Psykisk arbejdsmiljø.

Præsentationer af emnet: "Psykisk arbejdsmiljø."— Præsentationens transcript:

1 Psykisk arbejdsmiljø

2 Psykisk arbejdsmiljø Mistrivsel Trivsel Stress Mobning og chikane
Sygdom Den stressede organisation Dårlig arbejdskultur og ledelseskultur Faglig udvikling i jobbet Gode sociale relationer Karrieremuligheder Selvstændigt ansvar Flow (passende kombination af kompetencer og udfordringer) Psykisk arbejdsmiljø handler både om, når det går godt, og når det går galt. Om dårligt psykisk arbejdsmiljø eller mistrivsel og om at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø – eller trivsel. Ved at fokusere på begge dele har man mere at spille på i forhold til ledelsen. Men der er en tendens til, at vi tænker på dårligt psykisk arbejdsmiljø, når vi taler om det psykiske arbejdsmiljø. Dårligt psykisk arbejdsmiljø er årsag til cirka 1/3 af alt fravær i Danmark, og handler om alt fra en dårlig tone blandt kolleger til decideret mobning, chikane og stress. Godt psykisk arbejdsmiljø handler om muligheden for at være i flow i sit arbejde. Flow handler om at have den rette kombination af kompetencer og udfordringer og tid og om at have mulighed for at udvikle sig i jobbet og have gode sociale relationer og karrieremuligheder. Flow-begrebet stammer oprindeligt fra Mihaly Csikszentmihalyi, Claremont Graduate University. Ifølge Center for Lykkeforskning er der flere faktorer, der bidrager til arbejdsglæde: PURPOSE A sense of purpose in our work has a big impact on our job satisfaction. We must be able to identify meaning and purpose in order to achieve happiness at work. LEADERSHIP Our managers affect all aspects of our work conditions, from the nature of specific tasks to the overall culture in the workplace. Managers can therefore be said to have a big effect on our job satisfaction. INFLUENCE Feeling as though we are able to influence our working conditions has a positive effect on our job satisfaction. If we can decide when, how and with whom we do our task it improves well-being at work. ACHIEVEMENTS We may experience achievements great and small, some achieved collectively and others by ourselves. Common to all is that they improve our job satisfaction. WORK/LIFE BALANCE Our job satisfaction is improved when we feel as though there is a balance between the amount of work we have and the time we have to accomplish it. But balance also involves establishing a healthy relationship between our professional life and our private life. COLLEAGUES Apart from our closest family, our colleagues are often the people with whom we spend the most time. Naturally, the social relations we establish at work affects our happiness. Kilde: Job Satisfaction Index 2015, Institut for Lykkeforskning/ Happiness Research Institute.

3 Fakta om psykisk arbejdsmiljø
Dårligt psykisk arbejdsmiljø koster 63,3 milliarder årligt Cirka 1/3 af det samlede fravær skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det koster cirka kr. at erstatte en sygemeldt akademiker 72 % af akademikerne oplever deres arbejdsplads som præget af stress 46 % af akademikerne er stressede i hverdagen 65 % af akademikerne oplever, at deres leder i nogen eller ringe grad er klædt på til at håndtere problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Men 96 % af lederne svarer, det er en væsentlig del af deres ledelsesansvar. Danskere der: Antal personer - føler sig udbrændt på jobbet - lider af alvorlig stress - har en fuldtidsstilling og er ramt af stress - dør af stress 1.400 NB! De ovenstående tal stammer fra Stressforeningen og fra Akademikernes arbejdsmiljøundersøgelse 2015. Du kan supplere slidsene med statistik fra arbejdspladsen. Hvordan ser det ud hos jer? Dårligt psykisk arbejdsmiljø koster Danmark 63,3 milliarder årligt og cirka en tredjedel af det samlede fravær i Danmark skyldes primært forhold i det psykiske arbejdsmiljø. Dette sygefravær koster det danske samfund godt 27 milliarder årligt. Det koster cirka kr. at erstatte en sygemeldt medarbejder med en akademisk uddannelse. Det koster op mod 1 million kroner at have en langtidssygemeldt medarbejder og 4 millioner kroner at have en langtidssygemeldt leder i kroners-klassen. Det Nationale Forskningsinstitut for Arbejdsmiljø opfordrer til, at man starter det forebyggende arbejde omkring psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Forebyggelse af problemer med arbejdsrelateret stress og depression kalder på samfundssind, da udgifterne for samfundet i forbindelse med sygdom og tidligt arbejdsophør er større end udgifterne for arbejdspladserne. Problemerne for akademikere er større i den offentlige sektor end i den private (Akademikernes arbejdsmiljøundersøgelse, 2015) Cirka hver femte anmeldte arbejdsskade er på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Tallet er fra 2013 og kurven med stigning i anmeldelser er ikke knækket siden. 3/4 af anmeldelserne kommer fra kvinder. I regeringens 2020-plan, formuleret i 2011 og revideret i 2015, er der et mål om at reducere antallet af psykisk overbelastede med 20 %. Akademikernes arbejdsmiljøundersøgelse fra 2015 konkluderer, at 72 % af akademikerne oplever deres arbejdsplads som præget af stress. 46 % af akademikerne er stressede i hverdagen. Samtidig svarer 65 % af akademikerne, at deres leder i nogen eller ringe grad er klædt på fagligt til at håndtere problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Men hele 96 % af lederne svarer, at det er en væsentlig del af deres ledelsesansvar.

4 De seks guldkorn Et godt psykisk arbejdsmiljø er karakteriseret ved, at man: Har indflydelse på eget arbejde og betingelserne for udførelse af arbejdet Kan se en mening med arbejdet og kan se sammenhængen til det samlede produkt. Arbejdet har en mening ud over at tjene penge Får relevante informationer, så der skabes forudsigelighed fremfor uvished og ængstelse Oplever støtte praktisk og socialt fra kolleger og ledere Oplever, at indsats og belønning modsvarer hinanden, så der ikke opstår en følelse af uretfærdighed Oplever, at kvantitative og kvalitative krav i arbejdet er passende i forhold til den enkeltes ressourcer. Kilde: og

5 DM’s politik Arbejdsmiljølovgivningen, som baserer sig på dialog fremfor regulering, skal overvåges og følges tæt. Arbejdsmiljø- repræsentanterne skal sikres uddannelse, og der skal være tilstrækkeligt med arbejdsmiljørepræsentanter. Arbejdspladsernes fokus på at forebygge stress skal øges, og der skal udarbejdes stresspolitikker. Psykiske arbejdsskader skal medføre samme godtgørelsesniveau som fysiske arbejdsskader. Konsekvenserne – og så de økonomiske – af mobning, skal være større for arbejdsgiver. Virksomhederne skal overveje muligheden for at modvirke stress ved at arbejdet fordeles på flere personer – fx gennem delejobs. NB! Denne slide kan du forenkle og tilpasse, så den passer bedre på jeres arbejdsplads. Du kan finde helle DM’s politik på DM’s politik på området: Arbejdsmiljølovgivningen fra 2010, som i høj grad baserer sig på dialog og kun lidt på regulering, skal overvåges og følges tæt. Det skal særligt overvåges, om der bliver givet tilstrækkelig supplerende uddannelse, og om der er tilstrækkeligt med arbejdsmiljørepræsentanter på arbejdspladserne til at sikre nærhed – også omkring det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdspladsernes fokus på at forebygge stress skal øges. Alle virksomheder på det private arbejdsmarked med over 15 medarbejdere skal forpligtes til at udarbejde en stresspolitik. Psykiske arbejdsskader skal medføre samme godtgørelsesniveau som fysiske arbejdsskader. Konsekvenserne af, at arbejdsgivere tolerer, at medarbejdere mobbes, skal være større: Godtgørelsesniveauet skal være højere for arbejdsgivere, der ikke handler, og bevisbyrden skal deles i erstatningssager om mobning. Virksomhederne skal overveje muligheden for at modvirke stress ved at arbejdet fordeles på flere personer – fx gennem delejobs. DM arbejder også på en politik om psykisk arbejdsmiljø.

6 Diskussionsspørgsmål
På en skala fra at alle er i trivsel til at alle mistrives, hvor er vi så på vores arbejdsplads? Hvordan er vores forestilling om den gode medarbejder på vores arbejdsplads? Hvad er vi gladest for, og hvad vil vi helst ændre?

7 Næste skridt Har vi brug for at vide mere?
Hvor diskuteres de prioriterede emner på vores arbejdsplads? Har vi nogle politikker, der skal formuleres eller ændres? Hvordan kan en tidsplan se ud? Hvad skal vi have på dagsordenen til næste møde for at komme videre? Formål med at sætte ord på de næste skridt er at få en fælles forståelse af, hvornår og hvor I som klub, TR og medarbejdere kan påvirke det psykiske arbejdsmiljø. En vigtig del er at forventningsafstemme: Hvor hurtigt kan vi ændre noget? Og hvad kræver det? Redskaber kan være: APV, handlingsplaner, SU/MED, MUS, AC-klubben, videndeling mellem afdelingerne.

8 Få mere information Stress i tal: Center for Lykkeforskning: Stresstest: Flow og positiv psykologi. Claremont Graduate University: