagsorden Samfundsinteresse

7 Viborg kommunes evaluering af seksualundervisning efter undersøgelsen – en serie spørgsmål til alle 11 involverede folkeskoler - hvordan kunne baggrunden for resultaterne være

8 Er der udarbejdet en overordnet plan / rammebeskrivelse for seksualundervisningen på jeres skole (hvilke emner der undervises i, på hvilke klassetrin, hvor mange timer mv.)? 8 skoler NEJ, 3 havde plan Hvem står for seksualundervisningen (alle klasselærere, enkelte lærere varetager opgaven i alle klasser, sundhedsplejerske, andre)? Klasselæreren; vedk. kan benytte andre faggrupper Hvilke materialer benyttes i undervisningen? Hvem står evt. for at bestille materialer hjem? Alt tilstedeværende og opdrivelige via bibliotek og nettet Sker der efteruddannelse af lærerne, der underviser inden for området? NEJ Hvor mange timer undervises i seksualundervisning? 7 skoler timeløst, 4 skoler: timer årligt

9 Der har så vidt der kan skønnes ikke været nogen ændring i læseplaner, evaluering af initiativer eller organisering af seksualundervisning i Viborg Kommunes 9. klasser i mange år. Læseplaner for faget og rammerne for undervisningen er så løse, at det ikke siger noget om, hvordan den rent faktisk er foregået - og foregår på de enkelte skoler. Hvis man skal postulere, at forskellene i undervisningen skyldes indvirkning udefra, har det snarere baggrund i hvilken person, der underviser. Man kan se, at der er stort set ingen efteruddannelse af lærerne på området. Enkelte har taget initiativ til sundhedsplejerske og gæstelærer.

10 Hvad ved jeg meget lidt om? Og undgår derfor i denne omgang
Hvorfor? Hvad driver den enkelte til sit individuelle valg? Hvad er sex? Homoerotiske oplevelser, onani, voyeurisme, narcisisme…. Hvordan? Specielle typer af sex, hvordan ’scorer’ man som ung nu Hvad tror andre om hinanden?

11 Så tager vi et øjeblik til at summe: - spor tankerne ind om:
Hvad tror vi om teenageres sexvaner – debut, hyppighed i samlejer, antal partnere, alder, kønsforskel, Hvad tror vi om AC brug hos teenagere Hvad tror vi er deres kilder til viden om seksuelle emner

12 Hvad er baggrunden for teenagers sexuelle debut
Er holdningsmæssige skred i sagerne eller er der en sammenhæng, sådan bare indenfor vor tid (1986 og frem) Er der biologiske samfundstrends der om modning, menarche Er der informationstekniske, samfundsmæssige fordele ved at være ung nu Hvad er grunden til at vi vil vide det og hvad vil vi egentlig vide det for? Har generationskløften ikke altid været der?

13 Julen 1966

14 Teenageliv 1975

15 Husholdningsskolen 1976

16 Seksuel modning - Menarche alder

17 Seksuel modning - Brystudvikling

18 Eleverne fordelt på køn, erfaring og årstal

19 Andelen af sexuel debut i 9.klase drenge:_____, piger---------

20 Hvorfor har du ikke haft sex?
71% ingen partner/ venter på ’den rigtige’ 19% - ingen lyst endnu 6% må ikke, af religiøse grunde/forældre imod 5% - bange for smerter/ubehag 5% - bange ´for hvad andre tænker og tror om en 3% - bange for graviditet

21 Median alder for sex debut i DK (= 50 % har haft debut ved alder)
Årstal/forfatter Antal spurgte drenge piger 1984 (Wieland) 624 16,9 16,7 1989 759 16,8 2002 (Graugaard) 4198

22 Samleje debut / alder og køn

23 Tidspunkt for seneste samleje

24 Tidspunkt for seneste samleje

25 Samleje – hvor meget

26 Samleje- med hvem

27 Hvad gør du selv? Lene Eplov et al.i sin oversigt finder at tre kvindekohorter over tid viser større lysthyppighed, samlejefrekvens, orgasmehyppighed, antallet af masturberende og antallet af utro. Dvs vi alle er mere aktive end tidligere Nøgen ude på græsplænen - 60-årige danske kvinders seksuelle liv Lene Falgaard Eplov, Anne Køster & Karin Garde Ufl 2002, 164(41):

28 Prævention anvendt ved første samleje

29 Prævention ved 1 samleje

30 Prævention anvendt ved seneste samleje

31 AC brug ved første og seneste samleje

32 Ingen prævention brugt
En konstant hyppighed på of 10–20 % som ikke brugte AC ved 1. samleje fra !!!! Uanset om AB eller smitte er i fokus bør dette give anledning til diskussion Ambition om at planlægge godt er ikke nødvendigvis fulgt af handling - er dette et problem specielt for teenagere??? Nej vel, men …. at være mere sårbar i ung alder for uønsket graviditet og smitte gør det vigtigt at vide nøjagtigt hvad og hvorfor de gør som de gør.

33 13 % var berusede/påvirkede ved debut i 2007
Brugen af alkohol bør diskuteres fordomsfrit da dets brug påvirker valg af AC, usikker sex og ’forhandlingsevne’ Studier i Vesten har op til 30% ved debut som er påvirkede og ligeså mange uden AC ved første eller seneste samleje Det største prospektive us. Konkluderer, at alkohol er del af teenager modning og forudsiger bedre socialisering, er associeret med mindre impulsivitet i barndommen, kvalitets-venskaber, forældre accept, et mere maturt image og fysisk tiltrækning hos piger i 13 års alderen [se nede]. Brug af alkohol er iflg teenagere ikke kontra produktivt og kan næppe modificeres af skoleundervisning eller sexualundervisning Zimmer-Gembeck MJ, Siebenbruner J, Collins WA (2004) A prospective study of intraindividual and peer inXuences on adolescents’ heterosexual romantic and sexual behavior. Arch Sex Behav 33:381–389

34 Har du erfaring med / brugt hvilke præventionsmidler ?

35 Har du brugt / kender du hvilken form for prævention?

36 Kilder til viden - drengene

37 Kilder til viden - pigerne

38 Videnskilder gennem 21 år

39 Samlede videnskilder i 2007

40 Andre kilder til viden i 2007

41 Hvilke kønssygdomme kender du / har du hørt om?

42 Rigtige svar på konkrete spm

43 Viden om chlamydia

44 Kombination af viden og seksuel aktivitet
Hænger det sammen? Gør de ’det rigtige’? Er det klogeste?

45 Alder ved 1. samleje og seksuel aktivitet og viden

46 Prævention ved sidste samleje i forhold til antal samlejer

47 De yngste ikke blevet mindre påpasselige eller vidende
Der er faldende tendens i abort- og graviditetskvotienten blandt de helt unge kvinder. Antallet af graviditeter faldt blandt årige fra 9,2 per fertile kvinder i 1986 (i alt fødsler) til 7,7 per fertile kvinder i 1998 (i alt 1.167) og i 2006 er der 919 fødsler Det svarer til et fald på 49 %, dog med forbehold for antallet af fertile kvinder i gruppen Abortkvotienten (antal aborter pr fertile kvinder) i aldersgruppen år har været rimelig konstant mellem 10,1 i 1986 til 12,0 i 2006. I de første år efter indførslen af fri abort lå abortkvotienten på knapt det dobbelte!

48 Hvad gør vi med vore graviditeter? AB som indikator for usikker AC?

49 Hvad gør vi med vore graviditeter? uddannelse, familie, karriere…

50 Hvad er risikoen ved at være på
Hvad er risikoen ved at være på? –klamydia som indikator for manglende brug af kondom

51 Hvad er risikoen – kondom bliver brugt af drengene blandt teenagere

52 Hænger viden på det område sammen på et andet? Endelig en effekt af ??

53 Knyttes viden sammen? Smitte med graviditeter/ AB/ AC

54 Konklusioner Stor viden om kondom og brug af kondom ved 1 samleje
Viden og aktivitet hænger sammen, men om de gør det ’rigtige’? Undladelse af AC er et ikke-løst spørgsmål, men er det et problem? Brug af alkohol er en diskussion værd