Bevogtning af militære objekter I FREDSTID

Bevogtning af militære objekter I FREDSTID
Til instruktøren: I denne præsentation er der udarbejdet en taleseddel for hver slide. Du skal sætte dig grundigt ind i indholdet før undervisningens start. Præsentationer er en førstegangslektion i emnet bevogtning i fredstid. Lektionen er opdelt i 2 x 45 min. Du skal som instruktør tilpasse lektionen til elevernes forudsætninger. Eksempelvis, hvis eleverne har kendskab til bevogtning, kan du anvende spørgsmål til at skabe elevaktivitet fremfor at gennemgå indholdet af talesedlerne for hver slide. I noten til hver slide er der en taleseddel, som du bør læse forud for afholdelse af lektionen. Talesedlerne er en hjælp til dig, for at sikre, at du kommer hele vejen rundt om emnet. Brug gerne yderligere eksempler i undervisningen gerne ved hjælp af yderligere stregtegninger på en tavle. Medinddrag eleverne ved at stille dem spørgsmål. Eleverne skal efter lektionen praktisk gennemføre enhedsuddannelse i bevogtning i fredstid. Denne lektion er derfor grundlaget for den praktiske del. Du kan læse mere omkring emnet ved følgende referencer, som kan bestilles ved HVS centrallager ”UMAK” eller på HJV.DK. Ref. HVS Håndbog i bevogtning, MAJ 2011 Du skal også forud for lektionen bestille og uddele føreren huskebog (HVS ). Den kan bestilles ved hjemmeværnsskolen. Huskebogen indeholder diverse huskeord, eksempler på befaling/instruks og meget andet, der direkte kan anvendes under bevogtning. Taleseddel: Denne lektion handler om bevogtning af militære objekter og områder i fred.

Tidsplan 05 min. : Velkomst, introduktion og målbeskrivelse 05 min. : Trussel/sikkerhedsberedskab 35 min. : Bevogtning 15 min. : Pause 30 min. : Bevogtning – fortsat 05 min. : Bevogtningens faser 05 min. : Regler for magtanvendelse 05 min. : Afslutning og spørgsmål Til Instruktøren: Du skal tilpasse tiderne i forhold til den overordnede tidsplan, hvor denne lektion er en del af flere uddannelseselementer. Taleseddel: Godmorgen/goddag mit navn er (nævn din rang og navn). Jeg kommer fra (nævn din enhed) hvor jeg er (nævn din funktion). Jeg er jeres instruktør i denne lektion. På sliden kan i se den grove tidsplan. Som i kan se, ligger fokus i lektionen på bevogtning. Hvis i har spørgsmål undervejs er i velkommen til, at bryde ind. I kan også vente til sidst, hvor der er afsat kort tid til spørgsmål.

Målbeskrivelse Krav: Ved lektionens afslutning, skal enheden have:
Kendskab til relevante begreber og principper for bevogtning under fred Forståelse for hvorledes bevogtning af et objekt gennemføres Kunne under ledelse af føreren for enheden, indøve eller gennemføre feltøvelse i bevogtning af et objekt Vilkår: Lektionen afholdes om muligt i klasseværelset alternativt i felten Taleseddel: Krav: I skal lære om de vigtige begreber og principper omkring bevogtning i fredstid og i skal have en forståelse for, hvordan man gennemfører en bevogtning. Når lektionen er afsluttet skal i kunne gennemføre en bevogtning under ledelse fra jeres fører. Vilkår: Denne lektion afholdes her i klasseværelset/felten. Dette er den teoretiske del af undervisningen. Senere skal i ud og øve det som jeg vil gennemgå for jer.

Målbeskrivelse Kriterier:
Resultatet er tilfredsstillende hvis enheden: Med egne ord kan forklare etableringen af en bevogtning samt principper og begreber, herunder: Adgangskontrolpost Afsøgningslommer Afstande Regler for magtanvendelse nøglefunktioner som: Spotter Vejviser Sikringsmand Afsøgningshold vagthavende befalingsmand/vagtkommandør Taleseddel: Kriterier: Efter denne lektion skal i med egne ord kunne forklare relevante begreber og principper når i skal gennemføre bevogtning med jeres enhed i fredstid. I har samtidigt opnået forståelse for, hvordan man praktisk gennemfører en bevogtning. Og kender til de begreber der er nævnt på sliden.

Den generelle sikkerhedsmæssige trussel
Spionage Sabotage Terrorisme Undergravende virksomhed (subversion) Organiseret kriminalitet IT-angreb Hærværk, tyveri, indbrud og lignende virksomhed Chikane Taleseddel: Generelt: Forsvaret herunder hjemmeværnet og dets personel står fra tid til anden overfor forskelige former for trusler. Disse trusler kan have forskelige formål, bl.a. tilvejebringe klassificerede og sensitive oplysninger om forsvarets organisation, kapacitet, virksomhed og hensigt. Truslen kan også været rette mod, at hindre forsvaret i at udføre deres opgaver. På sliden er nævnt forskellige former for trusler. Er der nogen der kan give eksempler på, hvor det danske forsvar eller andre landes forsvar har været udsat for en eller flere at de nævnte trusler? Terrorisme: Terrorangreb kan rette sig mod konkrete militære eller samfundsvigtige civile objekter samt mod befolkningen generelt. Den største trussel mod det bevogtede objekt og bevogtningsstyrken udgøres af terroristernes vilje til at anvende våbensystemer, eksplosiver m.v.. Enkeltpersoner, mindre grupper: Enkeltpersoner eller mindre grupper kan afhængigt af adgang til våbensystemer, eksplosiver m.v., skabe følgende trusler mod objekt og bevogtningsstyrke: • Anbringelse af bomber på eller ved objekt (terrorisme). • Selvmordsbomber placeret på person eller køretøj (terrorisme). • Skydning under kørsel fra bil eller motorcykel (terrorisme). • Indtrængen med henblik på spionage, sabotage eller gidseltagning af nøglepersoner. • Fjernangreb ved brug af panservåben, morterer, snigskytter og raketter (sabotage/terrorisme). • Forurening under brug af CBRN – kampmidler (terrorisme). Større netværk eller organisationer: Større netværk eller organisationer kan forberede og gennemføre: • Større gidselaktioner mod befolkningsgrupper eller nøglepersoner efter ulovlig indtrængen. • Større koordinerede selvmordsaktioner eventuelt under anvendelse af fly. • Forurening med brug af CBRN - kampmidler mod samfundsvigtige objekter eller større menneskemængder. Kriminalitet: Kriminalitet udgør primært en trussel mod et objekt eller bevogtningsstyrken i forbindelse med ulovlig indtrængen. Kriminalitet, en eller flere personer: En eller flere personer kan ved indtrængen udgøre en fysisk trussel mod bevogtningspersonellet. Ved en bevæbnet indtrængen vil risiko for ildkamp med håndvåben være til stede. Organiseret kriminalitet: Organiseret kriminalitet kan udgøre en trussel mod objektet eller bevogtningspersonellet ved indbrud, røveri eller gidseltagning, hvor brug af våben fra modstanderen kan forekomme. IT-angreb: IT angreb kan være et forsøg på spionage, sabotage, kriminalitet og hårværk alt afhængig af hvem der gennemfører det og med hvilket formål. Utilfredse borgere: Ved løsning af bevogtningsopgaver kan bevogtningspersonellet tillige blive konfronteret med ”utilfredse borgere”. Forsvarets personel, herunder hjemmeværnet, må ikke indsættes mod demonstrerende borgere. Blokader, manifestationer og demonstrationer m.v. håndteres altid af politiet. En demonstration udgør ikke nødvendigvis en trussel mod bevogtningsstyrken. Hvis enkeltpersoner eller grupper tiltvinger sig adgang til bevogtningsområdet, skal bevogtningsstyrken handle i forhold til udgivne regler for magtanvendelse. Det kommer jeg ind på senere i lektionen.

Sikkerhedsberedskab Mål:
Sætte forsvaret i stand til at imødegå enhver trussel Fire forskellige grader: ALFA BRAVO CHARLIE DELTA Forskellige foranstaltninger tilknyttet de fire grader Taleseddel: For at imødegå trusler rettet mod forsvaret, har man et sikkerhedsberedskab. Det er ikke muligt, at imødegå alle trusler, fordi det kræver alt for mange ressourcer at opretholde et tilstrækkeligt højt sikkerhedsberedskab. Derfor er det forsvarskommandoens opgave, at beslutte hvad sikkerhedsberedskabet skal være og hvor længe det skal gælde. Beslutningen træffes ud fra den trussel der eksisterer. Sikkerhedsberedskabet op-/nedtrappes alt afhængig af truslen. Der er samtidigt udarbejdet sikringsplaner for forskellige tjenestesteder, depoter og installationer. De har til formål, ud fra sikkerhedsberedskabet at imødegå hærværk, tyveri og indbrud. Sikkerhedsberedskabet er bygget op omkring fire forskellige grader, benævnt ALFA, BRAVO, CHARLIE og DELTA. Til hver af disse fire grader, er der nogle specifikke foranstaltninger, der beskriver hvordan forskellige praktiske tiltag skal implementeres for at skabe den nødvendige sikkerhed. De forskellige foranstaltninger vil ikke blive gennemgået i lektionen.

Bevogtning Formål: Vanskeliggøre/forhindre: Angreb Spionage Terror
Organiseret kriminalitet Hærværk Tyveri Ulovlig indtrængen Kan udføres som: Bevogtningsmæssig tilsyn (lejlighedsvis patruljering) Egentlig bevogtning (fysisk tilstedeværelse) Taleseddel: Bevogtning Bevogtning skal hindre eller som minimum vanskeliggøre angreb, spionage, terrorvirksomhed, organiseret kriminel aktivitet, hærværk, tyveri, ulovlig indtrængen m.v. mod de bevogtede installationer eller områder. Bevogtning udføres ved bevogtningsmæssigt tilsyn eller som egentlig bevogtning. Bevogtningsmæssig tilsyn Bevogtningsmæssigt tilsyn udføres af patruljer, der tilser installationer eller objekter med uregelmæssige mellemrum. Bevogtningsmæssigt tilsyn anvendes typisk ved objekter med mekanisk sikring og elektronisk overvågning. Derved kan bevogtningsstyrken være fremme før indtrængen. Tilsynet planlægges etableret ved objekter, hvor størrelse, områdets geografi eller beplantning sammenholdt med mængden af rådigt personel umuliggør en egentlig bevogtning. Egentlig bevogtning Forsvarets personel er på eller omkring objektet, for hjemmeværnet enten gennem frivillig aftale eller gennem aktivering af enhederne, som kræver politisk godkendelse.

Indsættelse af hjemmeværnet
Militære Opgaver Militær hjælp til det civile samfund Støtte til forsvaret (militære opgaver) Almindelig hjælp Særlig hjælp til politiet Jævnfør gældende instruks eller planer Bevogtning af kaserner, flyvestationer, marinestationer, depoter Transport Uddannelse Rekvireres gennem politiet Ingen konfrontation med civile Uden bevæbning Eksempelvis afspærring af gerningssted Kræver forsvarsministeriets godkendelse Kan medføre direkte konfrontation med evt. gerningsmænd Bevogtning af civile objekter Taleseddel: Hjemmeværnet kan indsættes på forskellige måder til støtte for resten af forsvaret og det civile samfund. Det kan ske ved, at hjemmeværnet løser militære opgaver, for eksempel bevogtning af militære objekter, eksempelvis kaserner, flyvestationer, depoter osv. Støtte til forsvaret Bevogtning er en af mange forskellige opgaver, som hjemmeværnet kan støtte det øvrige forsvar med. Bevogtningen sker jævnfør de instrukser og planer der ligger for, hvordan de forskellige kaserner, flyvestationer, marinestationer, depoter skal bevogtes. Instrukser og planer beskriver også hvilke magtmidler bevogtningsstyrken må og kan anvende ud fra forskellige trusler. Almindelig hjælp Forsvarets støtte kan også være i form af almindelig hjælp, hvor der ydes støtte med forsvarets personel og materiel i et begrænset omfang. Når hjælpen indebærer samarbejde med politiet, er det en vigtig forudsætning, at hjælpen ikke medfører risiko for konfrontation mellem forsvarets personel og eventuelle gerningsmænd. Eksempelvis er afspærring af et gerningssted en opgave i rammen af almindelig hjælp. Hvis civilbefolkningen ikke efterkommer hjemmeværnspersonellets anvisninger ved afspærring af et gerningssted, skal politiet tilkaldes. Almindelig hjælp gennemføres altid uden våben og kræver ikke forsvarsministeriets godkendelse. Særlig hjælp Hjemmeværnet kan indsættes i rammen af særlig hjælp. Hvis indsættelse kan medføre risiko for direkte konfrontation mellem forsvarets personel og eventuelle gerningsmænd eller hvor gerningsmænd kan bringe forsvarets personel i fare. Eller hvor hjemmeværnets skal yde direkte støtte til politiets myndighedsudøvelse til opretholdelse af sikkerhed, fred og orden eller til at forhindre eller støtte efterforskning af forbrydelser. Bevogtning af civile objekter med våben falder ind under rammen af særlig hjælp. Ydelse af særlig hjælp kræver forsvarsministeriets bemyndigelse. Hjemmeværnet har aldrig været indsat i rammen af særlig hjælp. I resten af lektionen er fokus lagt på bevogtning af militære objekter, det vil sige som en støtte til forsvaret.

Bevogtningsopgaver Forsvarets bevogtnings- Politiets bevogtnings-
Hovedkvarterer Objekter, der dagligt/lejlighedsvis medfører samling af mange mennesker Kaserner Overvågningsinstallationer Flyve- og flådestationer Samfundsvigtige installationer (lufthavne, vitale trafikanlæg, telekommunikation, offentlige bygninger) Særlige depotområder Kongelige slotte og palæer (Er også politiets opgave) Uerstattelige kulturværdier Taleseddel: Der skelnes mellem forsvarets og politiets bevogtningsopgaver: • Forsvarets bevogtningsopgaver, det kan være et militært område eller militært objekt. • Politiets bevogtningsopgaver, der kan støttes af forsvaret. Forsvarets bevogtningsopgaver: Militære områder og militære objekter kan f.eks. være: • Hovedkvarterer. • Kaserner. • Overvågningsinstallationer. • Flyve- og flådestationer. • Særlige depotområder. Ved bevogtning af militære områder eller objekter er bevogtningsstyrken under kommando af en militær myndighed. Det vil sige, at den militære myndighed er ansvarlig for, at give befaling til bevogtningsstyrken. Dette vil ofte foregå ud fra den vagtinstruks, der er gældende for det militære objekt/område. Instruksen indeholder også direktiver for, hvordan evt. konfrontation med gerningsmænd eller civilbefolkningen skal håndteres. Som udgangspunkt har bevogtningsstyrken kun magtbeføjelser indenfor bevogtningsområdet. Udenfor bevogtningsområdet er det politiet, der har ansvaret. Militære områder kan være indhegnet og/eller have en bevogtningsstyrke, eksempelvis en kaserne. Der kan også være elektronisk overvågning. Disse foranstaltninger letter bevogtningen af det militære område. Politiets bevogtningsopgaver Politiet kan anmode forsvaret om støtte til bevogtning af civile områder og objekter. Politiets bevogtningsopgaver kan f.eks. være: • Objekter, hvor der dagligt eller ved særlige lejligheder befinder sig mange mennesker. • Samfundsvigtige forsyningsinstallationer, samt f.eks. lufthavne, vitale trafikanlæg, telekommunikation og offentlige bygninger. • Uerstattelige kulturværdier. Forsvarets støtte til politiets bevogtningsopgaver vil være i rammen af særlig hjælp og kræver Forsvarsministerens godkendelse. Udover en godkendelse, vil der fra totalforsvarsregionens side blive udgivet særlige regler for magtanvendelse i form af soldatens og førerens kort, som skal uddeles til og gennemgås for bevogtningsstyrken, når de gennem en befaling får tildelt bevogtningsopgaven.

Bevogtningstrin Trin 0: Ingen bevogtning eller lejlighedsvist tilsyn
Trin 1: Daglig bevogtning Trin 2: Udvidet bevogtning. (Udvidet adgangskontrol samt øget patruljering indenfor og udenfor hegn m.v.) Trin 3: Skærpet bevogtning. (Øget/forstærket afspærring, kanalisering af adgangsveje, etablering af udrykkestyrke m.v.) Taleseddel: Bevogtningstrin, generelt: Bevogtning gennemføres ud fra fire trin, der fortæller hvordan bevogtningen i praksis skal gennemføres. Det er truslen mod det militære område og områdets geografiske udstrækning, der bestemmer hvilket bevogtningstrin der er gældende. Bevogtningstrinene anvendes også ved bevogtning af civile objekter. Det er Forsvarskommandoen og Hærens Operative Kommando der beslutter hvilket bevogtningstrin der er gældende. Normalt vil bevogtningstrinnet være 0 eller 1. Trin 0: Ingen bevogtning eller lejlighedsvist tilsyn. Ved de objekter hvor der ikke er nogen direkte trussel, vil man ofte undlade at have en bevogtningsstyrke. Det kan eksempelvis være antennemaster. Ved de objekter, eksempelvis depoter, som er sikret elektronisk, vil man eksempelvis have lejlighedsvis tilsyn. Trin 1: Daglig bevogtning. Daglig bevogtning gennemføres ved kaserner, flyve- og flådestationer samt slotte og palæer. Trin 2: Udvidet bevogtning. (Udvidet adgangskontrol samt øget patruljering indenfor og udenfor hegn m.v.) I tilfælde af, at der opstår en generel trussel, kan man etablere bevogtning trin 2. Der vil man udover daglig bevogtning have en udvidet adgangskontrol samt øget patruljering. Foranstaltninger vil være tilpasset den generelle trussel, så de ekstra ressourcer man anvender står mål med truslen. Trin 3: Skærpet bevogtning. (Øget/forstærket afspærring, kanalisering af adgangsveje, etablering af udrykkestyrke m.v.) Ved en mere konkret og/eller direkte trussel, kan man etablere bevogtning trin 3, for at imødegå truslen. Det kræver selvfølgelig flere ressourcer, derfor vil et sådan trin oftest kun blive etableret over kortere perioder indtil den direkte trussel ikke længere er tilstede.

Bevogtningsopgavens principper
Begreber: Bevogtningsområde Bevogtningslinje Overvågningsområde Bevogtningslinje Objekt Bevogt-nings-område Taleseddel: Når man gennemfører en bevogtning er der tre meget vigtige begreber, som er afgørende for at opgaven kan løses tilfredsstillende. Bevogtningsområdet Bevogtningsområdet er et afgrænset område, hvor bevogtningsstyrken befinder sig og hvorfra man har direkte kontrol med området eller de personer, som søger adgang til objektet. Føreren af bevogtningsstyrken skal gøre sig klart, hvilke klassificerede, vitale eller sensitive installationer eller genstande, der er i bevogtningsområdet. Det er trods alt disse installationer og/eller genstande som skal beskyttes. Bevogtningslinien Bevogtningslinien afgrænser bevogtningsområdet fra overvågningsområdet. Bevogtningslinien afmærkes, så det tydeligt fremgår, at der ikke er almindelig offentlig adgang til området. Overvågningsområdet Overvågningsområdet er området udenfor bevogtningsområdet, hvorfra eventuelle modstandere kan have indsigt eller indvirkning på bevogtningsområdet. Området kan have meget forskellig udstrækning afhængigt af omfanget af bevoksning, bebyggelse og truslens karakter. Det er afgørende, at bevogtningsstyrken har indsigt mod områder hvorfra en eventuel trussel kan opstå rettet mod objektet. Formålet med at gennemføre overvågning i overvågningsområdet er at identificere samt hindre en trussel i at virke mod objektet. I overvågningsområdet kan der være områder, betegnet som nøgleterræn, hvorfra en modstander kan have indvirkning på bevogtningsstyrkens løsning af opgaven. Politiet har altid ansvaret i overvågningsområdet og al opgaveløsning skal derfor ske i tæt koordination med politiet. Afmærkning af bevogtningsområdet Bevogtningsområdet skal altid afmærkes (skiltning, gule/sorte pæle, indhegning). Det har til formål at vise udefrakommende, at man nærmer sig et bevogtet område, hvor der gælder særlige forhold for bevægelse og ophold. I fredstid vil omgivelserne fortsætte med de normale aktiviteter, alt imens bevogtningen gennemføres. Der skal placeres skilte langs bevogtningslinien. Antallet og afstanden mellem skiltene afgøres af terræn og objektets overskuelighed. Skiltene anbringes på en snor opsat mellem pæle eller på terrængenstande, perimeterhegn og i særlige tilfælde på pigtråd i tilknytning til bevogtningsområdet. Hvis ikke bevogtningsområder er markeret entydigt, skal det koordineres med politiet. Overvågningsområde

Bevogtning af militært område
Bevogtningsområde (kaserne)  Bevogtningstrin 1 (øget patruljering) Adgangskontrol Bevogtningslinje (nærsikringsposter langs hegnet) Taleseddel: Bevogtning af militære objekter: Militære objekter kan variere i størrelse, udstrækning og indretning. Afhængig af objektets karakter kan der være behov for bevogtning af hele det militære område i forhold til det ydre perimeterhegn eller bevogtning af et mindre område inden for det militære område f.eks. vitale bygninger eller områder. Truslen. En modstander kan udøve trussel over for objektet uden for området. Den taktiske løsning omfatter forhold over for beskydning, kast med brændbare væsker eller sprængstoffer m.m. fra området uden for objektet. Der kan derfor være behov for at beherske nøgleterræn i overvågningsområdet udenfor bevogtningslinien, men inden for det militære område. Truslen mod objektet kan være anbringelse af bomber beregnet på ødelæggelser indenfor objektet samt selvmords- og bilbomber mod såvel objekt som mod adgangskontrollen ved objektet. Herudover kan der være en trussel om beskydning m.m. mod selve objektet. Endelig kan truslen mod objektet være kriminalitet. Magtbeføjelser. Inden for bevogtningsområdet har den militære leder/fører kommandoen. Her gælder som hovedregel de sædvanlige magtbeføjelser jf. vagtinstruksen. Særlige regler for magtanvendelse (RFM) og sikkerhedsberedskabsforanstaltninger kan være beordret. Der skal altid være nøje sammenhæng mellem foranstaltninger i sikkerhedsberedskabet, vagtinstruks samt i førerens og soldatens kort. Sikring af objekt. Sikringen af objektet sker primært ved, at man etablerer adgangskontrol, hvor al trafik kontrolleres, for såvel personer som køretøjer. Personer, som kan identificere sig med f.eks. Id-kort, adgangskort eller særlig tilladelse, lukkes ind. Desuden patruljeres området med særlig vægt på perimeteren. Bevogtningsopgaven løses ved, at man overvåger hele området og afhængig af objektets karakter med særligt fokus på nøgleterræn f.eks. høje punkter i terrænet, høje bygninger m.m. Politiet har ansvaret i civilt terræn uden for det ydre perimeterhegn i forhold til det militære område. Det vil sige, at der forud for løsningen af opgaver uden for det militære område, f.eks. hvor bevogtningslinien er identisk med det ydre perimeterhegn, skal foresatte myndighed have udgivet regler for magtanvendelse for opgaven godkendt af politiet. Såfremt der ikke gives tilladelse, skal eventuelle opgaver i overvågningsområdet løses af politiet. Hvis bevogtningsstyrken bliver beskudt eller angrebet fra overvågningsområdet må styrken umiddelbart forsvare sig og objektet. Opstilles en reserve til indsættelse overalt inden for såvel bevogtnings- som overvågningsområdet skal denne være mobil, dvs. udstyret med køretøj. Reserven skal primært kunne rykke ud til indsættelse imod forsøg på indtrængen eller som forstærkning af adgangskontrollen. Der kan anvendes sluser ved adgangsvejene. Til det kan der anvendes afspærringsmateriel som hegn, skilte og egentlige spærringer. Desuden vil bevogtningsmateriel som spejle, trafikveste, lysstave m.m. kunne anvendes. Eksempel: Et eksempel på et bevogtningsområde kan være en kaserne. En vagtstyrke på kasernen er ansvarlig for den daglige bevogtning af kasernen. Vagtstyrken løser opgaven ved at bemande adgangskontrollen med mindst 2 mand, så kun personer med ærinde til objektet får adgang, samt ved at sikre sensitive og vitale genstande på objektet. Perimeterindhegningen er samtidigt bevogtningslinien. Det tilstødende øvelsesterræn vil ofte være overvågningsområdet, da det ofte er muligt, at bevæge sig uset hen til indhegningen. Hvis truslen er tyveri eller indbrud kan overvågningsområdet være begrænset til nogle meter fra bevogtningslinien. Er truslen direkte skydende våben, vil overvågningsområdet have en udstrækning på ca. effektiv skydeafstand på det type våben man forventer indsat mod objektet. Det er ikke altid, at man kan have et tilstrækkeligt stort overvågningsområde, eksempelvis i bebyggede områder. Der skal være sammenhæng i overvågningen i overvågningsområdet, så en modstander ikke kan bevæge sig ind til objektet uden at blive afsløret. Nærsikring: En bevogtningsstyrke opretter nærsikringsposter langs perimeterhegnet. Der oprettes ekstra nærsikringsposter. Dette gør det muligt, at lægge tynge i den retning hvorfra man forventer indtrængen på objektet. Nærsikringsposterne skal være entydige og kendt af alt personel. Nærsikringsposten behøver ikke at være udbygget, det er truslen der afgør det. Er den definerede trussel forsøg på indtrængen for at begå tyveri eller hærværk, vil der ikke være behov for udbygning. Er der en direkte trussel i form af våbenanvendelse mod personellet/objektet, vil nærsikringsposterne være udgravede. Overvågning generelt: Der kan forekomme depoter både i civilt og militært øvelsesterræn. For at hindre tyveri mod disse depoter samt hindre uvedkommende adgang til kaserne fra øvelsesterrænet, vil man oftest udsende patruljer i terrænet. Hvis der eksisterer en konkret trussel mod kasernen, er der mulighed for, at etablere poster i øvelsesterrænet for at give bevogtningsstyrken et passende varsel til at imødegå truslen. Der kan situationsbestemt være opstillet en mobil reserve til at hindre indtrængen på området eller til at forstærke adgangskontrollen eller udstillede poster. Overvågningspatruljen og overvågningsposterne har til formål, at erkende forsøg på indtrængen og dermed give et passende varsel til indsættelse af reserven eller til at imødegå truslen. Overvågningsposter: En overvågningspost vil ofte bestå af 2-3 personer. Den kan være støttet af en hundefører samt hund. Hvis posten ligger op mod vinden vil hunden bedre kunne erkende personer i området. En hund indsættes ud fra hundeførerens anvisninger. En hunds lugte og lyttesans er væsentlig bedre end menneskers, derfor kan anvendelse af en hund være en stor fordel. Placering af en overvågningspost afhænger af forholdene. I dagslys kan det være hensigtsmæssigt, at placere posten højt i terrænet, eller et sted hvorfra man kan observere store dele af overvågningsområdet. I mørke vil det være en fordel, hvis man kan placere posten således, at eventuelle personers bevægelser mod objektet kommer i silhuet i forhold til baggrunden. Placering af overvågningsposter i overvågningsområdet skal koordineres med politiet. Overvågningspatruljer: En overvågningspatrulje kan bestå af 2-6 mand alt efter truslen. Ved ingen eller begrænset trussel vil en overvågningspatrulje ofte være på 2-3 mand. Når der forventes direkte kamp, vil patruljen være på ca. 6 mand, inkl. en fører. Hundefører og hund kan også anvendes af en overvågningspatrulje. Det giver igen et bedre varsel grundet hundens lugtesans. Kan patruljeruten planlægges, så patruljen går op mod vinden vil det lette arbejdet for hunden. Udsendelse af patruljer skal ske med uregelmæssige tidsrum, så en modstanders muligheder for at uskadeliggøre patruljen eller trænge ind på objektet bliver vanskeliggjort. Udsendelse af overvågningspatruljer i overvågningsområdet skal koordineres med politiet. Reserven: Der vil ofte også være en reserve, som kan indsættes til at forstærke adgangskontrollen, eller til at imødegå indtrængen på objektet fra alle retninger. Spørgsmål til eleverne: Hvem har kommandoen indenfor bevogtningslinien? (Svar: Den militære fører/leder) Hvor står hvilken magt der er tilladt ? (Svar: Vagtinstruksen) Hvem har ansvaret udenfor bevogtningslinien? (Svar: Politiet) Ved civile objekter er hovedforskellen, at bevogtningen sker i rammen af ”særlig hjælp til politiet”, hvilket kræver forsvarsministeriets godkendelse. Bevogtningsstyrken vil altid være under kommando af den militære fører. Opgaven stilles dog af politiet. Der vil enten være en indsatsleder fra politiet til stede på objektet eller så vil føreren være i direkte kontakt med en indsatsleder (politi). Både indenfor og udenfor objektet er det politiet der har ansvaret. Patruljerute Observationsposter Overvågningsområde (øvelsesterræn)

Praktiske forhold ved bevogtning
Magtmidler Førerens placering Adgangskontrol Reserven Adgangssluse Afmærkning Visitation af køretøjer Materiel Visitation af personer Kommunikation Anvendelse af hunde Elektronisk overvågning Poster og patruljer Tilskadekomst under bevogtningsopgaver Bevogtningsstyrkens forhold Taleseddel: Når man gennemfører en bevogtning, er der nogle praktiske forhold, der er vigtige, jævnfør sliden. Disse forhold beskriver den måde bevogtningsstyrken udfører deres arbejde på. De forskellige principper og metoder også kaldet fremgangsmåder, vil jeg nu gennemgå. De enkelte fremgangsmåder skal tilpasses de aktuelle forhold, herunder objektets art, rådigt materiel og personel, trussel, bevogtningstrin med videre. Ved bevogtning af områder under politiets ledelse skal de enkelte fremgangsmåder være koordinerede, så de i hvert enkelt tilfælde er dækket af de aktuelle regler for magtanvendelse fastsat af politiet.

Pause Pause

Magtmidler Tale Håndkraft Anholdelse evt. visitation Hund
Dødbringende magt Taleseddel: Magtmidler: Eksempler på magtmidler en enhed kan have til rådighed: • Tale, f.eks. påbud om at fjerne sig, gøre plads til personel/køretøjer med lovlig adgang. • Håndkraft f.eks. spærring, blokering, fiksering, herunder brug af håndjern. • Anholdelse og evt. efterfølgende tvungen visitation, såfremt tilladelse hertil er angivet i regler for magtanvendelse. • Hund. • Dødbringende magt, som skydevåben. Brug af skud betragtes som dødelig magt, også varselsskud. Magtmidlerne er prioriteret efter, hvor indgribende det er i forhold til den person, det går ud over - det mindst indgribende øverst. Rækkefølgen er ikke udtryk for en absolut prioritering. Det kan f.eks. være vanskeligt at afgøre, hvorvidt brug af håndkraft er mindre indgribende end brug af håndjern. Det er ikke nødvendigt først at prøve et mindre middel, før man bruger et mere indgribende magtmiddel. Der skal anvendes det mindste, men tilstrækkelige magtmiddel, som står i forhold til truslen. Soldaten må kun bruge de magtmidler, som han er uddannet til. Magtmidlerne for den enkelte bevogtningsopgave, er fastsat i vagtinstruksen. De autoriserede regler for magtanvendelse gælder kun for den konkrete opgave. Der kan derfor være forskel på reglerne for anvendelse af magtmidler fra en opgave til en anden. Enhederne skal derfor altid forholde sig til, hvilke regler der gælder for den konkrete opgave, enheden skal løse. Der kan være krav om, at soldaten har gennemført uddannelse i anvendelse af et magtmiddel, før vedkommende må anvende dette. Eksempelvis, så kræver anvendelse af håndjern en uddannelse og dermed en kvalifikation (Q). Visitation Visitation er afsøgning af personer eller køretøjer. Ved bevogtning er det altid nødvendigt at overveje om visitation er nødvendigt, og hvorvidt det må foretages ved ind- og udgang til det bevogtede område. Visitation kan ske tvungen eller frivilligt. Tvungen visitation skal forstås sådan, at den anholdte ikke selv kan bestemme, om vedkommende vil visiteres eller ej. Tvungen visitation benævnes sikkerhedsvisitation. Sikkerhedsvisitation kan foretages, når en person er blevet anholdt. Som udgangspunkt er det kun politiet, der må gennemføre sikkerhedsvisitationer ved en anholdelse. Ud fra principperne i Straffelovens § 13, kan andre end politiet foretage en sikkerhedsvisitation – tvungen visitation, når det er nødvendigt og proportionelt. Det vil kræve en situation, hvor der er tale om overhængende fare for, at den anholdte vil bruge genstande til vold eller undvigelse. I så fald må der kun foretages den nødvendige og proportionelle visitation. Den anholdte er i varetægt indtil overdragelsen til politiet. Frivillig visitation sker f.eks. hver gang man rejser med et fly eller tilsvarende daglige situationer. Visitationen betegnes som ”frivillig”, idet personer accepterer visitationen for adgang. Der kan kun stilles krav om frivillig visitation ved bevogtning af civile og militære objekter, bevogtningsstyrken kan nægte personen adgang, hvis vedkommende ikke vil lade sig visitere. Som udgangspunkt må man undersøge alt i forbindelse med en frivillig visitation, når blot den visiterede accepterer dette. Visitation må ikke være krænkende og mere indgribende end forholdet tilsiger. Hund Tilstedeværelse af en hund kan ofte virke dæmpende på civile personer, der udviser aggressiv adfærd. At føre en hund under kommando af hundeføreren frem til adgangskontrollen, hvor civile måtte opholde sig, er en eskalation og anvendelse af magtmidler. Hvorledes en hund må indsættes vil fremgå af vagtinstruksen. Dødbringende magt Brug af skud herunder varselsskud betragtes som dødbringende magt. Dødelig magt anvendes naturligvis efter omstændighederne. Igen er det vagtinstruksen, der angiver hvilke omstændigheder der er gældende.

Adgangskontrol (bevogtningstrin 2)
Til instruktøren: Før du igangsætter forklaring af adgangskontrollen, skal du gennem denne slide som et terrænbord. Forklar hvor objektet ligger og herud fra, hvordan adgangskontrollen er bygget op med: Chikane (Beton eller improviseret materiale) Hovedindgang Pigtråd eller beton Ind-/udpassage Afsøgningslomme Pigtrådspæle Sikringsmand Adgangskontrol/vejviser Personel/køretøjer Afsøgningsmakkerpar Spotter Taleseddel: Adgangskontrol Udvidet adgangskontrol etableres, oftest ved en direkte og konkret trussel, for at sikre vitale genstande på objektet og for at sikre at kun adgangsberettigede personer får adgang. Kontrollen afhænger af objektets og truslens art og omfang. Adgangskontrol etableres ved eksisterende eller til lejligheden etablerede indgange. Adgangskontrollen skal sikre, at det kun er personer med bemyndigelse (militært identitetskort, eller anden aftale (eksempel en leverandør til cafeteriet)), der kan komme ind på objektet. Hvem der har adgang til objektet bør fremgå af vagtinstruksen. Denne type adgangssluse er typisk placeret i tilknytning til et større afspærret bevogtningsområde, f.eks. en kaserne. Adgangsslusen etableres ofte ved en hovedindgang, hvor en adgangskontrol er etableret, og hvor både trafik bestående af gående og køretøjer kan forekomme. I denne situation vil det som regel være muligt at etablere slusen ca. 100 m fra eventuelle vitale bygninger inden for områdets perimeter. Adgangssluse til område Adgangsslusen vil som regel søges etableret med kunstige hindringer, som betonelementer, containere, pigtråd, sandsække samt andre chikaner, der kan nedsætte hastigheden væsentligt på køretøjer. Desuden bør man ved slusen søge at etablere et isoleret område eller en visitationslomme med mulighed for visitation af både personer og køretøjer. Dette område bør placeres, så der til stadighed kan komme køretøjer gennem slusen. Udbygningsgraden er afhængig af faktorer som gældende for adgangssluse til bygning. Føreren for adgangskontrollen modtager opgaveanvisning fra bevogtningsføreren og varsler enheden om den forestående opgave. Føreren gennemfører herefter sin føringsvirksomhed. Næstkommanderende for adgangskontrollen begynder om muligt udlevering af materiel og udrustning, og gennemfører klar til kamp af enheden. Føreren giver hurtigst muligt instruks til alt personel, der skal indgå til løsning af opgaven. Denne instruks opstilles som en 5 punkt befaling og bør som minimum indeholde: Før etablering Information om den aktuelle trussel og modstander. Egne forhold, naboenheder mv. Situation Eventuelle afledte opgaver i tilknytning til adgangskontrollen f.eks. visitation af køretøjer og personer. Opgave Udførelse Forhold for ikke indsat personel i bevogtningsstyrken og indsættelse af reserven. Vagtturnus. Eventuel rondering og patruljer i tilknytning til adgangskontrollen. Forhold i mørke. Regler for magtanvendelse over for modstanderens handlinger i konkrete situationer. Toiletforhold. Underbringelse. Bestemmelser for våbenføring. Påklædningsbestemmelser. Materiel, genforsyning og forplejning. Faglig tjeneste Forhold angående signaltjenesten. Særligt vedrørende forbindelse til foresatte, herunder til politiet. Udbygning af hindringer og egenbeskyttelse for adgangskontrollen foretages i forhold til situationen, truslen og de rådige ressourcer. Signaltjeneste Afhængig af objektets art og truslens omfang kan en adgangskontrol bestå af alt fra en adgangskontrol med to mand til en fuldt udbygget adgangskontrol. En sådan adgangskontrol kan bestå af en spotter (observatør), en adgangskontrolpost samt et visitationsområde for køretøjer eller personer. Såfremt den fornødne tid er til rådighed, skal der etableres en adgangssluse bestående af forskellige former for chikaner og beskyttelsesmateriel. Udførelse af adgangskontrol Eksempel på fuldt udbygget adgangskontrol med sluse Adgangskontrollen gennemføres ved kontrol af personer og køretøjer, som ønsker adgang til bevogtningsområdet. Dette kan ske ved, at man lader personer og køretøjer passere under opsyn, eventuelt registrerer al passage i en vagtbog eller afkræver fremvisning af legitimation. Visitation kan gennemføres jf. befaling fra foresatte samt i tilfælde, hvor bevogtningsstyrken fatter mistanke til en given person eller køretøj. Føreren for adgangskontrollen eller personel på vagt må til hver en tid iværksætte visitation, hvis der er mistanke om forestående trussel mod bevogtningsområdet. Føreren for adgangskontrollen skal bevare overblikket over hele adgangskontrollen og indsætte personel, hvor behov måtte opstå. Føreren må ikke lade sig binde i visitation af køretøjer eller personer. Personellets opgaver: Spotter har til opgave at observere og erkende mistænkelige personer eller køretøjer, som efterfølgende tages ind til visitation. Dette sker praktisk ved at spotter melder til vejviseren, hvorefter køretøjer og personer dirigeres ind til visitationsområdet. Spotter: Kun personer der er adgangsberettigede, kan få adgang til bevogtningsområdet. Hvis der afkræves legitimation, skal kontrollanten sikre, at der er overensstemmelse mellem person og legitimation. Det kan være en fordel at registrere alle køretøjer, samt fører og passager til respektive køretøjer. På den måde, kan der holdes styr på, om alle besøgende også efter endt ærinde har forladt området. Adgangskontrol og vejviser Hvis der skal gennemføres visitation dirigeres køretøjer og personer ind til visitationsholdet. Ved civile objekter, hvor alle har adgang, er det vejviserens opgave at dirigere udpegede køretøjer og personer ind til visitationsholdet. Visitationshold For kørende: Hvem har adgang? Der kan udpeges et eller flere visitationshold afhængigt af opgaven. For at smidiggøre kontrollen kan der ved adgangskontrollen oplyses om gældende forhold, f.eks.: For kørende i mørke herudover: • Rul venstre siderude ned. • Max hastighed xx km/t. • Tænd kabinelys. • Lygteføring positionslys. min m til vitale genstande

Adgangssluse Vagt Afspærrings-/hindremateriel Bygning Knæk
Til instruktøren: Du skal gennemgå adgangsslusens opbygning. Bygning Afspærrings/hindre materiel Visitationslomme Adgangskontrol/vejviser Personel Taleseddel: Adgangssluse, generelt Adgangssluse etableres i tilknytning til en adgangskontrol og placeres inden for objektets ansvarsområde. Formålet er, dels at yde fysisk beskyttelse for bevogtningsområdet og bevogtningsstyrken, og dels at kanalisere passage, så der gives mulighed for at justere tilstrømningen til og fra bevogtningsområdet. Adgangsslusen skaber forudsætning for gennemførelse af visitation af enten personer eller køretøjer. Bevogtningsstyrken kan være nødsaget til at afvise civile med magt, hvorfor kanalisering også her tjener sit formål, da bevogtningsstyrken dermed kan koncentrere al sin indsats mod et begrænset område. Placeringen af adgangsslusen bør være så langt fra bevogtningsområdet som muligt, at afstanden er lig med sikkerhed for eventuelle virkninger af bombesprængning. Det tilstræbes at placere adgangsslusen 100 m fra vitale bygninger og andre vitale genstande. Ved bevogtning af en bygning i tæt bebygget område kan man dog være nødsaget til at afvige og placere en adgangssluse tæt op ad bygninger. Antallet af adgangssluser til brug for opgavens løsning samt udformning, udbygning og placering afgøres i den konkrete situation og afhænger af faktorer som: • Hvad der bevogtes. • De rådige personel- og materielressourcer. • Tiden til rådighed og foresattes vurdering af, hvor længe man forventer bevogtningen gennemført. • Den aktuelle trussel. For at skabe størst mulig sikkerhed og bedst muligt overblik for bevogtningsstyrken, bør det tilstræbes at have separate sluser for henholdsvis ind- og udpassage. Kan dette ikke lade sig gøre af praktiske årsager, er man nødsaget til at lede ind- og udpassage gennem samme adgangssluse. I en sådan situation er det nødvendigt med en klar styring af ind- og udpassage. Bemandingen i adgangsslusen er blandt andet bestemt af truslen, den aktuelle tilstrømning af civile og slusens udformning. Udformningen af adgangsslusen varierer. Der kan være tale om en simpel konstruktion med ringe personbeskyttelse. Det kunne f.eks. være en vagt med markeringsstrimmel opsat på hver side af vejen til slusen. Der kan også være tale om grundigt forberedte adgangssluser udbygget med sandsække, betonelementer m.m. Typer af adgangssluser • Adgangssluse til bygning. Der skelnes mellem to typer adgangssluser: • Adgangssluse til område (eksempelvis en kaserne som er gennemgået i tidligere slide). Adgangssluse til bygning Denne type adgangssluse er typisk placeret ved lokaliteter som hører under infrastrukturen. Det kan være en adgangssluse til en bygning, der i forvejen er placeret på et afspærret eller sikret bevogtningsområde, hvor en ekstra foranstaltning med adgangssluse giver yderligere fysisk sikkerhed. Trafik ind og ud af bygningen er primært personer. Det kan tillige være køretøjers ind- og udpassage af større bygninger. Slusens opbygning varierer alt efter bygningens arkitektoniske udformning. Det vil i tæt bebyggelse sjældent være muligt at etablere adgangsslusen 100 m væk fra bygningen, og ofte vil slusen være placeret i direkte tilknytning til bygningen. Adgangsslusen etableres så vidt muligt med et ”knæk” for derved at minimere truslen fra direkte skydende våben, kast med sten, molotov cocktails m.v. samt minimere trykvirkningen af en udløst personbåren selvmordsbombe. Der etableres om muligt et isoleret område eller en visitationslomme til brug for visitation af personer. Slusen kan etableres med overdækning, blandt andet i tæt bebyggelse, hvor der er mulighed for stenkast, beskydning m.m. fra omkringliggende bygninger. Adgangsslusens udformning er afhængig af faktorer som den aktuelle situation, tiden til rådighed for opgavens løsning, den rådige konstruktionsstøtte og rådigt materiel, samt hvor meget personel, der er indsat til løsning af opgaven. Etableringen skal sikre at den tilstrækkelige beskyttelse og den nødvendige kanalisering opnås. Indledningsvis kan trådhegn, markeringsstrimmel eller ophængte teltflager bruges til formålet. Forhold i mørke Føreren for bevogtningsstyrken skal tage højde for de rådige ressourcer til anvendelse i mørke. Opgaven skal tilstræbes gennemført i mørke, som var det dagslys. Det kan ske ved: • Der skal være belysning på indkommende køretøjer og personer. • Lygteføring og afmærkning af bevogtningspersonellet. Eksempelvis brug af lygter, refleksbind og trafikvest af hensyn til synlighed. • Adgangskontrollen skal oplyses, med mindre der befales andet. Dette gøres med bevogtningsstyrkens eget belysningssæt suppleret af i forvejen permanent opstillede lyskilder f.eks. lygtepæle og projektører. Visitationslomme

Visitation af køretøjer
4 1: Visitationsmand 2: Sikringsmand 3: Føreren af køretøjet 4: Passager i køretøjet Til instruktøren: Du skal gennemgå denne slide. Køretøj Visitationsmand Sikringsmand Chauffør Taleseddel: Visitation af køretøjer, generelt Visitation af køretøjer har til formål at søge efter gemte genstande, herunder våben, ammunition, sprængstoffer og andre ulovlige genstande. Ved en bevogtningsopgave kan bevogtningsstyrken befales til at gennemføre kontrol af køretøjer i form af en køretøjsvisitation. Den gennemføres af mindst to soldater, men der kan med fordel indgå flere for at have tilstrækkeligt personel til både sikring og visitation. Procedure Før visitationens gennemførelse • Føreren giver befaling til alt personel, der skal indgå til løsning af opgaven. Befalingen tager udgangspunkt i 5 pkt. befaling, og den bør som minimum indeholde information om: • Føreren for adgangskontrollen modtager opgaveanvisning af bevogtningsføreren. - Den aktuelle trussel og modstander. - Forhold for visitationen, herunder hvor grundigt skal køretøjet visiteres. - Anvendelse af magtmidler, herunder våben. • Bevogtningsstyrken etablerer sted for visitationen. - Forholdsordre i forskellige situationer under hensyntagen til gældende regler for magtanvendelse. Udbygningsgraden og øvrige foranstaltninger tilpasses under hensyntagen til den aktuelle situation, herunder de af foresatte myndighed befalede bevogtningstrin og sikkerhedsberedskab. • Bevogtningsstyrken opretter et eller flere visitationsmakkerpar. • Visitationsmakkerparret opdeles i en visitationsmand og en sikringsmand. Visitationsmanden er fører for visitationsmakkerparret. Under visitationen: • Køretøjet dirigeres ind på visitationsområdet. • Køretøjet standses og tændingen slukkes. • Visitationsmanden noterer sig, hvem der er chauffør, og hvem der er passager. Ved fund af ulovlige genstande i køretøjer skal visitationsmakkerparret være i stand til at udpege, hvilke pladser de øvrige passagerer havde, da køretøjet ankom til visitationsstedet. • Chauffør og eventuelle passagerer befales mindst 5 m væk fra køretøjet. Sikringsmanden overvåger chaufføren og passagererne, mens visitationsmanden observerer ind i kabinen. • Sikringsmanden placerer sig, så han konstant har frit skud mod personerne eller alternativt placerer sig, så brug af andre magtmidler i forhold til befaling er muligt. Sikringsmanden følger om nødvendigt visitationsmanden og chaufføren rundt om køretøjet. Sikringsmanden skal udelukkende koncentrere sig om sin sikringsopgave. • Hvis der er befalet herfor, nedskrives navne, bilens registreringsnummer samt mærke og model. • Chauffør og eventuelle passagerer afkræves kørekort eller anden ID, som enten vises eller afleveres til visitationsmanden. • Er opgaven tillige at visitere personer, føres chauffør og eventuelle passagerer væk fra køretøjet, hvor de visiteres og sikres efter procedurerne for personvisitation. Visitation af chauffør og passager kan foregå frivilligt eller tvungen. Regler for magtanvendelse vil uddybende beskriver de beføjelser der gives i den henseende. • Herefter gennemføres en systematisk visitation af bilen under hensyntagen til blandt andet det aktuelle sikkerhedsberedskab samt den befalede tid til rådighed således (se note 1 nedenfor): - Under køretøjet, startende fra bilens front og bagud med anvendelse af spejle. Bag hjulene og ved hjulophængene. Chaufføren beordres til at åbne motorhjelm, og motorrummet visiteres. - Chaufføren beordres til at åbne bagagerum, som visiteres. - Herefter visiteres køretøjets kabine, idet chaufføren befales til at betjene døre, handskerum, sæder m.v. Mulige skjulesteder gennemgås på de efterfølgende slides. Er der mistanke om ammunition, sprængstoffer eller tændanordninger, stoppes visitationen, og visitationsholdet melder straks til foresatte. (1) Det er meget vigtigt at chaufføren, på kommando, deltager aktivt under udførelsen af visitationen, idet chaufførens reaktioner bl.a. kraftig sved, nervøse trækninger, nervøs tale, hurtigt, åndedræt osv., kan være med til afsløre ulovlige genstande eller improviserede bomber. En udpræget brug af chaufføren under visitationen tilgodeser derudover det juridiske aspekt for så vidt angår chaufførens muligheder for klage over visitationen, herunder fremsættelse af krav om erstatning for tyveri eller ødelæggelse af bilens dele. Ved selv at lade chaufføren foretage åbning/lukning/tømning osv., kan eventuelle krav om erstatning derfor tilbagevises. Forhold i mørke I mørke vil der være større vanskeligheder med at erkende køretøjer i tide, føre kontrol med visitationen og erkende eventuelle trusler. Det skal derfor tilstræbes, at visitationsområdet belyses bedst muligt, hvilket primært gøres ved brug af egne køretøjers lys og lygter, projektører fra bevogtningsstyrkens eget belysningssæt. Personellet bør anlægge trafikveste og refleksbind.

Visitation af bil Taleseddel:
På slides kan man se, hvor i en bil der er mulighed for at skjule våben og forskellige typer af genstande. Det er vigtigt, at man visiterer en bil systematisk og grundigt. Der er selvfølgelig stor forskel på, hvor man kan skjule forskellige genstande alt afhængig af hvilket bil (mærke og model) der er tale om. En visitation kan sagtens tage noget tid. Selvom der måtte være en lang kø, er grundighed vigtigt hvis man løse opgaven tilfredsstillende og hindre en eventuel trussel.

Visitation af bus Taleseddel:
Ligesom biler har busser også mange forskellige steder, hvor våben og andre genstande kan skjules. Igen er grundighed afgørende for løsning af opgaven. Det kan være svært at komme til under en bus, derfor kan brug af spejle monteret på 2 meter lange skafter være hensigtsmæssigt.

Visitation af lastbil Taleseddel:
Det kan være lidt nemmere at visitere en under en lastbil. Spejle bør dog alligevel anvendes. De kan også bruges til, at visitere ovenpå lastbilen for at afsløre om der ligger noget.

Visitation af personer
Til instruktøren: Du kan med fordel, hvis tiden tillader det, gennemføre en visitation med en af eleverne. På denne måde, vil indlæringen bliver væsentligt bedre. Taleseddel: Generelt Visitation af personer Visitation af personer har til formål at afsøge personer med henblik på at finde våben, ammunition, sprængstoffer og andre ulovlige genstande. Kontrol af personer i form af personvisitation gennemføres af mindst to, helst flere soldater. Personvisitation vil oftest blive gennemført ved personers adgang gennem sluser til bygninger eller områder. Personvisitation kan også gennemføres som en del af køretøjsvisitation. Det bør tilstræbes, at personvisitationen sker med mindst mulig gene for den øvrige færdsel i området. • Rutinevisitation. Personvisitation kan gennemføres tvungen eller frivillig og i forhold til instruks for bevogtningsstyrken. Endvidere kan personvisitation gennemføres som: • Særlig visitation. Rutine og særlig visitation kan gennemføres under én og samme bevogtningsopgave. Det afhænger af visitationspersonellets generelle vurdering af situationen og under hensyntagen til, hvad der er befalet af føreren for adgangskontrollen. Visitationen gennemføres ved at visitere personen uden krav om afklædning. Scenariet ved rutinevisitation kan typisk være under bevogtning af indgange. Der kan også være tale om personvisitation på et vilkårligt sted i forbindelse med større begivenheder, eksempelvis ved koncerter og offentlige begivenheder. Rutinevisitation Særlig visitation kræver at den visiterede afklædes. I nogle situationer kan særlig visitation være en nødvendighed, hvis der er mistanke om skjulte våben, eller personen udviser særlig truende eller mistænkelig adfærd. Ligeledes kan foresatte myndighed have befalet særskilt herfor. Personen føres til et særligt sted for visitation – normalt en bygning eller andet isoleret område, hvor øvrige civile ikke kan overvære visitationen. Det isolerede område kan med fordel placeres i tilknytning til en adgangsluse og bør i videst mulig omfang kunne modstå virkningen af en mandbåren selvmordsbombe. Bevogtningspersonellet bør have for øje, at særlig visitation virker meget krænkende på de fleste mennesker, hvorfor korrekt, myndig og høflig opførsel til hver en tid skal udvises. Særlig visitation Visitationsprocedure Føreren for adgangskontrollen modtager opgaveanvisning fra bevogtningsføreren og gennemfører herefter sine overvejelser og praktiske foranstaltninger efter samme fremgangsmåde som anført for visitation af køretøjer. Dette gælder også for sammensætning af personellet. Før visitationens gennemførelse Procedure ved rutinevisitation • Sikringsmanden placerer sig så vidt muligt i en vinkel på 90 grader i forhold til visitationsmanden. Alternativt skal han hurtigt kunne gribe ind ved brug af knippel eller andet magtmiddel. Sikringsmanden skal udelukkende koncentrere sig om sin sikringsopgave. • Sikringsmanden tager opstilling i en afstand, så han til stadighed har frit skud og overholder sikkerhedsbestemmelserne i HRN SIKKAV og relevante våbenreglementer. • Personen anråbes og kontaktes af visitationsmanden og bliver bragt til standsning på en høflig og myndig måde. • Personen afkræves herefter identitetskort, som enten vises eller afleveres til visitationsmanden. • Personen opstilles med let spredte ben og armene ca. 30 grader ud fra kroppen. • Sikringsmanden vil normalt have opladt sit våben med en patron i kammeret. Dog er det situationsbestemt ud fra gældende regler for magtanvendelse i den aktuelle situation. • Visitationsmanden placerer sig herefter bagved og til siden for personen under visitationen for at undgå mulige udfald mod visitationsmanden. • Er personen iklædt flere lag tøj, kan visitationsmanden befale overtøj aflagt eller åbnet for derved at lette visitationen. Overtøjet visiteres herefter særskilt. • Visitationsmanden visiterer derefter personen ved at lade hænderne glide langs tøjet og kroppen. Visitationen gennemføreres systematisk oppe fra og ned, indefra og ud på henholdsvis hver side samt front og ryg. • Personen befales til først at aflægge eventuelle handsker, hvorefter disse visiteres. • Afhængigt af hvad der er befalet for eller hvis personen opfører sig provokerende eller truende, kan denne lægges på maven med håndfladerne opad, let spredte ben og ansigtet mod underlaget. Visitationsmanden placerer skinneben over personens håndled, så han hurtigt kan reagere på bevægelser. • Har personen noget i lommerne, befales vedkommende til selv at tage det ud, med mindre det tydeligvis er et våben. • Eventuelle tasker, poser og lignende visiteres. Afhængigt af pladsforholdene på visitationsområdet samt personens vurderede farlighed, kan dette finde sted på et isoleret område i tilknytning til visitationsstedet. • Efter endt visitation uden påfaldende forhold kan personen frit forlade visitationsstedet. • Hvis personen har noget metal i lommen, mærkes der efter med hånden. • Ved brug af metaldetektor og scanner gennemføres personvisitationen systematisk fra top til tå, ved at man langsomt fører detektoren over beklædningen. Kvittering udstedes til personen. Er de ulovlige effekter af en sådan karakter, at bevogtningsstyrken er nødt til at anholde personen, tilkaldes politiet, der foranstalter det videre forløb. • Ulovlige effekter beslaglægges og afleveres til politiet. Denne type personvisitation gennemføres efter samme fremgangsmåde som ved en rutinevisitation blot med den ekstra foranstaltning, at personen befales til at aflægge alt tøjet, hvorefter dette også visiteres systematisk. Det skal understreges, at denne foranstaltning kun iværksættes efter særlig ordre og ikke må gøres til genstand for indøvelse. Procedure ved særlig visitation Er der konstateret tilstedeværelse af eller mistanke om sprængmidler eller tændanordninger på en person eller i et køretøj skal visitationsmakkerparret og bevogtningsstyrken udvise størst mulig handlekraft for at afværge en forbrydelse. Det kan være nødvendigt at bruge dødbringende magt med det formål at redde civile menneskeliv. Erfaringen fra andre lande viser, at en selvmordsbombemand, der er erkendt, sædvanligvis vil forsøge at udløse sin sprængladning hurtigst muligt herefter. Mistanke om mand eller køretøjsbåren selvmordsbombe Procedure ved mistanke om mandbåren selvmordsbombe Herefter søges personen øjeblikkeligt isoleret i en afstand af 100 meter fra andre civile personer, køretøjer og bygninger. Dele af eller hele den resterende bevogtningsstyrke sørger i den anledning for at holde andre civile væk fra personen. • Personen befales til at holde armene strakte over hovedet. • Personen anråbes og beordres til standsning på størst mulig afstand med råb og fagter. Der meldes hurtigst muligt til foresatte. • Herefter afventer visitationsmakkerparret/bevogtningsstyrken støtte fra foresatte. • Personen skal forblive oprejst, på grund af faren for udløsning ved brug af tilttændere. • Dele af eller hele den resterende del af bevogtningsstyrken indsættes til afspærring af området og afvisning af civile. Erkendes en person med en mandbåren bombe på et meget sent tidspunkt under selve personvisitationen i visitationsområdet, skal personen straks beordres til at vise hænderne. Armene må ikke løftes, da det kan påvirke en eventuel tilttænder. Personen isoleres og området sikres. Der meldes herom til foresatte og støtte fra ingeniører afventes. Procedure ved sen mistanke eller sen erkendelse af personbåren selvmordsbombe Visitationsmakkerparret og bevogtningsstyrken kan i tilfælde af mistanke eller erkendelse af mandbåren selvmordsbombe om nødvendigt straks uskadeliggøre personen, primært med skud eller slag mod hoved- og halsregionen. Det gælder i særdeleshed, hvis personen modsætter sig evt. flytning eller gør antræk til at udløse en eventuel bombe. For personvisitation i mørke gælder, at man iværksætter samme foranstaltninger som under køretøjsvisitation. Forhold i mørke

Visitation af personer - fortsat
Taleseddel: Procedure ved flere personer under både rutinevisitation og særlig visitation • Er det nødvendigt at visitere flere personer samtidigt, foretages en opdeling i: - Ikke visiterede personer. - Personen, der visiteres. - Personer, der er visiterede. • Procedurerne for visitation af flere personer samtidigt er identisk med proceduren for visitation af én person, dog med de nedenfor nævnte tilføjelser. • Sikringsmanden skal sikre alle tre grupper. Ekstra sikringsmænd kan med fordel anvendes. • Personerne skal placeres med tilpas stor fysisk afstand, så de ikke har mulighed for at overdrage effekter til hinanden. Man kan med fordel, placere dem ryg/ryg eller ryg/side, så de ikke kan se hinanden og kommunikere indirekte. Afstanden skal minimum være 2,5 m mellem hver person. Man kan med fordel, opmærke tre områder med farverne grøn, gul og rød til placering af personer, der er visiteret, er under visitation og skal visiteres. Afmærkningen kan foretages med minestrimmel eller spraydåse alt afhængig af forholdende.

Anvendelse af hunde Anvendes normalt til bevogtning af forsvarets områder: Flyvestationer Flådestationer Kan også anvendes på områder under politiets ledelse: Særlig hjælp til politiet Uddannelse af hunde: Flyvevåbnet Hjemmeværnet Politiet Taleseddel: Anvendelse af hunde Generelt Hunde anvendes normalt til bevogtning af forsvarets områder. Hunde kan også anvendes ved bevogtning af civile objekter. Hundefører og hund kan tildeles en bevogtningsstyrke under løsning af en bevogtningsopgave. Som udgangspunkt kan der anvendes hunde ved et hvilket som helst bevogtningsområde, uanset om det drejer sig som et militært område eller område under politiets ledelse. Hunde må ikke anvendes som magtmiddel uden særlig bemyndigelse, dette fremgår af vagtinstruksen. Uddannelse af personel og hunde til bevogtning Hundeførere, pladshundebrugere og hunde i forsvaret (også benævnt tjenestehund) uddannes på Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole (FFOS), der er overordnet ansvarlig for hundetjenesten i forsvaret. Hjemmeværnet og politiet uddanner ligeledes hundeførere og hunde. Der er visse begrænsninger for anvendelse af hjemmeværnets hunde.

Anvendelse af hunde - fortsat
Hjemmeværnets hunde Geværskytte/bevogtningsgruppe  uddannet hundefører Anvendelse Overvågning Bevogtning Sporsøgning Forstærke adgangskontrollen Må ikke anvendes som magtmiddel Må dog anvendes i nødværge Taleseddel: Hjemmeværnets hunde I hjemmeværnets organisation indgår bevogtningsgrupper, hvori en geværskytte udover sin primær funktion er uddannet hundefører. Hunden indgår som en del af bevogtningsgruppen. Hjemmeværnets hunde kan anvendes i forbindelse med overvågning, bevogtning og sporsøgning, men må ikke anvendes som magtmiddel. Dog må hunden anvendes i forbindelse med nødværge. Andre opgaver Bevogtningsføreren kan anvende tildelte hundeførere præventivt over for en eventuel modstander alene gennem synliggørelsen af tilstedeværelse. Der kan eksempelvis være tale om at forstærke adgangskontrollen i en optrappet situation, f.eks. under en demonstration i umiddelbar nærhed til bevogtningsområdet. Synliggørelsen af hunde vil ofte nedtrappe urolighederne væsentligt. Det er vigtigt, at hunden ikke anvendes som magtmiddel, da dette ikke er tilladt uden særlig bemyndigelse. Praktiske forhold Brug af hunde under en bevogtning kræver, at bevogtningsføreren også inddrager dette aspekt i sine overvejelser, i befalingen og under selve gennemførelsen af bevogtningsopgaven. Der er blandt andet en række faglige forhold, der skal afklares. Det gælder især, hvis tjenestehunde skal opholde sig i bevogtningsområdet over en længere periode. Hundeføreren eller pladshundebrugeren vil i kraft af sin særlige uddannelse være behjælpelig med de praktiske forhold omkring hundens indsættelse. Bevogtningsføreren skal dog have øje for følgende: • Anvendelsen af tildelt hund og eventuel hundefører: Hvilken type hund er der tale om, hvad er den uddannet til, hvilke opgaver skal hunden løse? Temperatur og vindforhold, dagslys, eller mørke? • Regler for magtanvendelse. I befalingen skal bevogtningsføreren klart og præcist befale, hvordan hundeføreren må indsætte hunden over for en eventuel modstander. Nødværgeretten er undtaget. • Hundeføreren bør normalt ikke pålægges andre bevogtningsopgaver end opgaver med direkte relation til hundens indsættelse. En hundefører, der indgår i en af hjemmeværnets bevogtningsgrupper, kan dog pålægges andre opgaver. • Hunden har behov for hvile og kan virke effektivt en i begrænset periode, når det drejer sig om en vagt – og patruljehund. Bevogtningsføreren skal få klarlagt hos hundeføreren, hvordan hunden bedst indsættes i tid. • Hvordan kan hunden passivt anvendes under hvile? En hund sover let og vil, under hvile, med fordel kunne placeres et sted, hvor den samtidig kan gøre gavn i bevogtningsmæssig henseende. Den skal dog underbringes et sted, hvor dens kampkraft kan genopbygges, derfor skal underbringelse under åben himmel under normale omstændigheder undgås.

Poster og patruljer Opgaver: Kontrol af bevogtningsområde
Overvågning af nøgleterræn i overvågningsområdet Synliggørelse (Show of Force) Koordinerer med poster og patruljer udsendt af anden enhed Koordinerer med politiet i overvågningsområdet Patruljerute Taleseddel: Poster og patruljer Generelt Poster og patruljer indgår ved løsning af en bevogtningsopgave med henblik på, at erkende og imødegå en trussel. Poster og patruljer kan gribe aktivt ind overfor en trussel mod det bevogtede objekt (gælder kun militært område), men vil også i kraft af synliggørelse virke præventivt. Bevogtningsføreren kan udsende patruljer indenfor bevogtningslinien. Ved behov for indsættelse af poster og patruljer til løsning af opgaver uden for bevogtningslinien, skal dette koordineres med politiet som har ansvaret i overvågningsområdet. Hvis der er risiko for at poster eller patruljer vil komme i en situation hvor der er behov for udøvelse af magtanvendelse, skal dette autoriseres af myndigheden med ansvaret for bevogtning af området. Hvis området er uden for militært område, har politiet ansvaret. Det betyder, at reglerne for magtanvendelse for poster og patruljer, der indsættes uden for et militært område, skal fastsættes af politiet. Opgaver Post og patruljers primære opgaver er: • Kontrol af bevogtningsområde. • Overvågning af nøgleterræn i overvågningsområdet. • Synliggørelse (Show of Force). Endvidere er det vigtigt at, posten og patruljen: • Koordinere med poster og patruljer udsendt af anden enhed. • Koordinere med politiet i overvågningsområdet. Organisering, våben, materiel og udrustning Er der tale om et stort bevogtningsområde eller et stort overvågningsområde, der ikke kan beherskes indefra bevogtningsområdet, kan man med fordel kombinere patruljeringen med mobile patruljer. Patruljen skal som minimum bestå af to mand. Påklædningsbestemmelser, våbenføring, sikringsretninger, signalforbindelse med videre, bestemmes i den aktuelle situation. Der er vigtigt, at patruljen har indøvet forhold overfor modstanderen samt hvem der i førerens forfald har kommandoen. Derudover kan patruljen medbringe: • Signalmiddel. • Kikkert. • Strips eller håndjern. I mørke kan endvidere medbringes: • Lysforstærkningsmateriel. • Lommelygte. • Knæklys. Observationsposter

Forskellige forhold Bevogtningsstyrkens forhold:
Ved beskydning/angreb udefra, må styrken forsvare sig selv og objektet  Melding til politiet Førerens placering: Fri bevægelighed Føre tilsyn Medvirke ved reservens indsættelse (lægge tyngde) Reserven: Størrelse af styrken: Områdets størrelse Ressourcer til rådighed Rådighed over mekanisk og elektronisk overvågning Klassificerede vitale genstande Taleseddel: Bevogtningsstyrkens forhold Hvis bevogtningsstyrken bliver beskudt eller angrebet fra området udenfor bevogtningslinien, må styrken umiddelbart forsvare sig selv og objektet. Bevogtningsføreren skal meddele det til politiet. Det skal blandt andet tilgodese en fælles koordineret indsats med politiets enheder. Førerens placering Generelt skal føreren ved sin placering sikre sig fri bevægelighed i forhold til styrkens opgaver. Føreren skal kunne medvirke ved reservens indsættelse og skal føre tilsyn med hele styrkens aktiviteter. Reserven Styrkens størrelse afhænger af områdets størrelse, ressourcer til rådighed, tilstedeværelsen af mekanisk sikring og elektronisk overvågning samt tilstedeværelsen af klassificeret, vitale genstande. Det samme gør sig gældende ved civile områder og objekter. For både militære og civile objekter er det vigtigt, at reserven placeres hensigtsmæssigt i forhold til opgaveløsningen.

Materiel Taleseddel: Materiel
Materiel til bevogtning er ikke oplagt på depot, men sammensættes efter behov til den enkelte opgave. Illustrationen viser hindringer, der kan understøtte adgangskontrolopgaver og afspærringsopgaver. Der er medtaget hindringer, der ud fra type og karakter kan tilvejebringes via de bevogtningsansvarlige myndigheder.

Kommunikation og koordination
Intern kommunikation: Ekstern koordination: Adgangskontrol Foresatte myndighed Visitationspersonel Politiet Sikringspersonel Naboenheder Føreren Redningsberedskabet Poster Ansvarlige for civile objekter Patruljer Reserven Evt. hundefører Taleseddel: Kommunikation En effektiv kommunikation er afgørende for mulighederne for løsning af bevogtningsopgaver. Opgaven forudsætter en forbindelse internt i bevogtningsstyrken og forbindelse mellem bevogtningsstyrken og foresatte myndighed samt eventuelle samarbejdspartnere. Samarbejdspartnere kan være naboenheder, politiet, repræsentanter fra redningsberedskabet eller ansvarlige for civile objekter. Forbindelsen internt og til foresat myndighed skabes ved hjælp af enhedens signalmateriel. Ved store afstande mellem enhederne eller for kontakt med samarbejdspartnere, der ikke har samme signalmateriel, kan fastnet telefon eller mobiltelefon anvendes. Der skal udarbejdes og fordeles lister med myndighedsnavne, personer og deres tilknyttede kontaktoplysninger, for at sikre en hurtig og sikkert virkende signalforbindelse/kommunikationsmulighed.

Elektronisk overvågning
Kan anvendes ved civile og militære objekter Kan visse steder erstatte vagtpersonel (depoter) Kan supplere bevogtningen Vigtige forhold: Kontakt til kontrolcentral/vagtselskab Vagtselskabets procedurer Procedure ved udløsning af alarm Hvem har koder og adgang Taleseddel: Elektronisk overvågning Såvel militære som civile objekter kan være sikret med elektronisk overvågning. Adgangskontrol med elektroniske adgangskontrolanlæg til sikrede områder kan ofte erstatte vagtpersonel. Det vil typisk være tilfældet ved en række af forsvarets depoter og lignende. Det er af væsentlig betydning, at bevogtningsføreren får kendskab til eventuel elektronisk overvågning ved opgavestillingen. Det kan have stor betydning for førerens løsning af opgaven, idet den elektroniske overvågning kan supplere bevogtningen. Ligeledes skal bevogtningsføreren informeres om procedure i forbindelse med udløsning af en elektronisk alarm, herunder: • Kontakt til kontrolcentral eventuelle vagtselskab. • Vagtselskabets procedure ved alarm eller frakobling af alarm. • Muligheden for selv at frakoble alarmer og overvågningssystemer. • Kendskab til andre personalegrupper, der har koder og adgang til områder med elektronisk alarm. Alt dette bør fremgå af vagtinstruksen.

Tilskadekomst under bevogtningsopgaver
Sikre området Yd førstehjælp Kontakt infirmeri/alternativt Ring ved behov 1-1-2 På militære installationer  Kontakt vagten Sikre redningsberedskabet får fri adgang til og fra ulykkesstedet Taleseddel: Tilskadekomst under bevogtningsopgaver Ved personellets tilskadekomst under en bevogtning, er den vigtigste opgave umiddelbart sikring af området. Alle andre opgaver, som visitation af køretøjer og personel, vagtskifte mv. bør straks ophøre. Der skal naturligvis ydes den nødvendige førstehjælp. Der ringes om nødvendigt 1-1-2, hvis der ikke eksisterer et infirmeri, som er åbent på ulykkestidspunktet. På militære installationer kontaktes vagten ligeledes. Herefter overtager redningsberedskabet. Bevogtningsføreren skal tilsikre, at redningsberedskabet får fri adgang til og fra ulykkesstedet. Det er især vigtigt ved objekter, hvor mange civile er samlet. Det skal her overvejes, om det er hensigtsmæssigt at lukke for til- og frakørslen til objektet, eller om det vil afstedkomme en blokering af disse livsvigtige adgangsveje.

Bevogtningens faser Fase 1 – Før Fase 2 – Under Fase 3 – Efter Føreren
Taleseddel: Bevogtning kan overordnet set opdeles i tre faser, således: Fase 1 – Før Fase 2 – Under Fase 3 – Efter Opgaveanvisning og koordination Føreren skal ved opgaveanvisning fra foresat myndighed få klarlagt følgende: • Er det et militært eller civilt objekt. • Fastlæggelse af bevogtningsområde, bevogtningslinie og eventuelt overvågningsområde. • Regler for magtanvendelse. • Samvirke med politiet og eventuelt ledelsen på det bevogtede objekt. • Koordination med naboenheder. Taktiske overvejelser Under de taktiske overvejelser anvendes huskeordret OP-TI-SIMU (Opgaven, Tiden, Situationen, Muligheder), se nærmere i tillæg C. Befaling På baggrund af føringsvirksomheden og resultatet af rekognosceringen udarbejder og udgiver føreren en befaling for opgavens løsning, se tillæg D. Føreren Enheden Opgaveanvisning og koordination • Taktiske overvejelser • Befaling Møde ved underafdelingen Klargøring og afhentning af materiel og køretøjer Forskydning til bevogtningsobjektet

Bevogtningens faser - fortsat
Fase 2 – Under Føreren Enheden Koordination med underfører Etablering af kommunikation med foresat Evt. etablering af kommunikation med politiet Kontrolvirksomhed herunder indøvelse Ankomst og afsøgning • Nærsikring og nærforsvar • Etablering af afmærkning • Etablering af bevogtningen • Indøvelse af forholdsregler ved trusler og hændelser • Opretholdelse af bevogtningen Taleseddel: Afsøgning af bevogtningsområdet (objektet) foretages for blandt andet at undersøge området for bomber, uvedkommende personer eller lokaliteter med væsker og stoffer f.eks. klor, benzin, gas, der kan blive en potentiel risiko for bevogtningsstyrken. Hvis det viser sig at være tilfældet, bør der foretages rydning eller afskærmning inden bevogtningsstyrken går i gang med indretning og udbygning. Ankomst og afsøgning Fase 2 – Under Føreren skal altid planlægge på nærsikring og nærforsvar og befale for dette, så føreren har mulighed for at kunne sikre objektet optimalt samt forlægge tyngden i bevogtningen. Dvs. hvis en deling med tre grupper bevogter et objekt, så vil der oftest være forberedt mere end tre gruppestillinger, så føreren kan flytte rundt med grupperne og derved danne tyngde. Hvorvidt gruppestillingerne er gravede skyttehuller, stillinger med sandsække eller lignende beskyttelse, afhænger af situationen, tiden til rådighed, ressourcer mv. Som minimum er områderne befalet, udpeget og fremgår af enhedens operationskalke. Etablering af nærsikring og nærforsvar Etablering af afmærkning Bevogtningsområdet skal altid være afmærket med skilte i bevogtningslinien, og området kan afhængigt af trusselsbilledet indhegnes med et perimeterhegn. Etablering af adgangskontrol. I samarbejde med politiet kan adgangsveje spærres af eller udbygges med chikaner, sluser, bomme eller anden form for spærring, der forholdsvis nemt og hurtigt kan åbnes og lukkes. Etablering af bevogtning Etablering af perimeterhegn, eksempelvis ved hjælp af pigtråd, kan suppleres med alarmanordninger og bevægelsessensorer. Etablering af fysisk beskyttelse af klassificerede, vitale eller sensitive genstande på bevogtningsområdet er bestemt af truslen. Ved en konkret trussel om beskydning eller ved indtrængning med henblik på sabotage, skal de klassificerede, vitale eller sensitive genstande på bevogtningsområdet beskyttes. Det kan f.eks. ske ved yderligere pigtråd, sandsække eller afskærmning med lagner, presenninger m.v. Oplægning af bevogtningsmateriel kan evt. forberedes. Styrken skal udarbejde og indøve forholdsordrer ved alarmering i forbindelse med erkendelse af opstående trusselssituationer, inden for perimeterhegnet. Uden for hegnet skal eventuel indøvelse koordineres og aftales med politiet. Forholdsordrer skal altid indøves. Som minimum ved brug af et terrænbord og bedst ved en fysisk gennemgang eller indøvning med alt personel. Føreren skal i forhold til truslen mod objektet gennemgå forholdsordrer af nedenstående forhold: Indøvelse af forholdsordrer • Beskydning. • Bomber. • Brand. • Ulovlig indtrængen. • Selvmordsbomber. • Ulykker/tilskadekomst. Bevogtningsstyrkens indledningsvise reaktion på truende aktivitet vil næsten altid være at alarmere og være klar til at imødegå en eventuel trussel. Alarmering iværksættes, når der vurderes at være en særlig risiko for indtrængning eller forud for en eventuel demonstration. Føreren skal være særligt opmærksom på ikke at iværksætte reserven for tidligt, idet det kan afsløre enhedens hensigter og nedbryde kampkraften for reserven. Føreren skal til stadighed følge situationen ved eget objekt og ved foresatte myndighed, for bedst muligt at tage beslutning om at indsætte reserven eller danne tyngde med de indsatte grupper eller delinger. Bilbomber eller selvmordsbomber udgør ikke blot en trussel mod objektet og bevogtningsstyrken, men også mod civile, der af forskellige årsager opholder sig i og ved området. Bevogtningsområdet sikres ved at etablere chikaner af betonelementer, containere, pigtråd og lignende. Personer og køretøjer skal altid visiteres i yderkanten af bevogtningsområdet. Bevogtningsstyrkens forholdsregler over for bomber Angreb fra personer, der opholder sig inde på bevogtningsområdet, imødegås øjeblikkeligt efter reglerne for magtanvendelse. Angribes bevogtningsområdet fra det omkringliggende terræn, imødegås modstanderens angreb umiddelbart og politiet orienteres. Bevogtningsstyrkens forholdsregler over for angreb Personer, der er trængt ulovligt ind på objektet, tilbageholdes og overføres til politiets varetægt. Enhedens reaktion mod ulovlig indtrængen er styret af objekttypen samt de aktuelle regler for magtanvendelse. Trænger en utilfreds, ophidset og måske direkte fjendtligsindet menneskemængde frem mod bevogtningsområdet, lukkes dette og adgangsvejene spærres. Bevogtningsstyrken koordinerer med politiet og handler jf. regler for magtanvendelse. Fjernelse af blokader i tilknytning til militære eller civile objekter, er en politimæssig opgave. Bevogtningsstyrkens forholdsregler over for indtrængen Det kan være nødvendigt at lave brandbælter eller anden adskillelse, der hindrer ild i at brede sig inden for bevogtningsområdet. Slukningsmateriel skal tilvejebringes og fordeles. Evt. indsættelse af slukningsmateriel bør indøves. Under etablering og indretning af bevogtningsområdet skal brandbare materialer om muligt fjernes og der skal beskyttes mod beskydning fra våben eller kasteskyts f.eks. molotovcocktails. Bevogtningsstyrkens forholdsregler over for brand Føreren skal altid give forholdsordrer for ulykker. Føreren skal planlægge for reddere, udpegning af sanitetspersonel, oplægning af sanitetsmateriel og udpegning af køretøj, kontaktpunkt for eventuelle eksterne redningskøretøjer. Bevogtningsstyrkens forholdsregler over for ulykker mv. Bevogtningsstyrken skal med alle midler søge at erkende trusler mod bevogtningsområdet så tidligt som muligt. Til det formål kan der i koordination med politiet, udsendes patruljer eller udstilles overvågningsposter. De foretager jævnlig observation mod og afsøgning af nøgleterræn. I den forbindelse skal styrken være opmærksom på kloakker og lignende, der kan muliggøre en indtrængning på det bevogtede område. Føreren for bevogtningsstyrken skal fastlægge vagtplaner med uregelmæssige afløsningstidspunkter. Opretholdelse af bevogtningen

Bevogtningens faser - fortsat
Fase 3 – Efter Føreren Enheden Ved overdragelse til anden enhed: Koordination med indgående førere Rundvisning på objektet ved overdragning overdragelse af opgaven og befaling Befaling for forskydning til næste opgave Ved nedbrydelse af bevogtningen: Befaling for nedbrydelse og forskydning til næste opgave Kontrolvirksomhed Evt. overdragelse til anden enhed Alternativt nedbrydelse af bevogtningen Taleseddel: Fase 3 – Efter Overdragelse til anden enhed Overdragelse af bevogtningen til en anden enhed gennemføres jf. principperne for afløsning på stedet. • Afløsningen gennemføres i muligt omfang efter princippet afløsning på stedet: Samlet eller delt, enhed for enhed, led for led og våben for våben. Indkommende enhed tilpasser i mulig udstrækning sin troppeinddeling efter den udgående bevogtningsstyrke (enhed, der forlader bevogtningen). • Når overdragelsen er gennemført, kan den indkommende enhed afhængigt af situationen tilpasse sin troppeinddeling. Den indkommende fører (afløseren) skal søge kontakt til føreren for bevogtningen, og som minimum koordinere følgende informationer: • Tid og sted for overdragelse af bevogtningen. • Førings- og kontrolforanstaltninger. • Kort og skitser, herunder skitser for alarmminer. • Afstands- og retningskort. • Organisation af bevogtningsenheden, så indkommende kan tilpasses overdragelsen. • Beskrivelse af normalbilledet. • Særlige hændelser under bevogtningen. • Konstruktionsstøtte. • Faglig støtte, materiel for bevogtningsstyrke samt ombytning af materiel mellem indkommende og udgående enhed. • Signaltjeneste, frekvenser, telefonnumre og mailadresser. Det anbefales, at minimum en person pr. gruppe forbliver yderligere 24 timer på objektet, så indkommende enhed støttes bedst muligt. Nedbrydelse af bevogtningen Skal bevogtningsstyrken afslutte bevogtningen, træffer førerne aftale med foresat om, hvornår nedbrydning må påbegyndes, og i hvilken rækkefølge. Som hovedregel skal objektet efterlades i den stand bevogtningsstyrken modtog det i, med mindre foresat befaler andet. Nedbrydelse af bevogtning gennemføres som ved oprettelse, blot i modsat rækkefølge.

Regler for magtanvendelse
Rules of Engagement (RoE) anvendes internationalt Regler for Magtanvendelse (RFM) anvendes nationalt: Udarbejdes til den enkelte opgave Førerens kort (retningslinier for magtanvendelse under bevogtning) Soldatens kort (beskriver konkrete handlemuligheder) Taleseddel: Regler for magtanvendelse Regler for magtanvendelse benævnes ofte Rules of Engagement (ROE). For at skelne mellem reglerne for danske soldater på mission i udlandet og reglerne for danske soldater indsat på dansk territorium i fredstid, kaldes de førstnævnte regler ROE og de sidstnævnte Regler for Magtanvendelse (RFM). Regler for Magtanvendelse (RFM) beskrives i ”Førerens og Soldatens kort” udarbejdet til den enkelte opgave. Den militære juridiske rådgiver deltager i udarbejdelsen. • ”Førerens kort” beskriver de overordnede retningslinier for anvendelse af magt under bevogtning. • ”Soldatens kort” beskriver de konkrete handlemuligheder, som soldaten har. Er der ikke udgivet retningslinier for anvendelse af magtmidler, skal føreren og soldaterne forholde sig til straffelovens § 13 og § 14.

Regler for magtanvendelse
Opgave fra Regionen Almindelig hjælp Soldatens og førerens kort fra regionen anvendes Særlig hjælp Regionen udarbejder et til opgaven ”soldatens og førerens kort” Indtil modtagelse anvendes standard ”soldatens og førerens kort” Bevogtning af militære installationer Stedlig vagtinstruks alternativt soldatens og førerens kort fra regionen anvendes Opgave fra Politiet Taleseddel: Det er vigtigt at have en generel forståelse for, hvad man kan forvente sig af den enkelte soldat og fører, når en bestemt type af opgave skal løses. Hvis bevogtningsstyrken modtager en opgave fra regionen/distriktet indenfor rammen af almindelig hjælp til politiet, så er det vigtigt at forstå, at indsættelse ikke må indebære konfrontation med civilbefolkningen. Når det kommer til regler for magtanvendelse, så er det som udgangspunkt regionens standard udarbejdede ”soldatens- og føreres kort” der skal anvendes. Regionens standard ”soldatens- og førerens kort” dækker ”nødværge” situationer. Skulle der komme en opgave fra en anden militær myndighed, vil den altid komme via regionen. Er opgaven støtte til politiet i rammen af særlig hjælp til politiet, vil regionen altid udarbejde et til opgaven særligt udarbejdet ”soldatens- og førerens kort”. Indtil man har modtaget disse kort sammen med befalingen, skal bevogtningsstyrken anvende regionens standardkort for almindelig hjælp. Det er muligt, at bevogtningsstyrken indtil da, ikke vil kunne løse opgaven fuldt ud, fordi beføjelserne til magtanvendelse ikke vil store nok. Når regionen befaler for en opgave, som indebærer bevogtning af militære installationer, vil der normalt ikke blive udarbejdet ”soldatens- og førerens kort”. Den stedlige vagtinstruks skal anvendes, da den indeholder magtbeføjelserne. Såfremt, der ikke findes en stedlig vagtinstruks, skal bevogtningsstyrken anvende regionens standard ”soldatens- og førerens kort”. Hvis opgaven kommer direkte fra politiet er opgaven altid i rammen af almindelig hjælp til politiet, skal ”soldatens- og førerens kort” fra regionen anvendes. Der er to vigtige ting, som førerne skal huske. Når man modtager en opgave og ”soldatens- og førerens kort”, skal man tage konkret stilling til om opgaven kan løses indenfor de magtbeføjelser der er givet gennem ”soldatens- og førerens kort”. Hvis dette ikke er tilfældet skal regionen kontaktes via kommandovejene. Hvis man i det mindste er tvivl om beføjelserne, så skal man også øjeblikkeligt kontakte regionen, så man kan få beføjelserne afklaret. Det er samtidigt afgørende for opgavens løsning og den enkeltes retssikkerhed, at ”soldatens- og førerens kort” gennemgås med praktiske eksempler. Det er førerens pligt at kontrollere den enkelte soldaten gennem kontrolspørgsmål og yderligere udspørgen, så der ikke er tvivl om, hvilke magtbeføjelser, der er gældende i den enkelte situation.

Eksempel på soldatens kort, almindelig hjælp
Taleseddel: Her kan i se hvordan regionens standard soldatens kort i rammen af almindelig hjælp ser ud og der er også et eksempel på, soldatens kort i forbindelse med gennemførelse af bevogtning af et militært objekt på næste slide. Læs begge kort igennem, så kan i stille de spørgsmål, der måtte dukke op og vi kan tage en diskussion om det. Bemærk, at soldaten kort ridser opgaven op som skal løses. Den forklarer også hvordan vi er uniformeret og hvordan vi skal optræde, fordi vi repræsenterer hjemmeværnet. Derefter er der beskrevet om hvorvidt vi må anvende magt og hvordan denne magtudøvelse må foregå og hvorledes vi skal forholde os efterfølgende. Der vil oftest være en optrapning af en situation hvor en eller flere gerningsmænd forsøger at opnå deres mål med en given handling. Der kan i den sammenhæng opstå en konflikt der eskalerer. Det er vigtigt, at første skridt altid er et forsøg på, at deeskalere en situation. Derfor er der nogle retningslinier der forklarer hvordan du med målrettet information kan forsøge at deeskalere en situation. Herudover er der nødvendige kontaktoplysninger til politiet og distriktet. Der er samtidigt en underskrift af regionschefen, uden denne er soldatens kort ikke autoriseret. Det er vigtigt, at når du modtager soldatens kort, at du læser den igennem og spørger din fører ud fra den måde, føreren har befalet for opgavens løsning. Hvis det viser sig, at opgaven ikke kan løses, skal det meldes til føreren som kontakter den bevogtningsansvarlige myndighed.

Eksempel på soldatens kort, militært objekt
Taleseddel: Bemærk at soldatens kort på til gennemførelse af bevogtning er mere omfattende. Beføjelserne vedrørende opgaven er uddybet. Der er samtidigt beskrevet hvordan man eskalerer anvendelse af magten. Er der særlige opgaver, eksempelvis en adgangskontrolpost, er der også beskrevet retningslinier for hvilke beføjelser der er givet til at løse denne opgave. Hvis der opstår en situation hvor det vurderes, at der er en fjendtlig hensigt, brug huskeordet Hånd-VASKET til at skabe overblik og løse opgaven.

Afslutning og spørgsmål
? Taleseddel: Dette var lektionen i bevogtning i fredstid med fokus lagt på bevogtning af militære objekter. Det er vigtigt, at i nu kommer ud og får praktisk erfaring med at oprette, gennemføre og nedbryde en bevogtning. For førerens vedkommende, er det vigtigt, at deres føringsvirksomhed er så detaljeret, at bevogtningsstyrken ikke er i tvivl om hvad opgaven går ud på, hvilke rammer der er gældende, hvordan opgaven skal løses og hvilke magtbeføjelser der er givet til bevogtningsstyrken. Hvis i afslutnings har nogle spørgsmål, så lad os tage dem nu.

Bevogtning af militære objekter I FREDSTID

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Bevogtning af militære objekter I FREDSTID"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Bevogtning af militære objekter I FREDSTID

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Bevogtning af militære objekter I FREDSTID"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback