Didaktik E-didaktik og læremidler Elever som didaktiske designere

Præsentationer af emnet: "Didaktik E-didaktik og læremidler Elever som didaktiske designere"— Præsentationens transcript:

1 Didaktik E-didaktik og læremidler Elever som didaktiske designere
Dagsorden Didaktik E-didaktik og læremidler Elever som didaktiske designere

2 Hvad er det nu lige didaktik overhovedet handler om?

3 Didaktiske hovedbegreber
Mål Indhold Organisering og tilrettelæggelse af undervisning og læreprocesser Undervisnings- og læremidler Evaluering Deltagerforudsætninger (den lærende og underviseren) Sociale og kulturelle forudsætninger generelt Undervisnings- og læringsrum (fysiske/virtuelle)

4 Didaktiske modeller? Illustrerer didaktiske grundkategorier - fx mål, indhold, metoder – og deres forhold til hinanden Giver en oversigt over de didaktiske beslutninger, som skal tages Strukturerer planlægning og forløb Bevidstgør læreren om valg og beslutninger Og – kan også bruges til analyse! Hiim og Hiipe Didaktik 2.0?

5 Monologisk undervisningsform
Stofudvælgelse (læren) , lær med lærer, Læring gennem identifikation Viden er udefor indivitet Videntilegnelse – gennem identifikation (lærer rep. fag og samfund) Læren opstiller klare mål Fx instruktion

6 Dialogisk undervisningsform
Viden – iboende eleven som skal udvikles med lærer Videntilegnelse – gennem dialog med underviser Elevens erfaringsdannelse er central, læren er rammesætter Underviser udvælger stof Fx. Problemløsning, projektarbejde

7 Polyfon undervisningsform
Ligeværdig dialog mellem underviser og elev Videnstilegnelse gennem deltagelse I praksisfællesskaber Lærer og elev udvælger stoffet i fællesskabet Fælles vidensproduktion er central

8 E-didaktikmodellen – operationelle spørgsmål
? Hvornår egner en monologisk, dialogisk og polyfon undervisning sig - til hvilket formål? Hvilken kommunikation skal udspille sig i undervisningen? Skal jeg organisere eleverne i grupper eller skal de arbejde med individuelle aktiviteter? Hvilken læring er vi ude efter? Hvad med lærer og elevrollerne?

9 Didaktisk model Karsten Gynther, mfl: Didaktik 2.0. Akademisk Forlag
I modellen førsøger Gynther at samtænke lærerens og elevernes didaktiske design. Dette sker ud fra en forestilling om, at didaktikken ikke er forbeholdt læreren, men at eleverne er meddidaktikere i undervisningen. Med udgangspunkt i Dale (1998), ser Gynter eleverne som meddidaktikere på både K1 og K2. Der er tale om en brugerdevet didaktik, ”og brugerne er her både lærere og elever” (s. 52) Gynther skelner mellem en web 1.0 og en web 2.0 tilgang. Denne skelnen er gennemgående i hans model. Jeg vil i det følgende gennemgå modellen, men først skal vi se nærmere på begrebet viden. Karsten Gynther, mfl: Didaktik 2.0. Akademisk Forlag

10 Bogens præmisser for en didaktik 2.0
Betingelser for elevers videnstilegnelse har ændret sig Skolens web 2.0 praksis, herunder remediering Eleverne som didaktiske designere Adgang til viden

11 To perspektiver på Web 2.0 1. Det teknologiske perspektiv
(Dohn & Johnsen, 2009) 1. Det teknologiske perspektiv Nye teknologiformer Nye og mere brugerorienterede måder at anvende allerede eksisterende teknologi på Centrale teknologiske komponenter er de samme som i web 1.0, men bruges på nye måder  Nye muligheder og oplevelser for brugerne!

12 To perspektiver på Web 2.0 (Dohn & Johnsen, 2009) 2. Det kommunikations- og læringsteoretiske perspektiv Nye former for praksis: Brugerinddragelse Peer-evaluering Kollaborativ meningsproduktion Nye holdninger til: Deling af viden Accept af copy-paste Tro på “The wisdom of the crowds” Ejerskab

13 Og videre …viden og kompetencer
Evaluering skal foregå i forhold til de forskellige kompetencer, som eleverne tilegner sig i forløb med digitale medier Informationskompetence. Begrebet er ifølge Gynther omdiskuteret, men i sidste ende lander han på en definition af informationskompetence som ”elevernes evne til at søge information, validere og vurdere information samt vurdere, hvilke kilder til information, det er mest hensigtsmæssigt at inddrage i en given situation”. (s. 74) Didaktisk kompetence. Eleverne ses som didaktiske meddesignere i læreprocessen og skal derfor træne og udvikle didaktiske kompetencer. Selve begrebet beskriver Gynther ud fra de tre vidensniveauer ovenfor samtidig med at begrebet knytter sig til Dales 3 kompetenceniveauer. Didaktisk kompetence af 1. orden er en kompetence, hvor elever uden problemer kan finde og reproducere relevant indhold – en copy-paste kompetence. Didaktisk kompetence af 2. orden er ”evnen til at vurdere, sortere og udvælge fagligt relevante ressourcer, dvs. fagligt relevant indhold på nettet…” Didaktisk kompetence af 3. orden rummer elevens evne ”…til at evaluere og evt. revidere sine egne ressourcestrategier.” Det er Gynthers vurdering at eleverne har vanskeligt ved at opnå kompetence på dette niveau – selv underviserne har svært ved dette. Remedieringskompetence. Denne kompetence opdeler Gynther igen i 3 niveauer. 1. orden er en form for cut-and-paste strategi, hvor eleverne relativt ukritisk mixer indhold fra forskellige kilder. Hvis eleverne er i stand til at vurdere konsekvenser af denne copy-paste strategi i forhold til ophavsret til andres produkter er der tale om kompetence af 2. orden. Endelig kan eleverne remeidere kreativt, så det endelige produkt får helt nye indholds og udtryksformer, dette betegner Gynther som remedieringskompetence af 3. orden. Karsten Gynther, mfl: Didaktik 2.0. Akademisk Forlag

14 Elever og lærer som didaktiske designere
Spørgsmål: Hvornår skal eleverne stilladseres, så vi undgår at ”slippe” dem helt?

15 K1,K2,K3 niveauerne (Ifølge Dale)
K1: Gennemførsel – undervisning. K2: Udvikling af lokale lærerplaner, en konstruktion af undervisningsprogrammer. Altså ikke gennemføre, men overveje, planlægge, evaluere undervisningen i forhold til overordnede mål. Ydermere hva skal man prioriterer og hvordan skal det realiseres. Kommunikation mellem kollegaer (som didaktikkere) K3: Praksisniveau – kommunikation og konstruktion af teori (kreativitet) – dette niveau adskiller sig fra K2 ved at kritisere samfundet. Altså her underviser man ikke(K1), eller planlægger og evaluere (K2). Men fremføre argumenter, at begrunde standpunkter, at diskutere begreber. Legitimering bliver en vigtig praksis

16 Diskussion I hvilken grad har eller bør dine elever have indflydelse som didaktiske designere på deres læreprocesser i din undervisning. Begrund det også udfra dit fag du underviser i eller afvis det med begrundelse i dit eget fag. Diskuter og formuler 3-7 pointer som I smider på Padlet:

17 Blooms taxonomi – hvad kan man med viden?
Blooms taksonomi

18

19 Eksempler på IT anvendelse
It i undervisningen Udnyttelse af færdige materialer (EUD tube) Opbygning og udvikling af materialeplatform (EMU) Produktion af lyd og billeder (QR koder, videoer) Synkron og asynkron kommunikation LMS systemer (fx Fronter) Parallelundervisning (fysisk adskillelse) Sociale medier: (Facebook, Twitter, Yammer mm) Udarbejdelse af elektronisk materiale -selvinstruerende materialer (fx sosuordbogen) Elevproducerede (egne Youtube oploads) Med inspiration fra Hans Jørgen Knudsen, 2012, ”Differentiering gennem anvendelse af IKT”, NCE.

20 Hvordan kan smartudstyr bidrage positivt til undervisningen?
Deling af materialer, tekster, billeder, informationer, film m.m. gives der direkte og hurtigt adgang til via din iPad/ tablet. Transfer mellem skole og virksomhed og mellem teori og praksis kan gøres tydeligere og udnyttes langt bedre via smartteknologi end via ”konventionelle kanaler”. Socialisering er et af de absolut væsentligste punkter i forhold til nutidens unge og deres brug af hardware, software og medier. Samarbejde er et af de områder, hvor EUD, er juridisk forpligtet på at arbejde målrettet med elevens kompetencer. Elevinddragelse er fortsat et centralt diskussionspunkt i den generelle pædagogiske debat. Læreprocessen med anvendelse af smartteknologi kan blive rigtig effektiv og sjov, hvis læreren formår at planlægge undervisning, der skaber en naturlig sammenhæng og balance mellem teknologien, pædagogikken og indholdet.

21 Eksempler: Flipped classroom

22 Eksempler: QR koder i undervisningen

23 QR maker/ QR scanner NY her: Optager Redigering Udgivelsested Her valgt Youtube. Sky: Drev (Google) Onedrive (Windows) iCloud (Apple) Dropbox Skærmoptager Screencastomatic Camtasia (køb) Quick Time (Mac) Pc Inigma (Hjemmeside) Eget kamera Moviemaker Youtube Fx Youtube iCloud Onedrive Google drev Fx Screen Cast o matic Android tablet/smartphone I-Nigma Eget kamera + vælg Opload til Youtube Magisto Videomaker pro Se: Wondershare.com Eller: Google det. ? Mac I nigma (scanner) I nigma (hjemmeside) iMovie Eller Quick Player (gratis) iPad /iphone I-Nigma/ QR code creator Capture Shou Windows tablet/phone Eget kamera + brug "Video Opload" appen Movie maker 8.1 Screen Cast oMatic

24 Øvelse: case på video Lav og præsenter en case på video på 2 min som I uploader til jeres Youtube kanal. Del linket i G+, hvor følgende indgår: Identificer en læringsteoretisk problemstilling og begrund jeres didaktiske valg via dagens modeller, herunder som minimum: Mål for din undervisning – hvad? Kommunikationsform – hvorfor og hvordan? Læremiddel/stof og teknologi – hvilke og hvorfor didaktisk set? Fx Problem: Mine elever er for passive i undervisningen, hvordan bliver jeg mere elevinddragende i min undervisning gennem brug af teknologi og derved skabe anden læring via e-didaktisk model?

25 Hjemmeopgave (arbejdes med individuel og oploades på G+)
Reflekter individuelt i G+ over: Hvordan kunne video og QR-koder anvendes hjemme i din praksis?